Kultur- og Idrætsudvalget - 26-08-2021

Referat
Dato:
Torsdag, 26 august, 2021 - 15:30
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Tirsdag, 24 august, 2021 - 11:30
Referat publiceret:
Fredag, 3 september, 2021 - 09:48

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé

 

 

Sagsbeskrivelse:

 

Indstillinger

Indstilles til godkendelse.

 

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 26-08-2021

Godkendt.

Punkt 2 Fællesmøde mellem Folkeoplysningsrådet og Kultur- og Idrætsudvalget

Sagsresumé

Folkeoplysningsrådet og Kultur- og Idrætsudvalget har et årligt møde, hvor man drøfter vilkår og forhold omkring det folkeoplysende område.

 

Sagsbeskrivelse:

Folkeoplysningsrådet og Kultur- og Idrætsudvalget har et årligt møde, hvor man drøfter vilkår og forhold omkring det folkeoplysende område. Der er afsat en time til mødet. Folkeoplysningsrådet har udformet følgende dagsorden:

  1. Kort status Fredericia Ordningen – sidste år med kompensationsordning
  2. Evaluering af Folkeoplysningsrådets form og indhold – input fra det nuværende folkeoplysningsråd vedr. ønsker til ændringer til det næste råd der skal nedsættes efter kommunalvalget
  3. Lokaletilskud – gennemgang af 25 års reglen og dens betydning for foreninger der modtager lokaletilskud, herunder hvad det vil koste at fjerne den.
  4. Forhold for foreninger i FIC
  1. Gebyret for idrætshaller, skolehaller og gymnastiksale (på baggrund af henvendelse fra tre foreninger i FIC)
  2. Samarbejde og relationer mellem foreningerne og FIC, samt hvem der udbyder hvilke aktiviteter
  1. Eventuelt 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Idræt og Kultur & Turisme indstiller mødets dagsordenspunkter til orientering og drøftelse.

 

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 26-08-2021

Punkterne blev henholdsvis orienteret om og drøftet med henblik på det videre arbejde med emnerne.

Punkt 3 2. budgetopfølgning 2021 - Kultur- og Idrætsudvalget

Sagsresumé

2. budgetopfølgning viser en overskridelse af det korrigerede budget på Kultur- og Idrætsudvalgets område for samlet set 1,511 mio. kr. Der forventes et mindreforbrug på serviceudgifter på -0,102 mio. kr. (tabel 1), som vedrører omplacering af Lær at tackle fra Kultur- og Idrætsudvalget til Økonomiudvalget.

 

Hertil kommer et forventet merforbrug vedrørende COVID-19 relaterede udgifter på 4,212 mio. kr., der primært vedrører manglende indtægter hos Fredericia Idrætscenter.

 

Vedrørende anlæg forventes der et mindreforbrug på -2,600 mio. kr. ved 2. budgetopfølgning, jf. tabel 1. Dette vedrører renovering af kanoner på volden, der først forventes færdig i 2022 – og som derfor også først kan afregnes på dette tidspunkt.

 

 

Sagsbeskrivelse:

Udvalgets økonomi gennemgås ved tre årlige politiske budgetopfølgninger. Ved disse budgetopfølgninger fremlægger direktøren økonomien for de respektive områder.

 

Efter gennemgang og behandling i fagudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i byrådet. Budgetopfølgningerne skal sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi, herunder om overholdelse af korrigeret budget, serviceramme, og udvalgets anlægsbudget overholdes.

 

Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. Hvis koncernområdet ser behov for tilretninger af budgettet herudover, skal disse kunne finansieres inden for udvalgets egen ramme.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Nedenstående tabel viser udvalgets andel af kommunens samlede økonomi udtrykt ved det vedtagne og det korrigerede budget samt det forventede regnskab ved 2. budgetopfølgning før evt. godkendelse af tillægsbevillinger, som er indstillet i denne budgetopfølgning.

 

Tabel 1

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse

Kultur- og Idrætsudvalget

103,421

154,448

155,959

1,511

Serviceudgifter, ordinær drift

88,420

92,529

92,428

-0,102

COVID-19-udgifter

-0,405

-0,405

3,807

4,212

Skattefinansieret anlæg

15,406

62,324

59,724

-2,600

 

 

Forskellen på vedtaget og korrigeret budget på serviceudgifterne udgør ved 2. budgetopfølgning 4,109 mio. kr., som primært omhandler overførsel af spar/lån fra tidligere regnskabsår for 2,923 mio. kr. Hertil kommer der justeringer vedr. Musicalakademiet, tilskuddet til Erritsø Idrætscenter samt afledt drift sfa. anlægsprogrammet for 2020 for i alt 1,186 mio. kr.

 

Justeringer af udvalgets korrigerede budget ved 2. budgetopfølgning

I forbindelse med 2. budgetopfølgning indstilles til tekniske justeringer for i alt -0,102 mio. kr.

Dette vedrører omplacering af budgettet til Lær at tackle på 0,102 mio. kr. fra Kultur- og Idrætsudvalget til Økonomiudvalget, da samarbejdsaftaler skal placeres samlet her.

 

Hvis Byrådet godkender ovenstående justering til 2. budgetopfølgning på mødet den 6. september 2021 vil udvalgets økonomi efterfølgende se således ud:

 

Tabel 2

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse

Kultur- og Idrætsudvalget

103,421

154,347

155,959

1,612

Serviceudgifter, ordinær drift

88,420

92,428

92,428

0,000

COVID-19-udgifter

-0,405

-0,405

3,807

4,212

Skattefinansieret anlæg

15,406

62,324

59,724

-2,600

 

 

SERVICERAMMEN FOR FREDERICIA KOMMUNE

I forbindelse med budgetlægningen tildeles landets 98 kommuner hver en serviceramme, som den enkelte kommune skal overholde. En overskridelse af den samlede ramme for kommunerne under ét vil betyde sanktioner dels individuelt for den eller de kommuner, som overskrider, dels for kommunerne under ét. Derfor er det vigtigt, at hver kommune overholder deres serviceramme-andel.

 

Fredericia Kommunes serviceramme lyder i alt på 2.439,4 mio. kr. i 2021. I forbindelse med 2. budgetopfølgning viser den foreløbige forventning, at servicerammen vil komme under pres for 2021. Den indarbejdede bufferpulje på 10 mio. kr. i budget 2021, er på nuværende tidspunkt fuldt ud disponeret.

 

Såfremt forventningerne ved 2. budgetopfølgning holder, vil dette betyde, at eventuelle kommende tillægsbevillinger i 2021, vil sætte servicerammen under yderligere pres med efterfølgende risiko for sanktion.

 

 

Vurdering

SERVICEUDGIFTER

2. budgetopfølgning viser forventet balance på de ordinære serviceudgifter på Kultur- og Idrætsudvalgets område, og er således et udtryk for et område i økonomisk fin balance. Undtagelsen hertil er de udfordringer forbundet med COVID-19, som beskrives nedenfor.

 

 

COVID-19

Jævnfør Principper for Økonomistyring gælder rammestyringsprincipperne i Fredericia Kommune. Dette gælder også for håndtering af konsekvenserne af COVID-19. Hovedprincippet er, at udgifterne afholdes inden for egen budgetramme. Der kan dog være situationer, hvor merudgifter ikke kan undgås.

 

Konsekvenserne af COVID-19 følges nøje af forvaltningen. Fredericia Kommune registrerer udgifter, som er relateret til håndtering af COVID-19 særskilt, så det vil være muligt at følge op på udgifterne hertil.

 

Ved 2. budgetopfølgning er der en forventning om et merforbrug på COVID-19 relaterede udgifter på 4,212 mio. kr. på Kultur- og Idrætsudvalget. Forbruget er et udtryk for de udfordringer, som nedlukningen har skabt for Fredericia Idrætscenter, der forventer et samlet merforbrug på 6,292 mio. kr. En stor del af idrætscenterets budget er baseret på forventede indtægter, og nedlukningen har betydet manglende indtægter i store dele af første halvår 2021. Hertil kommer en række mindreforbrug på området, der til dels opvejer for de manglende indtægter hos Fredericia Idrætscenter.

Udfordringen på Kultur- og Idrætsudvalgets område behandles på et særskilt dagsordenspunkt efter budgetopfølgningen.

 

 

ANLÆG

Der forventes et mindreforbrug på -2,600 mio. kr. på udvalgets anlægsbudget, jf. tabel 1, hvilket vedrører renovering af kanonerne på volden. Arbejdet er godt i gang, men forventes ikke færdiggjort i indeværende år, hvorfor afregningen herfor først kan falde i 2022.

 

 

Indstillinger

Økonomi, Personale og IT, Idræt og Kultur og Turisme indstiller, at:

  1. 2. budgetopfølgning godkendes og fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet

 

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 26-08-2021

Godkendt.

Punkt 4 Økonomisk handleplan på Kultur- og Idrætsudvalgets område - Status ved 2. budgetopfølgning

Sagsresumé

Kultur- og Idrætsudvalgets område er under et økonomisk pres som følge af COVID-19 nedlukningen i årets første halvdel.

 

Det indstilles med sagen, at udvalget, på baggrund af forvaltningens redegørelse, træffer afgørelse omkring håndteringen af det forventede merforbrug på udvalgets område.

 

Sagsbeskrivelse:

COVID-19 og den dertilhørende nedlukning har sat Kultur- og Idrætsudvalgets område under et hårdt økonomisk pres. Udslagsgivende har især været Fredericia Idrætscenter, som grundet manglende indtægter forventer et merforbrug på 6,3 mio. kr., der overskygger det forventede mindreforbrug på 2,1 mio. kr., som nedlukningen og generel tilbageholdenhed har forårsaget.

 

Udvalget er løbende blevet orienteret om den økonomiske udfordring, og har således modtaget en status på udvalgsmøderne d. 4. februar, 29. april og 10. juni, hvor udfordringen har været opgjort til 5,5 mio. kr. På det seneste møde opfordrede udvalget forvaltningen til at udvise tilbageholdenhed og ønskede herudover en status ifm. 2. budgetopfølgning, hvor udvalget kan træffe endelig afgørelse om den nødvendige håndtering af udfordringen.

 

Udvalget modtager på mødet en status fra forvaltningen, der redegøres for det forventede merforbrug på 4,2 mio. kr., samt udviklingen siden mødet i juni.

 

Det indstilles med sagen, at udvalget, på baggrund af forvaltningens redegørelse, træffer afgørelse omkring håndteringen af det forventede merforbrug på udvalgets område.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt udvalget ikke håndterer den økonomiske udfordring forventes et merforbrug i omegnen af 4,2 mio. kr. ift. det korrigerede budget. Samtidig overskrides servicerammen med det tilsvarende beløb med dertilhørende risiko for sanktion.

 

Hvis udvalget vælger at søge Byrådet om en tillægsbevilling til at håndtere udfordringen, vil udvalgets andel af servicerammen blive sat tilsvarende under pres, ligesom kommunens likviditet bliver påvirket negativt. Det er derfor hensigtsmæssigt, at så stor en andel af udfordringen som muligt løses indenfor udvalgets eksisterende ramme.

 

Vurdering

Det er Kultur & Turisme og Idræts vurdering, at en politisk stillingtagen til håndteringen af udfordringen ved 2. budgetopfølgning er givet nødvendig. Det er ligeledes vurderingen, at den samlede udfordring ikke kan håndteres inden for udvalgets ramme.

 

Det er Økonomi, Personale og IT’s vurdering, at rammestyring er det gældende princip for økonomistyring i Fredericia Kommune. Det skal således tilstræbes at afholde så stor en andel af udfordringen indenfor de eksisterende økonomiske udvalgsrammer, og at konsekvenserne af rammeoverholdelse i dette tilfælde skal til politisk orientering. 

Indstillinger

Kultur & Turisme og Idræt indstiller, at:

  1. Udvalget, på baggrund af forvaltningens redegørelse, træffer afgørelse omkring håndteringen af det forventede merforbrug på udvalgets område.

 

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 26-08-2021

Et flertal i udvalget bestående af Venstre og Socialdemokratiet ønsker at håndtere merforbruget i regnskabsafslutningen og afventer 3. budgetopfølgning. Nye Borgerlige var uenige heri og ønskede at der skulle udformes en spareplan der skulle fremsendes til Økonomiudvalget.

Punkt 5 Borgervejlederens årsberetning 2020/2021

Sagsresumé

 

Borgervejlederens årsberetning for 2020/2021 er klar til Byrådets behandling.

 

Sagsbeskrivelse:

 

Siden 2014 har Fredericia Kommune haft en borgervejleder. Borgervejlederen er ansat af Byrådet.

 

Borgervejlederen yder vejledning ud fra et helhedsorienteret perspektiv med målsætning om, at henvendelser søges løst i dialog. Vejledningen har fokus på at skabe klarhed og sætte borgeren i stand til at navigere i det kommunale system.

 

Borgervejlederen skal medvirke til at skabe en god, klar og tydelig dialog mellem Fredericia Kommune og kommunens borgere og virksomheder.

 

Borgervejlederen udarbejder hvert år en årsberetning til Byrådet. Årsberetningen for 2020/2021 er nu klar til Byrådets behandling.

 

Borgervejlederen giver en kort præsentation af beretningens hovedpunkter på Økonomiudvalgets møde.

Økonomiske konsekvenser

 

Ingen.

Vurdering

 

Ingen.

 

Indstillinger

 

Borgervejlederen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler overfor Byrådet, at årsberetningen tages til efterretning, og videresendes til alle udvalg til orientering.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-06-2021

Anbefalet.

Beslutning i Byrådet den 28-06-2021

Taget til efterretning.

Beslutning i Sundhedsudvalget den 23-08-2021

Taget til efterretning.

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 25-08-2021

Orienteringen taget til efterretning.

Beslutning i By- og Planudvalget den 25-08-2021

Taget til efterretning.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 25-08-2021

Anbefalet.

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 23-08-2021

Punktet bliver udskudt til oktober mødet.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 26-08-2021

Taget til efterretning.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 23-08-2021

Social- og Beskæftigelsesudvalget tager årsberetningen til orientering.

 

Punkt 6 EGIF Rugby - ansøgning om midler til nyt klubhus og skur

Sagsresumé

EGIF Rugby søger om 76.188 kr. til uforudsete udgifter til deres nye klubhus og skur, i forbindelse med den tvungne flytning som følge af udvidelsen af Erritsø Idrætscenter. Sagen indstilles til godkendelse på det fulde beløb, finansieret af udvalgets eget anlægsbudget.

 

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med udvidelsen af Erritsø Idrætscenter (EIC) blev EGIF Rugby flyttet og fik gennem EIC udvidelsen bevilget et nyt klubhus. For at EGIF Rugby kan komme i mål med det nye klubhus og et tilhørende skur, søger EGIF Rugby om 76.188 kr. Det er til uforudsete udgifter, som der ikke er budgetteret med i projektet (se bilag 1). Nogle af udgifterne er til klubhuset, mens andre er til skuret eller til afvandingsdræn. Udgifterne kan ikke dækkes i EIC projektet.

EGIF Rugby har selv lagt mere end 400 timer i arbejdet med at flytte klubben, herunder flytning af baner, klargøring til nyt klubhus mm. Og de forventer at skulle bruge yderligere 500 timer, før de er i mål.

I 2020 havde EGIF Rugby 179 medlemmer, heraf 83 under 25 år.

De fik i 2020 et lokaletilskud på 7.694 kr. til deres gamle klubhus.

I 2020 havde EGIF Rugby et overskud på 1.093 kr. og en negativ egenkapital på 16.613 kr. Klubben har derfor svært ved at dække de ekstra udgifter selv.

Et tilskud til EGIF Rugby kan dækkes via udvalgets egen anlægsbudget igennem omplaceringer fra andre anlægsprojekter, i det det ikke kan dækkes i EIC projektet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

Idræt vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at give tilskud til EGIF Rugby, dels fordi EGIF Rugby ikke selv har ønsket flytningen og dels fordi EGIF Fodbold tidligere er bevilget et tilskud for at komme i mål med deres flytning i forbindelse med EIC projektet. Tilskuddet kan finansieres via udvalgets anlægsbudget.

 

Indstillinger

Idræt indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget, at

  • EGIF Rugby bevilges et tilskud på op til 76.188 kr. til færdiggørelse af deres nye klubhus mv.
  • Tilskuddet finansieres via Kultur- og Idrætsudvalgets eget anlægsbudget igennem omplacering fra andre anlægsprojekter og at dette justeres ved 3. budgetopfølgning.

 

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 26-08-2021

Godkendt.

Punkt 7 Sportsevent strategi

Sagsresumé

Idrætsafdelingen foreslår at der udarbejdes en strategi for sportsevents, der kan målrette Fredericia Kommunes indsatser inden for Sportsevents fremover – herunder styrke samarbejdet med Trekantområdet, så der kan skabes grundlag for et større udbytte for Fredericia Kommune ved gennemførelse af sportsevents.

 

Sagsbeskrivelse:

Sportsevent området er genstand for en voksende national bevågenhed i disse år. Ikke mindst i kommuner i forhold til at øge udbyttet ved gennemførelse af internationale og nationale sportsbegivenheder.
Frem for alene at skulle understøtte en sportsgren, skabe grundlag for eksponering af by og kommune i turismeøjemed, så rettes fokus i stigende grad samtidig på at udnytte synergier på en række øvrige felter. Det kan være at motivere frivillighed, at øge bevidsthed om betydningen af fysisk aktivitet i forebyggelsesøjemed, at markedsføre innovation mm.

Som en udløber af ovenstående tendenser har Trekantområdet i efteråret 2020 rettet henvendelse til Fredericia Kommune i forhold til at styrke samarbejdet omkring sportsevents.

Der har hidtil været tradition for - fra Trekantområdets side - at tilbyde Fredericia kommune forskellige internationale sportsevent i det omfang og i den rækkefølge, det har været muligt at byde ind på dem. Det vil bl.a. sige, når Sport Event Denmark annoncerede.   Vi har derfor også indrettet os som kommune og måske uden at være specifik målrettet på, hvilke sportsevents vi som kommune måske har de rette forudsætninger for at gennemføre og sikre størst muligt output på til gavn for lokalsamfundet.

Trekantområdet opfordrer derfor Fredericia Kommune til på idrætsområdet at udvikle en strategi med tilhørende handleplan, således at Trekantområdet kan målrette arbejdet for Fredericias interesser i forhold til at afholde internationale sportsevents fremover.

Trekantområdet formidlede således også ovenstående tendenser og interesser for at styrke samarbejdsprofilen til Kultur & idrætsudvalget på dets møde 10. juni 2021.

Trekantområdet har ydermere peget på behovet for og ønsker til i fremtiden at kunne lave fælles ansøgninger med alle kommuner i trekantområdet. Det for at kunne konkurrere om internationale sportsevent med bl.a. København og Århus. Syv kommuner under samme ”hat” vil således kunne præstere en større facilitetspakke, bedre overnatningsfaciliteter mm. i forbindelse med ansøgninger. Et større befolkningsgrundlag i det hele taget for at bakke op om sportsevent.
Det kræver dog, at Trekantområdet ved hvilke sportsevent der vil kunne bakkes op om på tværs af kommuner i Trekantområdet på forhånd, så der kan ske et forarbejde.

Det er derfor behov for, at idrætsafdelingen i løbet af efteråret 2021 udarbejder udkast til en strategi med tilhørende handleplan for Sportsevent, der mere målrettet forholder sig til, hvilke sportsevents Fredericia Kommune i fremtiden kan/skal sigte på – gå efter.
En sådan strategi skal forholde sig til Fredericias sportslige DNA. Hvilke idrætsgrene forbindes vi med – hvilke potentialer har vi?  Hvilke aktører / samarbejdspartnere kan byde ind i fremtiden - og hvilke faciliteter er umiddelbart til rådighed?

 

Økonomiske konsekvenser

Der er umiddelbart ingen særlig økonomi forbundet med udviklingen af en strategi for sportsevent.

Vurdering

Fredericia vil – som en del af et samlet trekantområde – kunne blive en aktør for meget større sportevents.

Det vil kunne styrke samarbejdet med idrætslivet – og foreningslivet i særdeleshed, såfremt Fredericia Kommune med udgangspunkt i en strategi vil kunne indgå aftaler med lokale idrætsklubber om fælles mål og ambitioner på området. Det vurderes at kunne styrke frivilligheden, sundheden, innovationskraften, borgernes sundhed, tiltrækningen af turister samt Fredericias branding.

Ved at kende svaret på hvilke output vi gerne vil have ud af vores sportsevents, før vi søger, kan vi i langt højere grad målrette vores arbejde, og dermed øge muligheden for succes betragteligt.

En sportseventstrategi med tilhørende handleplan vil ydermere kunne styrke samarbejdet med trekantområdet væsentligt. Således vil Trekantområdet kunne arbejde målrettet for Fredericias interesser nationalt og internationalt.

 

 

Indstillinger

Idrætsafdelingen indstiller, at Kultur & idrætsudvalget beslutter, at der udarbejdes et udkast til en strategi for Sportsevent i løbet efteråret 2021 og vinteren 2022, der kan understøttes med handleplaner i samarbejde med lokale aktører fremover.  

 

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 26-08-2021

Godkendt.

Punkt 8 Fredericia Vold, vision og strategi for pleje 2021-2031

Sagsresumé

Vision og strategi for pleje af Fredericia Vold 2021-2031 fremlægges til endelig beslutning i udvalget.

 

Sagsbeskrivelse:

På baggrund af et oplæg fra Museerne i Fredericia drøftede udvalget på sit møde i september 2019 en udviklingsstrategi for Fredericia Vold.

Museet er klar med det endelige oplæg, der fremlægges på mødet, se bilag.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Kultur & Turisme vurderer, at Vision og strategi for pleje af Fredericia Vold 2021-2031 er et godt og struktureret værktøj til den fremtidige forvaltning af og dialog om Fredericia Vold.

Indstillinger

Kultur & Turisme indstiller at

  • Vision og strategi for pleje af Fredericia Vold 2021-2031 godkendes.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 26-08-2021

Godkendt.

Punkt 9 Fredericia Vold, forsøg med afbrænding som plejeforanstaltning

Sagsresumé

Der skal træffes beslutning om tilladelse til forsøg med afbrænding af vegetationen på partier af Fredericia Vold.

 

Sagsbeskrivelse:

Slots- og Kulturstyrelsen samt Trekantbrand har givet tilladelse til, at Museerne i Fredericia udfører forsøg med afbrænding af vegetationen på partier af Fredericia Vold, nærmere bestemt vestsiden af Slesvigs Bastion. Forsøget kræver også Byrådets godkendelse.

Forsøget med afbrænding skal vise, om det er en fremtidig mulig driftsmetode, der både kan sikre en midlertidig reduktion af væksten, men samtidig tilføre vegetationen næringsstoffer og dermed revitalisere vækstlaget. Metoden kan altså understøtte biodiversitet og herved bidrage til en mere klimavenlig pleje af Volden.

Selve afbrændingsforsøget koordineres af driftsleder Jens Galby, Birkerød Kommune, som har stor erfaring med afbrænding af arealer udlagt i græs i bynære områder. 

Afbrændingen er samtidig sidemandsoplæring for medarbejdere ved Museerne i Fredericia og Entreprenørgården, så Fredericia Kommune selv kan forestå evt. fremtidige afbrændinger.

Der eksisterer ikke egentlige kurser i Danmark i afbrænding af græsarealer m.v.

Afbrændingen forberedes med vanding i en bræmme langs afbrændingsarealets ydre afgrænsninger samt rundt om træer. Ligeledes opdeles afbrændingsarealet ved hjælp af vand i mindre afbrændingszoner.  Herefter antændes vegetationen, og ilden styres i den respektive zone til vegetationen er afbrændt.

Under forsøget er der vandbeholder på toppen af bastionen, vanddunke med tud samt branddaskere til rådighed for mandskabet.

Der tages hensyn til vind med en grænse for vindhastighed.

Der tages ligeledes hensyn til vindretningen i den udstrækning, det kan lade sig gøre. Således er udpræget vestenvind optimal i forhold til at lede røg væk fra bykernen.

Der gøres opmærksom på dato for afbrændingsforsøget på diverse hjemmesider, facebooksider og i den lokale dagspresse.

Afbrændingsforsøget ønskes udført i efteråret 2021 eller i foråret 2022 afhængig af vejrliget. Længere perioder med nedbør (sne/regn) kan udsætte eller aflyse afbrændingsforsøget.

Økonomiske konsekvenser

Museerne i Fredericia afholder de begrænsede udgifter til afbrændingsforsøget.

Vurdering

Kultur & Turisme vurderer, at det vil være en nyttig erfaring at udføre et afbrændingsforsøg på Fredericia Vold. Såfremt forsøget lykkes og er til gavn for driften af og vegetationen på Volden, vil det kunne give et ekstra redskab i plejen af Volden fremover.

Indstillinger

Kultur & Turisme indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget, at det anbefales Økonomiudvalget og Byrådet at godkende, at Museerne i Fredericia gives tilladelse til at udføre afbrændingsforsøg på Slesvig Holstens Bastion i efteråret 2021 eller foråret 2022.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 26-08-2021

Et flertal i udvalget bestående af Venstre og Socialdemokratiet indstiller sagen til Byrådets godkendelse. Nye Borgerlige stemte imod med den begrundelse, at forsøget kan skabe luftforurening.

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021

Anbefalet.

Punkt 10 Orientering - Partnerskaber på det sociale område

Sagsresumé

Hermed følger årlig status omkring partnerskabsaftalerne.

Det har haft stor betydning for alle aftaler at det ikke har været muligt at gennemføre aktiviteter og relationsskabende tiltag grundet corona.

Denne orientering tilgår Sundhedsudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Senior- og Handicapudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børn- og Skoleudvalget samt Økonomiudvalget.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune har en række samarbejdsaftaler. Nedenfor findes en oversigt over samarbejdsaftaler samt ansvarligt udvalg.

Der afholdes årlige statusmøder i aftalerne. Aftalerne har forskellige udformninger og tyngde. Samtidig er beløbenes størrelse og samarbejdets karakter også varierende.

De fleste aftaler er fortløbende og kan opsiges skriftligt af begge parter med 6 måneders varsel til udgangen af kalenderåret.

Corona har haft store konsekvenser for alle aftalerne både i forhold til det forventede output og outcome af aftalerne. Det har været yderst vanskelige vilkår for størstedelen af aftalerne, og alene det relationsarbejde der er nødvendigt for at skabe resultater har været en udfordring og påpeges af flere.

Civilsamfundet bidrager på forskellig vis som stemme for udsatte borgere og som arrangører på forskellig vis for at inkludere forskellige målgrupper i fællesskaber mv. Det ligger i sagens natur at det har haft svære vilkår i en restriktionstid.

Generelt fremhæves det gode samarbejde med kommunale parter, og samarbejdet beskrives som konstruktivt. Der er et ønske fra flere af samarbejdspartnerne om at mødes med politisk niveau.

I bilaget gennemgås status på samtlige aftaler.

Der er samarbejdsaftaler med følgende:

Samarbejdsaftale med

Ansvarligt udvalg

Foreningen Korskær

Sundhedsudvalget

Mødrehjælpen

Sundhedsudvalget

Kræftrådgivningen

Sundhedsudvalget

Boblberg (udløber 2022)

Sundhedsudvalget

Fredericia Provsti

Sundhedsudvalget

Diabetesforeningen

Sundhedsudvalget

Apotekerne

Sundhedsudvalget

Fredericia Frivilligcenter

Social- og Beskæftigelsesudvalget

Grow Your Life

Social- og Beskæftigelsesudvalget

Fredericia Middelfart Selvhjælp

Social- og Beskæftigelsesudvalget

Fredericia Middelfart Selvhjælp pårørende projektet

Social- og Beskæftigelsesudvalget

Headspace

Social- og Beskæftigelsesudvalget

Kirkens Korshær

Social- og Beskæftigelsesudvalget

Kvindernes Krisecenter

Social- og Beskæftigelsesudvalget

Peer-Partnerskabet (udløber 2022)

Social- og Beskæftigelsesudvalget

SIND Fredericia

Social- og Beskæftigelsesudvalget

Social Sundhed Fredericia

Social- og beskæftigelsesudvalget

Stedet – Center for mænd

Social- og Beskæftigelsesudvalget

TUBA (udløber 2022)

Social- og Beskæftigelsesudvalget

Ældre Sagen

Senior- og Handicapudvalget

Idræt i Dagtimerne

Kultur- og Idrætsudvalget, Sundhedsudvalget, Senior- og Handicapudvalget

Get2Sport 

Kultur og Idrætsudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Børn og Skoleudvalget

 

I bilaget gennemgåes de enkelte partnerskabsaftaler selvstændigt. 

Økonomiske konsekvenser

Samlet set skal partnerskabsaftalerne ses i sammenhæng med §18 midlerne, da flere af partnerskabsaftalerne kunne have været ansøgere til §18 midlerne. Der er pt afsat 500.000 kr til §18 midler.

Vurdering

Det er vurderingen at Corona har vanskeliggjort vilkårene, og der har ikke været de rette muligheder og betingelser for at indfri forventningerne til samarbejdets output og outcome.

Indstillinger

Beskæftigelse og Velfærd indstiller at Social- og Beskæftigelsesudvalget, Sundhedsudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og idrætsudvalget, Senior- og Handicapudvalget samt Økonomiudvalget tager status omkring samarbejdsaftalerne til efterretning.

Beslutning i Sundhedsudvalget den 23-08-2021

Taget til efterretning.

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 25-08-2021

Orientering taget til efterretning.

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 23-08-2021

Taget til efterretning.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 26-08-2021

Taget til efterretning.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 23-08-2021

Social- og Beskæftigelsesudvalget tager status omkring samarbejdsaftalerne til efterretning.

 

Punkt 11 Orientering (Lukket)

Punkt 12 Underskriftsside

Sagsresumé

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

 

 

Sagsbeskrivelse:

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

 

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på Godkend i First Agenda.