Demokrati- og Borgerudvalget - 29-08-2018

Referat
Dato:
Onsdag, 29 august, 2018 - 16:00
Hent som fil:
Lokation:

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at Demokrati- og Borgerudvalget godkender dagsorden.

Beslutning i Demokrati- og Borgerudvalget den 29-08-2018

Godkendt.

Punkt 2 Drøftelsessag - nye dialogskabende tiltag

Sagsresumé

Sagsbeskrivelse:


Evaluering af Byrådets borgerdialogmøde den 14. maj 2018 og udvalgets deltagelse på Folkemødet 2018


Borgerne ønsker at have indflydelse på politiske beslutninger, som påvirker deres kommune, lokalsamfund og hverdagsliv. Både politisk og administrativt arbejdes der dagligt for at imødekomme dette ønske.


Demokrati- og Borgerudvalget har bl.a. til opgave at videreudvikle og styrke dialogen mellem byrådet og borgerne og skabe nye former for borgerdeltagelse. Udvalget har løbende drøftet muligheder, udfordringer og dilemmaer i borgerdialog og borgerinvolvering, og har løftet emnerne både på byrådets borgerdialogmøde den 14. maj 2018 og på udvalgsmøde på Folkemødet den 16. juni 2018. I forbindelse med begge møder kom der mange inputs og konkrete ideer. Borgerne fremhævede gennemgående,


-  at de ønsker at blive inddraget tidligere i beslutningsprocesser,

-  at de ønsker flere af byrådets borgerdialogmøder,

-  at de ønsker flere dialogmøder - herunder åbne udvalgsmøder om konkrete og aktuelle emner,

-  at udvalgene kunne have deres egen ”spørgetid”,

-  at de ønsker, at mødetidspunkter varierer, så fx også børnefamilier kan deltage i debatten,

-  at de ønsker plenumdebatter med politikerne – også når det ikke er valgtid,

-  at de ønsker et fokus på, hvordan kommunen og lokale frivillige ildsjæle på bedste vis kommunikerer og samskaber, når lokale projekter skal føres ud i livet,

-  at de ønsker, at der tænkes bredere i relation til demokrati – demokrati skal bringes ud, så alle har mulighed for at være med,

-  at der generelt skal være en god, nem og gennemsigtig kommunikation med kommunen og politikerne, og

-  at det huskes, at Facebook er en god platform til information om kommunen og deling af de gode historier, men mest er til de unge.


Udvalget vil evaluere de to ovennævnte møder, og vil med udgangspunkt i bl.a. ovenstående inputs arbejde videre med at skabe nogle nye og veldefinerede rammer for borgerinvolvering og –dialog i Fredericia Kommune.


Planlægning af byrådets borgerdialogmøde den 29. oktober 2018.


Udvalget skal drøfte mødets placering samt hvilke emner, der ønskes på dagsordenen, herunder hvordan mødet skal afvikles.

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at Demokrati- og Borgerudvalget


1)  Drøfter og evaluerer byrådets borgerdialogmøde den 14. maj 2018 og udvalgsmødet på Folkemødet den 16. juni 2018.


2)  Drøfter den videre proces for udvikling af nye dialogformer m.v., bl.a. med udgangspunkt i de inputs, som udvalget fik på borgerdialogmødet og Folkemødet.


3)  Drøfter og beslutter lokation for byrådets borgerdialogmøde den 29. oktober 2018 samt form og indhold for mødet.

Beslutning i Demokrati- og Borgerudvalget den 29-08-2018

Ad. 1)

Drøftet.


Ad. 2)

Drøftet.

Demokrati- og Borgerudvalget vil bringe de mange gode budskaber fra de to møder videre til det samlede byråd.


Ad. 3)

Mødet afholdes i Korskærparkens medborgerhus med overskriften ”Deltagelse” – der forventes at blive gennemført fire workshops.

Punkt 3 Drøftelsessag - demokrati-container

Sagsresumé

Demokrati- og Borgerudvalget drøftede på udvalgsmødet d. 2. maj 2018 mulige tiltag til udvikling af lokaldemokratiet, og havde et særligt fokus på lokale foreningers muligheder for at deltage i demokratiske processer og sætte en lokalpolitisk dagsorden. Ved denne lejlighed fremsatte udvalgsmedlem Kirsten Vad Knudsen et forslag om udvikling af en Demokrati-container i Kanalbyen.


Kirsten Vad Knudsen vil på udvalgsmødet d. 29. august 2018 udfolde idéen yderligere, herunder igangsætte en drøftelse i udvalget om:


  1. Idéen om en Demokrati-container i Kanalbyen – hvordan kan det fremme en lokaldemokratisk debat og samtale?
  2. Mulighed for realisering af projektet i samarbejde med Kanalbyen, og integreret i Container-living projektet?
  3. Skal der igangsættes pilotprojekt – og hvor periode?
  4. Hvilke interessenter skal involveres i realisering af pilotprojektet?
  5. Hvad er processen for involvering af interessenter?
  6. Skal der udarbejdes retningslinjer for brugen af Demokrati-containerfaciliteterne?

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at Demokrati- og Borgerudvalget drøfter sagen.

Beslutning i Demokrati- og Borgerudvalget den 29-08-2018

Drøftet.


Der arbejdes videre med udviklingen af projektet. Der nedsættes en brugerstyregruppe til at bidrage til det videre udviklingsarbejde.

Punkt 4 Udmøntning af budgetmidler for 2018

Sagsresumé

Demokrati- og Borgerudvalget fik i budget 2018 tildelt 750.000 kr. til udvikling af landsbyområder og bosætning generelt.


Endvidere afsatte byrådet en pulje på 500.000 kr. til en bosætningskampagne målrettet Kanalbyen, og Erritsø/Snoghøj området. Charlotte Walkusch vil på mødet give en status på den igangsatte kampagne med Kanalbyen.


Udmøntning af midler til udvikling af landsbyområder og bosætning


Demokrati- og Borgerudvalget har tidligere drøftet muligheder for at understøtte bosætningsinitiativer i vores lokalområder. I den forbindelse har det været ønsket at afsætte midler til markedsføring, der kan udmøntes i samarbejde med lokale ildsjæle.

 

Yderligere har udvalget drøftet mulighederne for at understøtte salget af byggegrunde i lokalområderne, og der har været et særligt fokus på den kommunale udstykning i Pjedsted (Sivvænget).  


På baggrund af ovenstående foreslås det, at der afsættes en pulje på 100.000 kr. til markedsføringsinitiativer i lokalområderne med henblik på at tiltrække nye borgere. Det foreslås, at midlerne anvendes i tæt samarbejde med lokale ildsjæle, aktivitetsudvalg og lokalråd.

I forlængelse heraf foreslås det, at Demokrati- og Borgerudvalget på deres besøgerunde til lokalområderne drøfter muligheder og idéer til markedsføringsinitiativer med lokalrådene og lokale ildsjæle.  


Dernæst foreslås det, at der afsættes 150.000 kr. til en koncentreret og målrettet markedsføringsindsats af Sivvænget, hvor der fokuseres på sociale medier.  

 

Samlet foreslås det, at der disponeres 250.000 kr. til to ovenstående initiativer.

Økonomiske konsekvenser

De 250.000 kr. kan finansieres af udvalgets budgetmidler for 2018, som samlet er på 750.000 kr.

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at Demokrati- og Borgerudvalget:


  1. Drøfter udmøntningen af udvalgets budgetmidler.

  1. Godkender, at der afsættes 100.000 kr. til en markedsføringspulje målrettet.

  1. Godkender, at der afsættes 150.000 kr. til en målrettet markedsføringskampagne for Sivvænget i Pjedsted.

Beslutning i Demokrati- og Borgerudvalget den 29-08-2018

Ad 1)

Drøftet.


Ad 2)

Godkendt som indstillet.


Ad 3)

Godkendt som indstillet.

Punkt 5 Status Fredericia Kommunes Borgerpanel

Sagsresumé

Sagsresumé:


Demokrati- og Borgerudvalget gives en status på genopsætningen af Fredericia Kommunes Borgerpanel. 

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune har i en årrække haft et borgerpanel til indsamling af Fredericia Kommunes borgeres holdninger til aktuelle kommunale spørgsmål.

I Budget 2016 besluttede byrådet, at der skulle være et fornyet fokus på udviklingen af Fredericia Kommunes Borgerpanel så det i højere grad anvendes til dialog med og feedback fra kommunens borgere. I forlængelse heraf blev det besluttet at skifte leverandør til Rambøll Management Consulting A/S. Med den nye persondataforordnings ikrafttrædelse har det desuden været nødvendigt at opdatere borgerpanelet, så det stemmer overens med de nye krav til samtykke og behandling af personoplysninger. 

Tidligere panelister er derfor blevet bedt om at gentilmelde sig panelet og opdatere deres personlige oplysninger. Det er fortsat et krav, at man er over 18 år og bosat i Fredericia Kommune for at være medlem, og baggrundsoplysningerne omfatter bl.a. spørgsmål til civilstatus, uddannelses- og indkomstniveau og boligejerform. Disse informationer skal sikre et repræsentativt panel, der afspejler Fredericia Kommunes befolkningsmæssige sammensætning. 

Den 20. juni 2018 var 2543 personer registreret som panelister i Fredericia Kommunes Borgerpanel, som alle er blevet inviteret til at gentilmelde sig panelet.

Uge 25-27

Uge 27-31

Uge 31-35

Efteråret 2018

·  Udsendelse af e-mail med mulighed for gentilmelding sendes ud til tidligere panelister


·  Indledende dialog om udformning af første undersøgelse i efteråret 2018

·  Panelets sammensætning vurderes (Hvilke grupper skal rekrutteres?) og tilmeldingsmulighed lægges op på Fredericia.dk


·  Borgere rekrutteres til panelet


·  Gennemførelse af første undersøgelse

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, 

·  At udvalget tager orienteringen til efterretning

·  At udvalget drøfter muligheden for anvendelse af og udbredelse af kendskabet til panelet

Beslutning i Demokrati- og Borgerudvalget den 29-08-2018

Demokrati- og borgerudvalget tog orienteringen til efterretning, og drøftede forskellige muligheder for anvendelse af panelet fremadrettet.

Punkt 6 Eventuelt

Sagsresumé

Sagsbeskrivelse:


-  Drøftelse af planlægning af fællesmøde/stormøde med beboerforeningerne/lokalråd.

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller


Beslutning i Demokrati- og Borgerudvalget den 29-08-2018

Drøftet.