Børne- og Skoleudvalget - 12-04-2021

Referat
Dato:
Mandag, 12 april, 2021 - 11:00
Hent som fil:
Lokation:
Referat publiceret:
Tirsdag, 13 april, 2021 - 12:29

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé

 

 

Sagsbeskrivelse:

 

Indstillinger

Indstilles til godkendelse.

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 12-04-2021

Godkendt.

Punkt 2 Drøftelse af målgruppen for fritidspolitikken

Sagsresumé

Børne- og Skoleudvalget, Sundhedsudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget samt Uddannelsesudvalget drøftede på et temamøde og kick-off den 15. marts 2021 rammerne for en ny fritidspolitik for børn og unge, herunder fokusområder og målgruppe. Det blev besluttet, at Børne- og Skoleudvalget skulle have en opfølgende drøftelse af målgruppen for fritidspolitikken.

 

Sagsbeskrivelse:

Forligspartierne besluttede i forbindelse med Budget 2020 at styrke fritidsområdet for børn og unge økonomisk og samle det under en leder af fritid. Økonomiudvalget (ØK) vedtog i januar 2020 en procesplan for effektueringen heraf. Planen blev sidenhen udskudt pga. Covid-19. ØK vedtog den 18. januar 2021 at overdrage ansvaret for effektueringen af aftalerne fra Budget 2020 og Budget 2021 vedrørende fritidsområdet og fritidspolitikken til Børne- og Skoleudvalget (BSU).

BSU drøftede og vedtog på den baggrund den 3. februar 2021 en ny inddragende proces frem mod en ny fritidspolitik for børn og unge til vedtagelse senest 1. september 2021. BSU inviterede på den baggrund Sundhedsudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget samt Uddannelsesudvalget til et temamøde og kick-off den 15. marts 2021 for en ny fritidspolitik for børn og unge. På mødet blev rammerne for en ny politik drøftet, herunder fokusområder og målgruppe.

Det blev på temamødet besluttet, at Børne- og Skoleudvalget skulle have en opfølgende drøftelse af målgruppen for fritidspolitikken.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Skole, Dagtilbud og Fritid indstiller, at Børne- og Skoleudvalget drøfter målgruppen for fritidspolitikken.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 12-04-2021

Drøftet.

Punkt 3 Drøftelse af høringssvar til ny budgetmodel på skoleområdet

Sagsresumé

Økonomiudvalget (ØK) godkendte den 22. februar 2021, at forvaltningens oplæg til en ny budgetmodel på skoleområdet blev sendt i offentlig høring. Høringsfristen var den 26. marts 2021. Børne- og Skoleudvalget (BSU) gives en præsentation af høringssvarene med henblik på drøftelse heraf.

 

Sagsbeskrivelse:

Med baggrund i Budget 2020 godkendte ØK den 27. januar 2020 et kommissorium for udarbejdelse af en ny økonomimodel for specialområdet. Arbejdet med at udarbejde modellen blev igangsat (med interviews med medlemmerne af børne- og skoleudvalget, drøftelser med distriktsskolelederne og distriktsinstitutionslederne og handicaprådet), men blev afbrudt af Corona-epidemien, hvilket gav Byrådet mulighed for at uddybe og udvide sine ønsker til oplægget i Budget 2021.

ØK godkendte den 22. februar 2021, at forvaltningens oplæg til en ny budgetmodel på skoleområdet blev sendt i offentlig høring. Forslaget tager, som ønsket, udgangspunkt i drøftelser af:

  • Socioøkonomi
  • Incitamentsstrukturer
  • Inklusionsgrad og kriterier
  • Serviceniveau på Frederiksodde Skole
  • Det mellemkommunale område

Høringsfristen var den 26. marts 2021. Et enkelt høringssvar er modtaget efter fristen, men forvaltningen har valgt at inkludere svaret alligevel. På den baggrund er der i alt modtaget 21 høringssvar, som gøres offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside.

Børne- og Skoleudvalget (BSU) gives en præsentation af høringssvarene med henblik på drøftelse heraf. Endelig model til godkendelse forelægges BSU og ØK til godkendelse i april/maj 2021.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede ramme for skoleafdelingen ændres ikke, idet midler omfordeles mellem de fem skoler.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Skole, Dagtilbud og Fritid samt Økonomi og Personale indstiller, at Børne- og Skoleudvalget drøfter høringssvarene.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 12-04-2021

Drøftet.