Folkeoplysningsrådet - 27-08-2015

Referat
Dato:
Torsdag, 27 august, 2015 - 17:00
Hent som fil:
Lokation:

Punkt 34 Godkendelse af dagsorden

Sagsbeskrivelse

Godkendelse af dagsorden.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Ingen.


Indstillinger

Kultur, Idræt & Turisme indstiller, at dagsordnen godkendes.


Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 27-08-2015

Godkendt.


Punkt 35 Fredericia Ordningen - udkast til revision august 2015

Sagsbeskrivelse

Efter drøftelser i Folkeoplysningsrådet og et dialogmøde mellem foreningerne og Folkeoplysningsrådet foreligger nu et udkast til en revision af Fredericia Ordningen (Bilag 1).


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Kultur, Idræt & Turisme vurderer, at der er to centrale punkter, man skal være opmærksom på:


  • Om alle foreningerne skal ligestilles eller der fortsat skal være forskelligt medlemstilskud, foreningstilskud og kursustilskud.
  • Hvilke økonomiske konsekvenser en ny tilskudsmodel medfører.

Indstillinger

Kultur, Idræt & Turisme indstiller, at Folkeoplysningsrådet angiver hvilke løsninger i udkastet til en ny model (Bilag 1), rådet ønsker at anbefale Kultur- og Idrætsudvalget.


Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 27-08-2015

Folkeoplysningsrådet gennemgik første halvdel af bilaget og genoptager sagen på næste møde.

Jan Jørgensen og Niels Middelbo var dog ikke enige i flertallets beslutning om at anbefale løsning 2 under Medlemstilskud, yderligere krav til medlemstilskud.


Punkt 36 Punkter til fælles møde mellem Kultur- og Idrætsudvalget og Folkeoplysningsrådet d. 21.9.2015

Sagsbeskrivelse

D. 21.9.2015 holdes et fælles møde mellem Kultur- og Idrætsudvalget og Folkeoplysningsrådet. På dette møde ønskes bl.a. følgende punkter drøftet:


  1. Ny politik for hele kultur- og idrætsområdet og herunder

a.  hvordan Folkeoplysning indgår i politikken

b.  hvordan Folkeoplysningsrådet kan deltage i processen


Jf. Folkeoplysningsloven skal hver kommune have en folkeoplysningspolitik, enten en selvstændig politik eller en der indgår i en større sammenhænge. Der er følgende krav til politikken:


§ 34. Kommunalbestyrelsen vedtager og offentliggør en politik for den folkeoplysende virksomhed i kommunen, som skal angive følgende:

1) Målsætning for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.

2) Rammer for den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, herunder de fysiske rammer.

3) Samspil og sammenhæng mellem den støtteberettigede folkeoplysningsvirksomhed og selvorganiserede grupper og aktiviteter, herunder for så vidt angår de økonomiske rammer for det folkeoplysende udviklingsarbejde, jf. § 6, stk. 1, nr. 3.

4) Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige politikområder, herunder muligheder for indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver, jf. § 8a, nr. 3, og § 19, stk. 3.

5) Afgrænsning af aktiviteter inden for den folkeoplysende virksomhed i forhold til andre tilgrænsende aktiviteter.

6) Omfanget og karakteren af brugerinddragelsen af den folkeoplysende virksomhed i kommunen, jf. § 35, stk.

 

§ 35. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at den folkeoplysende virksomhed i kommunen inddrages ved det i stk. 2 nævnte udvalg i alle sammenhænge af generel betydning for denne virksomhed, herunder forud for vedtagelsen af:

 

1) den i § 34 nævnte politik for den folkeoplysende virksomhed

2) kommunens budget for den folkeoplysende virksomhed

3) kommunens regler for tilskud til den folkeoplysende virksomhed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal oprette et udvalg inden for den kommunale forvaltning med repræsentation for den virksomhed, der kan få tilskud efter kapitel 3, hvortil den kan henlægge sine opgaver i henhold til denne lov.


  1. Høring af budget for folkeoplysningsområdet
  2. Indsatspulje – Folkeoplysningsrådets ideer til ny periode
  3. Status på tilsynsbesøg hos foreningerne

Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Folkeoplysningsrådet skal drøfte, om de har yderligere punkter, de ønsker på dagsordnen til mødet med Kultur- og Idrætsudvalget.


Indstillinger


Kultur, Idræt & Turisme indstiller, at følgende punkter sættes på dagsordnen til mødet mellem Folkeoplysningsrådet og Kultur- og Idrætsudvalget, samt eventuelle nye punkter som Folkeoplysningsrådet ønsker medtaget:


  1. Ny politik for hele kultur- og idrætsområdet og herunder

a.  hvordan Folkeoplysning indgår i politikken

b.  hvordan Folkeoplysningsrådet kan deltage i processen

  1. Høring af budget for folkeoplysningsområdet
  2. Indsatspulje – Folkeoplysningsrådets ideer til ny periode
  3. Status på tilsynsbesøg hos foreningerne

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 27-08-2015

Godkendt, dog udgår punkt 3.


Punkt 37 Fredericia Sportsrideklub - ansøgning om støtte til ny ridebund

Sagsbeskrivelse

Fredericia Sportsrideklub søger om tilskud til den nye ridebund i hal 1 (den lille hal). Fredericia Sportsrideklub søger først nu, selvom ridebunden blev anlagt i august-september 2014, fordi behandlingen af deres ansøgning om lokaletilskud først skulle være færdig.


Udskiftningen af ridebunden var væsentlig dels af sikkerhedsmæssige årsager for rytterne og dels for nye medlemmers lyst til at ride i klubben og dels for afholdelsen af stævner.


Fredericia Sportsrideklub indhentede sammen med Fredericia Ridecenter i 2014 to tilbud på udskiftningen af den eksisterende bund.


  1. Ridebane.dk - i alt 157.000 kr. ekskl. Moms.
  2. Ejeren af Fredericia Ridecenter, som leverede arbejdskraften mod at klubben betalte for materialer og maskiner – 50.000 kr. samt efterfølgende ekstra sand og fiber for 15.000 kr., i alt 65.000 kr.  

Vurdering

Fredericia Sportsrideklub havde i 2014 langt det meste af deres undervisning i hal 1. Nu bruger klubben både hal 1 og hal 2.


Fredericia Sportsrideklub har nu 126 aktive medlemmer i alt, heraf er 99 under 25 år, svarende til 79 %.


Da ansøgningen omhandler forhold, der vedrører både aktiviteter for børn og unge og har sikkerhedsmæssig karakter, vurderer forvaltningen, at det er tilskudsværdigt.


Et eventuelt tilskud vil kunne tages fra puljen til ekstraordinære lokaletilskud hvor det pt. er ca. 440.000 kr. 


Indstillinger

Kultur, Idræt & Turisme indstiller at Folkeoplysningsrådet anbefaler Kultur- og Idrætsudvalget, at:

  1. Fredericia Sportsrideklub bevilges et tilskud til udskiftningen af ridebunden i Hal 1 på 65 % af omkostningerne på 65.000 kr., svarende til 42.250 kr.
  2. Tilskuddet finansieres af puljen til ekstraordinære lokaletilskud, hvor der pt. er 440.000 kr.  

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 27-08-2015

Godkendt.


Punkt 38 Indsatsområde og indsatspulje under Folkeoplysningsrådet medio 2015

Sagsbeskrivelse

Folkeoplysningsrådet har tidligere drøftet forskellige muligheder for indsatsområde og indsatspulje, herunder et projekt om flere frivillige i Fredericia og støtte til Frivillig Fredag. Der er pt. ingen endelig afklaring af anvendelsen af indsatspuljen.


Følgende kunne være mulige indsatsområder:


  1. Tilflyttere – gratis medlemskab af en forening i et år
  2. Materialepulje som foreninger kan søge tilskud fra
  3. Foredragsrække med fokus på frivillighed
  4. Handicappede

a.  tilskud til foreninger der laver aktiviteter for handicappede

b.  undersøgelse af handicappedes muligheder for at deltage i folkeoplysende aktiviteter

c.  temadag om aktiviteter for handicappede med både kommunale- og foreningsrepræsentanter

  1. Tilskud til aktiviteter for særlige målgrupper, f.eks. ADHD, socialt udsatte og handicappede
  2. Frivillig i Fredericia med et arrangement for foreningsfrivillige

Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Ingen.


Indstillinger

Kultur, Idræt & Turisme indstiller sagen til drøftelse.


Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 27-08-2015

Sagen udsat.


Punkt 39 Kommende sager til Folkeoplysningsrådet d. 27.8.2015

Sagsbeskrivelse

Forslag til emner til behandling i Folkeoplysningsrådet fra rådets medlemmer.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Ingen.


Indstillinger

Kultur, Idræt & Turisme indstiller sagen til drøftelse.


Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 27-08-2015

Intet.


Punkt 40 Orienterende sager til Folkeoplysningsrådet d. 27.8.2015

Sagsbeskrivelse

Orientering:


  1. Rapport om aftenskoleområdet i Fredericia
  2. Ny politik for kultur- og idrætsområdet
  3. Gensidig orientering 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Ingen.


Indstillinger

Kultur, Idræt & Turisme indstiller til gensidig orientering.


Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 27-08-2015

Punkt 1 udsat til næste møde.

Orientering vedr. punkt 2 og 3 taget til efterretning.