Børne- og Skoleudvalget - 05-03-2021

Referat
Dato:
Fredag, 5 marts, 2021 - 13:00
Hent som fil:
Lokation:
Referat publiceret:
Fredag, 12 marts, 2021 - 10:45

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé

 

 

Sagsbeskrivelse:

 

Indstillinger

Indstilles til godkendelse.

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 05-03-2021

Godkendt.

 

Punkt 2 Nationale test i foråret 2021

Sagsresumé

Børne- og Undervisningsministeriet udsendte den 18.februar 2021 informationsbrev til kommuner og skoleledere omkring Nationale test i foråret 2021. Grundet Covid-19 er perioden for at gennemføre de Nationale test udvidet fra 1.marts til 11.juni. Skolerne kan booke testene fra 22.februar. I tilfælde af nationale eller kommunale Covid-19 restriktioner i løbet af testperioden, skal de først gennemføres, når eleverne er fysisk tilbage på skolen.

På byrådsmødet den 1.marts rejste liste Ø ønske om at få fritaget eleverne i Fredericia fra de Nationale test i foråret 2021 grundet restriktioner, onlineundervisning og elevtrivslen. Byrådet besluttede at Børne- og Skoleudvalget drøfter emnet og træffer beslutning om, hvorvidt Fredericia kommune skal fremsende en dispensationsanmodning til Børne- og Undervisningsministeriet. Dette har et mindre antal kommuner valgt at gøre, men afventer Ministerens svar.

 

Sagsbeskrivelse:

I henhold til informationsbrevet om Nationale test fra Børne- og Undervisningsministeriet af 18.februar 2021 er skolelederne i Fredericia tilfredse med de tilpassede retningslinjer fra ministeriet.

Tidsfristen er denne gang forlænget, og derfor kan skolerne gennemføre de 10 obligatoriske Nationale test og de 4 frivillige test i perioden fra 1.marts – 11.juni 2021

Skoleledere og koncernchefen for Dagtilbud, Skole og Fritid vurderer, at de obligatoriske Nationale test bør gennemføres, når eleverne er tilbage fysisk i skolen igen. Dette er begrundet i,

-          at det seneste skoleår har medført store udsving i kvaliteten af undervisningen grundet løbende justeringer af skoledagen i forhold til Covid-19 retningslinjerne både nationalt og lokalt i distrikterne. Der er således behov for at få et billede af, hvad eleverne har formået at tilegne sig rent fagligt – særligt i dansk og matematik.

 

-          at de Nationale test kan være med til at give et samlet billede af, hvor der tegner sig behov for at sætte ekstra ressourcer ind for at få løftet forskellige elevgrupper.

 

KL har ligeledes bakket op om, at skolerne gennemfører de Nationale test.

Skolelederne i Fredericia har på nuværende tidspunkt bedt deres medarbejdere om, at de skal booke prøvetid til de Nationale test for de årgange, som er fysisk tilbage på skolen. Det gælder 2., 3. og 4.årgang.

Der er 10 obligatoriske Nationale test placeret fra 2. – 8. klasse. Hver test tager ca. 45 min og skal gennemføres ved en computer. For eleverne i 4, 6. og 8.klasse betyder det 2 test á 45 min. For eleverne i 2., 3. og 7.klasse betyder det 1 test á 45 min.

Børne- og Undervisningsministeriet behandler i øjeblikket dispensationsanmodninger fra en håndfuld kommuner, der ikke ønsker at eleverne skal gennemføre de Nationale test i foråret 2021. Ministeriet oplyser at de arbejder på at behandle sagerne, hvilket de forventer sker i løbet af en uge.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Børn, Unge og Kultur vurderer

-          at det vil være forsvarligt i henhold til børnenes trivsel, at eleverne gennemfører de obligatoriske Nationale test på skolen i løbet af foråret

 

-          at det vil være hjælpsomt for ledelsen og skolens vejledere at eleverne gennemfører de Nationale test, således at vejlederressourcer og øvrig ekstra ressourcer kan målrettes mest hensigtsmæssigt.

Indstillinger

Børn, Unge og Kultur indstiller

-          at Børne- og Skoleudvalget træffe beslutning om, at de Nationale test gennemføres på folkeskolerne i Fredericia i overensstemmelse med retningslinjerne fra Børne- og Undervisningsministeriet.

 

-          at resultaterne af de Nationale test indgår sammen med øvrig viden om elevernes trivsel og faglige formåen, således at der kan dannes et mere solidt grundlag for ledelsens beslutninger om ekstra indsatser på elev- og klasseniveau.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 05-03-2021

Børne- og Skoleudvalget fulgte ikke forvaltningens indstillinger.

 

Enhedslistens forslag, som det blev fremlagt for Byrådet den 1. marts 2021, om at Fredericia Kommune ansøger Børne- og Undervisningsministeriet om at blive fritaget for at udføre nationale tests på skolerne i skoleåret 2020/2021 blev godkendt af Socialdemokratiet, Venstre og Enhedslisten. Dansk Folkeparti stemte imod. Forslag vedtaget.

 

Børne- og Skoleudvalget besluttede, at de nationale test sættes på pause indtil videre. Hvis der ikke er givet svar på ansøgningen den 21. april 2021, behandles sagen igen på udvalgets møde den 28. april 2021.

 

Punkt 3 Orientering (Lukket)