Børne- og Skoleudvalget - 19-01-2023

Referat
Dato:
Torsdag, 19 januar, 2023 - 09:00
Hent som fil:
Dagsorden publiceret:
Lørdag, 14 januar, 2023 - 02:10
Referat publiceret:
Onsdag, 25 januar, 2023 - 23:51

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 19-01-2023

Godkendt.

Punkt 2 Orienteringssag: De fælles strategiske pejlemærker for dagtilbud, skoler og fritid

Sagsresumé

På tværs af dagtilbud, skoler og de kommunale fritidstilbud er der siden 2021 blevet arbejdet med et fælles grundlag og større sammenhængskraft på tværs af fagligheder. Dette for at løfte kvaliteten generelt, så vi får alle børn og unge med i gode lege- og læringsmiljøer i både dagtilbud, skole og fritid. Der er gennem ledelsessamarbejdet omkring børn og unge blevet fokuseret på fire pejlemærker, som danner rammen for de indsatser, der arbejdes med på tværs af alle fagligheder i forhold til børn og unge fra 0-25 år. De fire pejlemærker har relevans i forhold til det kommende arbejde i 2023 med en ny sammenhængende børne- og ungepolitik.

 

Sagsbeskrivelse:

På tværs af dagtilbud, skoler og de kommunale fritidstilbud er der siden 2021 blevet arbejdet med et fælles grundlag og større sammenhængskraft på tværs af fagligheder. Fire fælles pejlemærker danner rammen for de indsatser, der arbejdes med på tværs af alle fagligheder i forhold til børn og unge fra 0-25 år. 

De fire pejlemærker er:

-          Trivsel i læringsmiljøer og fællesskaber

-          Sproglige kompetencer

-          Matematiske kompetencer

-          Fremtidens kompetencer

Ved at have fælles pejlemærker, som der styrers og ledes i forhold til, skaber vi bedre forudsætninger for at børn og unge får gode mulighed for at udvikle sig, at skabe mere lighed i sundhed og at tænke bredt for at favne de mange facetter, der er af et barns liv på tværs af hjem, dagtilbud, skole og fritid.  

Pejlemærkerne afspejler de politikker og strategier, der findes for det samlede børne- og ungeområde og dermed er der skabt et fælles afsæt og et forpligtende ledelsesfællesskab, der skaber retning og systematik for medarbejderne. Der er sat mål op for de fire pejlemærker, således at børn og unge får de bedste forudsætninger for at trives og lærer.

Pejlemærkerne er med de tilknyttede effekt- og resultatmål den kommunale styringsramme, som der bliver arbejdet sammen om at løfte på tværs af fagligheder på børne- og ungeområdet.

Under punktet deltager Line Dudal Lauridsen, leder af Skole- og pædagogisk udvikling med et oplæg, om de overordnede effekt- og resultatmål i relation til hvert af de fire pejlemærker.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at de fire pejlemærker vil indgå i arbejdet med en ny sammenhængende børne- og ungepolitik i 2023.

Indstillinger

Direktionen indstiller at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 19-01-2023

Orienteringen taget til efterretning.

Punkt 3 Orienteringssag: Ny mellemform - udvikling af skoletiltag til unge med psykiske udfordringer

Sagsresumé

Fredericia Byråd har i Budget23 afsat midler til et nyt tiltag, som skal tilbyde en helhedsorienteret indsats, i en tidsbegrænset periode på op til 12 uger, til unge fra 7.-10.klasse med psykiske udfordringer af ikke-kronisk karakter.

Børne- og Skoleudvalget og Unge- og Uddannelsesudvalget får en orientering om den proces, som er igangsat for at få udviklet dette nye tiltag. Tiltaget bliver en del af en pallet af mellemformer fra august 2023 i Fredericia Kommune. Mellemformer er ofte særligt tilrettelagte forløb med tæt tilknytning til den almene folkeskole, som er tilpasset børn/unge, der har særlige behov af ikke-kronisk karakter.

 

Sagsbeskrivelse:

Der ses et bekymrende antal børn og unge, på tværs af skoledistrikterne i Fredericia, med psykiske udfordringer. Disse udfordringer forhindre dem ofte i at være deltagende i skole- og fritidslivet. Problemstillingen er belyst i en interne analyse fra foråret 2022, som blev forelagt Børne- og Skoleudvalget den 25.august 2022. Analysen, der omhandler børn og unge indstillet til visitationsudvalget i Fredericia Kommune i forårsperioden 2022, viser blandt andet at angst er en begrænsende faktor i børn og unges liv i en betydelig del af indstillingerne til visitationsudvalget. Hertil kommer at angst ofte også gør sig gældende i relation til de lokalt oprettede mellemformer i distriktsskolerne.

For at hjælpe disse børn og unge bedre på vej i livet, er der i Budget23 afsat midler til at udvikle et tilbud af op til 12 ugers varighed til unge på 7.-10.klassetrin med psykiske udfordringer, herunder angst, spiseforstyrrelser og selvskade. For at få udviklet det rette tilbud fra skoleåret 2023/24, er der igangsat en proces på tværs af faggrupper i kommunen. Der er lagt vægt på at få samlet viden, indsigt og erfaring med psykisk sårbare børn og unge i kommunen.  Der er, som en del af opstarten, blevet afholdt en workshop med sundhedsplejen, familieafdelingen, medarbejder fra skoler, UU, ungemiljøerne, fritid, Frederiksodde Skole, PPR m.fl.

På udvalgsmødet orienteres om det overordnede billede, som tegner sig. Der vil samtidig blive orienteret om den procesplan, som skal føre frem til etablering af et nyt tiltag til de børn og unge, der bokser med skolegangen på grund af psykiske problemstillinger af ikke-kronisk karakter. 

 

Line Dudal Lauridsen, leder af Skole- og pædagogisk udvikling, deltager under punktet med et oplæg på Børne- og Skoleudvalget og Unge- og Uddannelsesudvalget. Anders Ladegaard, leder af Uddannelse, deltager desuden under punktet på Unge- og Uddannelsesudvalgets møde

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat midler til dette tiltag i Budget2023. Der er afsat følgende beløb:

0,625 mio. i 2023 og 1,5 mio. årligt fra 2024.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, på baggrund af den interne analyse fra 2022, at der er behov for at få udviklet denne mellemform til unge på 7.-10. klassetrin med psykiske udfordringer af ikke-kronisk karakter snarest, således at de unge får bedre mulighed for at være mere deltagende i skole- og fritidslivet.

Indstillinger

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 19-01-2023

Orienteringen taget til efterretning.

Punkt 4 Orienteringssag: Udvikling af ny mellemform vedrørende kognitivt udfordrede elever i den almene folkeskole

Sagsresumé

Fredericia Byråd har i Budget23 afsat midler til at oprette nye mellemformer i den almene folkeskole, idet en intern analyse fra foråret 2022 har vist behov for at tilbyde mindre hold og andre typer af undervisningsforløb. En af de nye mellemformer som skal udvikles til 1.august 2023 er et nyt tiltag, der skal skabe øgede deltagelsesmuligheder for kognitivt udfordrede elever.

Udvalget får en orientering om den igangsatte proces, som skal føre frem til en ny mellemform, der er målrettet en gruppe af elever med behov for en særlig understøttelse af den faglige og sociale læring.

 

Sagsbeskrivelse:

Børne- og Skoleudvalget fik på udvalgsmødet 25.august 2022 forelagt en interne analyse af de eksisterende mellemformer på skoleområdet i Fredericia. Mellemformer er forskellige tilrettelagte hold i den almene folkeskole, som er tilpasset grupper af elever, der kan have særlige behov i perioder. Analysen pegede på en række fremadrettede behov for justeringer af eksisterende mellemformer, samt behovet for udvikling af nye mellemformer således børn og unge – herunder børn og unge i udsatte positioner - oplever læringsmiljøer, hvor de i højere grad lærer, trives og udvikler sig fagligt, socialt og personligt.

Det er på denne baggrund, at der er afsat midler i Budget23 til udvikling af et nyt tiltag på tværs af skoleområdet. Det nye tiltag er en mellemform målrettet kognitivt udfordrede elever og går på tværs af distriktsskolerne, hvilket betyder, at kognitivt udfordrede elever – uanset bopælsadresse i Fredericia – vil kunne visiteres til dette nye tilbud.

 

I Budget23 står følgende:

”Kognitivt udfordrede elever kan have behov for at lære i et andet tempo og på andre måder end mange andre elever. Herunder kan de have behov for en mere praksisorienteret undervisning, og der kan være behov for et særskilt tilbud til at imødekomme deres behov i skolen. Sideløbende kan de ansatte i tilbuddet også fungere som kommunale vejlednings- og sparringspartnere for skolerne, idet de har en særlig viden, som kan bruges ved både akutbehov og til lidt længere forløb. Forligspartierne er enige om, at der afsættes midler til to fuldtidsstillinger”.

 

I skoleåret 2022/2023 er der på Ullerup Bæk Skolen afd. Skjoldborgvejen igangsat et udviklingsspor omkring en gruppe af elever med kognitive udfordringer. Erfaringer og viden derfra inddrages i udviklingen af det nye tiltag.

 

På udvalgsmødet får Børne- og Skoleudvalget en orientering om processen i forhold til en ny mellemform for kognitivt udfordrede elever fra august 2023.

 

Pædagogisk konsulent Betina Boldt Ernst og pædagogisk konsulent Annelie Gehrke Hansen deltager  under punktet med et oplæg.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat midler i Budget23. Følgende beløb er afsat:

0,417 mio. i 2023 samt 1,00 mio. årligt fra 2024.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at kognitivt udfordrede elever får forbedret deres muligheder for at få en bedre skolegang i den almene folkeskole, når denne nye mellemform er udviklet og etableret fra august 2023.

Indstillinger

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 19-01-2023

Orienteringen taget til efterretning.

Punkt 5 Orienteringssag: Status vedrørende indendørs streetsportsfacilitet

Sagsresumé

Fredericia Byråd har med Budget23 afsat 22,4 mio. kr. til at realisere en indendørs streetsportsfacilitet på 1000 m2 i 2024. Der er igangsat en proces vedrørende ny lokalplan for området ved Ungdommens Hus, hvor det er politisk vedtaget at den nye facilitet skal opføres. Børne- og Skoleudvalget får på mødet en status på høringsprocessen vedrørende ny lokalplan samt plan for inddragelse af de unge, som har interesse for at være medudviklere af den nye indendørs streetsportsfacilitet.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Byråd har besluttet, at der skal opføres en ny indendørs streetsportsfacilitet på 1000 m2 på et areal ved Ungdommens Hus. Opførelsen af denne facilitet kræver en ny lokalplan for området. Forslaget til ny lokalplan sendes i høring i februar 2023. Samtidig med at lokalplanforslaget er i høring inviteres unge med erfaring og interesse for streetsport med i arbejdet omkring indretning og rammer for den nye facilitet.

Det forventes at den indendørs streetsportsfacilitet kan tages i brug i løbet af efteråret 2024.

Charlotte Mikkelsen, chefkonsulent i Børn, Unge og Kultur deltager under punktet.

Økonomiske konsekvenser

Der er samlet afsat 22,4 mio. til opførelse af en indendørs streetsportsfacilitet.

Der er i Budget23 afsat midler fra 2024 til afledt drift af bygningen:

0,110 mio. i 2024 herefter 0,330 mio. årligt.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Direktionen indstiller at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 19-01-2023

Orienteringen taget til efterretning.

Punkt 6 Drøftelse af mulige placeringer af ny midtbyklub for unge

Sagsresumé

I henhold til Budget23 skal der igangsættes et arbejde i 2023 omkring etablering af et klubtilbud/ungemiljø for unge fra 7.klasse og op til 18 år i midtbyen. Klubtilbuddet er et led i byrådets øgede fokus på at understøtte de unges trivsel og sundhed. I 2021 vedtog byrådet fritidspolitikken ”Fritiden er fremtiden”, som vil være retningsanvisende for udviklingen af det nye klubtilbud/ungemiljø. På udvalgsmøderne i Unge- og Uddannelsesudvalget og Børne- og Skoleudvalget drøftes forslag til placering af den nye midtbyklub.

 

Sagsbeskrivelse:

For at understøtte arbejdet med og et øget fokus på unges trivsel og sundhed i Fredericia ønsker byrådet at etablere et klubtilbud i midtbyen, således at unge fra 7.klasse og op til 18 år kan deltage i fællesskabende aktiviteter, som de løbende kan være medudviklere af.

For at kunne komme i gang med etableringen af dette nye tilbud til unge i midtbyen er der behov for en drøftelse af de mulige placeringer af et sådant tilbud i Fredericia midtby. På udvalgsmødet fremlægger chef for Unge og Uddannelse, Rasmus Balder Holmgaard Larsen, forslag til mulige placeringer. Forslagene vil være i tæt tilknytning til faciliteter/institutioner i midtbyen som i forvejen har unge mennesker som målgruppe.

 

På baggrund af drøftelsen på udvalgsmødet vil forvaltningen på næstkommende møde fremlægge plan for den videre proces, herunder nærmere indhold og de økonomiske rammer for tilbuddet.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke afsat midler i Budget23 til etablering eller drift af et nyt klubtillbud/ungemiljø i Fredericia midtby. Klubtilbuddet udvikles og etableres inden for rammen af Fredericia Fritid.

Vurdering

Der er ikke afsat midler i Budget23 til etablering eller drift af et nyt klubtillbud/ungemiljø i Fredericia midtby. Klubtilbuddet udvikles og etableres inden for rammen af Fredericia Fritid.

Indstillinger

Direktionen indstiller, at udvalget drøfter mulige forslag til placering af en midtbyklub/ungemiljø.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 19-01-2023

Drøftet, og forvaltningen arbejder videre med konkretisering af en placering af en midtbyklub/ungemiljø.

Punkt 7 Orienteringssag: Status på igangsatte og nye faglige og økonomiske styringstiltag i Familie og Børn og på ungeområdet

Sagsresumé

Aktuelt opleves et stigende pres på familieområdet og ungdomsrådgivningen. Børne- og Skoleudvalget og Unge- og Uddannelsesudvalget gives på udvalgsmøderne et kort oprids af baggrunden herfor, samt kommende udviklingstiltag. På udvalgsmødet vil udviklingstiltagene blive beskrevet nærmere. Der orienteres både om allerede iværksatte tiltag, samt yderligere planlagte initiativer i 2023 for familieområdet og ungdomsrådgivningen.

 

Sagsbeskrivelse:

 

Status for familieområdet

Igennem det sidste halvandet år er der kommet et stigende pres på familieområdet. Tendensen er national og genkendes også i mange andre kommuner. Dog har Fredericia Kommune en relativt høj andel af børne- og ungepopulationen indenfor servicelovens rammer, selv når der tages højde for kommunens socioøkonomi og demografi. Aktuelt er 14 % af kommunens børn og unge tilknyttet Familie- og Ungdomsrådgivningen.

Familier, børn og unge har i højere grad brug for understøttelse og hjælp til at håndtere de livskriser og problematikker de står i. Samtidig opleves en højere grad af kompleksitet i behovene og de deraf afledte indsatser.

 

I Fredericia Kommune er der ingen indgribende lokalt forankrede tilbud på henholdsvis det sociale børne- og ungeområde og børnehandicapområdet. Derfor er anbringelser på opholdssteder/botilbud og døgnaflastninger ydelser Fredericia Kommune køber i andre kommuner eller i private tilbud.

 

I en lang årrække frem til 2021 har familieområdet i Fredericia Kommune haft et lavt økonomisk forbrug og et lavt antal anbragte, sammenlignet med tilsvarende kommuner. I 2021 havde Fredericia således landets 3. laveste regnskabsresultat og i 2022 landets 3. laveste budget, når der korrigeres for det socioøkonomiske indeks (iflg. Bolig og Indenrigsministeriets nøgletal).

Igennem 2022 er der kommet et stigende behov - særligt på ungeområdet. Der er eksponentielt stigende udgifter på anbringelsesområdet, og der er meget komplekse anbringelser af unge. Samtidigt registrerer voksen-social-området også et stigende antal unge voksne i mistrivsel.

 

Sagsbehandling og økonomiredskaber

Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at indkredse serviceniveauet på familieområdet og hos ungdomsrådgivningen, idet der ikke er arbejdet ud fra nedskrevne procedurer og retningslinjer. Dette gælder også på tværs af afdelingerne. Økonomistyringen på området er vanskeliggjort af, at den er baseret på et relativt spinkelt datagrundlag, ligesom der ikke er indarbejdet en egentlig prognosticeringstilgang. Dette gør det vanskeligt at udarbejde retvisende prognoser for forbruget, både inden for regnskabsåret og i budgetårene.

Der vil fremadrettet være øget fokus på systematik og stringens i opfølgningen på indsatserne og på datadrevet prognosticering og økonomistyring.

 

Udviklingstiltag

Der er iværksat tiltag på området, såsom undervisning i metode på myndighedsområdet, uddannelse af ’samordnere’ til familierådslagninger, samarbejde med Social og Handicap om at skabe fælles kontraktuelle vilkår og samarbejde med eksterne aktører i forhold til analyse af området. Derudover ses behov for udviklingsforløb, der bidrager med viden om den aktuelle faglige og styringsmæssige praksis på området, samt identificerer udviklingspotentialer i den faglige praksis.

Endvidere ses et behov for at styrke økonomistyringen gennem udvikling af en økonomisk styringsmodel for området, der spiller sammen med den faglige praksis og samtidig sikrer solid og databaseret budgetlægning og økonomistyring. Dette i form af en ny model for budgetlægning baseret på forudsætninger om udvikling i mængder og priser, samt i form af systematisk opfølgning, der muliggør bedre forudsigelse af regnskabsresultat for året, og som kan forklare eventuelle afvigelser fra budgettet. Hertil kommer ønske om et datagrundlag der kan danne udgangspunkt for politiske og faglige drøftelser om muligheder for strategier og udvikling af indsatser i henhold til kommende politikker, strategier og rammer på børne- og ungeområdet.

 

På udvalgsmødet vil Lone Lorenzen, chef for Familie og Børn samt Rasmus Balder, chef for Unge og Uddannelse beskrive udviklingstiltagene nærmere.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til samarbejdet med eksterne aktører afholdes inden for udvalgets egen ramme.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at de igangsatte tiltag vil understøtte styrbarheden fremadrettet. Tiltagene vil gøre forvaltningen bedre i stand til at forudse udfordringer og løbende vurdere, korrigere og tilpasse indsatserne herefter.

Indstillinger

Direktionen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 19-01-2023

Orienteringen taget til efterretning.

Punkt 8 Orienteringspunkt: Status på den midlertidige løsning på Frederiksodde Skole

Sagsresumé

Børne- og Skoleudvalget besluttede den 10. marts 2022, at der skal opsættes pavilloner til den midlertidige løsning for Frederiksodde Skole på parkeringsarealet på Kommunikationsvej. Der gives en status på processen.

 

Sagsbeskrivelse:

Børne- og Skoleudvalget besluttede den 10. marts 2022, at der skal opsættes pavilloner til den midlertidige løsning for Frederiksodde Skole på parkeringsarealet på Kommunikationsvej. Den midlertidige løsning skal løse Frederiksodde Skoles kapacitetsudfordringer, indtil en permanent løsning er på plads.

 

Der er planlagt at etablere en løsning med plads til 40-45 børn ved Kommunikationsvej. For at sikre størst mulig fleksibilitet er der søgt dispensation fra lokalplanen til en stor pavillonløsning med plads til 80-90 børn ved Kommunikationsvej. Det betyder, at hvis behovet for plads ændrer sig over de næste 5 år, så vil der i forhold til lokalplanen være mulighed for udvidelse af pavillonløsningen.

 

Dispensationen fra lokalplanen har været i nabohøring. Der er i høringsfasen ikke indkommet indsigelser, og løsningen blev dernæst sendt i udbud. Det billigste tilbud holdt sig inden for det afsatte budget, og nu afventes en byggetilladelse, så arbejdet med opsætning af pavillonerne kan påbegyndes.

Økonomiske konsekvenser

Efter udbud af pavillonløsningen på Kommunikationsvej ligger udgifterne fortsat inden for det afsatte budget.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at tidsplanen for den midlertidige løsning kan holdes, så pavillonenerne kan tages i brug i august 2023.

Indstillinger

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 19-01-2023

Orienteringen taget til efterretning.

Punkt 9 Beslutningssag: Proces frem mod et udkast til samlet analyse for den permanente løsning for Frederiksodde Skole

Sagsresumé

Børne- og Skoleudvalget godkendte den 28. september 2022 kommissorium for analysen af den permanente løsning for Frederiksodde Skole. Der fremlægges en plan for processen frem mod et udkast til en samlet analyse.

 

Sagsbeskrivelse:

Børne- og Skoleudvalget godkendte den 28. september 2022 et kommissorium for analysen af den permanente løsning for Frederiksodde Skole.

 

På baggrund af dette kommissorium skal der udarbejdes en samlet analyse, der blandt andet beskriver fordele og ulemper i forhold til de strategiske pejlemærker, afledte konsekvenser for skolernes matrikler, fordele og ulemper set ud fra et pædagogisk, didaktisk og læringsmæssigt perspektiv samt fordele og ulemper forbundet med implementering af de forskellige forslag.

 

Der er udarbejdet en plan for processen frem mod et udkast til en samlet analyse, hvor det blandt andet fremgår, hvordan Frederiksodde Skole og de berørte matrikler på almenskolerne inddrages. Procesplanen er vedlagt som bilag.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at en proces med inddragelse af centrale interessenter vil være med til at sikre, at den samlede analyse favner centrale og relevante perspektiver.

Indstillinger

Direktionen indstiller, at udvalget godkender forslaget til proces frem mod et udkast til en samlet analyse for den permanente løsning for Frederiksodde Skole.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 19-01-2023

Godkendt.

Punkt 10 Orientering (Lukket)

Punkt 11 Underskriftsside

Sagsresumé

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen

 

Sagsbeskrivelse:

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen

 

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på Godkend i First Agenda.

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller