Bosætnings- og Turismeudvalget - 10-01-2023

Referat
Dato:
Tirsdag, 10 januar, 2023 - 12:00
Hent som fil:
Dagsorden publiceret:
Torsdag, 5 januar, 2023 - 18:45
Referat publiceret:
Torsdag, 19 januar, 2023 - 14:46

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Bosætnings- og Turismeudvalget den 10-01-2023

Godkendt.

Punkt 2 Beslutningssag: Fornyelse af samarbejdsaftale med ADP om krydstogtanløb

Sagsresumé

Den nuværende samarbejdsaftale med ADP omkring krydstogtanløb i Fredericia udløber ved udgangen af året, og i den forbindelse har vi evalueret samarbejdet, så det kan genforhandles.

Alle interessenter har været involveret og har godkendt et fortsat samarbejde.

 

Sagsbeskrivelse:

Samarbejdsaftalen med ADP skal genforhandles, da den udløber til årsskiftet. Det har Visit Fredericia og ADP i fællesskab gjort: Krydstogtturismen i Fredericia er baseret på et samarbejde mellem ADP og Fredericia Kommune. Det tætte, koordinerende samarbejde gør, at vi fremstår professionelt ved krydstogtanløb og vores gæster mærker, de er ventet og velkommen i byen. Vi tager imod skibe med kanonsalut og musik og får mange positive tilkendegivelser fra gæsterne på dette. Vi får motiveret gæsterne til at besøge byen, shoppe i butikker, gå på cafe og nyde omgivelserne.

 

Frivillige hjælpere på kajen er et af de tiltag, som krydstogtgæsterne nyder godt af. Ved hvert anløb står der en flok frivillige til at svare på spørgsmål fra gæsterne + inspirere dem til oplevelser i byen.

 

Anløbene betyder meromsætning i byens butikker. Både fra vores krydstogtgæster men også fra folk fra nærområdet, som kommer hertil for at nyde stemningen, når f.eks. et krydstogtskib fra Disney lægger til kaj. Udover den øgede omsætning i butikkerne, har vi også mulighed for at påvirke krydstogtgæsterne til at komme på genbesøg. Dette er mest oplagt for skibe fra Tyskland eller England. Til krydstogtanløb bliver der ofte booket mange guidede ture. Både byvandringer i Fredericia, busture rundt i området og til nærliggende attraktioner, hvilket ligeledes betyder indtægt til kommunen. Endelig bør tilføjes, at krydstogtanløb bidrager til bystolthed. At vi som by/destination har så meget at byde på, at vi kan tiltrække store krydstogtskibe.

 

Den største ændring i samarbejdsaftalen er, at man under corona perioden har justeret personalesituationen, således at kommunen og ADP nu deler 1 medarbejder (Cruise koordinatoren) som sidder fysisk hos Visit Fredericia og har tæt dialog med ADP. Vi er enige om at denne løsning fungerer fint. Pga. denne ændring er der også lidt justeringer i samarbejdsaftalen i forhold til, hvem der varetager hvilke opgaver. Det er enkelte opgaver såsom kontakt til turoperatører og planlægning af site inspections, som tidligere hørte under ADP, som nu flyttes til kommunens forpligtelser, idet det ligger naturligt i den nye funktionen.

 

Der er fra kommunens side afsat 350.000 kr. i budget 2023, som dækker diverse udgifter ved anløb såsom musik og kanonsalut ved ankomst, underholdning/aktiviteter, visningsture for turoperatører mm. De faste udgifter såsom medlemskaber i krydstogtregi, velkomstcenteret på kajen (containeren) mm. afholdes som hidtil af ADP.

 

Personaleressourcer går ind under ansættelsesaftaler, og er ikke del af samarbejdsaftalen.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen yderligere økonomiske konsekvenser forbundet med at forlænge samarbejdsaftalen, idet vi holder os indenfor rammerne af hvad der allerede er besluttet.

Vurdering

Det vurderes at samarbejdsaftalen bør forlænges. Krydstogtanløbene - og det dertil hørende samarbejde - er med til at skabe omsætning i byen samtidig med at det øger kendskab til vores område samt løfter bystoltheden.

Indstillinger

Kommunaldirektøren indstiller til Bosætnings- og Turismeudvalget at samarbejdsaftalen forlænges.

Beslutning i Bosætnings- og Turismeudvalget den 10-01-2023

Godkendt.

Punkt 3 Orienteringssag: Fælles Fredericia kalender - Event årshjul

Sagsresumé

På baggrund af ønske i Budget 2023 er der etableret en samlet eventkalender, samt nyt eventårshjul for 2023, der skal sikre en samlet koordinering med alle aktører i byen.

 

Sagen forelægges både Kultur- og Idrætsudvalget samt Bosætnings- og Turismeudvalget.

 

Sagsbeskrivelse:

I Budget 2023 for Fredericia Kommune er det beskrevet, at det er vigtigt for forligspartierne, at Fredericia fortsætter med at være en attraktiv kommune at leve i og besøge. Samarbejdet på tværs af hele kultur-, turisme- og idrætsområdet skal styrkes, og sørge for en samlet koordinering med alle aktører i byen og udarbejde en samlet event- /arrangementskalender – en fælles Fredericia-kalender. Dette har forvaltningen arbejdet med og skabt et eventsårshjul for 2023, som er meldt ud på tværs af kommunen, foreninger og private.

 

Der er udarbejdet en ny fælles eventkalender, som både er på Fredericia Kommune og på Visit Fredericias hjemmeside. Den er efterfølgende også blevet implementeret på Fredericia Shoppings hjemmeside. Her er alle aktiviteter, der foregår i Fredericia, samlet. Visit Fredericia har i 2023 valgt at prioritere ressourcer på at markedsføre eventkalenderen. Markedsføringen skal være med til både lokalt, regionalt og nationalt at gøre opmærksom på alt det, som sker i Fredericia, for at tiltrække flest mulige gæster.

 

Visit Fredericia har derfor udarbejdet et eventårshjul for at styrke samarbejdet på tværs, samt sikre at vi i 2023 bliver en naturlig spiller for Visit Denmarks kampagner, bl.a. ved at koordinere deadlines på tværs. Årshjulet er vedlagt som bilag: Nederst på årshjulet ses perioderne for de forskellige aktiviteter. Øverst på årshjulet fremgår deadline for hver aktivitet.

 

Det skal naturligvis understreges, at der foruden overstående kampagner også kører generelle kampagner for at tiltrække gæster til Fredericia igennem hele året. Dvs. at arrangementer lagt i kalenderen fortsat bliver markedsført, selv om de er placeret udenfor perioderne beskrevet i årshjulet.

 

Sagen forelægges både Kultur- og Idrætsudvalget samt Bosætnings- og Turismeudvalget.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at det både for kommunens borgere og turister er en fordel at samle arrangementer og events i en fælles kalender, så der kan ske en samlet formidling af kommunens tilbud.

Indstillinger

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 06-01-2023

Orienteringen taget til efterretning.

Beslutning i Bosætnings- og Turismeudvalget den 10-01-2023

Orientering taget til efterretning.

Punkt 4 Orienteringssag: Jul i Fredericia: Afrapportering på kampagner

Sagsresumé

I budget 2022 har forligspartierne ønsket fortsat at understøtte de gode oplevelser i Fredericia med Fredericia Juleby. Derfor præsenteres julens resultater for udvalget.

 

Sagsbeskrivelse:

I budget 2022 har forligspartierne ønsket fortsat at understøtte de gode oplevelser i Fredericia med Fredericia Juleby. I oktober blev det præsenteret for udvalget, hvilke aktiviteter der blev lavet denne jul, samt indsats, så vi kan få tiltrukket gæster, samt overnatninger til vores by og kommune. Det blev også besluttet, at lave en ekstra ordinærindsats med Fredericia Shopping på baggrund af den aktuelle situation.

 

Vi har valgt at sammenligne os med ti andre kommuner – på baggrund af arbejdet med den kommende turismestrategi med på anbefaling fra Group Nao. De ti kommuner er defineret, da de er kystkommuner med byer, hvor er der mellem 30.000 og 60.000 indbyggere, samt en by, som ligner Fredericia. De ti kystbyer er: Esbjerg, Sønderborg, Kolding, Vejle, Horsens, Frederikshavn, Svendborg, Nyborg, Næstved og Helsingør. Vi vil derfor sammenligne antal besøgende på vores hjemme (www.visitfredericia.dk/com/de) med fire af deres tal for et sammenligningsgrundlag – vi har endvidere taget Middelfart med også.

 

Organiske posts på Facebook i december (organisk = ikke betalt)

Stigning på 772% i organisk reach kontra 2021

Vores post nåede gennemsnitlig ud til 429 personer i 2021

Vores post nåede gennemsnitlig ud til 3.745 personer i 2022

 

Nyhedsbrev subscribers via julekalender/adventskonkurrence

Stigning 53% med mindre indsats (i år var adventskalender kontra julekalender)

2021 988 nye tilmeldte

2022 1.511 nye tilmeldte

 

Besøgene på hjemmeside i november

Stigning 94% i sessions på hjemmesiden kontra sidste år (tal fra VisitDenmark)

2021                    7.525

2022                    14.600

November sessions fordelt pr. by:

Fredericia         14.600

Nyborg              12.778

Kolding              10.526

Middelfart       8.948

Sønderborg     14.572

 

Resultaterne fra december vil blive fremlagt på mødet. Der vil også på mødet blive givet yderligere informationer og resultater fra kampagnerne.

 

Forvaltningen ønsker -  på baggrund af oplægget, en drøftelse i udvalget af fremtidens jul i Fredericia.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Bosætnings- og Turismeudvalget den 10-01-2023

Orientering taget til efterretning.

 

Punkt 5 Orienteringssag: Præsentation af årsrapport og fakta-ark for bosætning

Sagsresumé

Vækst, Teknik og Klima har udarbejdet en årsrapport og et fakta-ark for 2022, som redegør for Fredericia Kommunes borgere, boliger og befolkningsudvikling. I denne sag indstilles der til, at Bosætnings- og Turismeudvalget orienteres om rapporternes hovedresultater, således at udvalget får indsigt i generelle grunddata om kommunens borger- og boligmasse. Denne orientering har hermed til formål at udbrede kendskabet til generelle data om kommunen i det politiske udvalg.

 

Sagsbeskrivelse:

Bosætnings- og Turismeudvalget besluttede på mødet d. 20.09.2022, at Vækst, Teknik og Klima årligt udarbejder en rapport, som giver indblik i borgere, boligmassen og befolkningsudviklingen i Fredericia Kommune. Derudover blev det besluttet, at der udarbejdes et fakta-ark hvert kvartal, som giver en status på indbyggertallet og befolkningsudviklingen på baggrund af en række relevante variable.

 

På mødet bliver Fredericia Kommunes borger- og boligsammensætning, samt befolkningsudvikling præsenteret for de seneste år. Årsrapporten og fakta-arket for 2022 vil blive gennemgået i hovedtræk, hvor der dykkes ned i de vigtigste tendenser og resultater. Dette indebærer bl.a. en præsentation af data om borgernes alder, herkomst og socioøkonomiske status, samt data over boligernes type, størrelse, ejer- og udlejningsforhold. Derudover en præsentation af den seneste befolkningsudvikling i kommunen fordelt på bevægelsesart.

 

Vækst, Teknik og Klima vurderer desuden, at en løbende opdatering af relevante tal vil sikre en både solid og datadrevet forståelse for Fredericia Kommunes potentialer og barrierer med hensyn til bosætning og andre relevante tematikker, udvalget berører. Der skal derfor arbejdes på at sikre, at relevante data bliver kvalificeret af de rette fagpersoner i organisationen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at Bosætnings- og Turismeudvalget løbende orienteres om relevante data om kommunen, da det kan bidrage til en større indsigt i potentialer og udfordringer med hensyn til bosætning og i øvrigt andre emner, udvalget berører. Derfor anbefales det, at udvalget fortsat præsenteres for relevante data løbende, således at udvalgets drøftelser og beslutninger vedrørende bosætning, så vidt muligt beror sig på kvalificerede data.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at Bosætnings- og Turismeudvalget orienteres om årsrapport og fakta-ark for bosætning i 2022.

Beslutning i Bosætnings- og Turismeudvalget den 10-01-2023

Orientering taget til efterretning.

 

Punkt 6 Orientering (Lukket)

Punkt 7 Underskriftsside

Sagsresumé

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

Sagsbeskrivelse:

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på Godkend i First Agenda.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller