Helhedsplansudvalget - 20-05-2019

Referat
Dato:
Mandag, 20 maj, 2019 - 17:30
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Torsdag, 16 maj, 2019 - 11:33
Referat publiceret:
Torsdag, 23 maj, 2019 - 20:01

Punkt 9 Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Helhedsplansudvalget den 20-05-2019

Godkendt.

Punkt 10 Dialogmøder med fagudvalg

Sagsresumé

Helhedsplansudvalget besluttede på udvalgsmødet den 14. januar 2019, at de ville have et særligt fokus på fire indsatsområder: Udlejning, uddannelse, beskæftigelse og social. Helhedsplansudvalget ønsker at følge data på de fire indsatsområder, og vil i dialog med relevante fagudvalg i forhold til data, indsatser og målsætninger.

 

Sagsbeskrivelse:

Helhedsplansudvalget besluttede på udvalgsmødet den 14. januar 2019, at de ville have et særligt fokus på fire indsatsområder: udlejning, uddannelse, beskæftigelse og social. Helhedsplansudvalget ønsker at følge data på de fire indsatsområder, og vil i dialog med relevante fagudvalg i forhold til data, indsatser og målsætninger.

 

Nedenfor er der opstillet et forslag til afholdelse af dialogmøder. Første dialogmøde er afholdt samme dato umiddelbart forinden nuværende udvalgsmøde.

 

Tidspunkt

Udvalg

Emne/indhold

20. maj

Social- og Beskæftigelsesudvalget

Indsatsområde: Beskæftigelse/Fleksibel udlejning

  • Fremskudt Beskæftigelsesindsats ud fra et Helhedsplansperspektiv – Sønderparken og Korskærparken som eksempel og drøftelse ift. øvrige boligområder?
  • Data på beskæftigelse på tværs af boligområder
  • Fleksibel udlejning

Afhænger af tidsplanen for udviklingsplanen, der drøftes på ØK den 3. juni 2019.

Helhedsplansudvalget inviteres til fælles opstartsmøde med

  • By- og planudvalget
  • Miljø- & Teknikudvalget

 

  • Udviklingsplan

 

Det skal afklares, hvornår det passer bedst ind ift. dagsorden for de tre nævnte udvalg

 

Helhedsplansudvalget deltager som punkt på udvalgsmøder i hhv.:

  • Børn- og Skoleudvalget
  • Uddannelsesudvalget
  • Kultur-og Idrætsudvalget

Indsatsområde: uddannelse

Drøftelse af:

  • Flere i uddannelse – hvordan? – med fokus på børn i udsatte boligområder (negativ social arv)
  • Hvilken rolle spiller skolen? (forældre-ansvar/engagement i børnenes skole gang)
  • Hvad betyder fritidsaktiviteter for skolegang og retning mod uddannelse?
  • Information om lovgivning ift. 30% reglen på daginstitutionsområdet

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Velfærdsinnovation og Sundhed indstiller,

  1. at Helhedsplansudvalget drøfter forslaget til afholdelse af dialog med øvrige fagudvalg.

Beslutning i Helhedsplansudvalget den 20-05-2019

Formanden tager møderne med udvalgene. Det tilstræbes at nå besøgene i løbet af 2019.

 

Der tages møder med formændene for de andre udvalg forud for deltagelse.

 

Sundhedsudvalget tilføjes rækken af udvalg, der skal besøges.

Punkt 11 Opdateret kommissorium

Sagsresumé

Helhedsplansudvalget skal godkende kommissorium for udvalgets arbejde.

 

Sagsbeskrivelse:

Helhedsplanudvalget vedtog deres kommissorium den 19. juni 2018. På deres udvalgsmøde den 14. januar 2019 evaluerede udvalget deres arbejde i 2018, og kom med input til en opdatering af kommissoriet for deres fremadrettede arbejde. Disse er nu indarbejdet i kommissoriet.

 

Der er et planlagt Helhedsplansudvalgsmøde tilbage i kalenderen i 2019. Det er sat til afholdelse den 7. oktober.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Velfærdsinnovation og Sundhed indstiller, at Helhedsplansudvalget

  1. godkender det opdaterede kommissorium
  2. drøfter udvalgets fremadrettede arbejde i 2019.

Beslutning i Helhedsplansudvalget den 20-05-2019

Der ønskes kvartalsvise møder fremfor de tre møder, der skrevet i kommissoriet.

 

Der indkaldes til et møde i december.

 

Punkt 12 Orientering om dialogmøde angående integration

Sagsresumé

På baggrund af en henvendelse fra Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppe i Fredericia er der nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppe, Kommune og Frivilligcenter. Arbejdsgruppen har planlagt en workshop med det formål at styrke samarbejdet på integrationsområdet.

 

Sagsbeskrivelse:

På baggrund af en henvendelse fra Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppe i Fredericia er der nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppe, Kommune og Frivilligcenter. Arbejdsgruppen er i dialog om at styrke samarbejdet, således at der kommer et overblik over og koordinering mellem indsatserne for flygtninge, familiesammenførte og borgere med anden etnisk baggrund end dansk.

 

Der er således planlagt en workshop d. 31. oktober 2019 kl. 14-17:30. Der er endnu ikke fastlagt et sted for dagen. Temaet for workshoppen er integration fra 0-100 år og borgere i og uden for beskæftigelses- og integrationsrettede forløb.

 

Formålene med workshoppen er:

-          At danne overblik over de frivillige tilbud

-          Øge kendskabet på tværs

-          Skabe dialog om, hvordan vi løfter i fællesskab (på tværs af frivillige, professionelle og kommune)

 

Frem mod sommerferien tager arbejdsgruppen kontakt til andre aktører på området for at høre om deres interesse i at deltage. Andre aktører tæller eksempelvis frivillige sociale foreninger, sportsforeninger, helhedsplanen, uddannelsesinstitutioner og øvrige kommunale aktører. Disse aktører vil ligeledes blive involveret i kvalificering af workshoppen.

Følgende temaer er i spil til workshoppen:

-          Førskole

-          Skole og Uddannelse

-          Familieliv

-          Fritidsliv

-          Arbejdsliv

-          Seniorliv

-          Samliv

 

Temaerne er sammenhængende og i visse tilfælde overlappende. Derfor vil involverede aktører inddrages i at kvalificere temaernes indhold og relevans i forhold til hinanden.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Velfærdsinnovation og Sundhed indstiller, at Helhedsplansudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Helhedsplansudvalget den 20-05-2019

Taget til efterretning med følgende kommentarer:

-          Integrationsinitiativet bliver en del af strategi for udsathed som handlingsnetværk.

-          Formanden vil gerne deltage.

 

 

Punkt 13 Orientering (Lukket)