Folkeoplysningsrådet - 16-03-2016

Referat
Dato:
Onsdag, 16 marts, 2016 - 17:00
Hent som fil:
Lokation:

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Sagsbeskrivelse

Godkendelse af dagsordnen.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Ingen.


Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller, at dagsordnen godkendes.


Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 16-03-2016

Godkendt.


Punkt 2 DGI og DIF Kursustilbud til foreninger enkeltvis

Sagsbeskrivelse

Preben Egeskov, udviklingskonsulent fra DGI Sydøstjylland, er inviteret til møde i Folkeoplysningsrådet, for at fortælle om DGI og DIF’s kursustilbud til foreninger. Kursusforløbet er til en forening af gangen, og særligt tilrettelagt for den enkelte forening efter deres ønsker og behov. Kursusfolderen er vedlagt som bilag 1.


Hvert kursus koster 10.000 kr. DGI og DIF giver et tilskud til deres egne medlemsforeninger på 8.000 kr., og der er en egenbetaling af foreningerne på 2.000 kr. Egenbetalingen for foreninger, der ikke er medlem af DGI eller DIF er endnu ikke afklaret, men Preben Egeskov forventes at give et bud på dette under mødet.

 

SIF arbejder på at indgå et samarbejde med DIG og DIF om 10 kurser til deres medlemsforeninger i løbet af 2016. 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Kursustilbuddet er i udgangspunktet til idrætsforeninger, der er medlem af DGI eller DIF, men det kan måske også laves til børne- og ungdomsforeninger samt andre godkendte foreninger.


FIA (Fredericia Idrætslederakademi) forventes at tilbyde en kursusrække i efteråret 2016 på tværs af kultur, idræts- og fritidsområdet. Disse kurser afholdes for ca. 5-10 foreninger af gangen, og er mere overordnede og knap så intensive for hver enkelt forening.


Hvis Folkeoplysningsrådet ønsker at indgå et samarbejde med DGI og DIF om en kursusrække, kan finansieringen ske via indsatspuljen, hvor der forventes at være 332.000 kr.


Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller sagen til drøftelse.


Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 16-03-2016

Folkeoplysningsrådet afventer en evaluering fra SIF foreningernes deltagelse i DGI og DIF’s foreningsudviklingskursus i 2016.


Folkeoplysningsrådet ønsker et oplæg til introduktionsmøder for nye foreninger vedr. hvilke krav og muligheder der er til nye foreninger. Derudover et introduktionsmøde for nye kasserere. Begge møder skal være for alle foreninger inden for folkeoplysningsområdet.


Punkt 3 Opgørelse Folkeoplysningsområdet 2015

Sagsbeskrivelse

Opgørelse over Folkeoplysningsområdet for 2015 er vedlagt som bilag, til orientering til Folkeoplysningsrådet.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Ingen.


Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller, at Folkeoplysningsrådet tager opgørelsen for Folkeoplysningsområdet for 2015 til efterretning.


Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 16-03-2016

Folkeoplysningsrådet tager opgørelsen for 2015 til efterretning.


Punkt 4 Drøftelse af muligt samarbejde med andre kommunale råd

Sagsbeskrivelse

Folkeoplysningsrådet har ønsket at mødes med Handicaprådet og Seniorrådet. Der ønskes en drøftelse af, hvilke emner Folkeoplysningsrådet gerne vil drøfte med de nævnte råd.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Ingen.


Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller sagen til drøftelse.


Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 16-03-2016

Folkeoplysningsrådet ønsker at drøfte følgende emner med Handicaprådet:

  • Gensidig præsentation af rådene og deres ansvarsområde
  • Hvordan ser handicaprådet på handicappedes muligheder for at deltage i folkeoplysende aktiviteter.
  • Ønske om fortsat brug af varmtvandsbassiner, herunder på Fredericia Sygehus.
  • Niveauet af adgangsforholdene og indretningen for handicappede i de faciliteter, hvor der foregår folkeoplysende aktiviteter.

Folkeoplysningsrådet ønsker at drøfte følgende emner med Seniorrådet:

  • Gensidig præsentation af rådene og deres ansvarsområde
  • Brugen af I.P. Schmidt

Punkt 5 Kommende sager til Folkeoplysningsrådet d. 16.3.2016

Sagsbeskrivelse

Forslag til emner til behandling i Folkeoplysningsrådet fra rådets medlemmer.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Ingen.


Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller sagen til drøftelse.


Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 16-03-2016

Intet.


Punkt 6 Orienterende sager til Folkeoplysningsrådet d. 16.3.2016

Sagsbeskrivelse

Gensidig orientering.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Ingen.


Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller til gensidig orientering.


Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 16-03-2016

Gensidig orientering foretaget.