Kultur- og Idrætsudvalget - 28-01-2022

Referat
Dato:
Fredag, 28 januar, 2022 - 08:00
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Onsdag, 26 januar, 2022 - 10:38
Referat publiceret:
Tirsdag, 1 februar, 2022 - 17:26

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé

 

 

Sagsbeskrivelse:

 

Indstillinger

Indstilles til godkendelse.

 

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 28-01-2022

Godkendt, herunder godkendes også tillægsdagsorden sendt ud til udvalget den 25. januar 2022.

 

Punkt 2 Besøg på Fredericia Bibliotek

Sagsresumé

 

 

Sagsbeskrivelse:

Kultur- og Idrætsudvalget afholder udvalgsmødet på Fredericia Bibliotek, Prinsessegade 27.

Bibliotekschef Jytte Bræmer introducere biblioteket og viser rundt.

Indstillinger

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller at orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 28-01-2022

Orienteringen taget til efterretning.

 

Punkt 3 Introduktion til Kultur- og Idrætsudvalget

Sagsresumé

Kultur- og Idrætsudvalget introduceres på mødet til fagudvalgets ansvarsområder, opgaver og økonomi.

 

Sagsbeskrivelse:

Kultur- og Idrætsudvalget har til formål at udvikle rammerne for kultur-, fritids- og idrætstilbud i Fredericia.

Udvalget vil få en kort introduktion til kultur- og idrætsområdet, fagudvalgets ansvarsområder, opgaver og økonomi.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller, at Kultur- og Idrætsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 28-01-2022

Orienteringen taget til efterretning.

 

Punkt 4 Udpegning af medlemmer til udvalget vedrørende Kulturkasernen

Sagsresumé

Byrådet har besluttet at nedsætte et midlertidigt udvalg til varetagelse af opgaven med at udvikle Bülows kaserne til en Kulturkaserne. Kultur- og Idrætsudvalget indstiller til Byrådet udpegning af medlemmer til det nye udvalg.

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet har besluttet at nedsætte et midlertidigt rådgivende udvalg til varetagelse af opgaven med at udvikle Bülows kaserne til et kulturelt samlingssted – Kulturkasernen. Opgaven favner både den generelle udvikling af komplekset med en lang række faciliteter og deres samspil, men også et samarbejde med de tre kunstakademier i København, Odense og Aarhus med henblik på etablering af værkstedsfaciliteter.

Udvalgets sammensætning kan med fordel afspejle både kunstneriske og organisatoriske kompetencer, ligesom netværk og indsigt i kulturelle sammenhænge kan være nyttige.

Kultur- og Idrætsudvalget skal indstille medlemmer til udvalget vedrørende Kulturkasernen. Forvaltningen vil på mødet fremlægge forslag hertil.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller, at udvalget træffer beslutning om udvalgets sammensætning

 

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 28-01-2022

Ændringsforslag: Nye Borgerlige kan ikke på det forelæggende grundlag stemme for nedsættelse af udvalget vedrørende kulturkasernen. Nye Borgerlige anmoder om, at der sættes en strategisk retning, hvorefter et udvalg kan nedsættes.

 

Ændringsforslaget blev stemt imod af det resterende udvalg.

 

Udvalget drøftede og besluttede et forslag til sammensætning af medlemmer til §17 stk.4 udvalg vedr. Kulturkasernen. Forslaget behandles på næstkommende byrådsmøde den 21. februar 2022.

 

Punkt 5 International Women's Film Festival 2022, ansøgning om tilskud

Sagsresumé

Foreningen Arab Film Festival AFF fremsender ansøgning om tilskud til afholdelse af International Women’s Film Festival i Fredericia i 2022. Ansøgningen indstilles til delvist tilsagn.

 

Sagsbeskrivelse:

Foreningen Arab Film Festival er hjemmehørende i Odense og har til formål at arbejde for integration og ligestilling.

Festivalen blev afholdt første gang i 2021med visning af 100 film (spillefilm og kortfilm) fra hele verden. Filmene er alle skabt af kvindelige filmmagere og omhandler kvinders vilkår i en lang række forskellige sammenhænge. Festivalen har således et dobbelt formål; dels at skabe opmærksomhed omkring kvindelige instruktører og deres film, dels at beskæftige sig med ligestilling generelt og kvinders vilkår i hele verden. Festivalen vil præsentere film, som det ellers ikke vil være muligt at se i Danmark. Den samlede ansøgning er vedlagt som bilag.

Dette års festival planlægges afholdt i maj måned i et antal byer (hvilke og hvor mange fremgår ikke af ansøgningen). I Fredericia er der planlagt i alt 10 filmforevisninger i forbindelse med festivalen (5 spillefilm og 5 kortfilm). Filmene vil blive vist i Panorama.

Den del af festivalen der foregår i Fredericia har et samlet budget på kr. 65.000, hvor salleje og filmleje udgør hovedposterne (hhv. 24.000 og 20.000). Der er søgt støtte hos Det Danske Filminstitut (20.000) og der budgetteres med en billetindtægt på kr. 15.000. Desuden budgetteres der med egenfinansiering (5.000) og sponsorater (6.500). Budgettet er vedlagt som bilag.

Kultur- og Idrætsudvalget søges om et tilskud på kr. 20.000.

Økonomiske konsekvenser

Ønsker udvalget at imødekomme ansøgningen kan finansiering ske af udvalgets tilskudskonto, hvor der resterer 306.000 kr.

Vurdering

Kultur & Turisme vurderer, at

-          At International Women’s Film Festival er et nyt kulturarrangement af god kvalitet, der kan medvirke til et varieret og mangfoldigt kulturudbud i Fredericia.

-          At der er tale om et forholdsvis smalt kulturtilbud, hvor den kunstneriske kvalitet formodes at være vigtigere end stor publikumstilstrømning.

-          At festivalen ville stå stærkere, hvis der var etableret samarbejde med lokale aktører. Arrangørerne bør opfordres til dette, hvis festivalen skal gentages i Fredericia.

-          At festivalen kan tildeles støtte selvom foreningen bag arrangementet ikke er hjemmehørende i Fredericia, idet arrangementet kommer borgerne og kulturlivet i Fredericia til gode.

-          At det ansøgte beløb ligger over, hvad Kultur- og idrætsudvalget kan bevilge, arrangementets størrelse taget i betragtning.

Indstillinger

Kultur & Turisme indstiller, at

-          International Film Festival tildeles et tilskud på kr. 10.000 til afholdelse af filmforevisninger i Fredericia.

-          Tilskuddet tildeles under forudsætning af, at arrangementet opnår støtte fra Det Danske Filmsinstitut.

-          Tilskuddet, såfremt det bevilges, kan ydes fra Kultur- og Idrætsudvalgets tilskudskonto, hvor der resterer 306.000 kr.

 

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 28-01-2022

Ad 1) Godkendt

Ad 2) Godkendt

Ad 3) Godkendt

 

Punkt 6 Orientering (Lukket)

Punkt 7 KFUM Spejderne Skærbæk Gruppe og SI spejderhuset i Skærbæk - ansøgning om ekstraordinært lokaletilskud til spejderhytte

Sagsresumé

KFUM Spejderne Skærbæk Gruppe og den selvejende institution (SI) Spejderhuset i Skærbæk søger om ekstraordinært lokaletilskud på 250.000 kr. til en ny spejderhytte. Ansøgningen indstilles til godkendelse.

 

Sagsbeskrivelse:

KFUM Spejderne Skærbæk Gruppe og den selvejende institution (SI) Spejderhuset i Skærbæk har i et par år, arbejdet med muligheder for at renovere spejderhytten Vildengen, hvor spejderne holder til. De er kommet frem til, at det ikke kan svare sig, og de ønsker derfor at bygge en ny hytte (se bilag 1). Der er indhentet to tilbud på en ny hytte, der lever op til spejdernes ønsker, værdier og behov for plads. Det ene tilbud er på 3.425.000 kr. inkl. Moms og det andet tilbud er på 2.524.000 kr. (se bilag 2 og 3). Hytterne er ikke ens, hvorfor det er svært at sammenligne tilbuddene. Spejderne og den selvejende institution ønsker at vælge det første tilbud.

Finansieringsplanen for den nye spejderhytte er følgende:

 

Bidragsyder

Beløb

Ejet kontantbidrag

550.000

Realkredit, fast forrentet

2.400.000

Fredericia Kommune

250.000

Fonde

320.000

FINANSIERING I ALT

3.520.000

 

Fredericia Kommune har ydet en garantistillelse for lånet, hvilket er godkendt af Byrådet.

KFUM Spejderne Skærbæk Gruppe og den selvejende institution (SI) Spejderhuset i Skærbæk søger nu om ekstraordinært lokaletilskud til projektet på 250.000 kr.

KFUM Spejderne Skærbæk Gruppe var i 2021 58 medlemmer, hvoraf 44 er under 25 år, og resten enten er gruppeledere eller medlemmer af bestyrelsen. Det svarer til at 0 % er over 25 år i forhold til reglerne om fradrag i lokaletilskud.

I 2019 havde KFUM Spejderne Skærbæk Gruppe et underskud på 11.835 kr. og en egenkapital på 340.891kr. SI Spejderhuset i Skærbæk/Vildengen havde i 2019 et overskud på 51.286 kr. og en egenkapital på 2.219.112 kr. hvoraf de 1.400.000 kr, var ejendomsvurderingen af hytten.

Der er udarbejdet et budget der viser, at spejderne og spejderhytten kan realisere projektet og få økonomien til at hænge sammen. Budgettet er gennemgået af forvaltningen i forbindelse med garantistillelsen for lånet.

I forlængelse af denne ansøgning søger KFUM Spejderne Skærbæk Gruppe om godkendelse af forhøjede udgifter til lokaletilskud fra 2022 og frem. Sagen er lavet som en separat sag.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

Kultur og Turisme samt Idræt vurderer, at der kan gives ekstraordinært lokaletilskud til KFUM Spejderne Skærbæk Gruppe og den selvejende institution (SI) Spejderhuset i Skærbæk. Et tilskud kan normalt være på op til 65% af udgifterne ved det billigste tilbud, hvilet her ville være 65% af 2.524.000 kr. svarende til 1.640.600 kr. Et beløb i den størrelsesorden ville ikke kunne dækkes inden for rammen til ekstraordinære lokaletilskud. Spejderne og spejderhuset har selv søgt om 250.000 kr., hvilket fint kan dækkes inden for rammen.

Indstillinger

Cheferne for Kultur og Turisme samt Idræt indstiller, at Folkeoplysningsrådet anbefaler Kultur- og Idrætsudvalget, at

  1. KFUM Spejderne Skærbæk Gruppe og den selvejende institution (SI) Spejderhuset i Skærbæk bevilges et ekstraordinært lokaletilskud på op til 250.000 kr. til den nye spejderhytte.
     
  2. Tilskuddet finansieres via puljen til ekstraordinære lokaletilskud

 

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 20-01-2022

Anbefales.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 28-01-2022

Godkendt.

Punkt 8 KFUM Spejderne Skærbæk Gruppe - ansøgning om forhøjet lokaletilskud fra 2022 og frem

Sagsresumé

KFUM Spejderne Skærbæk Gruppe søger om forhøjet lokaletilskud fra 2022 og frem i forbindelse med deres nye spejderhytte. De forventer at driftsudgifterne stiger fra omkring 106.000 kr. til omkring 147.500 kr. Sagen indstilles til godkendelse og kan dækkes inden for rammen til lokaletilskud.

 

Sagsbeskrivelse:

KFUM Spejderne Skærbæk Gruppe søger om forhøjet lokaletilskud fra 2022 og frem i forlængelse af deres ansøgning om ekstraordinært lokaletilskud til deres nye spejderhytte sammen med den SI Spejderhytten i Skærbæk.

Det nuværende lokaletilskud til KFUM Spejderne Skærbæk Gruppe var i 2021 på 65% af deres driftsudgifter på 106.292 kr. svarende til 69.090 kr. De blev ikke reduceret i tilskud, da de både havde aktivitetstimer nok, og ikke havde mere end 10% over 25 år. I 2020 fik de et lokaletilskud på 65% af driftsudgifterne på 119.314 kr., svarende til 77.554 kr., også uden reduktioner.

Spejderne forventer at den nye spejderhytte står klar i oktober i 2022. Herefter vil spejderne have behov for et lokaletilskud på 65% af 135.000 kr. + forbrug på 12.500 kr., hvilket svarer til et samlet lokaletilskud på 95.875 kr.

Et forhøjet tilskud til KFUM Spejderne Skærbæk Gruppe vil kunne dækkes inden for rammen til lokaletilskud.  

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

Idræt samt Kultur og Turisme vurderer, at et forhøjet lokaletilskud til KFUM Spejderne Skærbæk Gruppe med driftsudgifter på omkring 147.500 kr. kan godkendes.

 

Indstillinger

Cheferne for Idræt samt Kultur og Turisme indstiller, at Folkeoplysningsrådet anbefaler Kultur- og Idrætsudvalget, at KFUM Spejderne Skærbæk Gruppe godkendes til et forhøjet lokaletilskud med driftsudgifter på omkring 147.500 kr.

 

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 20-01-2022

Anbefales.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 28-01-2022

Godkendt.

Punkt 9 Underskriftsside

Sagsresumé

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

 

 

Sagsbeskrivelse:

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

 

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på Godkend i First Agenda.

 

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller