Folkeoplysningsrådet - 30-03-2023

Referat
Dato:
Torsdag, 30 marts, 2023 - 17:30
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Onsdag, 29 marts, 2023 - 18:33
Referat publiceret:
Tirsdag, 4 april, 2023 - 07:56

Punkt 13 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé

 

 

Sagsbeskrivelse:

Godkendelse af dagsordenen.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

Ingen.

 

Indstillinger

Kultur- og Idrætschefen indstiller, at dagsordenen godkendes.

 

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 30-03-2023

Godkendt.

Punkt 14 Udpegning af medlemmer til jury til Kultur- og Idrætsfesten 2023

Sagsresumé

Udvælgelse af to medlemmer til juryen til Kultur- og Idrætsfesten 2023.

 

Sagsbeskrivelse:

Folkeoplysningsrådet skal vælge to medlemmer, der kan deltage i juryen til Kultur- og Idrætsfesten 2023’s prisuddelinger. Juryen kommer til at bestå af repræsentanter fra Idrætsrådet, Fredericia Eliteidræt og kulturområdet og de forventes at mødes sidst i august.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

Ingen.

 

Indstillinger

Kultur- og Idrætschefen indstiller, at Folkeoplysningsrådet udpeger to medlemmer til juryen til Kultur- og Idrætsfesten 2023’s prisuddelinger.

 

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 30-03-2023

Jan M. Jørgensen og Sonja Christensen deltager i juryen.

Punkt 15 Beslutningssag: Fredericia Billard Klub - Ansøgning om ekstraordinært lokaletilskud til udskiftning af klæder til billardborde

Sagsresumé

Fredericia Billard Klub søger om et ekstraordinært lokaletilskud til udskiftning af klæder til deres billardborde i deres klubhus. Sagen indstilles til godkendelse med et tilskud på op til 65% af det ansøgte beløb efter gældende praksis, dog kun for den andel der vedrører udskiftningen af klæderne og ikke tilbehøret. Sagen behandles i Folkeoplysningsrådet d. 30.03.2023 og efterfølgende i Kultur- og Idrætsudvalget d. 14.04.2023.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Billard Klub har fået udskiftet klæderne på 8 af deres billardborde i deres klubhus og søger om et tilskud til dette (bilag 1). Det har ikke været muligt at indhente to tilbud på udskiftningen. Tilbuddet gælder både for udskiftning af klæder på 8 borde og noget tilbehør til bordene (bilag 2). Udgiften der vedrøre bordene er på 33.705 kr. og tilbehøret på 6.804 kr., i alt 40.509 kr. (bilag 3). Klubben troede, at de kunne få ordinært lokaletilskud til det, og tage udgiften med i ansøgningen om lokaletilskud for 2022 primo januar 2023. De har derfor fået opgaven udført. Fakturaen er vedlagt (bilag 2).


Gældende praksis inden for ekstraordinært lokaletilskud er, at der gives 65% i tilskud. Hvis andelen af medlemmer over 25 år overstiger 20%, så reduceres tilskuddet med den del, der overstiger de 20%. Her ses der dog bort fra de medlemmer, som er trænere eller ledere i foreningen.


I 2022 havde Fredericia Billard Klub 69 medlemmer, hvoraf 33 var over 25 år og ikke i bestyrelsen eller trænere, hvilket svarer til 48%. Et ekstraordinært lokaletilskud kan derfor være på op til 65% af (100-48+20)% af de samlede udgifter på 40.509 kr. = 18.958 kr.


Hvis der kun gives tilskud til udskiftning af klæder, så kan tilskuddet være på 65% af (100-48+20)% af udgifterne til klæderne på 33.705 kr. = 15.774 kr.


Fredericia Billard Klub modtog i 2022 et ordinært lokaletilskud til deres lokaler på 81.708 kr. (ekskl. udgiften til billardbordene).


Foreningen havde i det senest kendte årsregnskab (2021) et underskud på 41.336 kr. og en egenkapital på 282.088 kr. (bilag 4).

 

Økonomiske konsekvenser

Et tilskud kan finansieres af puljen til ekstraordinære lokaletilskud, hvor der ved udgangen af 2022 var 44.000. kr. I marts 2023 kommer der yderligere gebyrindtægter til puljen.

 

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at der kan gives ekstraordinært lokaletilskud til Fredericia Billard Klub til udskiftning af duge/klæder til deres billardborde, da det er en fast installation i deres lokaler. Det vurderes samtidig, at den ekstra udgift til tilbehør til bordene ikke er lokaletilskudsberettiget og derfor heller ikke berettiget til ekstraordinært lokaletilskud, i det der er tale om løsøre/aktivitetstilbehør. Forvaltningen vurderer derfor, at der kan gives tilskud til 65% af (100-48+20)% af udgifterne til klæderne på 33.705 kr. = 15.774 kr.

 

Indstillinger

Forvaltningen indstiller, at Folkeoplysningsrådet anbefaler Kultur- og Idrætsudvalget, at

 

  1. Fredericia Billard Klub bevilges et ekstraordinært lokaletilskud på 15.774 kr. til udskiftning af klæder på deres billardborde.
  2. Tilskuddet finansieres via puljen til ekstraordinære lokaletilskud.

 

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 30-03-2023

Anbefales.

Punkt 16 Beslutningssag: Lokaletilskud 2023 - mulig dispensation eller ændringer af lokaletilskudsregler vedr. aktivitetstimer

Sagsresumé

Drøftelse af lokaletilskud for 2023 og frem vedr. reglen om reduktion på baggrund af for få aktivitetstimer i foreningsregi. Sagen indstilles til drøftelse. Sagen behandles i Folkeoplysningsrådet d. 30.03.2023 og efterfølgende i Kultur- og Idrætsudvalget d. 14.04.2023.

 

Sagsbeskrivelse:

Folkeoplysningsrådet og Kultur- og Idrætsudvalget bevilgede i januar/februar dispensation til foreninger godkendt til lokaletilskud, som i 2022 havde for få aktivitetstimer til at kunne få fuldt lokaletilskud. I forlængelse af dette har begge parter ønsket at drøfte perspektiver for 2023 og frem.


Jf. folkeoplysningsloven §25 stk.1 skal foreninger, der modtager lokaletilskud, årligt kunne dokumentere deres aktivitetstimetal. Jf. folkeoplysningsbekendtgørelsen §16 er op til den enkelte kommune, om man vælger at reducere lokaletilskuddet på baggrund af aktivitetstimetallet eller ej. En reduktion skal ske på baggrund af en timesats fastsat af Kulturministeriet, der i 2023 er på 147,17 kr. pr. aktivitetstime for almindelige lokaler, og kun hvis en forening har for få aktivitetstimer i forhold til deres driftsudgifter.


Fredericia Kommune giver et lokaletilskud på 65% til de frivillige folkeoplysende foreninger med egne eller lejede lokaler, hvilket er lovens minimum. Hvis andelen af medlemmer over 25 år overstiger 20%, så reduceres tilskuddet dog med den del, der overstiger 20%. Derudover har Fredericia Kommune besluttet at bruge muligheden for at reducere lokaletilskuddet på baggrund af aktivitetstimetallet. Det vil sige, at, hvis foreningens årlige aktivitetstimetal gange lokalesatsen er lavere end foreningens faktiske udgifter, så sker der en reduktion i lokaletilskuddet, jf. nærværende problematik omkring for få aktivitetstimer.
 

Aktivitetstimer x aktivitetstimesatsen > netto driftsudgifter = fuldt lokaletilskud

Aktivitetstimer x aktivitetstimesatsen < netto driftsudgifter = reduktion i lokaletilskud

 

Opgørelsen for 2022 viser, at 14 ud af de 39 færdigbehandlede ansøgninger om lokaletilskud fik brug for dispensationen, svarende til ca. 36%. Derudover er der to ansøgninger, der ikke er færdigbehandlet endnu. Dispensationen har pt. betydet en merudgift på 235.542 kr. til lokaletilskud, dækket indenfor rammen til lokaletilskud (se bilag 1-4).


Der er ikke noget entydigt mønster i, hvilken type foreninger der bliver påvirket, fordi der er mange forskellige faktorer, der kan have betydning i beregningen af lokaletilskud. Alderssammensætningen blandt medlemmerne, antal ledere og trænere, de faktiske udgifter, antal planlagte aktiviteter m.v. De foreninger der blev ramt af for få aktivitetstimer i forhold til deres driftsudgifter i 2022 var en kampsportsforening, en kulturforening, to ungeklubber, to rideklubber og seks spejdergrupper. Sidstnævnte er den mest markante tendens, selvom de resterende fire spejdergrupper ikke blev reduceret.


Opgørelsen for 2022 samt overordnede økonomiske perspektiver for 2023 indikerer, at det også kan blive en udfordring for nogle foreninger, at få gennemført nok aktiviteter i 2023 til, at de kan opnå fuldt lokaletilskud.


Foreningerne bestemmer selv deres aktivitetsniveau, men nogle foreninger har ikke så mange medlemmer, hvilket ofte betyder færre aktivitetstimer end i større foreninger. Dertil kommer, at der i nogle foreninger er en kultur for, at man mødes en gang om ugen, mens der i andre foreninger er tradition for aktiviteter flere dage om uge eller hver dag, bl.a. inden for ridesporten. Dette giver langt flere aktivitetstimer.


I 2023 er der også en risiko for, at foreningerne bliver presset, fordi fremskrivningen af Kulturministeriets sats for aktivitetstimer ikke forventes at stige lige så meget som foreningernes faktiske driftsudgifter til eksempelvis el, varme og vedligeholdelse. Kulturministeriets sats for aktivitetstimer vedr. lokaletilskud blev fremskrevet med 1,7% fra 2021 til 2022, mens den fra 2022 til 2023 er fremskrevet med 2,4%. Foreningernes driftsudgifter steg mere end fremskrivningsprocenten i 2022 og forventes også at kunne stige med mere i 2023 på grund af den høje inflation.

 

Økonomiske konsekvenser

Hvis reglen om reduktion af lokaletilskud på baggrund af for få aktivitetstimer fjernes, forventes der at være en merudgift på omkring 250.000 kr. årligt. Beløbet kan dækkes inden for rammen til lokaletilskud.

 

Vurdering

I forhold til lokaletilskud for 2023 og fremadrettet er der tre scenarier:

  1. Reglen om reduktion af lokaletilskud, hvis en forening har for få aktivitetstimer, fastholdes, og der gives ikke dispensation i 2023.
  2. Reglen om reduktion af lokaletilskud, hvis en forening har for få aktivitetstimer, fastholdes, men der gives dispensation i 2023 på baggrund af den høje inflation.
  3. Reglen om reduktion af lokaletilskud, hvis en forening har for få aktivitetstimer, afskaffes med virkning fra 2023 og frem.

 

Den forventede merudgift ved helt eller delvist at fjerne reglen er omkring 250.000 kr. årligt, med udgangspunkt i 2022 tal. Beløbet forventes at kunne dækkes inden for det samlede lokaletilskudsområde. 

 

Ad. 1.
Hvis reglen fastholdes i 2023 og frem, vil det påvirke de foreninger, der har for få aktivitetstimer, økonomisk. Med afsæt i 2022-tal ville 6 foreninger blive reduceret med mindre end 5.000 kr., 4 foreninger ville blive reduceret med mellem 10.000-20.000 kr. og 4 foreninger ville blive reduceret med mellem 20.000-51.000 kr. (jf. bilag 1). For 8 foreninger vil det altså betyde en væsentlig økonomisk reduktion i lokaletilskud.


Ad. 2.
Ved en dispensation i 2023 holdes hånden under de foreninger, der ellers ville blive trukket i tilskud i 2023. Der vil også være mulighed for at tage stilling til den økonomiske situation i begyndelsen af 2024, for på det tidspunkt at tage stilling til reglen fremadrettet. På det tidspunkt vil der være 2 hele år, at tage afsæt i, i forhold til at drøfte reglen.


Ad. 3.
Ved at fjerne reglen om reduktion af lokaletilskud på baggrund af en forenings for lave aktivitetstimer, understøtter kommunen i højere grad en række frivillige foreninger.


Forvaltningen anbefaler, at dispensationen vedtaget for 2022 forlænges, så der også gives dispensation i 2023. Det vil sige, at lokaletilskuddet i 2023 ikke reduceres på baggrund af for få aktivitetstimer.
 

Forvaltningen anbefaler samtidig, at sagen tages op igen i foråret 2024, da lokaletilskudsopgørelserne for 2022 og 2023 her kan danne grundlag for en afklaring af, om reglen skal fastholdes eller fjernes.


Forvaltningen foreslår derudover, at der sendes en opfordring til foreningerne om, at forsøge at mindske deres udgifter og hæve deres aktivitetsniveau, hvis det er muligt.

 

Indstillinger

Forvaltningen indstiller sagen til drøftelse i Folkeoplysningsrådet med videre anbefaling til Kultur- og Idrætsudvalget, og at der herunder tages stilling til følgende:

 

  1. Om der skal reduceres i lokaletilskud for 2023, hvis en forening har for få aktivitetstimer i forhold til deres netto driftsudgifter.
  2. Om reglen for reduktion i lokaletilskud på baggrund af for få aktivitetstimer skal fastholdes, fjernes eller drøftes igen primo 2024.

 

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 30-03-2023

Folkeoplysningsrådet anbefaler at,

1. Der gives dispensation til foreninger, der i 2023 har for få aktivitetstimer i forhold til at få fuldt lokaletilskud.

2. Reglen om reduktion i lokaletilskud på baggrund af for få aktivitetstimer drøftes igen i 2024.

3. Man i efteråret 2023 begynder at drøfte lokaletilskudsområdet mere generelt.

Punkt 17 Gennemgang af gennemførte tilsynsbesøg marts 2023

Sagsresumé

Gennemgang af gennemførte tilsynsbesøg.

 

 

Sagsbeskrivelse:

De gennemførte tilsynsbesøg hos Fredericia Gymnastikforening d. 16.3.2023 og Tamil Football Club d. 26.3.2023 gennemgås kort på mødet af de rådsmedlemmer, der deltog i besøgene. Tilsynsskemaerne er vedlagt som bilag.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

Ingen.

 

Indstillinger

Kultur- og Idrætschefen indstiller, at de rådsmedlemmer, der har foretaget tilsynsbesøgene, orienterer rådet.

 

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 30-03-2023

Orientering foretaget.

Punkt 18 Mulighed for logo

Sagsresumé

Drøftelse af muligheden for et logo til folkeoplysningsrådet.

 

Sagsbeskrivelse:

Drøftelse af om folkeoplysningsrådet ønsker et logo. Logoet kan bl.a. bruges til at synliggøre rådet og dets arbejde udadtil, bl.a. i forbindelse med kurser, temaarbejde og indsatspuljen.

 

Økonomiske konsekvenser

Midler til en finansiering af et logo, kan tages fra folkeoplysningsrådets ramme til administration og lign.

 

Vurdering

Ingen.

 

Indstillinger

Kultur- og Idrætschefen indstiller sagen til drøftelse.

 

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 30-03-2023

Ib Østergaard og Børge Larsen arbejder videre med et logo.

Punkt 19 Orienterende sager til Folkeoplysningsrådet d. 30.03.2023

Sagsresumé

Gensidig orientering.

 

 

Sagsbeskrivelse:

Gensidig orientering.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

Ingen.

 

Indstillinger

Kultur- og Idrætschefen indstiller til gensidig orientering.

 

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 30-03-2023

Drøftelse af bl.a. idrætsfaciliteter langs Øster Strand og generelt brugen af faciliteter.

Gensidig orientering foretaget.