Byrådet - 05-12-2016

Referat
Udvalg:
Dato:
Mandag, 5 december, 2016 - 17:00
Hent som fil:
Referat publiceret:
Fredag, 5 juli, 2019 - 14:15

Punkt 117 Godkendelse af dagsorden

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at dagsorden godkendes.

Beslutning i Byrådet den 05-12-2016

Godkendt.

Punkt 118 Byrådsmedlems sygeorlov samt stedfortræders indtræden i byrådet

Sagsresumé

Jan Schrøder (O) har den 16. november 2016 meddelt borgmester Jacob Bjerregaard, at han pga. helbredsmæssige årsager anmoder om orlov fra sine kommunale hverv i en periode. Byrådet skal i den forbindelse godkende Jan Schrøders anmodning om orlov, stedfortræderindkaldelse samt fordeling af Jan Schrøders udvalgspladser.

Sagsbeskrivelse:


Orlov og stedfortræder

Jan Schrøder (O) har den 16. november 2016 meddelt borgmester Jacob Bjerregaard, at han pga. helbredsmæssige årsager anmoder om orlov fra sine kommunale hverv i en periode. Det vurderes at være længere end 1 måned, jf. den kommunale styrelseslov § 15, stk. 2.

På den baggrund skal der indkaldes en stedfortræder, jf. den kommunale styrelseslov § 15, stk. 4.


Charlott V. Strøm og Jesper Strøm, som er henholdsvis 1. og 2. stedfortræder, har begge meddelt, at de grundet jobmæssige forpligtelser, som er uforenelige med byrådsarbejdet, anmoder om at blive fritaget for at indtræde i byrådet, jf. den kommunale og regionale valglov § 103, stk. 1. En sådan fritagelse skal godkendes af byrådet, jf. den kommunale og regionale valglov § 103, stk. 2. Ved byrådets godkendelse slettes stedfortræderne af stedfortræderlisten for denne valgperiode, og der er således behov for at indkalde 3. stedfortræder, som er Søren Peder Jochumsen.


Udvalgspladser

Jan Schrøders udvalgspladser i By- og Planudvalget, Miljø- og Teknikudvalget samt Beredskabskommissionen vil med byrådets godkendelse blive fordelt som følger, jf. den kommunale styrelseslov § 28, stk. 2.:


Inger Nielsen (O) indtræder i By- og Planudvalget.

Søren Peder Jochumsen (O) indtræder i Miljø- og Teknikudvalget.

Susanne Eilersen (O) indtræder i Beredskabskommissionen.


Når Jan Schrøder på ny kan varetage sine kommunale hverv, udtræder stedfortræderen af byrådet igen, jf. den kommunale styrelseslov § 15, stk. 3.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at byrådet godkender,


1.  Jan Schrøders orlov med virkning fra 5. december 2016


2.  at 1. stedfortræder Charlott V. Strøm fritages for at indtræde i byrådet


3.  at 2. stedfortræder Jesper Strøm fritages for at indtræde i byrådet


4.  at 3. stedfortræder Søren Peder Jochumsen indtræder i byrådet med virknings fra 5. december 2016


5.  fordelingen af udvalgspladserne, som det fremgår af sagsbeskrivelsen.

Beslutning i Byrådet den 05-12-2016

Godkendt.

Punkt 119 3. budgetopfølgning Økonomiudvalgets eget område og samlesag for hele kommunen

Sagsresumé

Hvert år udarbejder fagafdelingerne og stabene tre overordnede budgetopfølgninger. Budgetopfølgningen indeholder de budgetændringer, som udvalget søger om denne gang og det forventede regnskabsresultat. Budgetopfølgningen skal sendes videre til godkendelse i byrådet.

Denne sag indeholder budgetopfølgningen for Økonomiudvalgets eget område samt den samlede budgetopfølgning for hele kommunen.

Samlet for Fredericia Kommune bliver der søgt om -15,2 mio. kr. i tillægsbevilling heraf 3,4 mio. kr. på Økonomiudvalgets eget område. Budgetopfølgningen viser et forbedret resultat i forhold til budgettet på ca. 70 mio. kr. primært på grund af jordsalg og øget spar/lån.

Sagsbeskrivelse:

Ved de tre årlige budgetopfølgninger kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. For alle andre afvigelser fra budgettet gælder rammestyringens principper om, at overskridelser skal finansieres inden for udvalgets ramme.

I bilaget ”Økonomisk oversigt 3. budgetopfølgning 2016” vises den aktuelle økonomiske situation efter 3. budgetopfølgning. Budgetopfølgningen er vist i nedenstående tabel:

 

3. budget-
opfølgning ØK

3. budget-
opfølgning i alt

Skatter og generelle tilskud

 

 

Serviceudgifter

7,293

8,740

Øvrige driftsudgifter (ældreboliger, drift)

0,098

-16,089

Renter

 

-6,248

Resultat af ordinær drift

7,391

-13,597

Anlæg

-0,736

-0,222

Resultat skattefinansieret område

 

-13,819

Jordforsyning/Danmark C

 

-4,400

Brugerfinansieret område (drift og anlæg)

 

0,004

Resultat før finansielle poster

 

-18,215

Finansielle poster

-3,274

5,474

Resultat i alt

3,381

-12,741

Øvrige finansforskydninger

 

-2,500

 

 

 

Total

3,381

-15,241

(+) = udgift/underskud (-) = indtægt/overskud; beløb i millioner kroner, netto

 

3. budgetopfølgning

3. budgetopfølgning viser de budgetændringer, som udvalgene ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i byrådet. Alle sager fremgår af bilaget ”3.budgetopfølgning 2016 – specifikation”. De væsentligste sager er kort beskrevet her:

Sager med bevillingsmæssig konsekvens – kassesager

Samlet set medfører budgetopfølgningen et mindreudgift på 15,2 mio. kr. heraf et merudgift på 3,4 mio. kr. på Økonomiudvalgets område.

I juni indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2017. Enkelte elementer i aftalen har også konsekvens for budget 2016, og 3. budgetopfølgning tilrettes i henhold hertil. I budgetopfølgningen udmøntes på serviceudgifterne 2,8 mio. kr. til ny lovgivning.

Der er udarbejdet endelig refusionsopgørelse for etableringen af TrekantBrand. Opgørelsen viser at Fredericia Kommune skal have 0,9 mio. kr. tilbage.

Økonomi og Personale har i samarbejde med fagafdelingerne genberegnet et skøn for udgifterne til flygtninge. Genberegningen tager udgangspunkt i KL’s anbefalinger, og resultere i en nedjustering af udgifterne. Samlet set bliver udgifterne nedjusteret med 1,1 mio. kr.

På Økonomiudvalgets eget område ansøges der om tillægsbevilling til justering af gevinstkravet jfr. business case vedr. digitalisering og frikøb af grunddata. Samlet ansøges der om tillægsbevillinger for i alt 0,714 mio. kr. Der ansøges endvidere om om tillægsbevilling i 2017.

På overførselsudgifterne tilpasses budgettet dels i forbindelse med kommuneaftalen og dels i forhold til de nyeste skøn for overførselsudgifternes størrelse. I alt justeres budgetterne med -13,0 mio. kr.

Øvrige omplaceringer

Under serviceudgifter er der foretaget omplaceringer primært vedrørende udmøntningen af barselsfonden, justering af udgifter vedrørende flygtninge, udmøntning af controllerindsats samt flytning af pulje vedrørende øget branding fra anlæg til drift.

Anlæg

Der er i budgettet afsat rådighedsbeløb til en række anlægsprojekter, der frigives iht. bilag ”Ansøgning om anlægsbevilling”.

3. budgetopfølgning (2017 konsekvens)

Ved årets 3. budgetopfølgning ansøges endvidere om tillægsbevilling til nyt budgetår 2017, se tabellen her under:

Mio. kr.

3. budgetopfølgning

3. budgetopfølgning ØK

Skattefinansieret område:

 

 

Serviceudgifter

0,692

0,692

Drift i alt

0,692

0,692

Anlæg i alt

3,886

 

Skattefinansieret område i alt

4,578

 

 

 

 

Total

4,578

 

+ = udgift / - = indtægt

Budgetopfølgningen indeholder desuden omprioritering af anlæg til andre formål i henhold til budgetforliget og gældende fra 2017, samt gevinstkrav vedrørende grunddata, som beskrevet tidligere.

Ny styrelsesvedtægt

Byrådet godkendt 24. oktober 2016 ny styrelsesvedtægt for Fredericia Kommune, og de bevillingsmæssige konsekvenser ansøges derfor godkendt i denne budgetopfølgning med virkning fra 1. januar 2017. Konsekvenserne fremgår af nedenstående tabel som viser flytningen af Hjælpemidler og Kommunikation.

netto, mio.kr. (2017-pris)

2017

2018

2019

2020

Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget

-45,220

-45,220

-45,220

-45,220

Social- og Omsorgsudvalget

45,220

45,220

45,220

45,220

 

Økonomiske konsekvenser

Der henvises til afsnittene ”Sagsbeskrivelse” og ”Vurdering”.

Vurdering

Kommunens samlede økonomi

Økonomi og Personale vurderer, at kommunens principper for økonomistyring er overholdt dog med den undtagelse, at Social- og Omsorgsudvalget i deres indstilling har givet et foreløbig politisk tilsagn om anvendelsen af et eventuelt mindreforbrug. Økonomi og Personale anbefaler at vente med prioriteringen af eventuelle spar/lån til regnskabsafslutningen.

Den samlede vurdering af kommunens økonomi ved 3. budgetopfølgning 2016 er, at kommunens økonomi forsat er i balance og med en robust kassebeholdning.

Økonomiudvalgets eget område

På Økonomiudvalgets eget område forventes der et mindreforbrug på udvalgets administrative område som primært skyldes tilbageholdenhed på grund af omorganiseringen i foråret 2016.

På Økonomiudvalgets tværkommunale område forventes et merforbrug på arbejdsskadeforsikringer på ca. 5,5 mio. kr. Årsagen er, at der i år 2016 er udbetalt flere engangsbeløb til erstatningsskader. Dette skyldes primært, at der er faldet afgørelse i 2-3 år gamle sager, og ikke en stigning i antallet af sager. Budgettet til arbejdsskadeforsikring er beregnet efter løbende udbetalinger af erstatninger til mindre skader, og kun i lille grad midler til større erstatningssager.

Herudover er der fokus på betalingerne til kommunens IT systemer, idet der blandt andet på grund af forsinkelser i monopolbruddet ikke hentes de ønskede gevinster. Der er derfor udsigt til merudgifter i størrelsesordenen 2,1 mio. kr.

Økonomi og Personale vil forsøge at finde finansieringen inden for rammen på de tværkommunale områder, alternativt at merforbruget på ovenstående to områder regnskabsforklares ved regnskabsafslutningen.

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller

1.  at budgetopfølgningen godkendes og videresendes til byrådet.

2.  at  de bevillingsmæssige konsekvenser af  ændringen i styrelsesvedtægten godkendes og videresendes til byrådet.

Bilag

 

Beslutning i Byrådet den 05-12-2016

Godkendt, samt godkender Social- og Omsorgsudvalgets anmodning om at bruge 2 mio. kr. af udvalgets mindreforbrug i 2016 på indsatser for de unge misbrugere.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-11-2016

Anbefales.

Punkt 120 Høring af udkast til Forslag til Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet

Sagsbeskrivelse

Sagsresumé:

Trekantområdets bestyrelse ønsker, at de eventuelle politiske uenigheder, der måtte være til det kommende ”Forslag til Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet”, bliver afdækket og håndteret forud for de 7 byråds vedtagelse af kommuneplanforslaget. Udkastet sendes derfor i politisk høring nu. Den lokale del af kommuneplanforslaget for Fredericia Kommune kommer i politisk høring på et temamøde i november.


Tidsplanen for kommuneplanrevisionen er, at Trekantområdets bestyrelse godkender ”Forslag til Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet” i januar 2017, hvorefter de respektive byråd godkender det samlede ”Forslag til Kommuneplan 2017-2029” i februar-marts 2017.


Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune er ved at revidere den gældende ”Kommuneplan 2013-2025”. Kommuneplanen består af to dele:


·  En fælles kommuneplan for Trekantområdet, der består af en fælles hovedstruktur, som indeholder de overordnede mål og handlinger samt fælles retningslinjer for hele Trekantområdet.

·  En lokal kommuneplan for Fredericia Kommune, der består af en lokal hovedstruktur, som indeholder de lokale mål og handlinger samt eventuelle lokale retningslinjer for Fredericia Kommune. Kommuneplanrammerne for lokalplanlægningen indgår i den lokale del af kommuneplanen.


Den formelle proces for en kommuneplanrevision er, at der først udarbejdes et forslag til kommuneplan, som godkendes af byrådet. Herefter sendes forslaget til kommuneplan i offentlig høring. Efter endt høring udarbejdes en endelig kommuneplan, som godkendes af byrådet og derefter bekendtgøres offentligt.


Trekantområdets bestyrelse har lagt stor vægt på, at der skal være mulighed for en politisk drøftelse af den fælles kommuneplans kommende indhold, inden de respektive byråd godkender ”Forslag til Kommuneplan 2017-2029”. Det er på den baggrund, at udkastet til den fælles del af kommuneplanen ”Forslag til Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet” sendes til politisk behandling nu.


Høringsmaterialet består af et omfattende tekstdokument samt 13 kortbilag, der viser den fysiske afgrænsning af kommuneplanens retningslinjer. (jf. bilag). 


For overskuelighedens skyld er der udarbejdet et ændringsnotat, som i kort oversigtsform angiver, hvad der er revideret i den fælles kommuneplan (jf. bilag). 


Dele af udkastet til den lokale del af kommuneplanen ”Forslag til Kommuneplan 2017-2029 for Fredericia Kommune” vil blive drøftet på et fælles temamøde i november med deltagelse af By- og Planudvalget og Økonomiudvalget, hvor også boligplanen er på dagsordenen.


”Forslag til Kommuneplan 2017-2029” (den fælles og den lokale kommuneplan) forventes vedtaget i byrådet den 6. marts 2017.


Den fælles kommuneplan

”Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet” fastsætter mål, handlinger og retningslinjer for byudvikling, bosætning, erhverv og uddannelse, detailhandel, det åbne land, kultur, turisme og friluftsliv, trafik og tekniske anlæg, støj samt klima i Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner.


Den fælles kommuneplan tager udgangspunkt i den gældende planlov, med særlig reference til lovens § 11 a, der indeholder en fortegnelse over de emner, for hvilke kommuneplanen skal fastsætte retningslinjer og fastlægge arealudpegninger. Trekantområdets kommuneplan tager herudover udgangspunkt i miljøministerens ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017” med hensyn til vægtning og opbygning.


Regeringen har længe varslet en ændring af planloven, og nu er udkast til lovforslag om modernisering af planloven sendt i høring frem til den 17. oktober 2016. Planloven forventes at træde i kraft den 1. juli 2017. I forslag til Kommuneplan 2017-2029 vil der blive indarbejdet et afsnit om de muligheder, som den nye planlov giver. Dette afsnit vil fremgå, når ”Forslag til Kommuneplan 2017-2029” behandles politisk i februar/marts 2017.


Ifølge ”Trekantområdets Planstrategi 2015, Metropol på vej”, er der tale om en delvis revision af kommuneplanen (vedtaget af Fredericia Byråd den 7. september 2015).


Udover planstrategiens overordnede temaer, der fremgår under overskrifterne ”Danmarks produktionscentrum”, ”Danmarks entreprenante centrum” og ”Kulturmetropolen”, er revisionen omfattet af tre specifikke temaer:


·  Sikring af attraktive boligmiljøer i Trekantområdet

·  Forbedring af adgang til og kvalitet i natur- og kystområderne

·  Udarbejdelse af et grønt Danmarkskort


Disse temaer er indarbejdet, hvor de naturligt har passet ind i kommuneplanens eksisterende afsnit.


Med afsæt i ”Kommuneplan 2013-2025” blev der nedsat en tværkommunal arbejdsgruppe, der har udviklet et bæredygtighedsværktøj til lokalplanlægning, som pt. er under afprøvning i kommunerne. Siden vedtagelsen af ”Kommuneplan 2013-2025” er der – på baggrund af lovkrav fra statens side - desuden blevet udarbejdet et fælles kommuneplantillæg vedrørende ”Udpegning af særlig værdifulde landbrugsområder”. Både kommuneplantillæg og bæredygtighedsværktøj er tekstmæssigt indarbejdet i det foreliggende udkast til det kommende kommuneplanforslag.


Den 15. september trådte en ny bekendtgørelse i kraft som afløsning for de tidligere vandplaners retningslinjer 40 og 41. Som konsekvens heraf er retningslinjen for byudvikling og grundvand opdateret, mens rammedelen skal opdateres i forhold til tekniske tiltag, der skal sikre mod forurening af grundvand.


Siden vedtagelsen af ”Kommuneplan 2013-2025” har Trekantområdets bestyrelse truffet en række beslutninger, som har faglig relation til kommuneplanen. Det drejer sig primært om Trekantområdets infrastrukturstrategi og den kulturaftale, som Trekantområdet har indgået med Kulturstyrelsen. Begge dele har medført tekstmæssige revisioner i den kommende kommuneplan.


Den øvrige revision af kommuneplanen har været af redaktionel karakter, herunder opdateringer og redigeringer af samtlige tekster, indskrivning af ny lovgivning mv.


Med Haderslev Kommunes optagelse i Trekantområdet Danmark er fakta om Haderslev Kommune, så vidt det har været muligt, indarbejdet i tal og tekst. De endelige data forventes at være indarbejdet, når ”Forslag til Kommuneplan 2017-2029” behandles politisk i februar/marts 2017.


Tidsplan for kommuneplanrevisionen

Tidsplanen for kommuneplanrevisionen er, at Trekantområdets bestyrelse godkender ”Forslag til Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet” i januar 2017, hvorefter de respektive byråd godkender det samlede ”Forslag til Kommuneplan 2017-2029” i februar-marts 2017. Når forslaget er godkendt, sendes det i offentlig høring i april-maj 2017. ”Kommuneplan 2017-2029” forventes endelig godkendt i september-oktober 2017.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at det foreliggende udkast til den fælles del af kommuneplanen ”Forslag til Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet” er i overensstemmelse med Fredericia Byråds Vision 2020 og lever op til den gældende planlov og de statslige krav til kommuneplanlægningen.


Udkastet til ”Forslag til Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet” vil medvirke til at skabe et godt overblik for borgerne, et godt beslutningsgrundlag for byrådet samt et godt værktøj for administrationen.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller,


1.  At udkastet til den fælles del af kommuneplanen ”Forslag til Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet” drøftes 


2.  At By- og Planudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at udkast til ”Forslag til Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet” indarbejdes i det endelig forslag til kommuneplanen

Beslutning i Byrådet den 05-12-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-11-2016

Anbefales.

Beslutning i By- og Planudvalget den 07-11-2016

Indstillingen blev tiltrådt.

Punkt 121 Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 272 for boliger og dagligvarebutik ved Bredstrupvej i Fredericia

Sagsbeskrivelse

Sagsresumé

Der er udarbejdet et udkast til forslag til tillæg til lokalplan nr. 272 for et område til boliger og dagligvarebutik ved Bredstrupvej med det formål at ændre lokalplanens bestemmelser, således det bliver muligt at placere boligbebyggelsen mere hensigtsmæssigt. Dette betyder også, at der er ændret enkelte bestemmelser om bygningers højde, terrænregulering, ydre fremtræden, støjskærme og adgangsveje. Teknik & Miljø anbefaler, at Byrådet vedtager forslaget og at det fremlægges i offentlig høring. Ved offentliggørelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 272 ophæves de dele af lokalplanen, der erstattes af tillægget.


Sagsbeskrivelse

Teknik & Miljø har udarbejdet et udkast til forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 272 for et område til bolig og dagligvarebutik. Sigtet er at muliggøre en bedre udnyttelse af matr. nr. 260 a Fredericia Kobbeljorder, Hannerup. Der er blandt andet søgt om dispensation til byggeri udenfor et i lokalplanen fastlagt byggefelt. Desuden vil et kommende byggeri blive mere støjbelastet, hvis det opføres indenfor den gældende lokalplans byggefelt, end hvis det placeres anderledes.


Det er fra ejers rådgiver ønsket en hurtig behandling af ansøgningen, således byggeriet kan igangsættes medio 2017.


Teknik & Miljø har på baggrund af ansøgning om dispensation fra gældende lokalplan igangsat lokalplanarbejdet for en mere hensigtsmæssig placering af byggeriet, idet dette var den åbenlyst bedste løsning.


Lokalplan nr. 272 har til formål:


-  Atsikre områdets fremtidige anvendelse til detailhandel, boligformål og grønt område

-  Atfastlægge placering af ny bebyggelse

-  Atsikre en homogen boligbebyggelse med arkitektonisk kvalitet og en ensartet udformning i hele området


Da der ikke kan dispenseres fra en lokalplans formåls- og anvendelsesbestemmelser, vil det i henhold planlovens bestemmelser kræve udarbejdelse af en ny lokalplan at muliggøre en ændret placering af boligbebyggelsen.


Teknik & Miljø er af den opfattelse, at de ønskede ændringer ikke vil ændre på væsentlige forhold omkring anvendelse til den gældende lokalplan. På den baggrund er det vurderingen, at ændringerne kan gennemføres med et tillæg til den gældende lokalplan.


Lokalplan nr. 272 indeholder en række bestemmelser for delområde 2. Der er bl.a. fastlagt et byggefelt, inden for hvilket boligbebyggelsen skal placeres, samt fastlagt placering af støjskærme og vejtraceet for adgangsveje. Der er desuden en række bestemmelser om bygningers højde, placering i forhold til terræn, ydre fremtræden og opsætning af støjskærm samt adgangsvej fra Bredstrupvej.


Det udarbejdede udkast til forslag til lokalplantillæg ændrer lokalplanens bestemmelser, således at det bliver muligt at placere boligbebyggelsen mere hensigtsmæssigt. Desuden ændres enkelte bestemmelser om bygningers højde, terrænregulering, ydre fremtræden, støjskærme og adgangsveje.


Forholdet til anden planlægning

Udkast til forslag til lokalplantillæg er i overensstemmelse med Kommuneplan 2013-2025.


Tillæggets indhold

Tillægget ændrer byggefeltet for boligområdet i lokalplan nr. 272 således;

-  Byggefeltet flyttes mod øst og vejudlæg mod vest parallelt med Bredstrupvej. Byggefeltet er i dag i den vestlige del af matriklen og vejudlægget i østlige del.

-  Byggeri kan ikke opføres i mere end ét plan med en højde på højst 5 m. Byggeriet kan i dag opføres i to etager med en højde på 7,5 m. Der ønskes kun bygget i et plan på grund af støjforholdene.

-  Der kan etableres to vejadgange til delområdet. Der må i dag kun etableres en vejadgang.

-  Støjafskærmning kan flyttes, og dele af støjafskærmningen kan indbygges i carporte. Støjafskærmning skal i dag etableres i skel langs Bredstrupvej.


Lokalplanområdet har et skrånende terræn, som falder ca. 5 meter fra midt af delområde 2 mod både nord og syd.


Miljøvurdering

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 272 er screenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at tillægget til lokalplanens gennemførelse ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet, og at en miljøvurdering derfor ikke er nødvendig.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at de ønskede ændringer ikke vil være væsentlige i forhold til den gældende lokalplan. På den baggrund er det vurderet, at ændringerne kan gennemføres med et tillæg til den gældende lokalplan.


Ved offentliggørelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 272 ophæves de dele af lokalplanen, der erstattes af tillægget.


Tillægget indarbejdes i lokalplan 272 ved vedtagelse af tillægget.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles overfor Økonomiudvalget og Byrådet,


  1. at forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 272 vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger
  2. at Teknik & Miljø bemyndiges til at foretage mindre, redaktionelle rettelser inden offentliggørelse af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 272
  3. at afgørelse om miljøscreening af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 272 offentliggøres samtidig med offentliggørelse af forslag til tillæg til lokalplanen

Beslutning i Byrådet den 05-12-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-11-2016

Anbefales.

Beslutning i By- og Planudvalget den 07-11-2016

Indstillingen blev tiltrådt, idet mulighederne for, at der alene etableres én overkørsel til Bredstrupvej dog skal belyses.

Punkt 122 Byfornyelsesindsatsen i Fredericia 2017-21

Sagsbeskrivelse

Sagsresumé:

Det har i Fredericia Kommune hvert år været muligt at søge om byfornyelsesstøtte til den udvendige istandsættelse af boligejendomme, når bestemte betingelser er opfyldt. Teknik & Miljø foreslår, at praksis ændres fra 2017, så det fremover også bliver muligt at give støtte til indvendige vedligeholdsarbejder for at afhjælpe meget utidssvarende boligforhold i bymidten.


Sagsbeskrivelse:

Nuværende praksis, kriterier og støttens størrelse

Det har i Fredericia Kommune hvert år været muligt at søge om byfornyelsesstøtte én gang om året til den udvendige istandsættelse af boligejendomme, når bestemte betingelser er opfyldt.


Kriterierne for at kunne opnå støtte var i 2016:


Inden for Volden:

  1. Bygningen må ikke have mulighed for at opnå støtte fra Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia
  2. Der skal opnås en tydelig forskønnelse af bygningen set fra offentlig vej

Uden for Volden:

·  Bygningen skal have en høj bevaringsværdi på 1-3 eller

bevaringsværdi 1-4 og arbejdet skal omfatte bindingsværk, stråtage eller restaurering af oprindelige vinduer


I 2016 blev kriterierne strammet for bygninger uden for voldene, så kun de mest bevaringsværdige samt boliger af bindingsværk med stråtag og med originale vinduer kan modtage støtte.


I perioden 2013-16 har Fredericia Kommune givet tilsagn om støtte til 52 ejendomme. Den samlede støtte har andraget i alt ca. 6,4 mio. kr. Heraf har staten refunderet ca. 3,4 mio. kr.


Støttens størrelse

Støtten er i perioden 2013-16 udelukkende givet til udvendige arbejder med støtte på 33 % til ejerboliger og 50 % til private udlejningsejendomme.


Som en undtagelse har stuehuset på Tvedgaard modtaget maksimalt mulig støtte på 75 % af udgifterne til de udvendige vedligeholdelsesudgifter for at forhindre nedrivning.


Byfornyelseslovens støttemuligheder

I henhold til byfornyelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 31. august 2015, kan der til private udlejningsejendomme, som er ældre end 1960, ydes støtte på op til 100 % af den støtteberettigede udgift, som omfatter alle vedligeholdelsesarbejder - både udvendige og indvendige.

Til ejer- og andelsboliger, som er ældre end 1960, kan der ydes støtte med op til 50 % af den støtteberettigede udgift, som omfatter alle udvendige vedligeholdelsesarbejder. Hvis ejerboligerne er bevaringsværdige eller fredede, kan der ydes støtte på 75 %.


Det er en forudsætning for udbetaling af støtte, at eventuelle utidssvarende forhold i boligerne samt installationsmangler udbedres senest samtidig med gennemførelse af projektet. 


Bliver den forventede støtteberettigede udgift væsentlig mindre end forudset, reducerer kommunen støttebeløbet tilsvarende i den enkelte byfornyelsessag. Støttebeløbet forøges dog ikke tilsvarende, hvis den forventede udgift bliver højere end forventet.


Støttebeløbet udbetales med klausul om tilbagebetaling ved status- eller ejerskifte inden for 5-10 år efter udbetaling af støttebeløbet, afhængig af støttens størrelse.


Tidligere beslutninger og orienteringer

Den 14. marts 2016 besluttede Byrådet efter forudgående behandling i By– og Planudvalget og Økonomiudvalget, at der disponeres statslig restramme på ejendommene Bjergegade 54, Falstersgade 9 og Dalegade 91, som ligger inden for områdefornyelsesområdet. Sager med indstillinger vedrørende Bjergegade 54 og Falstersgade 9 behandles under andre punkter på dagsordenen. Teknik & Miljø er fortsat i dialog vedr. Dalegade 91.


Den 14. marts 2016 blev Byrådet efter forudgående orientering i By– og Planudvalget og Økonomiudvalget orienteret om Fredericia Kommunes ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (UIBM) imødekom ansøgningen i april.


Den 29. august Byrådet besluttede Byrådet efter forudgående behandling i By– og Planudvalget og Økonomiudvalget, at der i den årlige ansøgningsrunde anvendes 1.410.000,- kr. til bygningsfornyelse i Fredericia Kommune til 8 nye projekter, heraf 4 inden for voldene og 4 udenfor voldene.  Kommunens udgift er 681.400 kr., idet staten refunderer 728.600,- kr.

Økonomiske konsekvenser

Der er i det kommunale budget for 2016-2022 afsat 13,927 mio. kr. i puljen til byfornyelse.


Den 29. august godkendte Byrådet indstillingen om at anvende 0,681 mio. kr. til bygningsfornyelse i Fredericia Kommune til 8 nye projekter.


Sammen med denne indstilling indstilles det, at der anvendes i alt 5,7 mio. kr. til områdefornyelse samt til to pilotprojekter, jf. andre sager på dagsordenen. Fredericia Kommune har modtaget og disponeret tilsvarende udgiftsramme fra staten til projekterne.


Af skemaet herunder fremgår, at der herefter er ca. 7,5 mio. i budgettet til nye projekter. Beløbet kan suppleres med tilsvarende statslig udgiftsramme, som eventuelt kan overdrages fra andre kommuner, der ikke selv bruger deres ramme. Såfremt Fredericia Kommune modtager tilstrækkelig ramme fra staten, vil der således være mulighed for at offentlig støtte til nye projekter på ca. 15 mio. kr.


Fredericia Kommune har fået tildelt udgiftsramme fra staten på 0,4 mio. kr. for 2016 og forventer at modtage tilsvarende beløb i efterfølgende år og dermed i alt 2,4 mio. kr. Der mangler således udgiftsramme på ca. 5 mio., såfremt det nuværende budget skal udnyttes maksimalt/optimalt.


Der er en særlig mulighed for at søge om ekstraordinær ramme i forbindelse med områdefornyelsesprojektet. Denne ramme kan dog udelukkende anvendes til bygningsfornyelse i området.



2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Puljen  til byfornyelse

5,554

5,633

0,548

0,548

0,548

0,548

0,548

Budget 2016-2022 i alt

13,927

 

Byrådets beslutning den 29. august 2016

 Byfornyelsesprojekter 2016

0,681

 

 

 

 

 

 

 

Indstillinger til beslutning i Byrådet den 5. december 2016

Områdefornyelse 2016-2022

2,000

 Bjergegade 54

2,200

 

 

 

 

 

 

 Falstersgade 9

1,500

 

 

 

 

 

 

 

Nye projekter 2017-2022

7,546








Vurdering

Forslag til fremtidig praksis og kriterier

Det har i Fredericia Kommune hvert år været muligt at søge om byfornyelsesstøtte én gang om året. Dette gør, at ansøgningsprocessen er temmelig usmidig. Derfor vurderer Teknik & Miljø, at udvalget bør overveje, hvorledes ansøgningsprocessen kan smidiggøres.


Forslag til kriterier for at kunne opnå støtte i 2017:


Inden for Volden:

  1. Bygningen skal ikke have mulighed for at opnå støtte fra Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia til udvendige arbejder
  2. Der skal opnås en tydelig forskønnelse af bygningen set fra offentlig vej
  3. Utidssvarende boligforhold afhjælpes samtidig med den udvendige forskønnelse

Det 3. kriterium er nyt i forhold til 2016, idet det bør være muligt at opnå støtte også til indvendige vedligeholdelsesarbejder, såfremt arbejderne medfører gode og tidssvarende boliger. Dette på baggrund af pilotprojekterne.


Uden for Volden:

·  Bygningen skal have en høj bevaringsværdi på 1-3 eller

bevaringsværdi 1-4, og arbejdet skal omfatte bindingsværk, stråtage eller restaurering af oprindelige vinduer.


Dette kriterium foreslås fastholdt. Teknik & Miljø har allerede nu modtaget henvendelse vedrørende støtte i 2017 til fortsat restaurering af Damgården, som har særdeles høj bevaringsværdi. Ligeledes kan der fortsat være behov for støtte for at kunne forhindre nedrivninger, sådan som det for eksempel lykkedes med Tvedgaard på grund af tildeling af maksimalt mulig støtte.


Støttens størrelse

Følgende støttesatser foreslås:


Til private udlejningsboliger:

60 % støtte til hele projektet (dog max 100 % af vedligeholdelsesudgiften), såfremt der gennemføres omfattende indvendige arbejder f.eks. sammenlægning af lejligheder, nye badeværelser og køkkener samtidig med fornyelsen af facaden.


40 % støtte til udvendige arbejder. Støtten er lavere end de tidligere 50 %, men svarer til støttens størrelse fra Bevaringsfonden til sammenlignelige projekter.


Til ejer- og andelsboliger

40 % støtte til udvendige arbejder. Støtten er højere end de tidligere 33 %, men svarer til støttens størrelse fra Bevaringsfonden til sammenlignelige projekter.


Behov for bygningsfornyelse i bymidten i 2017 - 2022

Teknik & Miljø har i efteråret 2015 foretaget en undersøgelse af boligforholdene i hele bymidten. Der viste sig at være en særlig høj koncentration af boligsociale udfordringer i den sydøstlige bydel. Derfor blev der ansøgt om statslig udgiftsramme til et områdefornyelsesprojekt her. Den 14. marts 2016 blev Byrådet efter forudgående orientering i By– og Planudvalget og Økonomiudvalget orienteret om ansøgningen.

Der er også registreret adskillige ejendomme med boligsociale udfordringer og installationsmangler uden for Øgadekvarteret. Teknik & Miljø er i dialog vedrørende to ejendomme, som kan sidestilles med pilotprojektet i Bjergegade 54, én Gothersgade og én i Oldenborggade. Her findes ligeledes særdeles nedslidte boliger bestående af klubværelser med fællesfaciliteter.


Behov for bygningsfornyelse i Øgadekvarteret

Øgadekvarteret omfatter ca. 560 boliger med ca. 800 beboere. Området er udpeget til områdefornyelse på baggrund af en særlig høj koncentration af boligsociale udfordringer. Bygningerne er generelt karakteriseret af nedslidning og et behov for forbedringer og investeringer. Kvarterets dårlige bygnings- og boligforhold er væsentlige parametre i forbedring af området, og behovet for moderne boliger med tidssvarende installationer (toilet, bad, opvarmning, køkken m.m.) er stort.


Nøgletal, som er indhentet fra Danmarks Statistik i forbindelse med ansøgningen, samt egne registreringer i området fortæller om bygnings- og boligforholdene:


·  Mange små boliger - ca. 220 boliger under 60 m2 ~ ca. 40 %

·  Mange udlejningsboliger - ca. 450 udlejningsboliger ~ ca. 80 %

·  Mange bygninger med vedligeholdelsesefterslæb - ca. 165 bygninger ~ ca. 70 %

·  Mange utidssvarende boliger - ca. 90 boliger har installationsmangler ~ ca. 15 %

 

Udpegning af Øgadekvarteret til områdefornyelse åbner særlige muligheder for Fredericia Kommune til forbedring af forholdene, herunder muligheden for at søge om ekstra statslig ramme til bygningsfornyelse.


Der vil i forbindelse med områdefornyelsens program blive gjort rede for det forventede behov for bygningsfornyelse i området.


Det er kun muligt at søge ekstra ramme én gang til hele projektets løbetid, og ansøgningen skal være UIBM i hænde senest 1. februar 2017. Rammen kan udelukkende anvendes til bygningsfornyelse i Øgadekvarteret. Teknik & Miljø vurderer, at der bør ansøges om 7 mio. kr. Der er 20 mio. i den statslige pulje i alt.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller,

1.  at udvalget tager stilling, hvordan ansøgningsprocessen kan smidiggøres

2.  at udvalget tager stilling til kriterierne for, at der fra 2017 kan søges om byfornyelsesstøtte

3.  at Teknik & Miljø går i opsøgende dialog med ejerne af bygninger med utidssvarende boliger i bymidten med henblik på støtte til projekter, der afhjælper manglerne

4.  at der ansøges om 7 mio. kr. ekstraordinær statslig udgiftsramme til Øgadekvarteret

Beslutning i Byrådet den 05-12-2016

Godkendt

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-11-2016

Anbefales.

Beslutning i By- og Planudvalget den 07-11-2016

Fremover forelægges tilrettelægges tildelingen af byfornyelsesstøtte således, at ansøgninger løbende kan indgives, idet sagerne løbende behandles af udvalget.


De foreslåede kriterier for byfornyelsesstøtte i 2017 blev tiltrådt, idet kriterium nr. 1 for støtte inden for Volden formuleres således:


  1. Bygningen må ikke have mulighed for at opnå støtte fra Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia til udvendige arbejder

Herudover blev indstillingens punkt 3 og punkt 4 tiltrådt.

Punkt 123 Områdefornyelse i Øgadekvarteret

Sagsbeskrivelse

Sagsresumé:

Byrådet principgodkendte i marts 2016 en ansøgning om områdefornyelse, som administrationen primo januar 2016 indsendt til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (UIBM). Ansøgningen omfattede tilskud på 1,0 mio. kr. til områdefornyelse i Øgadekvarteret. Beløbet suppleres af den kommunale andel på 2 mio. kr. Ansøgningen er imødekommet. De forestående statslige og kommunale investeringer i forskønnelse af de offentlige rum vil skabe bedre bokvalitet for kvarterets beboere og har – ikke mindst – til formål at tilskynde bygningsejere og private investorer til at gennemføre bygnings- og boligmæssige forbedringer.


Projektet er igangsat, idet der er afholdt et velbesøgt offentligt informationsmøde for beboere og bygningsejere i august, hvor der blev nedsat arbejdsgrupper, der arbejder videre med tre udvalgte emner. Tilsvarende blev der i september afholdt et særligt informationsmøde for bygnings-ejerne.


Teknik & Miljø anbefaler en principgodkendelse af, at de nedsatte arbejdsgrupper arbejder videre med de udpegede emner. Samtidig anbefales det, at det samlede budget på 2 mio. kr. til områdefornyelse frigives.

 

Sagsbeskrivelse:

Områdefornyelse

Primo januar 2016 søgte Fredericia Kommune reservation af midler på 1 mio. kr. fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (UIBM) til områdefornyelse inden for de seks karreer mellem Jyllandsgade og Fynsgade og området ved Depotgården og Falstersgade.


Området er bl.a. karakteriseret ved en særlig høj koncentration af boligsociale udfordringer, og områdefornyelsesmidlerne skal anvendes til en generel forbedring af de offentlige rum bl.a. med henblik på at gøre området mere attraktivt for private investeringer. De offentlige investeringer i områdefornyelse udgør 3 mio. kr., hvoraf kommunens andel udgør 2 mio. kr.


Reservationsansøgningen blev principgodkendt i Byrådet i marts 2016, sag nr. 16/590, og den 5. april 2016 meddelte UIBM tilsagn til områdefornyelsen i Fredericia bymidte.


Første fase af områdefornyelsen består i udarbejdelse af byfornyelsesprogrammet. Programmet skal indsendes til UIBM senest den 1.april 2017.  Godkendelse forventes medio maj. Efterfølgende har Byrådet op til 5 år til gennemførelse af områdefornyelsens anlægsprojekter.


Den medskabende proces

Områdefornyelsen sker i en idéskabende og -udviklende proces mellem de berørte parter. Gennem processen forankres projektet både hos kommunen og beboerne, som tænkes med i de efterfølgende driftsopgaver.


Arbejdet er påbegyndt ultimo august 2016 med et offentligt informationsmøde for lokale aktører i området (beboere og bygningsejere) og efterfølgende workshops for disse. Der er nedsat 3 arbejdsgrupper bestående af beboerne, og de arbejder med følgende temaer på idé-og skitse-niveau:


 

Forskønnelse af de grønne uderum

 

Forskønnelse af gaderummene

 

Affaldshåndtering


Oasen - Indretning af hjørnet Dalegade / Fynsgade / Bjergegade til et midlertidigt opholdsareal for kvarterets beboere med hygge, samvær, netværk, mad, leg, fysisk aktivitet, planter, opholdscontainer, bogbytte, borde og bænke, petanquebane, spil og minimiljøstation/affaldskurve


Udpegning af Bjergegade, Kongensstræde og Falstersgade som boliggader med mulighed for fysiske tiltag


Fritstående affaldssække og containere i gaderne.  Problemet er størst i kvarterets sydøstlige del – Falstersgade, Kongensgade m.fl.


Mulighed for anderledes indretning af de tre boliggader mht. ophold, parkering, ensretning, forskønnelse, hastighedsdæmpende foranstaltninger, shared space mv.


Forskellige måder til håndtering/ opbevaring af affaldssækkene, molokker, affalds-ø, affaldssug, skure med affaldscontainere samt indpasning/indretning af gaderne til en anderledes håndtering


Depotgården - Begrønning og anderledes indretning af en del af arealet omkring bygningen, f.eks. - anderledes indretning af parkeringen, indretning af opholds/legeareal for mindre børn, forskønnelse af kanten mod Oldenborggade/ Kongensgade/Lollandsgade


Mulighed for træer i begge sider af Kongensgade og Jyllandsgade


Hundeefterladenskaber – opleves som et stort problem


Evt. konkrete tiltag i gaderne til synliggørelse af ”Øgadekvarteret” – fælles skiltning/markering i veje eller fortove?


Generelt behov for flere affaldskurve i gaderne


Generelt behov for flere affaldskurve i gaderne


Aktørinddragelsen afsluttes primo/medio november, hvorefter kommunen påbegynder udarbejdelse af byfornyelsesprogrammet. Programmet skal bl.a. indeholde en beskrivelse af de ønskede projekter bearbejdet af administrative fagfolk, som sidder med i arbejdsgrupperne, samt et budget for anlægsprojekterne.


Af hensyn til beboergruppernes fortsatte arbejde og for at undgå forsinkelse af byfornyelsesprogrammets godkendelse pga. politisk uacceptable løsningsforslag ønskes en politisk principgodkendelse af, at grupperne arbejder videre med de i oversigten tre nævnte problematikker.


Aktørinddragelsen og programgodkendelsen tager ca. 1 år, hvorefter anlægsfasen kan tilføje yderligere tid, inden de fysiske resultater viser sig i gadebilledet. For lægmand kan tiden opleves lang, og deltagerne kan ”gå kold” i forløbet. Når programmet er godkendt i UIBM medio maj 2017, er det hensigtsmæssigt med en hurtig opstart med små, synlige succeser/anlægsprojekter, så beboerne ser resultatet af deres indsats.


Inddragelse af bygningsejerne

Med henblik på at få kontakt til bygningsejerne i Øgadekvarteret inviterede kommunen samtlige ca. 180 ejere til et særskilt informationsmøde lørdag den 17. september. Ca. 25 ejere deltog, og mødet foregik i en positiv og god tone med stor spørgelyst blandt deltagerne. Efterfølgende meldte ca. 10 ejere positivt tilbage mht. igangsætning af renoveringsarbejder. Øgadekvarteret er kendetegnet ved en række klassiske byfornyelsesproblematikker, herunder ca. 100 utidssvarende boliger – se vedlagte oversigt. Umiddelbart skønner Teknik & Miljø, at ingen eller meget få af de tilbagemeldte renoveringer omfatter boliger med utidssvarende installationer.


Mulighed for ekstra støtte til bygningsfornyelse

Områdefornyelsen åbner en særlig og enkeltstående mulighed for at opnå ekstra støtte til bygningsfornyelse i kvarteret. Forudsætninger for ansøgningen samt opgørelse af behov for ekstra ramme m.m., se anden sag på dagsordenen.

 

Alternativer til byfornyelsesprojekter

På baggrund af det anslåede antal utidssvarende boliger i Øgadekvarteret og den foreløbigt manglende kontakt til ejerne af de dårlige boliger bemærkes, at forbedring af de dårlige boliger også vil kunne ske under anvendelse af byggelovgivningens kondemneringsredskab. Denne mulighed vil der blive orienteret nærmere om på udvalgsmødet.

Økonomiske konsekvenser

Tekst

(beløb i mio kr.)

TB 2016

TB 2017

TB 2018

TB 2019

TB 2020

Anlægs-

bevilling

Fri-

givelse

Områdefornyelse, udgift

(XA-50246)

3,000

 

 

 

 

3,000

3,000

Områdefornyelse, indtægt

(XA-50246)

-1,000

 

 

 

 

-1,000

-1,000

Byfornyelse, pulje

(XA-50044)

-2,000

 

 

 

 

-2,000

0,000

I alt (- = kasseindlæg/

 + = kasseudlæg)

0,000

 

 

 

 

 

 


Det indstilles at kommunens andel af udgifterne til områdefornyelsen på 2 mio. kr. frigives, at By- og Planudvalget arbejder videre med de konkrete projekter og at det samlede program forelægges Byrådet i marts måned.


Staten bidrager med 1 mio. kr. til områdefornyelse.


Områdefornyelsen sigter som nævnt imod et helhedsløft og en opkvalificering af kvarteret, herunder en øget bygningsfornyelse. For at intensivere bygningsfornyelsen i området søges staten om en ekstra bygningsfornyelsesramme på 7 mio. kr., se andet punkt på dagsordenen.

Vurdering

Gennem den medskabende proces udvikles og forankres ideerne hos de lokale aktører. Efter en bearbejdning og prioritering anlægges projekterne. Efterfølgende inddrages aktørerne i muligt omfang i driftsfasen.


Projekterne på ”Oasen” anlægges på privat grund og er midlertidige, hvorfor de på et tidspunkt fjernes eller forandres. Disse projekter anlægges sandsynligvis i starten af anlægsfasen efter aftale med ejer og med henblik på mest mulig fornøjelse af projekterne. 


Ved aktørinddragelse er det vigtigt, at kommunen fremtræder troværdig og kan agere hurtigt. Det er derfor hensigtsmæssigt:


-  At arbejdet i grupperne fortsætter med det indhold og de resultater, som beboerne måtte finde frem til efter en faglig og saglig bearbejdning af ideerne


-  At midlerne til områdefornyelse frigives på én gang

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles overfor Økonomiudvalget og Byrådet,


1.  at det principgodkendes, at arbejdsgrupperne arbejder videre med de igangværende emner

2.  at By- og Planudvalget arbejder videre med de konkrete projekter og at det samlede program forelægges Byrådet i marts måned.


3.  at kommunens budget på 2 mio. kr. til områdefornyelse frigives

Beslutning i Byrådet den 05-12-2016

Godkendt med stemmerne fra S, V, SF og Ø. ODF undlod at stemme.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-11-2016

Anbefales.

Beslutning i By- og Planudvalget den 07-11-2016

Indstillingen blev tiltrådt.

Punkt 124 Byfornyelse Bjergegade 54

Sagsbeskrivelse

Sagsresumé:

Fredericia Kommune arbejder med tre pilotprojekter, som har til formål at forbedre nogle af bymidtens mest utidssvarende boliger. Projekterne skal danne forbillede for sammenlignelige projekter andre steder i bymidten. Et af pilotprojekterne er ejendommen Bjergegade 54, hvor der i tagetagen findes 11 klubværelser med adgang til fælles wc, bad og køkken.  Boligforholdene er utidssvarende og uværdige, værelserne har dårlige lysforhold og fælles- faciliteterne er væsentligt nedslidte. I projektet ombygges værelserne til 5 gode og tidssvarende boliger.


Teknik & Miljø forslår, at der træffes beslutning om at yde byfornyelsesstøtte til projektet. Det vurderes, at der bør ydes maksimalt mulig støtte til projektet, for at ejer kan realisere det.


Sagsbeskrivelse:

Eksisterende forhold

Ejendommen Bjergegade 54/Jyllandsgade 28 er en stor hjørneejendom på 2½ etager, som er opført i 1897 som hotel og restaurant (”National” - i folkemunde kaldet "Nalen"). Restaurant og varieté lå i Bjergegade, og i starten var der en serveringshave ud mod Akseltorv, før Geddesborg blev bygget.


Omkring 1950 brugtes scenen mest til dilettantforestillinger og salen til danserestaurant. I dag er salen indrettet til pool house, og der er værtshus i ejendommens stueetage. Bygningens 1. sal rummer lejligheder og kontorer, og i tagetagen findes 11 klubværelser i størrelserne 20 – 41 m2. Det samlede areal er 307 m2.


Værelserne fordeler sig på begge sider af lange, meget smalle gange og centralt på etagen findes fælles faciliteter med 3 toilet rum, 2 bruserum, et vaskerum og et køkken. Værelserne er små og eneste dagslys er via et ovenlysvindue, der sidder så højt, at det ikke er muligt at have udsyn på gaden. Der er ingen altaner eller adgang til opholdsarealer i det fri. Særligt fællesfaciliteterne er meget nedslidte, og tagetagen som helhed opfylder ikke nutidige krav til flugtveje og sikkerhed i tilfælde af brand.


Fremtidige forhold

I projektforslaget er hele tagetagens værelser ryddet, og der er i stedet etableret 5 mindre, men gode, tidssvarende lejligheder på 42 – 70 m2.

De fire største har alle syd– eller vestvendte altaner mod gården. Alle lejligheder har dagslys og udsyn fra lejlighederne fra kviste i stedet for små ovenlysvinduer.


Ansøger sørger selv for genhusning af de nuværende lejere. En lejer, som har boet her i mere end 10 år, forventes at flytte tilbage i den mindste lejlighed.


Bygningens facade vil blive renoveret samtidig med nyindretningen af tagetagen som en del af projektet.

Økonomiske konsekvenser

Hvis der gives maksimal støtte for at sikre realisering af projektet, vil de økonomiske konsekvenser være de i skemaet anførte.


Tekst

(beløb i mio kr.)

TB 2016

TB 2017

TB 2018

TB 2019

TB 2020

Anlægs-

bevilling

Fri-

givelse

Bjergegade 54, udgift

(XA-5xxxx)

4,400

 

 

 

 

4,400

4,400

Bjergegade 54, indtægt

(XA-5xxxx)

-2,200

 

 

 

 

-2,200

-2,200

Byfornyelse, pulje

(XA-50044)

-2,200

 

 

 

 

-2,200

0,000

I alt (- = kasseindlæg/

 + = kasseudlæg)

0,000

 

 

 

 

 

 


Vurdering

Teknik & Miljø har opsøgt ejerne af ejendommen med henblik på at kunne få dem med på idéen om at ombygge tagetagen, så der opnås acceptable og tidssvarende boliger.


Det vurderes, at der bør gives maksimal mulig støtte for at ejerne er villige til at realisere projektet.


Ejerne er indforstået med at betale hele forbedringsudgiften og selv at sørge for genhusning af de nuværende lejere.

 

Håndværker og projekteringsomkostninger


Total ombygningsudgift  6.077.819,- kr. 

Forbedringsudgifter  1.708.188,- kr.

Vedligeholdelsesudgifter  4.369.632,- kr.


Maksimal mulig støtte:  4.370.000,- kr.


Hvis der ydes maksimal støtte fordeler udgifterne sig således:


50 % fra byfornyelsespuljen  2.185.000,-kr.

50 % fra staten  2.185.000,-kr.


Ejendommen Bjergegade 54 er omfattet af Byggeskadefondens dækningsområde. Bidrag på 1,5 % af de totale ombygningsudgifter på 6.077.819 kr. udgør 91.167,- kr. Udgiften deles af stat og kommune med halvdelen til hver.

 

Refusion fra staten

Efter forudgående behandling i By– og Planudvalget og Økonomiudvalget besluttede Byrådet den 14. marts 2016, at der skulle arbejdes med pilotprojektet Bjergegade 54, og at der skulle disponeres statslig udgiftsramme til projektet. Der blev afsat 1.963.000 kr. til dette projekt.


Dette viser sig nu ikke at være tilstrækkeligt. Der skal disponeres yderligere i størrelsesorden 270.000,- kr. på dette projekt, hvis det skal være muligt at få maksimalt mulig refusion. Dette er muligt, idet Fredericia Kommune har modtaget yderligere statslig udgiftsramme fra Helsingør Kommune.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller,


1.  at der træffes byfornyelsesbeslutning for Bjergegade 54, idet der samtidig træffes beslutning om støttens omfang

2.  at byfornyelsesbeslutningen gennemføres i henhold til ejendomsbeskrivelsen ved træk på Fredericia Kommunes disponerede udgiftsramme og tilførsel af ekstra ramme fra Helsingør Kommune

3.  at budgettet tilrettes med de økonomiske konsekvenser af beslutningen

Beslutning i Byrådet den 05-12-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-11-2016

Anbefales.

Beslutning i By- og Planudvalget den 07-11-2016

Indstillingen blev tiltrådt, idet der – da der er tale om et pilotprojekt - gives maksimalt støtte til projektet, jf. beskrivelsen under Økonomiske konsekvenser.

Punkt 125 Byfornyelse - Falstersgade 9

Sagsbeskrivelse

Sagsresumé:

Fredericia Kommune arbejder med to pilotprojekter, som har til formål at forbedre nogle af bymidtens mest utidssvarende boliger. Projekterne skal danne forbillede for sammenlignelige byfornyelsesprojekter andre steder i bymidten. Et af pilotprojekterne er ejendommen Falstersgade 9, hvor der findes otte små lejligheder, to på hver etage. Lejlighederne i tagetagen er fra 2007 og har eget bad og køkken. De er ikke omfattet af projektet. De øvrige seks 2-værelses lejligheder fremstår som oprindeligt med et lille toiletrum uden håndvask i gangen og uden eget bad. I projektet foreslås lejlighederne sammenlagt til 3 gode og tidssvarende boliger med eget stort badeværelse i det ene tidligere køkken. 


Teknik & Miljø foreslår, at der træffes beslutning om at yde byfornyelsesstøtte til projektet. Det vurderes, at der bør ydes maksimalt mulig støtte til projektet, for at ejer kan realisere det.


Sagsbeskrivelse:

Eksisterende forhold

Ejendommen Falstersgade 9 er den midterste af en større sammenhængende helhed af i alt syv ejendomme, som udgør hele den nordlige gadeside i Falstersgade. Husrækken er opført i 1916 på foranledning af Arbejdernes Byggeforening. Arkitekten er Bodulf Billund. Alle lejligheder er som udgangspunkt ens toværelses lejligheder, spejlvendt omkring trappen. Dog har de tre midterste ejendomme også bagtrapper. Lejlighederne består af et rummeligt soveværelse, en lille stue, et lille køkken og et toilet rum uden håndvask i gangen. I nogle lejligheder er der opsat brusekabine i soveværelset. De fleste lejligheder bebos af en person. Lejlighederne har ikke egen altan, men adgang til en fælles gårdhave med stor terrasse. I kælderen er der fælles vaskerum og opbevaringsmuligheder.


Fremtidige forhold

Falstersgade har en særdeles attraktiv beliggenhed nær stranden, Kastellet, det fremtidige sundhedshus og Kanalbyen. Med projektet opnås 3 gode, tidssvarende 4-værelses lejligheder, som henvender sig til en bred del af Fredericias borgere. Alle vil få stort badeværelse, to store værelser samt en mindre stue i sammenhæng med et godt køkken-alrum, hvorfra der bliver adgang til en nordvendt altan. Der vil fortsat være fælles opbevaringsmuligheder i kælderen og fælles gårdhave. Bagtrappen kan med fordel inddrages i lejlighederne med adgang fra køkkenet og anvendes til opbevaring og vaskesøjle. Dette vil fordyre projektet med ca. 400.000,- kr.


Bygningens facade vil blive renoveret samtidig med nyindretningen af de tre lejligheder som en del af projektet.

Økonomiske konsekvenser

Hvis der gives maksimal støtte for at sikre realisering af projektet, vil de økonomiske konsekvenser være de i skemaet anførte.


Tekst

(beløb i mio kr.)

TB 2016

TB 2017

TB 2018

TB 2019

TB 2020

Anlægs-

bevilling

Fri-

givelse

Falstersgade 9, udgift

(XA-5xxxx)

2,400

 

 

 

 

3,000

2,400

Falstersgade 9, indtægt

(XA-5xxxx)

-1,200

 

 

 

 

-1,500

-1,200

Byfornyelse, pulje

(XA-50044)

-1,200

 

 

 

 

-1,500

0,000

I alt (- = kasseindlæg/

 + = kasseudlæg)

0,000

 

 

 

 

 

 


Vurdering

Det vurderes, at dette projekt vil kunne være reference for mange andre ejendomme i Fredericia bymidte med små og utidssvarende boliger.

 

Håndværker og projekteringsomkostninger:


Total ombygningsudgift  4.032.325,- kr. 

Forbedringsudgifter   1.117.000,- kr.

Vedligeholdelsesudgifter  2.975.000,- kr.


Maksimal mulig støtte:  3.000.000,- kr.

 

Hvis der ydes maksimal støtte fordeler udgifterne sig således:


50 % fra byfornyelsespuljen  1.500.000,-kr.

50 % fra staten  1.500.000,-kr.


Ejendommen Falstersgade 9 er omfattet af Byggeskadefondens dækningsområde. Bidrag på 1,5 % af de totale ombygningsudgifter på 4.032.325,- kr. udgør 60.500,- kr. Beløbet deles af stat og kommune med halvdelen til hver.

 

Refusion fra staten

Efter forudgående behandling i By– og Planudvalget og Økonomiudvalget besluttede Byrådet den 14. marts 2016, at der skulle disponeres statslig udgiftsramme til projektet. Der blev afsat 1.963.000 kr. til dette projekt.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller,


1.  at der træffes byfornyelsesbeslutning for Falstersgade 9, idet der samtidig træffes beslutning om støttens omfang

2.  at byfornyelsesbeslutningen gennemføres i henhold til ejendomsbeskrivelsen ved træk på Fredericia Kommunes disponerede udgiftsramme

3.  at budgettet tilrettes med de økonomiske konsekvenser af beslutningen

Beslutning i Byrådet den 05-12-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-11-2016

Anbefales.

Beslutning i By- og Planudvalget den 07-11-2016

Indstillingen blev tiltrådt, idet der – da der er tale om et pilotprojekt - gives maksimalt støtte til projektet, jf. beskrivelsen under Økonomiske konsekvenser.

Punkt 126 Støttesag- Skema A, boli.nu

Sagsresumé



Boli.nu anmoder om tilsagn til opførelse af 60 familieboliger i Skærbæk, Fredericia. Kommunen skal vurdere, om kommunen ønsker at godkende, at boligselskabet opfører boligerne og yder et grundkapitallån til opførslen.


Sagsbeskrivelse:

Boligselskabet boli.nu har fremsendt et skema A.

Boligselskabet ansøger om, at der opføres 60 almene familieboliger med et samlet areal på 6191 m2 Der er planlagt 60 3-rums boliger med et gennemsnitligt boligareal på 103 m2.


Boligerne skal opføres på en udstykning på Langelandsvej i Skærbæk.


Byggeriet opføres som etagebyggeri.


Økonomiske konsekvenser

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2016

TB 2017

TB 2018

TB 2019

TB 2020

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Kommunalt grundkapitalindskud

 

12,667

 

 

 

12,667

12,667

Støttesagsgebyr

 

-0,316

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/
 + = kasseudlæg)

0,000

12,351

0,000

0,000

0,000

 

 

Vurdering

Tilsagn om offentlig støtte kan meddeles i medfør af § 115 i almenboligloven og omfatter statens betaling af ydelsesstøtte, kommunal udlån (grundkapital) på 10% af anskaffelsessummen og kommunal garanti for den del af realkreditlånet, der ligger ud over 60 % af anskaffelsessummen.


Der kan maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum:

6191 m2 a maksimumsbeløb kr. (19.320 kr. + 1.140 kr/m2.) = 126.668.000 kr.

Det er denne anskaffelsessum, som bygherren ansøger om godkendelse af, og den finansieres således:

Realkreditlån (88%)

111.468.000 kr.

Kommunalt grundkapitallån (10%)

12.667.000 kr.

Beboerindskud (2%)

2.533.000 kr.

Ud over det kommunale grundkapitallån (som opkræves af Landsbyggefonden, efter at tilsagnet er meddelt, og når bygherren har dokumenteret, at der er afholdt udgifter) påtager kommunen sig en kommunal garanti for den del af lånet, som ligger ud over 60 % af ejendommens værdi.


Tilsagnet gives under forudsætning af, at kommunen påtager sig denne garanti.


Garantikravet kan ikke opgøres, før byggeriet er opført, og garantien opgøres teknisk set beløbsmæssigt indtil da til lånets størrelse. Når byggeriet er opført, opgøres garantien på grundlag af ejendommens værdi (markedsværdien). Garantikravet for dette konkrete tilsagn kendes først, når garantierklæringen fremsendes af långiver (realkreditinstituttet).

Den grund, hvorpå byggeriet skal opføres, er en kommunal grund, og indtægten for salget af denne påregnes i 13.600.000 kr.

Med den oplyste anskaffelsessum er maksimumsbeløbet for 2016 udnyttet fuldt ud, og det betyder, at anskaffelsessummen ikke kan blive højere. 

Bygherren har oplyst, at lejen for familieboliger vil udgøre 1.052 kr. pr. kvadratmeter i alt og ekskl. forbrugsudgifter og IT, fællesantenne og øvrige udgifter vil lejen udgøre 889 kr. pr. kvadratmeter. Den således beregnede leje lægges til grund ved godkendelsen af tilsagnet.

Indstillinger


Fællessekretariatet indstiller til Økonomiudvalget over for Byrådet at anbefale, at det besluttes, at kommunen meddeler tilsagn til boli.nu om støtte til opførelse af 60 almene familieboliger boliger og godkender en anskaffelsessum på 126.668.000 kr., og heraf udgør det kommunale grundkapitallån 12.667.000 kr. 

Kommunen påtager sig endvidere en kommunal garanti for den del af lånet, som ligger ud over 60% af ejendommens værdi. 


At budgettet tilrettes med de under ”Økonomiske konsekvenser” anførte ændringer.


Beslutning i Byrådet den 05-12-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-11-2016

Anbefales.

Punkt 127 Støttesag - Skema A, Boligkontoret Fredericia

Sagsresumé

Boligkontoret Fredericia anmoder om tilsagn til opførelse af 41 familieboliger på FredericiaC, Fredericia. Kommunen skal vurdere, om kommunen ønsker at godkende, at boligselskabet opfører boligerne og yder et grundkapitallån til opførslen.

Sagsbeskrivelse:



Boligselskabet Boligkontoret Fredericia har fremsendt et skema A.

Boligselskabet ansøger om, at der opføres 41 almene familieboliger med et samlet areal på 4280 m2 Der er planlagt 41 boliger med et gennemsnitligt boligareal på 102 m2 samt et fælleslokale på 112 m2.


Projektet opføres og udbydes sammen med et privat projekt der udgør 3.281 m2

private boliger og 250 m2 erhverv, hvor der etableres en café.


Endvidere etableres der fuld kælder under projektet, hvor sælger FredericiaC yder et anlægstilskud på kr. 19,9 mio. inkl. moms. Krav til og fordeling af p-pladser fremgår af betinget købsaftale mellem FredericiaC og Boligkontoret Fredericia.


Boligkontoret Fredericia udbyder det samlede projekt i totalentreprise, hvor de

bydende totalentreprenører ud over at opføre de 41 almene boliger forpligtiger sig til at købe den private byggeret og opføre de private boliger samt erhverv til udlejning eller salg.


Boligerne skal opføres på byggefelt 7, Fredericia C


Byggeriet opføres som etagebyggeri.


Økonomiske konsekvenser

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2016

TB 2017

TB 2018

TB 2019

TB 2020

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Kommunalt grundkapitalindskud

 

0,290

 

 

 

8,857

8,857

Støttesagsgebyr

 

-0,218

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/
 + = kasseudlæg)

0,000

0,072

0,000

0,000

0,000

 

 


Vurdering

Tilsagn om offentlig støtte kan meddeles i medfør af § 115 i almenboligloven og omfatter statens betaling af ydelsesstøtte, kommunal udlån (grundkapital) på 10% af anskaffelsessummen og kommunal garanti for den del af realkreditlånet, der ligger ud over 60% af anskaffelsessummen.


Der kan maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum:

4280 m2 a maksimumsbeløb kr. (19.320 kr. + 1.140 kr/m2.) = 87.568.800 kr.

Anskaffelsessum ikke underlagt maksimumsbeløb = 1.000.000 kr.


Finansieringsberettiget anskaffelsessum 88.569.000 kr.

Det er denne anskaffelsessum, som bygherren ansøger om godkendelse af, og den finansieres således:

Realkreditlån (88%)

77.940.700 kr.

Kommunalt grundkapitallån (10%)

8.856.900 kr.

Beboerindskud (2%)

1.771.400 kr.

Ud over det kommunale grundkapitallån (som opkræves af Landsbyggefonden, efter at tilsagnet er meddelt, og når bygherren har dokumenteret, at der er afholdt udgifter) påtager kommunen sig en kommunal garanti for den del af lånet, som ligger ud over 60 % af ejendommens værdi.


Tilsagnet gives under forudsætning af, at kommunen påtager sig denne garanti.


Garantikravet kan ikke opgøres, før byggeriet er opført, og garantien opgøres teknisk set beløbsmæssigt indtil da til lånets størrelse. Når byggeriet er opført, opgøres garantien på grundlag af ejendommens værdi (markedsværdien). Garantikravet for dette konkrete tilsagn kendes først, når garantierklæringen fremsendes af långiver (realkreditinstituttet).

Med den oplyste anskaffelsessum er maksimumsbeløbet for 2016 udnyttet fuldt ud, og det betyder, at anskaffelsessummen ikke kan blive højere. 

De samlede udgifter og indtægter ved støttesagen er således:


Udgifter til kommunalt grundkapitalindskud: 8.857.000 kr., hvoraf der i kommunens budget er afsat 8.567.000 kr. til projektet. Herudover er der en indtægt på 218.000 kr. vedrørende støttesagsgebyr.






Bygherren har oplyst, at lejen for familieboliger vil udgøre 1009 kr. pr. kvadratmeter i alt og ekskl. forbrugsudgifter og IT, fællesantenne og øvrige udgifter vil lejen udgøre 854 kr. pr. kvadratmeter. Den således beregnede leje lægges til grund ved godkendelsen af tilsagnet.

Indstillinger

Fællessekretariatet indstiller til Økonomiudvalget over for Byrådet at anbefale, at det besluttes, at kommunen meddeler tilsagn til Boligkontoret Fredericia om støtte til opførelse af 41 almene familieboliger boliger og godkender en anskaffelsessum på 88.569.000 kr., og heraf udgør det kommunale grundkapitallån 8.856.900 kr. 

Kommunen påtager sig endvidere en kommunal garanti for den del af lånet, som ligger ud over 60 % af ejendommens værdi.


At budgettet tilrettes med de under ”Økonomiske konsekvenser” anførte ændringer. 

Beslutning i Byrådet den 05-12-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-11-2016

Anbefales.

Punkt 128 Frigivelse af anlægsmidler til modulvogntog

Sagsbeskrivelse

Sagsresumé: 

Byrådet godkendte den 10. oktober Budget 2017 samt overslagsårene 2018-2020. Der er i 2018 afsat 4 mio. til Infrastruktur – Taulov. Det fremgår af budgetteksten, at disse midler er tiltænkt udvidelse af modulvogntogsnettet. Der er lagt op til, at projekteringen kan foregå i 2017, mens anlægsprojekterne udføres i 2018. Der er et behov for at fremskynde 2 mio. kr. af investeringen til 2017. 


Sagsbeskrivelse: 

Der er to kryds, der snarest muligt bør ombygges til modulvogntog:


• Krydset Snoghøj Landevej/Snaremosevej 

• Krydset Kongens Kvarter/Skærbækvej


Krydset Snoghøj Landevej/Snaremosevej vil sikre, at EUC og Postnord kan komme ud på modulvogtogsnettet. Dette projekt vil med fordel kunne ændres sammen med supercykelstiprojektet, der udføres i 2017. Udskydes krydsombygningen til modulvogntog til senere, vil dette betyde meromkostninger samt gener for trafikken ved anlægsarbejder i både 2017 og 2018.


Ombygning af krydset Kongens Kvarter/Skærbækvej vil sikre, at Fredericia Shipping kan komme ud på modulvogntogsnettet fra deres kommende kombiterminal. Fredericia Shipping forventer, at behovet for modulvogntogskørsel vil være der i foråret 2017. 


Derudover er der to rundkørsler på Skærbækvej, der i dag ikke er godkendt til modulvogntog. På nuværende tidspunkt er der ikke en konkret ansøgning, der gør, at de fornødne ombygninger ikke kan vente til efter 2017. 

Økonomiske konsekvenser

Der fremrykkes 2 mio. kr. fra 2018 til 2017 på anlægsprojektet Infrastruktur – Taulov.


Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2017

TB 2018

TB 2019

TB 2020

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Infrastruktur – Taulov, 50240, By- og planudvalget.

2,000

-2,000

2,000

2,000

I alt (- = kasseindlæg/
 + = kasseudlæg)

2,000

-2,000

0,000

0,000

2,000

2,000


Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at fremrykke investeringen til to krydsombygninger til 2017. Samtidig vurderes det, at projekterne vil kunne gennemføres, således at krydset ved Kongens Kvarter/Skærbækvej kan stå færdigt til foråret 2017 og krydset Snoghøj Landevej/Snaremosevej kan gennemføres sammen med supercykelstiprojektet. 

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at budget og bevilling tilrettes med de i afsnittet økonomiske konsekvenser anviste ændringer.

Beslutning i Byrådet den 05-12-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-11-2016

Anbefales.

Beslutning i By- og Planudvalget den 07-11-2016

Teknik & Miljø indstiller over for Økonomiudvalget og Byrådet, at budget og bevilling tilrettes med de i afsnittet økonomiske konsekvenser anviste ændringer.

Punkt 129 Gågaderegulativ

Sagsbeskrivelse

Sagsresumé:

Det nuværende gågaderegulativ er omfattende og vanskeligt at håndhæve. Teknik & Miljø har derfor udarbejdet et udkast til nyt Gågaderegulativ.


I det nye regulativ er der lagt vægt på:


-  Vareudstilling

-  Fremkommelighed (ledelinjesystemet)

-  Skilte

-  Parasoller

-  Færdsel

-  Renholdelse


Forhold som for eksempel udeservering, kørsel i gaderne, rådighedstilladelser mv., der er beskrevet på hjemmesiden eller i ansøgningsskemaer, henvises der nu kun til i regulativet.


Teknik & Miljø anbefaler, at forslaget til nyt Gågaderegulativ godkendes.


Sagsbeskrivelse:

På Miljø- og Teknikudvalgets møde den 9. august 2016 blev det besluttet, at Teknik & Miljø skulle udarbejde udkast til nyt gågaderegulativ. Der blev udtrykt ønske om et forenklet regulativ, der er lettere at håndhæve.


Teknik & Miljø har ved administrationen af det gældende regulativ lagt vægt på fremkommelighed i gågaderne, herunder specielt hensynet til handicappede. 


Teknik & Miljø har drøftet omfang og indhold af det nye regulativ med Business Fredericia og Fredericia Shopping, der deler ønsket om en revidering og forenkling af regulativet. Der er enighed om, at regulativet kun skal gælde gågaderne og ikke hele den indre by indenfor Volden.


I udkastet til nyt gågaderegulativ har Teknik & Miljø lagt vægt på fremkommeligheden for handicappede – specielt de synshandicappede – ved at fremhæve ledelinjesystemet.


Vedrørende skilte stilles der i udkastet kun krav om, at de ikke må hindre udsynet gennem gaderne. Hvis der stilles krav om max. højde på 110 cm (som i det nuværende), vil en forretning som Normal ikke kunne være i gågaderne med deres figur af manden, som har standardstørrelse i hele landet. Det samme vil være tilfældet for Søstrene Grene og deres standardskilt.


Vedrørende parasoller foreslås det, at der kun stilles krav om, at de skal være stabile og stå i særlige parasolhuller. I det nugældende regulativ kræves det, at parasollerne er kraftige og ensfarvede og uden reklamer. Det har medført, at nogle butikker ikke har skiftet beskadigede parasoller ud, fordi de er meget dyre. Når forretningen får dem sponsoreret, er de som regel altid i hel og god stand.


Vedrørende møbler er der hidtil stillet krav om kvaliteten i regulativet. I udkast til nyt regulativ henvises der til ansøgning om udeservering, hvor kravene til møblerne er beskrevet.


Generelt er de forhold, der skal søges om hos Teknik & Miljø (udeservering, kørsel, rådighed osv.), taget ud af regulativet. Der henvises i stedet til de steder på kommunens hjemmeside, hvor ansøgningsblanketter og betingelser findes.


Som noget nyt er der – efter ønske fra Fredericia Shopping - indarbejdet et afsnit om, hvordan gadesælgere skal forholde sig, og hvor de kan henvises til.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at det nuværende regulativ er vanskeligt at håndhæve, og at det vil være hensigtsmæssigt at erstatte med det foreslåede nye regulativ.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at forslaget til nyt Gågaderegulativ tiltrædes og erstatter det nuværende regulativ.

Beslutning i Byrådet den 05-12-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-11-2016

Anbefales.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 08-11-2016

Indstillingen blev tiltrådt.

Punkt 130 Delegation af kompetence til godkendelse af vandforsyningstakster og regulativer

Sagsbeskrivelse

Sagsresumé:

Efter nye regler skal Byrådet godkende takster og regulativer for vandværker, der leverer vand til kommunens borgere. Dette gælder også for vandværker placeret udenfor Fredericia Kommune. Dog kan kompetencen til at godkende takster og regulativer for vandværker uden for kommunen delegeres til byrådet i den kommune, hvor vandforsyningsselskabet har til huse. Dette vil svare til den hidtidige praksis, der har været smidig og uden problemer. Teknik & Miljø anbefaler derfor, at kompetencen til at godkende takster og regulativer for vandværker uden for kommunen uddelegeres til hjemkommunerne. 


Sagsbeskrivelse:

Indtil 1. marts 2016 har takster og regulativer for vandværker skullet godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vandforsyningen ligger. Derfor har Kolding Kommune godkendt TREFOR VAND A/S’ takster og regulativ. Dette er sket efter høring ved af de kommuner, hvor TREFOR VAND A/S leverer vand, herunder Fredericia Kommune. Samarbejdet har fungeret godt og uden problemer.


Pr. 1. marts 2016 trådte nye regler i kraft vedrørende kommunernes godkendelse af vandforsyningstakster og regulativer. Efter de nye regler skal takster og regulativer godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges. Med de nye regler skal takster og regulativer således som udgangspunkt godkendes i alle de kommuner, som TREFOR VAND A/S leverer vand til. Dvs. de samme takster skal godkendes og eventuelt politisk behandles af 5 kommuner.


I de nye regler er det dog gjort muligt, at de implicerede kommunalbestyrelser kan aftale, at kun én kommunalbestyrelse godkender takster og regulativ på vegne af de andre – svarende til de tidligere regler.


For Fredericia Kommunes vedkommende kunne det være en mulighed i følgende tilfælde:


-  TREFOR VAND A/S ligger i Kolding Kommune og leverer vand til hovedparten af Fredericia Kommunes borgere


-  Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk ligger i Kolding Kommune og leverer vand til et mindre antal ejendomme i Fredericia Kommune i området vest for Taulov


-  Sdr. Vilstrup Vandværk ligger i Kolding Kommune og leverer vand til et mindre antal ejendomme i Fredericia Kommune nordvest for Taulov


-  Smidstrup Vandværk ligger i Vejle Kommune og leverer vand til et mindre antal ejendomme i Fredericia Kommune nord for Pjedsted

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Det er Teknik & Miljøs vurdering, at takster og regulativer for vandforsyninger, der leverer drikkevand til kommunens borgere, og som ligger uden for kommune, hensigtsmæssigt kan godkendes af byrådet i den kommune, hvor forsyningsselskabet har til huse. Teknik & Miljø anbefaler med andre ord, at kompetencen til at godkende regulativer og takster for de ovennævnte vandforsyningsselskaber overdrages til Kolding Byråd, hhv. Vejle Byråd efter nærmere aftaler med de to kommuner. Derved vil den hidtidige praksis, der har været smidig og uden problemer, kunne videreføres.


Det forudsættes, at ”hjemkommunerne” hører Fredericia Kommune på administrativt plan, før takster og/eller regulativer godkendes.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet


-  at administrationen bemyndiges til at indgå aftale med Kolding og Vejle kommuner om uddelegering af kompetencen til disse kommuner til at godkende takster og regulativer for vandværker, der ligger i Vejle, hhv. Kolding kommuner og leverer vand til borgere i Fredericia Kommune

Beslutning i Byrådet den 05-12-2016

Godkendt med stemmerne fra S, V, O, Ø. F undlod at stemme.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-11-2016

Anbefales.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 08-11-2016

Indstillingen blev tiltrådt.

Punkt 131 Fredericia Spildevand og Energi A/S - godkendelse af prisliste for 2017

Sagsbeskrivelse

Sagsresumé:

Fredericia Spildevand og Energi A/S har fremsendt budgetforslag og prisliste for afgifter og gebyrer for 2017 for spildevand. Dette skal godkendes af byrådet, der skal påse, at taksterne overholde den økonomiske ramme (tidligere betegnet ”prisloft”), som Forsyningssekretariatet har fastsat. Sagen er sat på dagsordenen nu, selv om Forsyningssekretariatet endnu ikke har udmeldt en økonomisk ramme for 2017. Ellers vil det ikke være muligt at godkende Fredericia Spildevand og Energi A/S’ takster mv. for 2017 på ordinære politiske møder inden årsskiftet.


Det er forventningen, at Forsyningssekretariatet melder den økonomiske ramme for 2017 ud i allernærmeste fremtid. Teknik & Miljøs forventning er, at Fredericia Spildevand og Energi A/S vil kunne overholde prisloftet. Hvis denne vurdering holder, anbefales det, at Byrådet godkender Fredericia Spildevand og Energi A/S’ takster mv. for 2017.


Fredericia Spildevand og Energi A/S’ takster for 2016 lå i den meget lave ende sammenlignet med andre kommuner, herunder de øvrige kommuner i Trekantområdet.


Sagsbeskrivelse:

I henhold til § 3 i betalingsloven skal den af et spildevandsforsyningsselskab fastsatte kubikmetertakst og bidrag godkendes af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at taksterne overholder den økonomiske ramme (tidligere betegnet ”prisloft”), som Forsyningssekretariatet, der er myndighed for spildevandsselskaberne, har fastsat for det pågældende spildevandsforsyningsselskab i henhold til § 6 i vandsektorloven.


På den baggrund har Fredericia Spildevand og Energi A/S med henblik på Fredericia Kommunes godkendelse fremsendt budgetforslag og prisliste for afgifter og gebyrer for 2017 for spildevand.


Sagen er sat på dagsordenen nu, selv om Forsyningssekretariatet endnu ikke har udmeldt en økonomisk ramme for 2017. Dette hænger sammen med, at det ellers ikke vil være muligt at godkende Fredericia Spildevand og Energi A/S’ takster mv. for 2017 på ordinære politiske møder inden årsskiftet.


Fredericia Spildevand og Energi A/S har i budget for 2017 beregnet en basispris på 27,00 kr. pr. m3 afledt spildevand.


Trappemodellen (indført på landsplan i 2014), som giver rabat til de store spildevandsforbrugere, implementeres over 5 år. Det betyder, at der i 2017 gives 16 % rabat på mængder mellem 500 og 20.000 m3 og 48 % på mængder over 20.000 m³.


Gennemsnitsprisen er for 2017 beregnet til 20,30 kr. pr. m³ afledt spildevand.


Grænseværdierne for særbidrag er hævet ved lov pr. 1. januar 2016. Det betyder for Fredericia Spildevand og Energi A/S et mistet provenu i størrelsesordenen 2,5 mio. kr. årligt, som er lagt på basisprisen pr. m3 afledt spildevand.


Fredericia Spildevand og Energi A/S indførte i 2013 et fast bidrag i afregningen med kunderne. Dette skete for at fordele selskabets administrative omkostninger mere jævnt på alle kunder. Et fast bidrag på 350 kr. ekskl. moms vurderes at kunne dække de omkostninger, som selskabet har til kundehåndtering, kontorhold mv.


Fredericia Spildevand og Energi A/S’ prisliste for 2017 er sammensat således:



2015

Pris ekskl. moms

2016

Pris ekskl. moms

2017

Pris ekskl. moms

Vandafledningsbidrag pr. m³

22,00 kr.

23,60 kr.

27,00 kr.

Fast bidrag, pr. stikledning 

300,00 kr.

300,00 kr.

350,00 kr.

Tilslutningsbidrag – både regn- og spildevand til afløbssystemet pr. boligenhed

48.142,00 kr.

47.591,90 kr.

49.115,30 kr.

Tilslutningsbidrag – ej tilsluttet tag- og overfladevand pr. boligenhed

28.885,20 kr.

28.555,14 kr.

29.469,18 kr.

Indtægter i Fredericia Spildevand og Energis budget 2017

110.776.000 kr.

105.640.000 kr.

113.430.000 kr.

Økonomisk ramme fra Forsyningssekretariatet for Fredericia Spildevand og Energi A/S (maksimale indtægter)

144.075.000 kr.

128.769.000 kr.

??

 Overholdes den økonomiske ramme?

Ja

Ja

??


Priser på vandafledningsbidrag i 2016 for en husstand (forbrug på 84 m³ pr. år) i udvalgte kommuner (inkl. moms): 


København

  1.455 kr.

Ålborg

2.850 kr.

Fredericia

2.855 kr.

Århus 

2.933 kr.

Esbjerg

3.096 kr.

Horsens

3.674 kr.

Vejen

3.850 kr.

Vejle

3.877 kr.

Odense

3.962 kr.

Kolding

4.000 kr.

Billund

4.179 kr.

Middelfart

4.523 kr.

Haderslev

4.743 kr.

Aabenraa

4.912 kr.

Ærø

6.900 kr.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

På grundlag af en gennemgang af Fredericia Spildevand og Energi A/S’ budgetforslag for 2017 og prisliste er det Teknik & Miljøs forventning, at Fredericia Spildevand og Energi A/S vil kunne overholde den økonomiske ramme, som Forsyningssekretariatet er på vej til at udmelde for 2017. Om denne forventning indfris, afhænger naturligvis af den endelige udmelding fra Forsyningssekretariatet.


Det er forventningen, at Forsyningssekretariatet melder den økonomiske ramme for 2017 ud i allernærmeste fremtid. Så snart dette modtages, eftersendes det sammen med en vurdering af, om Fredericia Spildevand og Energi A/S vil kunne overholde de udmeldte ramme. 


Hvis Forsyningssekretariatet mod forventning endnu ikke har udmeldt den økonomiske ramme for 2017, når byrådsmødet afholdes, anbefales det, at Byrådet bemyndiger borgmesteren til at godkende Fredericia Spildevand og Energi A/S’ prisliste for 2017, når Forsyningssekretariatet har udmeldt den økonomiske ramme for 2017. Forudsætningen er naturligvis, at det vurderes, at taksterne overholder den økonomiske ramme. Herved vil sagen kunne afgøres umiddelbart efter udmeldingen af den økonomiske ramme.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles til Økonomiudvalget og Byrådet,


  1. Hvis Forsyningssekretariatet har udmeldt den økonomiske ramme for 2017:

At Fredericia Spildevand og Energi A/S’ prisliste for 2017 godkendes, under forudsætning af, at, og at spildevandsselskabets takster mv. er i overensstemmelse hermed.


og

 

Hvis Forsyningssekretariatet endnu ikke har udmeldt den økonomiske ramme for 2017:

At borgmesteren bemyndiges til - når Forsyningssekretariatet har udmeldt den økonomiske ramme for 2017 - at godkende Fredericia Spildevand og Energi A/S’ prisliste for 2017, såfremt spildevandsselskabets takster mv. vurderes at være i overensstemmelse med den økonomiske ramme.

Beslutning i Byrådet den 05-12-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-11-2016

Anbefales.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 08-11-2016

Indstillingen blev tiltrådt.

Punkt 132 Strategi for en grøn generation

Sagsbeskrivelse

Sagsresumé:

Fredericia Kommune vedtog i 2014 at deltage i et treårigt projekt ”Grøn Generation”, der handler om at udvikle læringsmiljøer for bæredygtig udvikling for kommunens børn og unge. Projektet er et samarbejde med 8 andre kommuner.


Kommunen har forpligtet sig til politisk at vedtage en strategi for bæredygtighed gennem uddannelse inden 2017. Teknik & Miljø og Børn & Unge, der samarbejder om projektet, har udarbejdet et udkast til en sådan strategi. De to afdelinger anbefaler, at strategien godkendes af Byrådet.


Sagsbeskrivelse:

I 2014 gik Fredericia Kommune og otte andre kommuner, under ledelse af Danish Science Factory og med støtte fra Villum Fonden, sammen om et treårigt projekt ”Grøn Generation”. Formålet med projekt Grøn Generation er at få kommuner til at udvikle læringsmiljøer for bæredygtig udvikling for kommunens børn og unge.  Med læringsmiljøer for bæredygtig udvikling forstås undervisningsforløb, der udvikler børn og unges handlekompetence, viden, innovationskraft og engagement.


Projektet er et tværfagligt samarbejde mellem Børn & Unge og Teknik & Miljø, der sigter efter at få kommunens egne fagområder i spil i undervisningen. Der er arbejdet med at udvikle flere undervisningstilbud omkring miljø, affald, ressourcer og natur.


Det er blevet afdækket, hvilke lokale virksomheder der kan give børn og unge en forståelse for virkelighedsnære problemstillinger omkring klima- og miljø.


I Fredericia har Fjordbakkedistriktet været pilotdistrikt i 2015 og 2016. Her har de udviklet og arbejdet med en handleplan for Grøn Generation i samarbejde med kommunens GG-team. Handleplanen knytter læringsmiljøet i daginstitution og skole sammen.  Det betyder, at de løbende bygger videre på børnenes viden og erfaringer i forhold til en bæredygtig udvikling. Børn og unge indgår i projekter/læringsrum hvor de oplever at være en del af en større sammenhæng. Det kan f.eks. være at deltage i naturvidenskabsfestival, innocamp, landsdækkende affaldsindsamling m.m.


Kommunen har forpligtet sig til politisk at vedtage en strategi for bæredygtighed gennem uddannelse inden 2017. På baggrund af erfaringerne i pilotdistriktet og viden fra de øvrige kommuner i projektet, er der formuleret en strategi, som beskriver hvordan Fredericia Kommune vil arbejde med uddannelse for bæredygtig udvikling fremadrettet.


Sagen behandles af Børne- og Skoleudvalget og Miljø- og Teknikudvalget på udvalgsmøderne den 8. november og derefter af Økonomiudvalget den 28. november og af Byrådet den 5. december.


Strategien er vedhæftet, men ikke i den endelige udgave, da der fortsat arbejdes med justeringer af det grafiske udtryk/billedmateriale m.m.

Økonomiske konsekvenser

Samarbejdet finansieres inden for rammen i 2017. Økonomien bør vurderes fra 2018 og frem.

Vurdering

Teknik & Miljø og Børn og Unge vurderer,


  • at strategien vil styrke samarbejdet mellem fagområder i forhold til børn og unges læring om bæredygtighed

  • at strategien har potentiale til at styrke branding/bosætning

Indstillinger

Teknik & Miljø og Børn & Unge indstiller, 


1.  At strategien for en grøn generation drøftes og godkendes og sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet


2.  At administrationen bemyndiges til at foretage mindre, redaktionelle rettelser inden offentliggørelse af strategien

Beslutning i Byrådet den 05-12-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-11-2016

Anbefales.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 08-11-2016

Børne- og Skoleudvalget følger indstilling fra Teknisk & Miljø samt Børn & Unge.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 08-11-2016

Indstillingen blev tiltrådt.

Punkt 133 Beslutning om godkendelse af Beskæftigelsesplan 2017 med indarbejdede høringssvar

Sagsresumé

Beskæftigelsesplanen beskriver indsatsområder og målsætninger for den lokale beskæftigelsesindsats i 2017. Planen bygger oven på indsatser og strategier i 2016, med øget opmærksomhed på den stigende konkurrence om arbejdskraft samt flygtningeområdet.

Indeværende udkast har forinden godkendelsen i Arbejdsmarkeds- og integrationsudvalget, været i høring hos repræsentanter fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside, ligesom den er drøftet i Fredericia Beskæftigelsesforum.


Sagsbeskrivelse:

Arbejdsmarked, Borgerservice og Genoptræning har inden beskæftigelsesplanudkast blev udarbejdet, afholdt møde med lokale arbejdstager- og arbejdsgiverrepræsentanter, for at få deres input til fokus i planen.


Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget har på udvalgsmødet den 21. september 2016 drøftet udkastet til Beskæftigelsesplan 2017. På udvalgsmødet blev det besluttet, at udkastet til Beskæftigelsesplan 2017 udsendes i høring hos Fredericia Beskæftigelsesforum, og at input kan indarbejdes i Beskæftigelsesplan 2017, inden den videresendes til godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd.


I forbindelse med høringen hos Fredericia Beskæftigelsesforum blev følgende fremhævet, som punkter man ønskede tydeliggjort i Beskæftigelsesplan 2017:

-  Elevpladssituationen på erhvervsuddannelser.

-  Screeningen af ledige for kompetencer og behov, så vejen til arbejde gøres kortest mulig, og det bliver muligt at skabe et bedre overblik over opkvalificeringsbehov.

-  Mere specifik i forhold til kvaliteten af virksomhedspraktik, og opbygge effektmålinger af brugen af virksomhedspraktik.

-  Mere om tidlig forebyggelse af sygdom i virksomheder. 


Arbejdsmarked, Borgerservice og Genoptræning har indarbejdet de ovennævnte punkter i Beskæftigelsesplan 2017.


Beskæftigelsesplanen bygger videre på Beskæftigelsesplanen for 2016 og de resultater, der er opnået de seneste år. Da de politikker, mål, indsatsområder og pejlemærker der blev fastlagt i Beskæftigelsesplan 2016 for mange vedkommende er de samme, er disse videreført i Beskæftigelsesplan 2017. Dog er der i Beskæftigelsesplan 2017 lagt op til et øget fokus på stadigt stigende konkurrence om kvalificeret arbejdskraft og udbygning af arbejdsstyrken, ligesom flygtningeintegrationsområdet er udbygget.


Tilfredsheden, hos borgere og virksomheder der møder Jobcentret og forventer en professionel indsats, er vigtige indikatorer for Jobcentrets evne til at understøtte et velfungerende arbejdsmarked. Derfor indledes indsatsområderne for både borgere og virksomheder, med Arbejdsmarkedsafdelingens kvalitets- og servicetilgange.   


Hovedindsatsområderne i planen er:

a.  Rekrutteringshjælp til virksomhederne i Fredericia

b.  Flere unge skal i uddannelse

c.  Flere borgere i job

d.  Flere borgere er i stand til at tage et job

I planen er formuleret 3 lokale mål og 4 centrale mål.


De lokale mål er:

1.  Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte Vision 2020 i forhold til uddannelse og vækst, og kompetenceudvikling er et prioriteret redskab

2.  Antal jobklare modtagere af offentlig forsørgelse reduceres fra 2016 til 2017. Udviklingen skal være bedre end landsgennemsnittet

3.  Andelen af aktivitetsparate borgere nedbringes fra 2017 til 2018 og udviklingen skal være bedre end landsgennemsnittet

De centrale mål er:


4.  Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft, målt ved øget samarbejdsgrad med virksomhederne, og opnåelse af målsætningerne i trepartsaftalen

5.  Flere unge skal have en uddannelse, så antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse nedbringes til landsgennemsnittet

6.  Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skal tættere på arbejde. Antallet af ydelsesmodtagere der bliver jobklar øges med 10%, og langtidsledigheden for jobklare kontanthjælpsmodtagere nedbringes med 2 procentpoint

7.  Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. Målet er af flygtninge og familiesammenførte der opnår erfaring på arbejdsmarkedet inden for 13 uger fra ankomst øges med 20%, og andelen der opnår ordinær beskæftigelse øges med 15%.

Når finansloven for 2017 vedtages, og Fredericia kommunes budget for 2017 er udmøntet, vil det indgå i Beskæftigelsesplanen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Arbejdsmarked, Borgerservice og Genoptræning vurderer at Beskæftigelsesplan 2017, med de input og den opbakning der har været i høringsfasen, sætter fokus på de primære udfordringer, der er på det lokale arbejdsmarked, og i den lokale beskæftigelsesindsats.

Idet Finansloven for 2017 endnu ikke er vedtaget og omsat på de enkelte ministerområder, er det endnu usikkert præcist at vurdere, hvilke vilkår Staten opstiller for den samlede implementering af alle ambitioner.

Indstillinger


Arbejdsmarked, Borgerservice og Genoptræning indstiller på baggrund af beslutningen i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 21. september 2016 at Økonomiudvalget vedtager Beskæftigelsesplan 2017, og den videresendes til Byrådet til endelig godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 05-12-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-11-2016

Anbefales.

Punkt 134 Ejerstrategi, vedtægter og ny dimensioneringsplan for Trekantområdets Brandvæsen

Sagsresumé

Trekantområdets Brandvæsen blev dannet pr. 1. januar 2016 af Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner. På denne baggrund indstilles nu til Byrådet, at ejerstrategien og de reviderede vedtægter for selskabet godkendes, og at der igangsættes en proces med at udarbejde en ny dimensioneringsplan, herunder en midlertidig justering af den økonomiske ramme.

 

 

Sagsbeskrivelse:

Ejerstrategien for Trekantområdets Brandvæsen beskriver ejerkommunernes fælles krav og forventninger til TrekantBrand. De fastlagte krav og forventninger skal sikre, at selskabet opfylder sit formål gennem følgende målsætninger:

  • Skabe tryghed for borgere og virksomheder
  • Være en attraktiv arbejdsplads
  • Have særligt fokus på de frivilliges indsats
  • Have et stærkt samarbejde på tværs af kommunegrænserne med et godt lokalkendskab

Ejerstrategien beskriver den overordnede strategi, som så skal danne grundlag for, at Beredskabskommissionen, Bestyrelsen og selskabets daglige ledelse kan fastlægge de konkrete tiltag og strategier, som skal virkeliggøre målsætningerne.


De reviderede vedtægter for selskabet fremsendes ligeledes til godkendelse. I forhold til de foreløbige vedtægter, som i 2015 har været til politisk behandling, er de vigtigste ændringer:

  • Punkt 10.8 i de oprindelige vedtægter vedrørende vederlag til formand, næstformand og de øvrige medlemmer af bestyrelsen er udgået
  • Punkt 4.4 er det tilføjet, at sideaktiviteter ikke må udgøre mere end 20 % af det fælles selskabs samlede aktiviteter
  • Der er tilføjet et punkt 9.8, hvor det præciseres, at det er Beredskabskommissionen, som har det overordnede ansvar for det fælles selskabs sideaktiviteter
  • Der er tilføjet et punkt 10,2, hvor det præciseres, at Beredskabskommissionen er det øverste besluttende organ i det fælles beredskab. Bestyrelsen skal varetage sine opgaver i overensstemmelse med Beredskabskommissionens beslutninger.

Det bemærkes, at budgetforslaget i bilag 4 til vedtægterne ikke har indregnet de ændrede økonomiske forudsætninger, som eventuel udarbejdelse af ny dimensioneringsplan jf. nedenfor vil medføre.


Beredskabskommissionen har på deres møde 14. oktober tilsluttet sig en indstilling om (bilag 3), at der i perioden 2017 og 2018 gennemføres en proces med at fastlægge den fremtidige struktur og serviceniveau for det fælles beredskab. Dette arbejde skal resultere i en ny dimensioneringsplan som erstatning for den plan, der tidligere er blevet fremlagt i 2016.

Økonomiske konsekvenser

Fredericia Kommunes andel af de ikke realiserede besparelser som følge af den nye strategi for udarbejdelse af dimensioneringsplan og den budgetmæssige konsekvens heraf fremgår af nedenstående tabel:


Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2016

TB 2017

TB 2018

TB 2019

TB 2020

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse


 

 

 

 

 

 

 

TU  Serviceudgifter, driftsbidrag til Trekantområdets Brandvæsen

1,350

1,120

0,880

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/
 + = kasseudlæg)

1,350

1,120

0,880

0,000

0,000

 

 

Vurdering

Indstillingen indebærer, at der samlet set ikke ændres på den overordnede operationelle struktur i Trekantområdets Brandvæsen i perioden 2016 til 2018. Det har som konsekvens, at en del af de budgetterede, årlige effektiviseringer i selskabet på 11,63 mio. kr. (2016-niveau) ikke kan opnås i disse år.


Med udgangspunkt i beredskabets støttefunktioner forventes det dog fortsat muligt at anvise en besparelse i 2016 på 2,0 mio. kr., der som følge af yderligere effektiviseringer af ikke operationelle strukturer stiger til 3,90 mio. kr. i 2017 og 5,87 mio. kr. i 2018.


Dette efterlader en samlet budgetteret, men ikke realiseret effektivisering i årene 2016 til 2018 på (alle tal i mio. kr.):


2016

2017

2018

9,630

7,980

6,260


Denne ikke realiserede effektivisering fordeles mellem de seks deltagende kommuner i henhold til indbyggertallet, jf. de oprindelige aftaler for selskabets økonomiske etablering. Den økonomiske konsekvens for Fredericia Kommune fremgår under afsnittet økonomiske konsekvenser.


Trekantområdets Brandvæsen indhenter i tillæg til ovenstående Beredskabsstyrelsens accept af, at det fælles selskab indtil videre fortsættes på stort set uændrede vilkår, og forelægger efterfølgende Beredskabsstyrelsens udtalelse for Beredskabskommissionen. Derudover igangsætter Trekantområdets Brandvæsen et arbejde med det formål at sikre kontraktforlængelse med Falck samt de Frivillige Sønderjyske Brandværn.


Fra 2019 kan den nye dimensioneringsplan eventuelt medføre, at effektiviseringsopgaven for Beredskabet justeres. Det kan derfor blive nødvendig at tage fordelingen af effektiviseringen fra 2019 og frem op til fornyet drøftelse blandt ejerkommunerne.

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller, at

  1. ejerstrategien jf. bilag 1 godkendes
  2. de reviderede vedtægter, inkl. bilag jf. bilag 2 godkendes
  3. der igangsættes ny proces med at udarbejde en fælles dimensioneringsplan for Trekantområdets Brandvæsen. Processen forventes tilendebragt i 2018.
  4. tillægsbevillinger jf. afsnittet om økonomiske konsekvenser godkendes

Beslutning i Byrådet den 05-12-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-11-2016

Anbefales.

Punkt 135 Fornyelse af egnsteateraftale 2017-20 med Fredericia Teater

Sagsbeskrivelse

Sagsresumé:

Sagen handler om godkendelse af ny egnsteateraftale for perioden 2017-20 mellem Fredericia Kommune og Fredericia Teater. Aftalen er udarbejdet i samarbejde med teatret og de økonomiske forhold i aftalen afspejler det af Byrådet afsatte budget til kommunalt tilskud til Fredericia Teater i perioden. Slots- og Kulturstyrelsen, som er statslig myndighed for egnsteatre, har godkendt aftaleudkastets faglige og økonomiske indhold. Sagen skal afgøres i Byrådet.


Sagsbeskrivelse:

Folketinget vedtog i begyndelsen af 2014 en ny lovgivning for egnsteaterområdet, som blandt andet har til formål at synkronisere egnsteateraftalernes løbetid. Synkroniseringen af alle egnsteateraftalers løbetid skal jf. bekendtgørelsen være fuldt implementeret senest fra 1. januar 2021.


Den nuværende egnsteateraftale mellem Fredericia Kommune og Fredericia Teater løber for perioden 2016-20, men den nye lov giver mulighed for allerede på nuværende tidspunkt, at indgå en ny aftale for perioden 2017-20 og dermed tilpasse aftalen til de nye tidsrammer for egnsteateraftaler.


Udkast til ny egnsteateraftale 2017-20 er udarbejdet i samarbejde med Fredericia Teater og er i foråret fremsendt til Slots- og Kulturstyrelsen, aftalen er vedlagt som bilag.


Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst har behandlet og godkendt den nye egnsteateraftale i forhold til det faglige og kunstneriske niveau for at opnå status som egnsteater, herunder bl.a. at der minimum skal være 2 produktioner årligt, samt godkendt de økonomiske og organisatoriske forhold i øvrigt. Godkendelsen sker med henvisning til, at Slots- og Kulturstyrelsen noterer sig, at


  • Fredericia Teaters negative egenkapital skal nedbringes i løbet af den kommende 4-årige aftaleperiode.
  • Fredericia Teater er fritaget for huslejebetaling for benyttelse af faciliteten Fredericia Teater.

Slots- og Kulturstyrelsen har endvidere bedt om dokumentation for at Fredericia Teaters samlede huslejeudgift ikke overstiger 15% af det samlede offentlige driftstilskud fra Fredericia Kommune. Fredericia Teater har i samarbejde med teatrets revisor udarbejdet dokumentation herfor, som er fremsendt til Slots- og Kulturstyrelsen.


Fredericia Kommunes årlige tilskud til teatret udgør jf. egnsteateraftalen 13,197 mio. kr. i 2017-pris og svarer til det afsatte beløb i kommunens budget.

Økonomiske konsekvenser

Ingen  -  tilskudsbeløb til Fredericia Teater jf. den nye egnsteateraftale, refusion samt huslejefritagelse for benyttelse af Teatret er indarbejdet i det kommunale budget for 2017-20.

Vurdering

Det vurderes, at muligheden for at forny egnsteateraftalen med virkning for 2017-20 med fordel kan udnyttes, således at aftalens økonomiske indhold herunder grundlag for refusion, afspejler byrådets beslutning om driftstilskuddets størrelse i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2016-19.


Det sikres samtidigt, at aftalens løbetid er tilpasset i forhold til de nye krav for egnsteateraftaler, der vil være gældende senest fra 01. januar 2021.

Indstillinger

Kultur, Idræt & Turisme indstiller


  1. at egnsteateraftalen 2017-20 godkendes

Beslutning i Byrådet den 05-12-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-11-2016

Anbefales.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 14-11-2016

Godkendt.

Punkt 136 Forslag til byrådet om kontanthjælpsloft, 225 timers reglen og integrationsydelse:

Sagsresumé


Forslag fra Enhedslisten

Til mødet i Fredericia Byråd, mandag d. 5. december 2016

 

Forslag til byrådet om kontanthjælpsloft, 225 timers reglen og integrationsydelse:

Byrådet pålægger formanden for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget, at lade udarbejde en plan for afhjælpning af problemerne, som har ramt mange af Fredericias indbyggere som følge af lovgivningen om kontanthjælpsloft, 225 timers reglen og integrationsydelse. Planen skal som udgangspunkt indeholde følgende:

1) Rådgivningssamtale. Alle de uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, der har fået nedsatte ydelser som følge af reglerne om kontanthjælpsloft og integrationsydelse eller er blevet ramt af reglerne om 225 timers arbejde, tilbydes en rådgivningssamtale hurtigst muligt. For kommende modtageres vedkommende ved opstart af ydelsen.

2) Supplerende ydelser. De borgere, der p.t. ikke opfylder betingelserne for visitation til andre ydelsesformer, tildeles, efter konkret og individuel undersøgelse, ydelser, som kan afhjælpe den nød, som de er stedt i ved de fattiggørende loves indførelse (f.eks. via Aktivlovens § 81, § 81a, § 82 eller Servicelovens § 52a). Forvaltningen yder den enkelte borger praktisk bistand med evt. kontakt til anden afdeling, ansøgninger og udfyldelse af skemaer o. lign.

3) Socialfaglig beredskabsgruppe. Der nedsættes en socialfaglig beredskabsgruppe på tværs af sektorer. Gruppen varetager opsøgende opgaver - jf. pkt. 1 - med rådgivning om bolig og økonomi, bistand til ansøgninger og sagsbehandling af overførsel til andre forsørgelsesydelser.

4) Hjælp til husning. Der udarbejdes en plan til byrådet, for hvordan forvaltningen vil yde praktisk og økonomisk hjælp til husning af de mennesker, der får nedsat deres boligstøtte eller overgår til integrationsydelse (og senere nedsat ydelse pga. 225 timers reglen) og derfor ikke kan betale deres husleje i nuværende eller kommende bolig. Hjælpen skal ydes til anskaffelse af en billigere bolig, betaling af evt. gæld til nuværende udlejer og til flytning/opmagasinering m.v.

6) Arbejdspladser. Der udarbejdes en plan til byrådet, for hvorledes forvaltningen vil finde arbejdspladser til de borgere, der omfattes af 225 timers reglen. Her kan eksempelvis findes inspiration hos Aarhus Kommune.

7) Orientering. Byrådet skal løbende orienteres om, hvor mange ydelsesmodtagere der efter nedsættelse af bolig- og særlig støtte eller overgang til integrationsydelse eller nedsat ydelse pga. 225 timers reglen opgiver bolig henholdsvis bliver eller forbliver hjemløse, fordelt på familietyper, enlige med og uden børn, par med og uden børn – og orienterer om hvilke indsatser kommunen i den anledning iværksætter.


Motivation:

Hundredvis af fredericianerne er blevet ramt af folketingets fattigdomsskabende reformer. Senest udmøntet i vedtagelse af L 111 (Udvidet integrationsydelse) og L113 (Kontanthjælpsloft og 225 timers reglen).

Kommunen har pligten til at opfylde borgernes grundlovssikrede ret til forsørgelse, hvis disse ikke selv ”kan ernære sig og sine”. En beskæring i forsørgelsesydelser, der gør det umuligt for de offentligt forsørgede at sikre sig og sine tag over hovedet, mad på bordet, tøj på kroppen, aktivitet og digital kommunikation, må derfor følges af tilbud fra kommunen om andre ydelser,

Af fattigdom følger store sociale og sundhedsmæssige problemer.

Gennem flere af landets sociale love har kommunen pligt til at virke forebyggende overfor sociale problemer gennem rådgivning og vejledning og ved ”en tidlig og helhedsorienteret indsats”. Kommunen har tillige pligt til at skaffe boliger til hjemløse.

Den rådgivende indsats skal for at være forebyggende iværksættes før en social deroute er en realitet. Det er eksempelvis helt utilstrækkeligt først at rådgive og iværksætte afbødende tiltag mod fattigdom, når der modtages underretning fra Fogedretten om udsættelse af bolig eller når familier er sat på gaden. Vi skal handle længe inden.


Cecilie Roed Schultz, Enhedslisten




Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at byrådet drøfter sagen.

Beslutning i Byrådet den 05-12-2016

Byrådet anmoder Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget om at behandle forslaget på det kommende udvalgsmøde.


Punkt 137 Forslag om, at Fredericia Byråd beslutter at afgive hø-ringssvar til Miljøstyrelsens tilladelse til DONGs ud-ledning af tungmetalholdigt spildevand i Skærbæk

Sagsresumé

Forslag om, at Fredericia Byråd beslutter at afgive høringssvar til Miljøstyrelsens tilladelse til DONGs udledning af tungmetalholdigt spildevand i Skærbæk


Fredericia Byråd har for nyligt sagt ja til, at DONG kan træde delvist ud af Fredericia Spildevand og Energi for i stedet selv at udlede spildevand fra røggaskondensering, når værket overgår til at fyre med flis.

Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at de agter at give DONG tilladelse til at udlede spildevand fra røggaskondenseringen.


SF var imod denne tilladelse – og er det fortsat. Følgende bevæggrunde fører nu til, at SF foreslår byrådet at afgive høringssvar, hvori vi tilkendegiver, at vi er imod tilladelsen med følgende begrundelse:

Spildevandet fra DONG indeholder rester af tungmetaller – det er ubestridt. En stor bekymring er, at vandkvaliteten i de områder, der vil blive berørt af udledningen, i forvejen er dårlig, og flere tungmetaller vil derfor gøre ondt værre. Det ønsker vi ikke.


En ny rapport[1] fra oktober 2016 konstaterer, at tilstanden i Gudsø Vig og Strandhuse (Kolding Fjord) er ’poor’ med overskridelser af grænseværdierne i hhv. sediment og biota for[e1]  bl.a. stofferne cadmium, chrysen, chrom, kobber, sølv, zink og bly. Flere af disse er giftige og (potentielt) kræftfremkaldende. Yderligere tilførsel af nogen af disse stoffer vil forværre en i forvejen dårlig tilstand.


Rapporten er en opdateret redegørelse for den aktuelle situation, der således desværre er uændret i forhold til VVM redegørelsen, hvori der står:

” På nuværende tidspunkt er den økologiske tilstand i vandområderne dårlig eller ringe, samt for nogle områder ”ikke klassificerbar”. For henholdsvis det nordlige Lillebælt, Lillebælt Bredning, Kolding yderfjord og Kolding inderfjord (alle Jylland), betegnes den økologiske tilstand som dårlig”.


Dette udbygges i VVM redegørelsen, der fulgte sagsfremstillingen til byrådet, med følgende (fra Miljøstyrelsens udkast til tilladelse):

”Koncentrationen af metaller i sedimentet overskrider for flere af de vurderede stoffer allerede grænseværdierne (for bly, cadmium og kobber). Det mest kritiske stof er cadmium, hvor tilførslen fra virksomheden (uden beregning af tilførsel fra andre kilder) vil medføre en overskridelse af grænseværdien for sediment i habitatområdet i løbet af 106 år, under antagelse af at sedimentet er helt rent ved start af udledningen.”


Da sedimentet er belastet allerede, vil en merudledning (uanset hvor lille og negligérbar, den måtte være) derfor pr. definition medføre yderligere overskridelse eller medføre en længere tidsperiode med overskridelse. Det er efter SFs opfattelse derfor ikke alene uacceptabelt at give DONG tilladelse til udledning af spildevand med tungmetaller – det er ligeledes i strid med de gældende miljømål fra Vandrammedirektivet[2]:


”Ifølge vandrammedirektivet skal der tages alle relevante skridt for at undgå at øge forureningen af marine vande. Desuden må iværksættelsen af foranstaltninger under ingen omstændigheder hverken direkte eller indirekte medføre øget forurening af overfladevande”.


SF foreslår derfor, at Fredericia Byråd beder Miljø- og Teknikudvalget om at udarbejde et høringssvar til Miljøstyrelsen, hvoraf det med baggrund i ovenstående redegørelse fremgår, at vi ikke ønsker, at DONG får tilladelse til at udlede spildevand ved Skærbæk, idet Fredericia Byråd ikke ønsker, at DONG skal påvirke havmiljøet yderligere i negativ retning.

Marianne Thomsen
SF



[1] RAPPORT L.NR. 7086-2016 DK5

Classification of ‘chemical status’

in Danish marine waters

A pilot study

   


 [e1]

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at byrådet drøfter sagen.

Beslutning i Byrådet den 05-12-2016

F valgte at trække forslaget, og byrådet indkaldes til en grundig orientering om sagen.