Folkeoplysningsrådet - 04-03-2015

Referat
Dato:
Onsdag, 4 marts, 2015 - 17:00
Hent som fil:
Lokation:

Punkt 13 Godkendelse af dagsorden

Sagsbeskrivelse

Godkendelse af dagsorden.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Ingen.


Indstillinger

Kultur, Idræt & Turisme indstiller, at dagsordnen godkendes.


Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 04-03-2015

Godkendt.


Punkt 14 Nye mødedatoer

Sagsbeskrivelse

Folkeoplysningsrådets møde d. 8. april kl. 17-19 ønskes flyttet af formanden. Følgende alternative dage foreslås:


  • Tirsdag d. 7. april kl. 17-19
  • Torsdag d. 9. april kl. 17-19
  • Onsdag d. 15. april kl. 17-19

Folkeoplysningsrådet ønsker en temadag til arbejdet med Revision af Fredericia Ordningen. Følgende dage foreslås:


  • Mandag d. 23.3 kl. 16-21
  • Onsdag d. 25.3. kl. 16-21

Derudover ønsker Folkeoplysningsrådet en temadag om Revision af Fredericia Ordningen, hvor foreningerne inviteres til at deltage. Denne dag foreslås lagt i maj på en af følgende dage:


  • 5. maj kl. 19-21.30
  • 11. maj kl. 19-21.30
  • 12. maj kl. 19-21.30
  • 13. maj kl. 19-21.30
  • 14. maj kl. 19-21.30

Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Ingen.


Indstillinger

Kultur, Idræt & Turisme indstiller sagen til drøftelse.


Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 04-03-2015

  • Ordinært møde i Folkeoplysningsrådet d. 8. april flyttes til d. 15. april kl. 17-19.
  • Temamøde for Folkeoplysningsrådet bliver d. 25.3. kl. 17-21 ca.
  • Temamøde for foreningerne bliver d. 11. maj kl. 19-21.30 ca.

Punkt 15 Vedligeholdelsesplan for fritidsfaciliteter under spejderne 2015

Sagsbeskrivelse

I 2014 blev der udarbejdet en vedligeholdelsesplan for idrætsfaciliteterne i kommunen. Vedligeholdelsesplanen blev udarbejdet for de fire selvejende haller og for de idrætsforeninger, der har egne lokaler eller lejer sig ind hos selvejende institutioner. Idrætsfaciliteterne blev gennemgået af Ejendomscenteret med primær fokus på faciliteternes klimaskærm.


Efterfølgende blev der lavet beregninger på de vedligeholdelsesudgifter, der kan forventes over de næste 10 år. I forlængelse af dette blev der afsat et årligt rådighedsbeløb på 1,1 mio. kr.

 

I arbejdet med vedligeholdelsesplanen indgik også, at den skulle udvides til at også at rumme en vedligeholdelsesplan for alle fritidsanlæg, herunder spejdernes fritidsfaciliteter.


En vedligeholdelsesplan for spejdernes fritidsfaciliteter skal indeholde en analyse af og oversigt overvedligeholdelsesbehov på de 11 eksisterende anlæg. Det sker på samme niveau, som ved idrætsfaciliteterne. Ejendomscentret har givet tilbud på cirka 25.000 kr. for arbejdet.


I forbindelse med en kommende ansøgning om ekstraordinært lokaletilskud til en spejdergruppe til en større renovering, er behovet for en vedligeholdelsesplan på spejderområdet blevet mere presserende.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Kultur, Idræt & Turisme vurderer, at det er vigtigt, at få lavet en vedligeholdelsesplan for spejdernes fritidsfaciliteter. Den vil være med til at synliggøre de samlede idræts- og fritidsmæssige udfordringer i de forskellige lokalområder og dermed være grundlag for at kunne udvikle løsninger, der tilgodeser begge områder og skabe en bedre udnyttelse af faciliteterne.  


Kultur, Idræt & Turisme vurderer, at der skal afsættes en ramme på 30.000 kr. til udarbejdelsen af vedligeholdelsesplanen. Beløbet kan finansieres af midler på lokaletilskudskontoen.


Indstillinger

Kultur, Idræt & Turisme indstiller, at


  • Der udarbejdes en vedligeholdelsesplan for fritidsfaciliteterne under spejderne.
  • Der afsættes 30.000 kr. til formålet, finansieret af midler på lokaletilskudsområdet.

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 04-02-2015

Sagen udsættes med henblik på en tilbagemelding fra Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd i Fredericia.


Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 04-03-2015

Godkendt som indstillet.


Punkt 16 Økonomisk overblik over forbruget på folkeoplysningsområdet i 2014

Sagsbeskrivelse

Vedlagte bilag over forbruget på folkeoplysningsområdet i 2014 gennemgås.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Ingen.


Indstillinger

Kultur, Idræt & Turisme indstiller, at gennemgangen tages til efterretning.


Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 04-03-2015

Opgørelsen er taget til efterretning.


Punkt 17 Projekt Frivillig i Fredericia

Sagsbeskrivelse

Folkeoplysningsrådet har tidligere besluttet at:

  1. Der sættes gang i arbejdet med at lave materialer til foreningsbrug med henblik på at få nye voksne frivillige.
  2. Der sættes gang i arbejdet med at lave et fællesarrangement for de voksne frivillige inden for folkeoplysningsområdet, som tak, anerkendelse og værdsættelse af det frivillige arbejde.

Folkeoplysningsrådet skal drøfte hvilken økonomi de vil lægge i projektet, og om punkt to skal foregå som en del af Frivillig Fredag 2015 – d. 25. september. De frivillige sociale foreninger deltager i Frivillig Fredag 2015.

Alternativt kan arrangementet ligge i samme uge som Frivillig Fredag (uge 39). Samtidig kan rådet diskutere om og hvordan, de ønsker at deltage i Frivillig Fredag.


Der er vedlagt et udkast til budget for projektet, som Folkeoplysningsrådet kan tage afsæt i.


Det endelige beløb i indsatspuljen kendes først medio april, hvor forventede spar/lån midler fra 2014 frigives.


Der er hvert år afsat 55.000 kr. i budgettet, og der forventes at være samlet over 100.000 kr. i indsatspuljen.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Ingen.


Indstillinger

Kultur, Idræt & Turisme indstiller sagen til drøftelse.


Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 04-03-2015

Der arbejdes videre med et arrangement i forbindelse med frivillig fredag eller ugen omkring.


Punkt 18 Kommende sager til Folkeoplysningsrådet d. 4.3.2015

Sagsbeskrivelse

Forslag til emner til behandling i Folkeoplysningsrådet fra rådets medlemmer.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Ingen.


Indstillinger

Kultur, Idræt & Turisme indstiller sagen til drøftelse.


Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 04-03-2015

Idræt I Dagtimerne vedrørende konkurrenceforvridende forhold til aftenskole- og idrætsområdet.


Punkt 19 Orienterende sager til Folkeoplysningsrådet d. 4.3.2015

Sagsbeskrivelse

Gensidig orientering.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.


Indstillinger

Kultur, Idræt & Turisme indstiller til gensidig orientering.


Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 04-03-2015

Gensidig orientering foretaget.