Børne- og Skoleudvalget - 16-09-2020

Referat
Dato:
Onsdag, 16 september, 2020 - 08:00
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Lørdag, 12 september, 2020 - 16:00
Referat publiceret:
Fredag, 18 september, 2020 - 18:00

Punkt 54 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé

 

 

Sagsbeskrivelse:

 

Indstillinger

Indstilles til godkendelse.

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 16-09-2020

Godkendt.

Punkt 55 Besøg på Erritsø Fællesskole, afd. Højmosen

Sagsresumé

 

Sagsbeskrivelse:

Fra 8.15 – 8.45 vil distriktsskoleleder Ulla Rasmussen samt afdelingsskoleleder Lisa Mikkelsen byde velkommen til Højmosen og tage udvalget med en tur rundt på skolen. Skolens ledelse vil fokusere på de fysiske rammer set i lyset af den politiske beslutningen i Budget 2020 omkring renoveringsbehov.

Skolen har sammen med Ejendomscenteret og SKALA haft en inddragende proces omkring mulige løsning på at modernisere og renovere skolen.

Indstillinger

Børn og Unge indstiller at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 16-09-2020

Taget til efterretning.

Punkt 56 Status på indsatser i Budget 2020

Sagsresumé

I Budget 2020 er der sat retning for en række indsatser på børne- og ungeområdet. Nogle indsatser ligger i Økonomiudvalget og andre i Børne- og Skoleudvalget.

 

Sagsbeskrivelse:

De indsatser i Budget2020, der vedrører børn og unge i Fredericia, er der givet en status på i bilaget til sagen. Nogle tiltag er blevet forsinket/udskudt grundet corona-situationen i foråret.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Børn og Unge indstiller, at Børne- og Skoleudvalget tager statusgennemgangen til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 16-09-2020

Taget til efterretning.

Punkt 57 Status på varig styrkelse af misbrugsindsatsen i Fredericia på 5 mio. kr. fra og med 2020

Sagsresumé

Byrådet afsatte i Budget 2020 i alt 5 mio. kr. årligt til en varig styrkelse af Fredericia Kommunes misbrugsindsats. Uddannelsesudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Sundhedsudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget får her en status på arbejdet.

 

Sagsbeskrivelse:

Misbrugsanalysen, op til budgetforhandlingerne om Budget 2020, viste, at der er et behov for en styrket forebyggende indsats mod misbrug, og samtidigt et behov for at sikre økonomien, så Fredericia Kommunes behandlingsindsats også fremover lever op til nationale sundhedsfaglige og lovgivningsmæssige krav. På den baggrund afsatte byrådet i Budget 2020 i alt 5 mio. kr. årligt til en varig styrkelse af Fredericia Kommunes misbrugsindsats.

Uddannelsesudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Sundhedsudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget besluttede på deres udvalgsmøder i januar, at prioritere de 5 mio. kr. til to hovedformål: En stabilisering af driften af behandlingsindsatsen med i alt 3,6 mio. kr. og en styrkelse af det forebyggende arbejde med særlig fokus på unge og indsatser for pårørende til i alt 1,3 mio. kr. Endeligt blev der afsat 0,1 mio. kr. til et handlingsnetværk under Strategi for Udsathed.

Udvalgene får her en status på arbejdet.

3,6 mio. kr. til stabilisering af driften

Der blev i 2018, i samarbejde med Økonomiafdelingen, foretaget en økonomisk kortlægning af den samlede misbrugsindsats i Fredericia Kommune. Kortlægningen viste, at der var et forventet merforbrug på 3,6 mio. kroner for budget 2019. Merforbruget skyldes: 

  • Løn - 2 mio. kr. 
  • Ekstern behandling – 1,6 mio. kr.  

En reduktion af budgetunderskuddet ville dermed have krævet en reduktion af medarbejderstaben, da borgerne selv kan bestemme i hvilken kommune de ønsker at modtage ambulantbehandling og Fredericia Kommune er forpligtet til at afholde udgiften. Ligeledes kan en borger ønske at komme i døgnbehandling. Ønsket skal Rusmiddelcenteret behandle som en ansøgning. Får borgeren afslag fra Rusmiddelcenteret, på baggrund af en vurdering af at Rusmiddelcenteret selv kan varetage opgaven, kan borgeren klage til Ankestyrelsen, som træffer endelig afgørelse. Udgifterne til ekstern behandling kan derfor være svære at forudse.  

Med de 3,6 mio. kr. til stabilisering af driften, er økonomien nu sikret, så Fredericia Kommunes behandlingsindsats;

  • Også fremover lever op til nationale sundhedsfaglige og lovgivningsmæssige krav
  • Fortsat består af en række virkningsfulde tilbud
  • Er sikret adgang til døgnbehandling i begrænset omfang

 

 

1,3 mio. kr. til forebyggelse

Der er prioriteret 1.3 mio. kr. til en yderligere styrkelse af U-turns tilstedeværelse på Fredericias skoler og ungdomsuddannelser. U-turn er i fuld gang med denne opgave.

U-turn er et kommunalt tilbud i Fredericia Kommune til unge under 25 år, som har et problematisk forbrug af alkohol, hash eller andre stoffer. Det er også et tilbud til familier, netværk og professionelle omkring de unge. U-turn består af en åben anonym rådgivning, der tilbyder korte samtaleforløb samt tilbud om individuelle behandlingsforløb og gruppeforløb for henholdsvis unge og forældre. U-Turn arbejder herudover med misbrugsforebyggende tiltag som opkvalificering af frontpersonale og dialogoplæg med unge.

 

Forebyggelse i udskolingen

Klassetrin

Hvad

Indhold

7. klasse

Dialogoplæg i alle 7. klasserne. Oplæggene afholdes inden udgangen af 2020.

Oplægget varer 2 lektioner og omhandler temaer som alkohol og gruppe pres, ungdomskultur, rusmidler og dating, flertalsmisforståelser samt hvordan passer vi på hinanden. Oplægget berører også emner som skadevirkninger af lattergas og cannabis.

8. klasse

Der er lavet aftaler om opfølgende dialogoplæg med alle 8 klasser i kommunen. Også privatskolerne.

Deltagelse på sundhedsdagene og opfølgning på oplæggene i 7. klasse.

9. klasse

Oplæg bookes af lærer og pædagoger efter behov.

 

I 9 klasse laver U-Turn tilpassede dialogoplæg. Der tages udgangspunkt i faktiske problematikker der er i klassen og designer oplægget herefter.

10. klasse

Der er booket dialogoplæg primo september 2020.

Overgange fra udskolingen til ungdomsuddannelserne og 10. klasse, er særligt sårbare tidspunkter. U-Turn anbefaler, at der i forbindelse med introugerne (de første 14 dage) i 10. klasse laves et dialogoplæg med alle 10. klasserne. Disse oplæg har en varighed på 2 lektioner.

Temaer som ungdomskultur og alkohol, cannabis og weekendstoffer er i centrum.

Privatskoler

Der er taget kontakt til privatskolerne. Der er afholdt møde med Realskolen i august.

 

Der er aftalt opfølgende dialogoplæg i 8. klasse, som opsamling på sundhedsdagene for dette klassetrin, hvor privatskolerne også deltager.

 

 

 

Forebyggelse på Ungdomsuddannelserne

Der er afholdes oplæg for 40 uddannelsesvejledere d. 26. august. Herudover er der afholdt møde med repræsentanter fra Fredericias ungdomsuddannelser i august, hvor det blev aftalt at uddannelsesinstitutionerne hver især udpeger 1-2 nøglepersoner, som deltager i en workshop om misbrugsforebyggelse.

Endvidere blev det besluttet, at der skal laves en fælles misbrugspolitik på tværs af ungdomsuddannelserne. De nuværende politikker sendes til U-turn, som samler og laver et udkast, som Fredericia Uddannelsesråd arbejdes videre med i. Når politikken er udarbejdet, bliver der udarbejdet særskilte handleplaner, som er tilpasset de enkelte uddannelsesinstitutioner.

Der arbejdes pt. på at finde lokale til fremskudt rådgivning på Uddannelsescentret tæt på Den Kommunale Ungeindsats, således at denne rådgivning kan være så anonym som muligt.

Opkvalificering af frontpersonale

Skolerne har, på U-Turns initiativ, udpeget 1-2 nøglepersoner, som får en særlig grundig opkvalificering i forhold til misbrugsforebyggelse. Dette sættes i gang d. 30. september med grundkursus gennem Projekt Pas (rusmiddelforebyggende undervisning), efterfulgt af en særlig tilrettelagt undervisning og sparring fra U-Turns personale. Projekt Pas grundkursus er støttet af Lions Club.

Senere vil det også blive muligt for nøglepersonerne på ungdomsuddannelserne, at få denne opkvalificering. Der er også afholdt møde med lederen af ungemiljøerne i Fredericia, og der er aftalt møder med koordinatorer i hvert ungemiljø i forhold til opkvalificering og sparring.

 

Forældre/pårørendetilbud

Der er etableret et gruppetilbud til forældre og pårørende i U-turn, med opstart 20. august. I tilbuddet arbejdes der med emnerne; rusmidlernes udfordringer, kommunikation og dialog, ungdomslivets udfordringer samt strategier for fremtiden. Herudover tilbydes der også individuelle samtaler til forældre og pårørende.

 

0,1 mio. til et handlingsnetværk under Strategi for Udsathed

I forbindelse med Budget 2020 blev der udtrykt et politisk ønske om at danne en tværgående alliance mod misbrug. Der har været afholdt et indledende møde med en lang række eksterne og kommunale interessenter i regi af Strategi for Udsathed, hvor der blev udtrykt interesse for at deltage i et handlingsnetværk mod misbrug. Handlingsnetværket er tildelt en ramme på 100.000 kr., som de kan formulere konkrete handlingsforslag til misbrugsforebyggelse, som skal godkendes i de politiske udvalg. Handlingsnetværket mødes, grundet corona, næste gang i oktober.

Der arbejdes endvidere på tilrettelæggelse af en lokal informationskampagne målrettet unge og deres pårørende.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Socialområdet indstiller at Uddannelsesudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Sundhedsudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget tager status på varig styrkelse af misbrugsindsatsen i Fredericia til efterretning.

Beslutning i Sundhedsudvalget den 14-09-2020

Taget til efterretning.

 

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 14-09-2020

Udvalget tager status til efterretning.

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 16-09-2020

Taget til efterretning.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 15-09-2020

Taget til efterretning.

Fraværende: Ole Steen Hansen

Punkt 58 Legepladspuljen 2020 - fremrykning af tre projekter

Sagsresumé

Tre anlægsprojekter på skoleområdet søges fremrykket og gennemført i 2020 i stedet for 2021. Statens annullering af anlægsloftet i år giver mulighed for at fremrykke projekter. Fremrykningen øger samtidig det økonomiske råderum på anlægsområdet i 2021.

 

Sagsbeskrivelse:

Skolerne har i år indsendt ønsker til Legepladspuljen for 2020 og 2021. Ikke alle indsendte ønsker kunne imødekommes i år, hvorfor en lang række projekter efter planen først gennemføres i 2021.

Der er foretaget en vurdering af alle indsendte ansøgninger til Legepladspuljen i år. Hovedparten af projekterne kræver medvirken fra Ejendomsafdelingen, mens tre projekter kan gennemføres selvstændigt af skolerne i år uden inddragelse af Ejendomsafdelingen.

Ved at fremrykke de tre projekter, lettes anlægspresset på budget 2021, hvor der igen vil være et anlægsloft. Fremrykningen af de tre projekter giver dermed øget rum for anlægsprojekter i 2021.

 

De tre projekter, der ønskes fremrykket, er:

Afdeling Bygaden, der er Erritsø Fællesskoles udskolingsenhed, ønsker i relation til skolens idræts- og bevægelsesprofil at udvikle deres idræts- og bevægelsesområde med nye faciliteter.

De nye faciliteter fokuserer på individuel og fysisk træning, hvor skolens øvrige faciliteter især er anlagt med fokus på holdsport. Faciliteterne kan bruges i undervisning, pauser og fritiden. Til faciliteterne hører en app, der giver mulighed for at lave individuelle træningsmål. Appen kan anvendes af alle.

Med de nye faciliteter får skolen et samlet område med idrætsfaciliteter, der giver mulighed for sundhedsfremme for elever og borgere i lokalområdet. Faciliteterne knytter også an til Byrådets bevilling af renovering af skolens løbebane, der blandt andet anvendes i relation til ”Stafet for livet”.

Pris: 456.000 kr.

 

Multibanen på Frederiksodde Skoles Afdeling Ullerupdalvej er nedslidt og skal udskiftes - den er repareret flere gange. Den nye bane vil have forhøjede bander for at sikre at bolde bliver på banen. Det har været et særligt ønske fra elevernes og personalets side.

Multibanen har stor betydning for elevernes mulighed for fysisk udfoldelse.  Skolen har i flere år haft stigende elevtal og udearealerne er relativ små børnetallet taget i betragtning.

Pris: 306.000 kr.

 

Afdeling Skjoldborgsvej er karakteriseret ved at have kommunens største indskoling og mellemtrin. Leg og fysisk udfoldelse foregår på området bag skolen. Skolens strategi har de senest år været at sprede legeaktiviteterne for at skabe mulighed for ro og fordybelse, så legemiljøet er bedst muligt.

Samtidig har elevrådet ønsket at få flere redskaber, der i højere grad er målrettet mellemtrinnet, idet de nuværende legeredskaber i højere grad retter sig mod indskolingseleverne. Elevrådet har ønsket et klatreredskab, der inviterer til fysisk udfoldelse og leg.

Pris: 212.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Køb af legeredskaber til de tre afdelinger finansieres ved anvendelse af anlægsmidler fra legepladspuljen 2021, så der er finansiering i 2020.

 

Der er samlet set behov for at fremrykke bevilling svarende til 0,974 mio. kr.

Beløb i mio. kr.

TB 2020

TB 2021

Anlægsbevilling

Frigivelse

Renovering af legepladser (XA-40009-2)

0,974

-0,974

0,974

0,974

I alt (- = kasseindlæg / + = kasseudlæg + -

0,974

-0,974

 

 

 

Vurdering

Det vurderes, at der, ved fremrykning af ovenstående projekter, fortsat er økonomisk rum til at gennemføre skolernes og dagtilbuddenes øvrige ønsker til legepladser i 2021.

Indstillinger

Børn og Unge indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefales, at

  1. Der fremrykkes anlægsbevilling på 0,974 mio. kr. fra 2021 til 2020 til tre projekter finansieret af Legepladspuljen (projektnummer XA-400009-2)
  2. At der frigives og meddeles anlægsbevilling til de tre projekter på Afdelinger Bygaden, Frederiksodde Skoles afdeling Ullerupdalvej samt Afdeling Skjoldborgsvej.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 16-09-2020

Godkendt.

Punkt 59 2-årig handleplan for skolerne

Sagsresumé

På baggrund af politiske drøftelser i relation til kvalitetsrapporten på skoleområdet, er der blevet taget beslutning i Børne- og Skoleudvalget om udarbejdelse af en 2-årig handleplan for skolerne. Der ønskes en tæt opfølgning og dialog med skolebestyrelserne, skolernes ledelsesteam og medarbejderne omkring retning og prioriterede indsatser i denne 2-årige periode.

 

Sagsbeskrivelse:

 

Der er siden 2018 blevet tilført flere midler til folkeskolerne i Fredericia, samtidig er skoledagen blevet afkortet med to timer for eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen fra 2020/21.

Byrådet har signaleret, at man gennem en række fokuserede indsatser på skoleområdet ønsker et løft af folkeskolen, således at skolerne har et godt læringsmiljø, hvor der er høj faglig trivsel.

 

På mødet vil et udkast til ramme for en kvalitetsmodel blive fremlagt til drøftelse.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Børn og Unge indstiller

  1. At forslaget til ramme for en kvalitetsmodel drøftes

 

  1. At der tages beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med en inddragende proces i forhold til udvikling af en kvalitetsmodel.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 16-09-2020

Godkendt.

Punkt 60 Resultater fra Program for læringsledelse - dagtilbud

Sagsresumé

Fredericia kommunes har deltaget i Program for læringsledelse (PFL) fra 2014-2020. Der er hvert andet år blevet indsamlet data omkring kvaliteten i dagtilbud. Dette er sket i efteråret 2015, 2017 og 2019. Den seneste læringsrapport fra Program for Læringsledelse for Fredericia kommune er blevet udarbejdet og resultaterne herfra foreligger.

 

Sagsbeskrivelse:

På mødet vil resultater fra Læringsrapporten 2019 for dagtilbud blive fremlagt.

 

Nogle af hovedresultaterne fra læringsrapporten er følgende:

De 4-5-6 årige børn i dagtilbud trives godt, og oplever venskab samt voksne som lytter til dem, trøster og roser (96,7%).

Fredericia kommune ligger højt i børnenes vurdering af deres relation til de voksne.

 

Variation mellem dagtilbud

Der er inden for flere områder relativt store forskelle mellem dagtilbuddene i Fredericia Kommune. Det gælder for eksempel for børnenes vurderinger og kompetencer og forældrenes tilfredshed.

 

Personalets vurderinger

Fredericia Kommune adskiller sig mest fra de fem andre kommuner, inden for personalets vurderinger. Det pædagogiske personale i Fredericia Kommunes dagtilbud er en del mindre tilfreds med deres arbejde, deres ledelse, samt deres samarbejde med kolleger, end det pædagogiske personale er i andre kommuner.

 

Sproglige færdigheder

Stor spredning i børnenes sproglige kompetencer. Kontaktpædagogernes vurderinger af børnenes sproglige færdigheder er gået op i perioden fra 2015-2019.

 

Genkendelse af tal, geometriske figurer, bogstaver og ord

Mellem 2015 og 2019 har der været en tilbagegang i de 4-5-6 årige børns genkendelse af tal, geometriske figurer, bogstaver og ord.

 

Der er forskelle i vurderinger af drenge og piger, samt i forventninger til børn.

Der er store forskelle i kontaktpædagogernes vurderinger af drenge og piger, set i forhold til børnenes egne vurderinger og forældrenes vurderinger af deres tilfredshed med dagtilbuddet.

Forældrene er mere tilfredse med dagtilbuddet i 2019 end de var 2015. Dog er der stor forskel på de mest og de mindst tilfredse forældre.

Forældrene er lige tilfredse med dagtilbuddet, uanset om de er forældre til en dreng eller en pige.

 

Brug af data fra Program for læringsledelse:

Dagtilbud arbejder med resultater og tematikker fra Læringsrapporten 2019 i relation til implementeringen af ny styrket pædagogisk læreplan. Dette arbejde fortsætter i efteråret 2020.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Børn og Unge indstiller, at Børne- og Skoleudvalget

  1. Drøfter resultaterne og
  2. Beslutter at der fremadrettet sættes fokus på at løfte kvaliteten i dagtilbud gennem en 2-årig handleplan tilsvarende skoleområdet.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 16-09-2020

Børne- og Skoleudvalget godkender, at der for den kommende 2-årige periode skal arbejdes meget systematisk med at opnå høj kvalitet i alle dagtilbud. Dette skal ske gennem en kvalitetsmodel, som skal udvikles, så der også er en tydelig sammenhæng i arbejdet med kvalitet mellem dagtilbud og skole (0-18 år).

Punkt 61 Evaluering af tilsynsmodel for dagtilbud

Sagsresumé

Hvert andet år gennemfører Fredericia kommune tilsyn af de kommunale og private dagtilbud. I 2021 skal der foretages tilsyn af de kommunale dagtilbud, hvilket er blevet udskudt grundet corona i 2020.

Børne- og Skoleudvalget besluttede tilbage i 2018, at der i 2019 laves en evaluering af den nye digitale tilsynsmodel i Fredericia inden næste tilsynsrunde igangsættes.

 

Sagsbeskrivelse:

Forvaltningen har evalueret den digitale tilsynsmodel og peget på justeringer af modellen.

Det er væsentligt at holde sig for øje, at uanset tilsynsmodel bygger den gode pædagogisk kvalitet på, at alle tager ansvar for denne – hver dag.

Tilsynsmodellen er ikke blot et anliggende for forvaltningen hvert andet år. Alle skal arbejde med ansvar for kvaliteten i dagtilbud – og dermed det daglige tilsyn.

Den enkelte pædagog skal gribe ind, hvis en kollega leverer dårlig kvalitet.

Den pædagogiske leder på hver matrikel skal gribe ind, hvis han/hun bliver opmærksom på dårlig kvalitet samt understøtte en medarbejderkultur, hvor man kan tale åbent om kvaliteten.

Distriktsinstitutionslederen har ansvar for, at der arbejdes systematisk med kvalitetssikring i alle distrikter, herunder styrkede læreplaner, dokumentation og evaluering.

Tværfaglige samarbejdspartnere som psykologer, sundhedsplejersker og tale/høre-konsulenter har ansvar for at reagere på dårlig kvalitet, hvis de møder det.

På baggrund af CPUs gennemgang (tilsyn) kan kommunalbestyrelsen gribe ind med skærpet tilsyn, hvis kvaliteten ikke vurderes at være tilstrækkelig.

Det er pædagogiske konsulenter i CPU, der løfter tilsynsopgaven sammen med lederne på dagtilbudsområdet.

Baggrund:

-          Kommunale dagtilbud får tilsyn: Lige år (Grundet corona-situationen er tilsynet udskudt til primo 2021)

-          Private dagtilbud får tilsyn i ulige år.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Børn og Unge vurderer, at evalueringen giver anledning til, at der laves justeringer inden tilsynet i 2021, således at flere bliver inddraget og får et større ejerskab til tilsynsmodellen.

Indstillinger

Børn og Unge indstiller, at Børne- og Skoleudvalget

  1. Drøfter evalueringen
  2. Beslutter om tilsynsmodellen skal tilpasses og præsenteres på Børne- og Skoleudvalgets møde den 25. november 2020.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 16-09-2020

Børne- og Skoleudvalget godkender, at tilsynsmodellen opdateres og præsenteres, med henblik på godkendelse, på næste beslutningsmøde i Børne- og Skoleudvalget.

Punkt 62 Ankestatistik for 2019 fra Ankestyrelsen (Danmarkskortet)

Sagsresumé

Byrådet skal orienteres om Danmarkskortet, som omhandler kommunernes omgørelsesprocenter på sager på social-, børne- og voksenhandicapområdet, som er påklaget til Ankestyrelsen. Kortet er udarbejdet af Social- og Indenrigsministeriet.

 

Sagsbeskrivelse:

Social- og Indenrigsministeriet offentliggør hvert år oversigter over omgørelsesprocenterne af kommunernes afgørelser, som er påklaget til Ankestyrelsen. Danmarkskortet for 2019, kan ses på:

https://sim.dk/danmarkskort/2020/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomra...

 

Jf. retssikkerhedslovens § 79 b, skal byrådet inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet er offentliggjort, behandle danmarkskortet på et møde. Kravet indebærer, at der hvert år skal ske en aktiv politisk behandling af danmarkskortet. Det danmarkskort, der er offentliggjort i 2020, skal derfor behandles på et byrådsmøde inden udgangen af 2020.

Ankestyrelsen er en uafhængig klageinstans, som blandt andet behandler klagesager indenfor social- og beskæftigelsesområdet.

Oversigterne med omgørelsesprocenterne er kommuneopdelt, og omfatter afgørelser inden for Serviceloven (kaldet Danmarkskort). De tre oversigter/kort, som er offentliggjort, er:

  1. Kortet for socialområdet generelt
  2. Kortet specifikt for børnehandicapområdet
  3. Kortet specifikt for voksenhandicapområdet 

Formålet med disse oversigter er at skabe gennemsigtighed om, hvor mange sager, som de enkle kommuner får omgjort, samt at skabe et sammenligningsgrundlag for kommunerne.

I oversigterne anvendes tre begreber:

Stadfæstelse: Det betyder, at Ankestyrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget.

Hjemvisning: Det betyder, at kommunen skal genoptage sagen og afgøre den på ny. Det kan eksempelvis ske, hvis der mangler oplysninger i en sag, eller at den indeholder formelle mangler.

Ændring: Det betyder, at Ankestyrelsen er helt eller delvist uenige i afgørelsen og ændrer den.

 

Når en afgørelse hjemvises eller ændres, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist eller ændret) ud af alle realitetsbehandlede sager.

 

Kortet for socialområdet generelt:

I Danmarkskortet for hele socialområdet ses det, at Ankestyrelsen har truffet 57 afgørelser for Fredericia Kommune i 2019. Det tilsvarende tal for 2018 var 65.

Af de 57 sager hvor der er truffet afgørelser, er 8 sager (14 %) ændret og 17 sager (30 %) hjemvist til fornyet behandling efter serviceloven. Samlet udgør det 25 sager, og omgørelsesprocenten er derfor på 44 %. I 2018 var omgørelsesprocenten på 29 %.

Antallet af borgere der modtog en af de ydelser de fremgår af Danmarkskortet, udgjorde 1.867 i 2018.

I forhold til kortet socialområdet generelt skal bemærkes, at Danmarkskortene for børne- og voksenhandicapområderne er en delmængde af hele socialområdet/Serviceloven. Det betyder, at man ikke kan lægge tallene fra de enkelte Danmarkskort sammen.

 

Kortet specifikt for børnehandicapområdet:

I Danmarkskortet for børnehandicapområdet indgår sager efter:

  • Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§ 32, 32a, 36, 39-40
  • Merudgiftydelse § 41
  • Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42- 43
  • Personlig hjælp og ledsagelse §§ 44 - 45

 

Det fremgår af Danmarkskortet at Ankestyrelsen har truffet 11 afgørelser for Fredericia Kommune i 2019. I 2018 var det 12 afgørelser.

Af de 11 sager blev de 5 (45 %) ændret og 5 (45 %) andre blev hjemvist til fornyet behandling. Dette svarer til en omgørelsesprocent på 91 % lig 10 sager.

Antallet af borgere der modtog en af de ydelser der fremgår af Danmarkskortet udgjorde 252 i 2018

 

 Kortet specifikt for voksenhandicapområdet:

 I Danmarkskortet for voksenhandicapområdet indgår sager efter:

 

  • Voksne - kontante tilskud § 95
  • Voksne - borgerstyret personlig assistance § 96
  • Voksne - ledsageordning § 97
  • Voksne - merudgifter § 100

 

Det fremgår heraf, at Ankestyrelsen har truffet 5 afgørelser for Fredericia Kommune i 2019. I 2018 blev der truffet 9 afgørelser.

Af de 5 sager blev 1 sag (20 %) hjemvist til fornyet behandling. Dette svarer til en omgørelsesprocent på 20 %. Omgørelsesprocenten i 2018 var på 11 %.

Antallet af borgere der modtog en af de ydelser der fremgår af Danmarkskortet udgjorde 112 i 2018 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Det vurderes, at Fredericia Kommune ligger på et fornuftigt niveau, da det er forholdsmæssigt få sager, der indgår i omgørelsesprocenten.

Indstillinger

Familie og Børnesundhed samt Social og Beskæftigelse indstiller, at Børne- og Skoleudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler over Økonomiudvalget og Byrådet, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 14-09-2020

Orienteringen tages til efterretning

 

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 14-09-2020

Udvalget tager orienteringen til efterretning og anbefaler, at Økonomiudvalget og Byrådet tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 16-09-2020

Taget til efterretning.

Punkt 63 Forlængelse af Børne- og Ungepolitikken

Sagsresumé

Fredericia kommune har en sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Denne er gældende til og med 2020. Forvaltningen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at den nuværende Børne- og Ungepolitik forlænges.

 

Sagsbeskrivelse:

Den nuværende politik har mange kvaliteter, og børne- og ungeområdet arbejder fortsat efter at indfri de politiske ambitioner i politikken. Blandt andet har Børne- og Skoleudvalget tilbage i 2017 besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for demokrati og dannelse i relation til den eksisterende politik. Denne skal igangsættes på tværs af 0-18 år.

I 2020/2021 skal der også sættes ressourcer af til en bred og inddragende proces omkring børn og unges fritid, fællesskaber og sundhed. Dette kræver fokus og en stor indsats på tværs i organisationen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Børn og Unge og Familie- og Børnesundhed vurderer, at det, på baggrund af de mange tiltag på børne- og ungeområdet i 2020, vil være hensigtsmæssigt, at en ny sammenhængende Børne- og Ungepolitik først udarbejdes på et senere tidspunkt. Evt. af et nyt Børne- og Skoleudvalg efter kommunalvalget i 2021, således at der bliver et stort politisk ejerskab til udformningen af en ny politik.

Indstillinger

 

Børn og Unge og Familie- og Børnesundhed indstiller, at Børne- og Skoleudvalget godkender, at den eksisterende Børne- og Ungepolitik forlænges til og med 2021.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 16-09-2020

Godkendt.

Punkt 64 Orientering om ændringer i Kirstinebjergskolens bestyrelse

Sagsresumé

Kirstinebjergskolen har skiftet ud i bestyrelsen, herunder på formands- og næstformandsposten.

 

Sagsbeskrivelse:

Kirstinebjergskolen har ændret i sin bestyrelse. Dels har flere medlemmer ikke længere børn på skolen og udtræder ved samme lejlighed, dels har bestyrelsen ønsket at ændre på fordelingen af poster.

 

Brian Fammé Hansen overtager formandsposten fra Lene Ladegaard Jørgensen, der indtager næstformandsposten.

 

Alle ændringer fremgår af nedenstående oversigt.

Bestyrelsespost

Ny bestyrelsessammensætning

Udtrådt

Formand

Brian Fammé Hansen

-           

Næstformand

Lene Ladegaard Jørgensen

-           

Bestyrelsesmedlem

Hans Severinsen

Marianne Olander

Bestyrelsesmedlem

Michael Thomsen

Lawrence Arnold

Bestyrelsesmedlem

Søren Sørensen

Jens Hoffmann

Suppleant

-           

Jeanette Husted

Suppleant

-           

Galina Berezin Thomsen

Suppleant

-           

Luis Villum Knudsen

Medarbejder

Povl Wichmann Nielsen

Merete Kongslund Nielsen

Medarbejder

Hanne Kjeldsen

Trine Klavsen

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ændringerne følger bestemmelserne i ”Regler for valg til skolebestyrelser” og Folkeskolelovens § 43, der giver mulighed for fritagelse for hvervet som forældrerepræsentant i en skolebestyrelsen, når en forælder ikke længere har børn på skolen.

Indstillinger

Børn og Unge indstiller, at Børne- og Skoleudvalget tager sagen til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 16-09-2020

Taget til efterretning.

Punkt 65 Orientering om Skolevalg 2021

Sagsresumé

Hvert andet år har alle skoler i Danmark mulighed for at deltage i Skolevalget på 8.-10.årgang. Det er Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet der i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd, står bag. Formålet er at give de unge kendskab til de politiske partier og valghandlingen, når de bliver myndige.

 

Sagsbeskrivelse:

Skolerne i Fredericia har erfaring med at deltage i Skolevalget fra tidligere, og skolerne involverer i høj grad elevrådet i dette forløb, som strækker sig over tre uger.

 

I 2021 afholdes Skolevalget i perioden fra 17.januar til 4.feb. 2021.

 

Alle udskolingsafdelinger har tilkendegivet at de deltager (Check op)

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Børn og Unge vurderer, at det er et meget relevant undervisningsforløb at få elevrådene engageret i at være med til at tilrettelægge på skolen.

Indstillinger

Børn og Unge anbefaler, at Børne- og Skoleudvalget

  1.  Tager orienteringen til efterretning
  2.  Stiller sig til rådig for elevrådene

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 16-09-2020

Taget til efterretning.

Punkt 66 Valg til Ungebyrådet 2021

Sagsresumé

Fredericia kommune har et Ungebyråd på 21 medlemmer som vælges for en 2-årig periode. Ungebyrådet skal arbejde for inddragelse af alle børn og unge i Fredericia Kommune. Der skal afholdes valg til Ungebyrådet i 2021.

 

Sagsbeskrivelse:

I 2021 skal der afholdes valg til Ungebyrådet jævnfør vedtægterne.

I 2019 blev Ungebyrådsvalget afholdt sammen med Skolevalget. Skolevalget er et landsdækkende tilbud til alle skoler i Danmark.

I Fredericia deltager alle folkeskolerne i Skolevalget 2021 som afholdes 4.feb.. Det er derfor en oplagt mulighed, at afholde valget til Ungebyrådet i samme tidsrum som Skolevalget.

Der er gode erfaringer fra 2019 at trække på i forhold til afviklingen i 2021.

Det er af stor betydning, at de unge inddrages i planlægningen og bakkes op af lærere og pædagoger i udskolingen og på 10.årgang såvel som politikere.

 

Ungebyrådet:

Ungebyrådet skal afspejle antallet af medlemmer i Fredericia Byråd og skal derfor bestå af 21 unge.

Man er valgbare og stemmeberettigede til Ungebyrådet fra 7. kl. til og med det 17. år.

Ungebyrådet tjener et alment formål omkring inddragelse, indflydelse og medborgerskab.

Politisk/økonomisk er Ungebyrådet organiseret under Børne – og Skoleudvalget.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Børn og Unge anbefaler, at der afholdes valg til Ungebyrådet sammen med Skolevalget21, og at erfaringerne fra 2019 inddrages i såvel forberedelsesfasen som afviklingen af valget til Ungebyrådet.

Indstillinger

Børn og Unge indstiller at Børne- og Skoleudvalget træffer beslutning om, at der afholdes valg til Ungebyrådet sammen med Skolevalget den 4.februar 2021.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 16-09-2020

Godkendt.

Punkt 67 Orientering om pilotprojektet 24/7

Sagsresumé

Familie & Børnesundhed har i samarbejde med Børn & Unge det seneste år arbejdet med et internt projekt. Projektet hedder ’24/7’, hvor fokus har været på særligt udsatte unge. På udvalgsmødet bliver der givet en status på projektet samt det videre forløb.

 

Sagsbeskrivelse:

Ultimo 2018 blev koncerncheferne for Familie & Børnesundhed og Børn & Unge enige om at starte et pilotprojekt målrettet udsatte unge. Fælles for disse unge i målgruppen er, at de er udfordret i deres liv, og ikke har et skoletilbud.  Der har derfor været ønske om, at der skulle afprøves noget nyt, da eksisterende indsatser ikke har haft en nævneværdig effekt.

 

Der blev derfor investeret i et tilbud for 6 - 8 unge, hvor der er tilknyttet voksne omkring dem en stor del af døgnet. Udgangspunktet er i den unges behov. De unge skal have en ”læringsbase” her i kommunen, og samtidig bo hos egen familie, eller have hjælp til at klare sig på eget værelse på Fuglebakken.

 

Læringsmiljøet skal ikke tage udgangspunkt i et normalt fastlagt skema. Der kan i stedet tages udgangspunkt i kreative eller håndværksmæssige fag efter ønske fra den unge.  Samtidigt etableres der kontakt og involvering af både erhvervsliv, ungdomsuddannelser og andre interesseorganisationer.

 

På mødet giver forvaltningen v/Jette Lange udvalget en status og vurdering af den foreløbige indsats i pilotprojektet, som nu har medført, at pilotprojektet overgår til drift.

Økonomiske konsekvenser

 

Pilotprojektet er finansieret ved at omprioritere midler inden for egne områder.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

 

Familie og Børnesundhed og Børn & Unge indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 16-09-2020

Taget til efterretning.

Punkt 68 Orientering (Lukket)