Klima-, Energi- og Miljøudvalget - 30-05-2023

Referat
Dato:
Tirsdag, 30 maj, 2023 - 14:00
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Torsdag, 25 maj, 2023 - 11:48
Referat publiceret:
Fredag, 2 juni, 2023 - 10:57

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Klima-, Energi- og Miljøudvalget den 30-05-2023

Godkendt.

Punkt 2 Beslutningssag: Klima, Energi og Miljøudvalget - 2. Budgetopfølgning 2023

Sagsresumé

 

 

Den overordnede konklusion på 2. budgetopfølgning 2023, på Klima- Energi- og Miljøudvalget, er, at der forventes overholdelse af udvalgets serviceudgifter samt skattefinansierede anlæg.

Der søges om omplacering af lønmidler fra Naturpark Lillebælt til Økonomi- og Erhvervsudvalget for i alt 0,5 mio. kr. som er beskrevet i sagen.

Det forventes at udvalgets samlede ramme på det brugerfinansierede område vil blive presset. Forvaltningen er i gang med at lave korrigerende handlinger for at overholde budgetrammen.

Der søges om omprioritering af midler på de brugerfinansierede anlæg for i alt 4,1 mio. kr. som er beskrevet i sagen.

 

Sagsbeskrivelse:

 

Udvalgets økonomi gennemgås ved tre årlige politiske budgetopfølgninger. Ved disse budgetopfølgninger fremlægger Direktøren økonomien for de respektive områder.

Efter gennemgang og behandling i fagudvalget skal budgetopfølgningen efterfølgende behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget samt byråd. Budgetopfølgningerne skal sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi, herunder om overholdelse af korrigeret budget, serviceramme og udvalgets anlægsbudget overholdes.

Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes ved tillægsbevillinger, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifter. Hvis fagområdet ser behov for tilretninger af budgettet herudover, skal der anvises finansiering inden for udvalgets ramme.

 

SERVICEUDGIFTER

Tabel 1 nedenfor viser, at det korrigerede budget på serviceudgifter er 3,9 mio. kr. i alt i 2023. Prognosen uden kompenserende handlinger for 2023 er budgetoverholdelse.

Tabel 1: Klima-, Energi og Miljøudvalget

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget, 2. BO 2023

Søges om godkendelse

Korrigeret budget efter godkendelse, 2. BO 2023

Serviceudgifter drift

4,4

4,4

-0,5

3,9

Skattefinansieret anlæg

6,1

9,6

 

9,6

Brugerfinansieret drift

-12,1

-12,1

 

-12,1

Brugerfinansieret anlæg

10,6

24,5

 

24,5

 

Det korrigerede budget 2023 i forhold til forrige budgetopfølgning for 2023

Siden sidste budgetopfølgning er der ændringer til det korrigerede budget som er godkendt. Ændringerne vedrører overførsler fra 2022 på serviceudgifter og anlæg på i alt 17,4 mio. kr.

 

Overordnet overholdelse af budgetrammen

Serviceudgifter

Der søges om omplacering af 0,5 mio. kr. vedrørende Naturpark Lillebælt til Økonomi- og Erhvervsudvalget. Beløbet er lønmidler som vurderes at høre til administrationen og ikke selve projektet.

Det forventes at budgettet for serviceudgifter i 2023 overholdes.

 

Anlæg

Det forventes at budgettet overholdes på anlæg.

 

Brugerfinansierede område

Det brugerfinansierede område er fortsat presset som følge af ændret praksis vedrørende moms.

 

Forvaltningen er i gang med at udarbejde korrigerende handlinger, for at overholde budgetrammen. Der vil blive fuldt op på dette i forbindelse med 3. budgetopfølgning.

 

Brugerfinansierede drift

Det forventes at den brugerfinansierede drift overholder budgettet i 2023. Der er fokus på den ændrede praksis vedrørende moms, som vil påvirke resultatet negativt.

 

Brugerfinansierede anlæg

Det forventes at den brugerfinansierede anlæg overholder budgettet i 2023. Der er fokus på den ændrede praksis vedrørende moms, som vil påvirke resultatet negativt.

Der søges om omprioritering af 0,6 mio. kr. fra affaldsressourceprojektet til tilpasning af EU-deponikrav. Der forventes ikke at skulle bruges midler på affaldsressourceprojektet. Samtidig forventes det at tilpasning af EU-deponikrav bliver dyrere.

Der søges om omprioritering af 1,0 mio. kr. fra undergrundscontainere til genanvendeligt affald til køb af containere. Herefter forventes der at være balance på de to anlæg.

Der søges om omprioritering af 2,5 mio. kr. fra Kompaktor/Dozer til Køb af container for i alt 0,4 mio. kr. samt 2,1 mio. kr. til nyt projekt som ønskes oprettet (Renovering af brønde).

Der forventes at være et merforbrug, på anlægget for etablering af omlastestation. Der vil blive fulgt op dette projekt ved 3. budgetopfølgning, da det stadig er uklart hvor stort merforbruget forventes at være.

 

Økonomiske konsekvenser

 

Se sagsbeskrivelse.

 

Vurdering

 

Se sagsbeskrivelse.

 

Indstillinger

 

Forvaltningen indstiller:

  1. At 2. budgetopfølgning 2023 godkendes og fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet.
  2. At omplaceringerne godkendes for budget 2023 samt i overslagsårene.
  3. At omprioriteringerne på anlæg godkendes for budget 2023.
  4. At projektet Renovering af brønde oprettes og bevillingen som omprioriteres fra Kompaktor/Dozer godkendes.
  5. Status på budgettets indsatsområder vil blive præsenteret på mødet.

Beslutning i Klima-, Energi- og Miljøudvalget den 30-05-2023

Indstillinger godkendt.

Punkt 3 Orienteringssag: Budget 2024-2027 på Klima-, Energi og Miljøudvalgets område - statusdrøftelse

Sagsresumé

Som led i budgetproceduren for budget 2024-2027, der blev besluttet i Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet d. 20. februar 2023, orienteres fagudvalgene om det tekniske budget på juni møderne.

 

Sagsbeskrivelse:

I henhold til budgetproceduren for budget 2024–2027 drøfter administrationen på møderne i juni status på budgetlægningen med fagudvalgene ud fra de vedtagne tekniske budgetrammer godkendt på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde d. 12. april 2023.

De tekniske budgetrammer for udvalget er vedlagt som bilag.

 

Drøftelserne har til formål at holde fagudvalgene opdaterede på den økonomiske status på eget område og samtidig at give mulighed for at komme med inputs til de forslag, der skal udarbejdes som en del af budgetmaterialet.

 

Den aktuelle status i forhold til det tekniske budget samt emner til drøftelse præsenteres på mødet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Forvaltningen indstiller til Klima-, Energi og Miljøudvalget, at:

  1. Udvalget drøfter den aktuelle status på budgetlægningen for 2024-2027 på Klima-, Energi og Miljøudvalgets område.

Beslutning i Klima-, Energi- og Miljøudvalget den 30-05-2023

Drøftet.

Punkt 4 Drøftelsessag: Opfølgning på handlemuligheder ifm. sikring af rent drikkevand fra møde d. 16/1

Sagsresumé

På møde den 16. januar 2023 i Klima-, Energi- og Miljøudvalget præsenterede Natur og Miljø et overblik over handlemuligheder ifm. sikring af rent drikkevand. Udvalget ønskede at få konkrete bud på arealer/projekter, hvor grundvandet kunne sikres bedre, herunder om der var kommunale arealer med oplagte muligheder for grundvands-/naturprojekter fx skovrejsning. Udvalget ønskede også et bud på, hvad de enkelte muligheder for sikring af rent drikkevand ville koste at gennemføre.

 

Sagsbeskrivelse:

Det gør vi i dag (blev gennemgået på mødet den 16. januar) – lovpligtige opgaver

-          Kommuneplanlægning – krav til grundvandsbeskyttelse indtænkes i kommuneplanlægning i form af grundvandsredegørelsen

-          Beskyttelse af drikkevandsboringer til almene vandforsyninger (BNBO)

-          Indsatsplaner – beskriver, hvad der konkret skal gøres for at beskytte grundvandet i et indsatsområde

-          Sløjfning af ubenyttede boringer og brønde (øget fokus)

-          Vandforsyningsplan

-          Tilsyn med vandværkerne og kontrol med drikkevandet

-          Indsats mod jordforurening

-          Der indtænkes grundvandsbeskyttelse ifm. andre projekter/planer i kommunen

Hvad kan vi gøre udover det, og hvad vil det koste i kr. og ressourcer

-          Der undersøges, om der kan laves grundvandsbeskyttelse i form af skov-/naturprojekter på andre af kommunens arealer, som i dag ikke er administreret af Natur og Miljø

-          Opkøb af arealer til ”grundvandsparker” (penge til opkøb af arealer)

-          Muligheder for dyrkningsaftaler om pesticidfri drift – frivillige aftaler mellem vandværker og landbrug kan undersøges – (100 timer)

-          Undersøge muligheder for kommunal medfinansiering til privat skovrejsning, som i forvejen er delvist finansieret af fonde. Det gør det mere fordelagtigt at omlægge landbrugsjord til skovejendom.

-          Sløjfning af overflødige brandhaner – risiko for forurening på ledningsnettet. Forslag om at der oprettes en pulje på 1 mio. pr. år i en årrække, så brandhanerne kan fjernes i takt med nye vejprojekter

-          Kampagner målrettet fx skolerne (børn), borgerne, grundejerforeninger, virksomheder og landbrug – du bor ovenpå dit drikkevand (kampagnemateriale, annoncer m.v.  50.000 + 200 timer)

-          Kampagne til Vandets dag i samarbejde med vandværker (20.000 kr. annoncer, markedsføring om materialer + 100 timer)

 

Følgende muligheder inden for kommunale arealer er undersøgt inden mødet:

-          Fredericia Kommune har allerede rejst skov på de kommunale arealer, som administreres af Natur og Miljø, og som ligger inden for områder med drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsopland mv.  Ift. yderligere skovrejsning er det primært arealer, der mangler. Der findes mange forskellige støttemuligheder, hvis der ønskes at rejse skov.

-          Det er undersøgt, om der kunne søges midler til omdannelse af lavbundsjorde, men alle lavbundsjorde inden for områder med værdifuldt grundvand i Fredericia Kommune er i forvejen beskyttede, da de er udpeget som lysåben natur som §3-områder.

 

Kort over Det grønne Danmarkskort, områder med drikkevandsinteresser (OSD og OD) samt kommunale arealer er vedhæftet som bilag 1. De udførte skovrejsninger inden for OSD i de seneste 15 år er vedhæftet som bilag 2.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt udvalget ønsker, at igangsætte nye indsatser (udover den lovpligtige indsats) i forhold til grundvandbeskyttelse skal der afsættes ressourcer til det. I sagsfremstillingen har Natur og Miljø givet et bud på, hvad de enkelte indsatser vil kræve af ressourcer.  

Vurdering

Det er Natur og Miljøs vurdering, at de oplistede forslag vil skabe mere fokus på beskyttelsen af vores drikkevand og at det vil betyde en bedre beskyttelse af vores grundvand.  

Indstillinger

Forvaltningen indstiller, at Klima, - Energi- og Miljø udvalget drøfter de forslåede indsatser.

Beslutning i Klima-, Energi- og Miljøudvalget den 30-05-2023

Drøftet.

Punkt 5 Drøftelsessag: Vandforsyningsplan – målsætninger for vandforsyningen i Fredericia Kommune

Sagsresumé

Natur og miljø fremlægger status for kommunens arbejde med en revision af kommunens vandforsyningsplan. På mødet lægges der op til en drøftelse af kommunens målsætninger for vandforsyningsplanen.

Sagsbeskrivelse:

På Klima-, Energi- og Miljøudvalgsmøde den 5. december 2022 godkendte udvalget at igangsætte revision af Fredericia Kommunes Vandforsyningsplan 2010-2021. I vandforsyningsplanen skal der fastlægges målsætninger for, hvordan vandforsyningen skal udvikle sig. Disse målsætninger er grundlaget for, hvordan Fredericia Kommune forvalter indenfor vandforsyningsområdet. På udvalgsmødet vil Natur og Miljø fremlægge forslag til målsætninger for vandforsyningsplanen samt give mulighed for politikkernes drøftelse heraf. Målsætningerne er vedhæftet i bilag 1. Herefter vil der være en kort gennemgang af den videres proces for udarbejdelsen af vandforsyningsplanen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Indstillinger

Forvaltningen indstiller, at Klima-, Energi- og Miljøudvalget drøfter oplæg fra forvaltningen vedr. målsætninger for vandforsyningen i Fredericia.

Beslutning i Klima-, Energi- og Miljøudvalget den 30-05-2023

Drøftet.

Punkt 6 Drøftelsessag: Revision af Naturplan Fredericia - Vandløbene og udtagningsområder

Sagsresumé

Naturplan Fredericia skal revideres og i den indledende proces får Klima-, Energi- og Miljøudvalget udvalgte temaer til drøftelse. Denne sag handler om vandløbene og udtagningsområder, herunder vådområder mm.

 

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med Klima-, Energi- og Miljøudvalgets ønske om at revidere Naturplan Fredericia forelægges udvalget status for vandløbene og udtagningsområder. Fokus er at drøfte hvilke indsatser der umiddelbart bør prioriteres med udgangspunkt i tilstanden og mulighederne – og dette vil blive gennemgået på mødet.

 

Overordnet set gælder følgende:

Vandløbene

Indsatserne i vandløbene har i vid udstrækning ophæng i Vandområdeplanerne. Der er primært tale om vandløbsrestaurering – såsom genslyngning af vandløb, hævning af vandløbsbunden og udlægning af gydegrus, sten og dødt træ – med det formål at skabe gode livsbetingelser for fisk, smådyr og planter. I Fredericia Kommune har vi i de senere år blandt andet lavet vandløbsrestaurering i Gammelby Mølleå og Øsdal Bæk – og i den kommende planperiode er der indsatser i seks vandløb. Indsatserne er fuldt finansierede af staten/EU.

 

Fredericia Kommune arbejder ligeledes løbende på at øge naturkvaliteten, at øge de rekreative værdier og at klimasikre de mindre ikke-målsatte vandløb – blandt andet ved at åbne rørlagte vandløb i boligområder.

 

Som vandløbsmyndighed arbejder Fredericia Kommune også for at beskytte kommunens vandløb mod erosion og oversvømmelse i forbindelse med udledning af overfladevand. Det er med udgangspunkt i robusthedsanalyser fra 2021.

 

Forslag til indsatser i Naturplan Fredericia:

  • at vi forsat prioriterer vandløbsindsatserne i Vandområdeplanerne
  • at vi forsat arbejder for at forbedre tilstanden i de vandløb, som ikke er prioriteret i vandområdeplanerne
  • at mindske påvirkningen af vandløbene i forbindelse med udledningstilladelser med udgangspunkt i håndhævelse af robusthedsanalyserne
  • at fremtidssikre og forbedre vandløbskvaliteten ved at opdatere udpegningen af beskyttede vandløb i henhold til naturbeskyttelseslovens §3, og
  • at arbejde for rekreative oplevelser langs/på vandløbene når muligt

 

Udtagning

Der er stor lokal og national bevågenhed omkring den dårlige tilstand i vores kystnære havområder. En af de helt store presfaktorer er udledninger af næringsstoffer fra land. Fredericia Kommune arbejder i regi af Vandområdeplanerne på at reducere udledninger af næringsstoffer fra land til søer og kystvande ved at etablere store og små vådområder. Grundet kommunens topografi er der primært potentiale for etablering af mindre vådområder på 5-20 ha. Pt. arbejder vi med et enkelt projekt ved Pjedsted. Vådområdeindsatsen er fuldt finansieret af EU.

 

Klima-Lavbundsprojekter er en national ordning med det formål at vådlægge/stoppe dyrkning af kulstofrige lavbundsjorder for at reducere landbrugets drivhusgasudledning. Andelen af kulstofrige lavbundjorder, som dyrkes intensivt, er begrænsede i kommunen, men vi arbejder alligevel pt. med to mindre projekter i Vindmøllebæk og ved Spang Å. Klima-Lavbundsordningen er fuldt finansieret af staten.

 

I forbindelse med udtagningsindsatsen er der et stort potentiale for synergier i forhold til at skabe ny natur, spredningskorridorer, rekreative stier mv., men det fordrer, at vådområderne placeres, hvor de ikke ødelægger kvalitetsnatur eller fastholder potentiel god natur i en dårlig tilstand.

 

Forslag til indsatser i Naturplan Fredericia er derfor at prioritere udtagningsindsatsen med et særligt fokus på synergier i forhold til biodiversitet og rekreative muligheder.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at der er behov for indsatser til sikring og fremme af kommunens vandløb. Der er stadig forbedringsmuligheder i mange vandløb. I forhold udtagning er det primært årsagerne til den dårlige tilstand i vores kystnære havområde og Rands Fjord, der bør prioriteres. På mødet vil temaerne bliver udfoldet og nuanceret med fokus på status, mål og muligheder.

Indstillinger

Forvaltningen indstiller,

  1. at sagen drøftes.

Beslutning i Klima-, Energi- og Miljøudvalget den 30-05-2023

Drøftet.

Punkt 7 Beslutningssag: Udkast til Strategi for Bæredygtig Udvikling 2024-27

Sagsresumé

Byrådet besluttede den 21. december 2022 at igangsætte proces for Fredericia Kommunes strategi for bæredygtig udvikling jf. Planloven, en proces med involvering af alle fagudvalg.

Forvaltningen præsenterer på mødet udkast til strategi for bæredygtig udvikling (2024-27) til drøftelse. Udkastet er baseret på Planlovens krav, FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling og Vision2033.

Udvalgets eventuelle bemærkninger hertil efterspørges, inden udkast til ny strategi sendes i offentlig høring i efteråret 2023.

Desuden gøres status for det hidtidige arbejde med implementering af Fredericia for Verdensmålene, den nugældende strategi for bæredygtig udvikling (2020-2023), idet der på mødet præsenteres en række udvalgte eksempler på indsatser, projekter og lignende vedtagne og gennemførte tiltag.

 

Sagsbeskrivelse:

Efter Planlovens § 33 a skal Byrådet inden udgangen af første halvdel af byrådsperioden vedtage og offentliggøre sin strategi for bæredygtig udvikling. Strategien skal efter planlovens bestemmelser redegøre for, hvordan kommunen arbejder helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet.

Strategien skal indeholde byrådets politiske målsætninger for arbejde indenfor følgende indsatsområder:

-          Mindskelse af miljøbelastningen,

-          Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse, 

-          Fremme af biologisk mangfoldighed,

-          Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale arbejde med bæredygtighed, og

-          Fremme af samspil mellem beslutninger vedr. 

  • Miljømæssige
  • Trafikale
  • Erhvervsmæssige
  • Sociale
  • Sundhedsmæssige
  • Uddannelsesmæssige
  • Kulturelle og 
  • Økonomiske forhold 

Ansvaret for udarbejdelsen af strategien er i Fredericia Kommune formelt placeret hos Klima-, Energi- og Miljøudvalget, der har inviteret de øvrige fagudvalg til at medvirke i udarbejdelsen af strategien og bidrage til den bæredygtige udvikling i kommunen (indenfor fagudvalgets område og generelt). Strategien udarbejdes således på tværs af fagområder og med involvering af relevante eksterne parter. Som besluttet på byrådsmødet den 21. december 2022 udarbejdes strategien med inspiration fra FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Desuden er der arbejdet med at integrere Vision2033 i strategien. 

 

På mødet drøftes udkast til strategi for bæredygtig udvikling med særligt fokus på nye mål og indsatser indenfor de emner, som fagudvalget primært beskæftiger sig med. 

Verdensmålene: 

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget i 2015, har til hensigt at forandre verden i en social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig og mere retfærdig retning. Der er 17 Verdensmål og 169 delmål. 

De centrale principper i målene er menneskerettigheder, ansvarlighed, ligestilling og lighed, udryddelse af fattigdom, beskyttelse af kloden og hensyn til de tre dimensioner af bæredygtig udvikling: Sociale, miljømæssige og økonomiske forhold. 

Verdensmålene gælder for alle lande, både rige og fattige, med højde for landenes forskelligheder. De store udfordringer, verden står overfor i dag, som bl.a. social, økonomisk og politisk marginalisering, stigende ungdomsarbejdsløshed, ulighed, fattigdom, fødevareusikkerhed, mangel på, eller ulige adgang til grundlæggende naturressourcer, miljøforurening, klimaforandringer og ikke-lydhøre regeringer – de er alle nationale udfordringer med store regionale og globale konsekvenser, som er nødvendige at løse i fællesskab. Vi bidrager lokalt til at skabe forandringer globalt.

Verdensmålene er ikke juridisk bindende, men de leverer en forståelsesramme og et fælles sprog for at understøtte bæredygtig udvikling til gavn for klodens tilstand og hele verdens befolkning, såvel som bæredygtig udvikling lokalt. Danmark har sammen med FN’s øvrige medlemslande forpligtet sig til at opfylde alle målene.

Proces og tidsplan

-          Maj, juni 2023: Involvering af fagudvalgene (politisk høring), præsentation af udkast til strategi til drøftelse;
19. juni: Byrådet behandler udkast og træffer beslutning om offentlig høring.

-          August, september: Tilretning, opsætning og klargøring til offentlig høring.

-          September 2023: Skriftlig offentlig høring, hvor bl.a. relevante råd, nævn og samarbejdspartnere høres.

-          Oktober 2023: Behandling af høringssvar og eventuel tilpasning.

-          November, december 2023: Politisk behandling/godkendelse ved Klima- Energi- og Miljøudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Byrådet.

-          December 2023: Offentliggørelse af strategien og orientering af Erhvervsministeren.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Det vil kræve politisk prioritering at implementere strategien i 2024-27.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at det foreliggende udkast lever op til kravene i Planloven og ambitionsniveauet i Vision2033.

Kataloget med eksempler på implementering af Fredericia for Verdensmålene vurderes at give et repræsentativt indblik i arbejdet og indsatserne – planlagte, såvel som igangsatte og gennemførte.

Indstillinger

Forvaltningen indstiller, at Klima-, Energi- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg, Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Senior- og Socialudvalget, Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Unge- og Uddannelsesudvalget, Bosætnings- og Turismeudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget

  1. Tager status for implementering af Fredericia for Verdensmålene 2020-2023 til efterretning.
  2. Drøfter udkast til Strategi for bæredygtig udvikling 2024-27 og bemyndiger forvaltningen til at foretage eventuelle rettelser på baggrund heraf.
  3. Anbefaler, at Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler byrådet at sende udkast til Strategi for bæredygtig udvikling i offentlig høring.

 

Beslutning i Teknisk Udvalg den 30-05-2023

1) Taget til efterretning 

2) Godkendt 

3) Anbefales

 

Beslutning i Klima-, Energi- og Miljøudvalget den 30-05-2023

1) Taget til efterretning 

2) Godkendt 

3) Anbefales

Punkt 8 Orienteringssag: Status for Varmeplan 2022 pr. maj 2023

Sagsresumé

Byrådet vedtog den 21. december 2022 ny Varmeplan 2022 for Fredericia Kommune.

Udvalget orienteres om status for realiseringen af varmeplanen.

 

Sagsbeskrivelse:

Varmeplan 2022 blev udarbejdet i efteråret 2022 og vedtaget af Byrådet den 21. december 2022. Hovedformålet med varmeplanen var at undersøge mulighederne for at konvertere gasforsynede områder til fjernvarme, alternativt individuelle varmeløsninger. Varmeplan 2022 forholder sig således primært til erhvervsområder, som er udlagt til gasforsyning. Varmeplanen blev udarbejdet i samarbejde med varmeselskaberne og brugerne, der også er vigtige parter i forhold til planens implementering.

 

Natur og Miljø gennemgår på mødet status for arbejdet med de enkelte områder i varmeplanen.

 

I store træk forløber arbejdet med implementeringen af Varmeplan2022 planmæssigt, dog med forbehold for, dels at der spores en vigende interesse for konvertering efter at gaspriserne er faldet igen, dels at det kan vise sig vanskeligt at tilvejebringe materiel og arbejdskraft/entreprenører til den fysiske realisering, ligesom økonomien for fjernvarmeprojekterne kan påvirkes af øgede udgifter og tømte tilskudspuljer: [Puljen for statslige tilskud til fjernvarmeudrulning er tømt for 2023. Det er uvist, om der tilføres flere midler. TREFOR Varme udarbejder de planlagte projektforslag, uanset at puljen er tom. Projekterne kan så først realiseres, når der er midler i puljen igen].

 

Varmeplan2022 understøtter Klimaplan2020, idet CO2-udledningen vil blive reduceret, efterhånden som brugen af gas til rum- og procesvarme i industrien udfases til fordel for fjernvarme, hvor det er muligt, og hvor det efterspørges.

Økonomiske konsekvenser

Ikke relevant

Vurdering

Natur og Miljø vurderer at Varmeplan2022 virker efter hensigten og at der fortsat er tilslutning til planen blandt varmeselskaber og brugere. Det tværgående samarbejde og videndeling kommunen og forsyningsselskaberne imellem er styrket gennem etableringen af KoordinationsForum FredericiaKommune.

Indstillinger

Forvaltningen indstiller at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Klima-, Energi- og Miljøudvalget den 30-05-2023

Udsat til et senere udvalgsmøde – dvs. punktet blev IKKE gennemgået.

Punkt 9 Beslutningssag: Igangsætning af administrationsgrundlag/kyststrategi for kystbeskyttelse

Sagsresumé

Afvejningen mellem kystbeskyttelse og bevaring af kystlandskabet samt –naturen er et emne i revideringen af Naturplan Fredericia. I den forbindelse foreslår forvaltningen at igangsætte udarbejdelsen af en administrationspraksis for kystbeskyttelse samt vurdering af behov og fordele ved en eventuel kyststrategi.

 

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med revideringen af Naturplan Fredericia drøftede Klima-, Energi- og Miljøudvalget bl.a. status og målsætninger for kysterne og herunder potentialet ved et administrationsgrundlag for kystbeskyttelse og en kyststrategi i Fredericia Kommune.

 

Efter en ændring af kystbeskyttelsesloven i 2018 blev myndighedsansvaret vedrørende kystbeskyttelsessager flyttet fra Kystdirektoratet til kommunerne. Antallet af ansøgninger om tilladelse til kystbeskyttelse i Fredericia Kommune efter 2018 har været relativt begrænset, men der er jævnligt henvendelser fra grundejere som ønsker vejledning herom. Det er primært enkelte grundejere eller grundejerforeninger, som henvender sig til kommunen for at høre nærmere om mulighederne for kystbeskyttelse. Det vil oftest være mest optimalt at lave kystbeskyttelse for en længere strækning i fællesprojekter, hvor flere grundejere går sammen. Kommunen har også mulighed for at igangsætte kystbeskyttelsesinitiativer og deltage i beslutningsprocessen igennem såkaldte kommunale fællesprojekter.

 

Fremtidige havvandsstigninger og hyppigere stormhændelser øger risikoen for erosion og oversvømmelser langs kysten, hvilket alt andet lige også vil øge behovet for kystbeskyttelse. Kystdirektoratet har udviklet landsdækkende planlægningsværktøjer (Kystatlas, Kystplanlægger mv.) og vejledninger, som borgere og forvaltning kan bruge til at screening af nuværende og fremtidig erosions- og oversvømmelsesrisiko på en given kyststrækning og med evt. forslag til kystsikring. En ansøgning om kystbeskyttelse skal bero på rådgivervurdering og opfylde krav i kystbeskyttelsesloven. I nabokommunerne har man også et administrationsgrundlag, som både har været gavnligt for borgere og forvaltning.

 

Et administrationsgrundlag indeholder både generelle retningslinjer, vejledning og praksis for behandling af ansøgninger om tilladelse til kystbeskyttelse og håndhævelse af ulovligt etableret kystbeskyttelse. Administrationsgrundlaget er et konstruktivt værktøj, hvor der typisk fremgår detaljerede krav til ansøgningsmaterialet og proceduren for sagsbehandling.

 

Et administrationsgrundlag for kystbeskyttelse vil sikre ensartet og effektiv sagsbehandling samt give kommunen mulighed for at fastsætte principper i overensstemmelse med kystbeskyttelsesloven. Jf. kystbeskyttelsesloven skal en række hensyn afvejes (behov, kystadgang, natur mv.), hvor kommunen igennem et administrationsgrundlag kan tydeliggøre bestemte prioriteringer. Eksempelvis kan der fastsættes vejledende prioriteringer af materialevalg, typer af kystsikring, nabohensyn og/eller natur- og landskabsværdier. Hertil kan kommunale fællesprojekter fremmes gennem fortrinsret over enkeltansøgninger.

 

En kyststrategi bygger på en række kysttekniske analyser af alle kommunens kyststrækninger, og samt forslag til kystsikring. En kyststrategi kan derfor ses som en mere detaljeret udgave at Kystdirektoratets planlægningsværktøjer, hvor en rådgiver gennemgår de lokale forhold på de enkelte kyststrækninger og beregner forudsigelser for erosionen og oversvømmelse. Derved identificeres udsatte områder på et mere detaljeret niveau samt konkrete forslag til kystbeskyttelse heraf. Kyststrategien kan både bruges af borgere til at vurderes deres lokale forhold, og forvaltningen kan bruge kyststrategien til at træffe afgørelser. Derudover kan en kyststrategi danne grundlag for kommunale fællesprojekter.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at der er behov for undersøge det nuværende og forventede fremtidige behov for kystbeskyttelse i forhold til natur- og landskabsmæssige værdier langs kystlinjen i Fredericia Kommune. Herunder vil det være gunstigt at udarbejde en administrationspraksis for kystbeskyttelsessager.

 

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at det bør undersøges nærmere, om en kyststrategi vil gavne kystudviklingen i Fredericia Kommune opvejet over for omkostningerne til rådgiver.

Indstillinger

Forvaltningen indstiller:

-          at igangsætte udarbejdelsen af et administrationsgrundlag for kystbeskyttelsessager i Fredericia Kommune

-          at undersøge behovet og potentialet ved en kyststrategi i Fredericia Kommune

Beslutning i Klima-, Energi- og Miljøudvalget den 30-05-2023

Indstillinger godkendt som indstillet.

Punkt 10 Beslutningssag: Endelig vedtagelse af regulativ for støjforhold ved udendørs musikarrangementer

Sagsresumé

Forslag til regulativ for støjforhold ved udendørs musikarrangementer har været i offentlig høring, og er klar til endelig vedtagelse.

 

Sagsbeskrivelse:

Natur og Miljø har udarbejdet et regulativ for støjforhold ved udendørs musikarrangementer. Regulativet gælder for afholdelse af udendørs musikarrangementer og brug af lydanlæg på kommunale pladser og arealer i Fredericia Kommune. 

 

Baggrunden for udarbejdelse af et regulativ er en generel stigning og interesse for at holde udendørs musikarrangementer i kommunen. Der er derfor behov for, at fastsætte generelle retningslinjer for afholdelse af udendørs musikarrangementer på en måde, der tilgodeser både naboer og kulturlivet. Regulativet fastsætter og tydeliggør generelle og ensartede retningslinjer for afholdelse af forskellige musikarrangementer, og særlige retningslinjer for udvalgte arrangementsområder.

 

Regulativet har været i offentlig høring fra den 19. april 2023 - 17. maj 2023. I den offentlige høring har 12 borgere fra området omkring Øster Voldgade indgivet bemærkninger til regulativet. Bemærkningerne er vedlagt som bilag.

 

Natur & Miljøs vurdering af de indkomne bemærkninger fremgår af hvidbogen, vedlagt som bilag. På baggrund af høringsbidragene har Natur & Miljø ændret bilag 1 i regulativet. For Bülows Kaserne ændres antal timer med musik per dag fra 5 timer til 4 timer.

For Cirkelbroen ændres antal dage med koncerter per år fra 10 dage til 8 dage, og sluttid ændres fra kl. 24.00 fredag/lørdag til kl. 23.00 fredag/lørdag.

 

Ikrafttrædelsen af regulativet er fastsat til at gælde efter Byrådets vedtagelse.

 

Såfremt regulativet vedtages af Byrådet, kan regulativet efterfølgende kun ændres ved en byrådsbeslutning.  

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

 Vækst, Teknik og Klima vurderer, at regulativet vil medvirke til at tydeliggøre retningslinjer for afholdelse af udendørs musikarrangementer, både for borgere og arrangører.

Der vedlægges et bilag med hvidbog, som sammenfatter Natur & Miljøs vurdering af de indkomne høringsbidrag.

Indstillinger

Forvaltningen indstiller, at Klima-, Energi- og Miljøudvalget anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet, at forslag til regulativ godkendes.

Beslutning i Klima-, Energi- og Miljøudvalget den 30-05-2023

Anbefales.

Bilag blev udleveret på udvalgsmødet med høringssvar nr. 13 (som var kommet i uønsket post).

Punkt 11 Orientering (Lukket)

Punkt 12 Drøftelsessag: interview af de stående udvalg

Sagsresumé

Som led i §17, stk. 4-udvalget til evaluering af udvalgsstrukturens arbejde gennemføres

fokusgruppeinterviews med hvert enkelt fagudvalg på deres ordinære møder i maj og juni.

Der afsættes en time til interviewet på mødet.

 

Sagsbeskrivelse:

Som led i §17, stk. 4-udvalget til evaluering af udvalgsstrukturens arbejde gennemføres

fokusgruppeinterviews med hvert enkelt fagudvalg på deres ordinære møder i maj og juni.

Der afsættes en time til møderne. Der er udarbejdet en spørgeramme af §17, stk. 4-udvalget til evaluering af udvalgsstrukturen, der vil danne grundlag for fokusgruppeinterviewet. 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Indstillinger

Forvaltningen indstiller, at

-          Fagudvalgene med udgangspunkt i spørgerammen, drøfter spørgsmålene og deltager i fokusgruppeinterviewet

 

Beslutning i Teknisk Udvalg den 30-05-2023

Drøftet.

Beslutning i Klima-, Energi- og Miljøudvalget den 30-05-2023

Drøftet.

Punkt 13 Underskriftsside

Sagsresumé

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

Sagsbeskrivelse:

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på Godkend i First Agenda.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller