Kultur- og Idrætsudvalget - 28-10-2022

Referat
Dato:
Fredag, 28 oktober, 2022 - 08:00
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Torsdag, 20 oktober, 2022 - 12:10
Referat publiceret:
Tirsdag, 1 november, 2022 - 16:25

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé

 

Sagsbeskrivelse:

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 28-10-2022

Godkendt.

Punkt 2 Orienteringssag: Fredericia Triathlon Team besøger Kultur- og Idrætsudvalget

Sagsresumé

Formanden for Fredericia Triathlon Team deltager på udvalgsmødet og fortæller om foreningens arbejde.

 

Sagsbeskrivelse:

 

Klubben ’Fredericia Triathlon Team’ har til formål er at fremme kendskabet til og udøvelsen af triathlon og duathlon på såvel konkurrence- som motionsplan.

 

Fredericia Triathlon Team er eliteidrætskommunepartner i Fredericia Kommune siden 2008, og klubben fik på udvalgsmødet den 10. juni 2022 bevilget 35.000 kroner fra Kultur- og Idrætsudvalgets tilskudspulje til at gennemføre en afdeling af det danske mesterskab for unge den 4. september 2022.

 

Formanden for Fredericia Triathlon Team, Carsten Andersen, deltager på udvalgsmødet og fortæller om klubbens arbejde.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 28-10-2022

Orienteringen taget til efterretning.

 

Punkt 3 3. Budgetopfølgning - Kultur- og Idrætsudvalget

Sagsresumé

3. budgetopfølgning 2022 viser et mindreforbrug af korrigeret budget på Kultur- og Idrætsudvalgets serviceudgifter på 0,901 mio. kr. (jf. tabel 1).

Der ansøges om en omplacering på serviceudgifter (0,320 mio. kr.), som er beskrevet i sagen. Efter godkendelse af omplaceringen forventes der et mindreforbrug på serviceudgifter på 0,581 mio. kr. (jf. tabel 2).

Anlæg forventes at have et merforbrug på 0,700 mio. kr. (jf. tabel 1).

 

Sagsbeskrivelse:

Udvalgets økonomi gennemgås ved tre årlige politiske budgetopfølgninger. Ved disse budgetopfølgninger fremlægger direktøren økonomien for de respektive områder.

 

Efter gennemgang og behandling i fagudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i byrådet. Budgetopfølgningerne skal sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi, herunder om overholdelse af korrigeret budget, serviceramme og udvalgets anlægsbudget overholdes.

 

Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifter. Hvis fagområdet ser behov for tilretninger af budgettet herudover, skal disse kunne finansieres inden for udvalgets egen ramme.

Økonomiske konsekvenser

Nedenstående tabel viser udvalgets andel af kommunens samlede økonomi udtrykt ved det vedtagne og det korrigerede budget samt det forventede regnskab ved 3. budgetopfølgning 2022 før evt. godkendelse af omplaceringen, som er indstillet i denne budgetopfølgning.

Tabel 1

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse

Serviceudgifter

90,194

90,762

89,861

-0,901

Anlæg

11,686

36,140

36,840

0,700

- = mindreforbrug / merindtægt     + = merforbrug / mindre indtægt

 

 

ÆNDRINGER FRA VEDTAGET BUDGET TIL KORRIGERET BUDGET

Forskellene mellem vedtaget og korrigeret budget ved 3. budgetopfølgning 2022 omhandler:

SERVICE, 0,568 mio. kr.

  • Fra Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget: Midler fra fleksjobpuljen til fleksjobansat, 0,086 mio. kr.
  • Fra Økonomi- og Erhvervsudvalget: Udmøntning af særpulje overenskomst 2021, 0,027 mio. kr.
  • Til Økonomi- og Erhvervsudvalget: Effektivisering vedrørende indkøbsbesparelse, 0,297 mio. kr.
  • Til Økonomi- og Erhvervsudvalget: Effektivisering vedrørende befordring, 0,035 mio. kr.
  • Til Økonomi- og Erhvervsudvalget: Medfinansiering af Contract Manager i Fællessekretariatet, 0,029 mio. kr.
  • Overførsler mellem årene, Folkeoplysningens lov §22 tildeling af tilskud, 1,507 mio. kr.
  • Overførsler mellem årene, Novo Nordisk projekt, 0,795 mio. kr.
  • Overførsler mellem årene, tilskud og gammel kassebeholdning fra SIF, 0,273 mio. kr.
  • Overførsler mellem årene: Forskydning i udbetaling af tilskud, ?0,144 mio. kr.
  • Tillægsbevilling: VM i orienteringsløb, 0,200 mio. kr.
  • Tillægsbevilling: Egenfinansiering af overførsler fra 2021: -0,585 mio. kr.
  • Tillægsbevilling: Ændring af kapitalmiddel for vedligehold af veje og parker, -1,565
  • DUT AD) 9: Modtagelse/udlevering af pas, 0,047 mio. kr.

ANLÆG, 24,454 mio. kr.

  • Overførsler mellem årene: Tidsforskydning af følgende anlæg, 25,554:
    • Anlægspulje til selvejende haller, 11,686 mio. kr.
    • Kunstgræsbane ved FIC, 5,424 mio. kr.
    • Belysning på Monjasa park, 2,800 mio. kr.
    • Kanoner på volden, 2,600 mio. kr.
    • Udvikl. Madsbyparken og mountainbikespor, 1,406
    • Klimaskærme idrætsfaciliteter, 0,551 mio. kr.
    • Vedligeholdelse idræts- og svømmehaller, 0,502 mio. kr.
    • Anlægspulje til idrætsforeninger, 0,260 mio. kr.
    • Udvikl. Bredstrup-Pjedsted Skydeklub, 0,236 mio. kr.
    • FIC etape 2, 0,089 mio. kr.
  • Ændring af kapitalmiddel: Fæstningscenter, -0,850 mio. kr.
  • Til Økonomi- og Erhvervsudvalget: Omprioritering af midler til finansiering af negativ anlægspulje, 0,250 mio. kr.

 

JUSTERINGER AF UDVALGETS KORRIGEREDE BUDGET VED 3. budgetopfølgning 2022.

I forbindelse med 3. budgetopfølgning 2022 indstilles til godkendelse af en omplacering for i alt 0,320 mio. kr. på serviceudgifter.

Serviceudgifter 0,320 mio. kr.

Omplaceringer, 0,320 mio. kr.

•          Energiudgifter fra Eksercerhuset til Bülows kaserne, 0,320 mio. kr.

•          Flyttes fra Kultur- og Idrætsudvalget til Teknisk udvalg. Det flyttes, da forbruget betales centralt af Bülows kaserne.

Hvis Byrådet godkender ovenstående justering til 3. budgetopfølgning 2022 på mødet den 14. november 2022, vil udvalgets økonomi efterfølgende se således ud:

 

Tabel 2

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse

Serviceudgifter

90,194

90,442

89,861

-0,581

Anlæg

11,686

36,140

36,840

0,700

- = mindreforbrug / merindtægt     + = merforbrug / mindre indtægt

Vurdering

SERVICEUDGIFTER

3. budgetopfølgning 2022 viser mindreforbrug i forhold til det korrigeret budget på Kultur- og Idrætsudvalgets område.

Efter godkendelse af omplaceringen har Kultur- og Idrætsudvalget et mindreforbrug i forhold til det korrigeret budget på 0,581 mio. kr. (jf. tabel 2).

Det forventede mindreforbrug på service kan specificeres som følgende:

  • Stigende energi priser (merforbrug), 1,591 mio. kr.
  • Lokal historisk arkiv flyttes til Bülow (merforbrug), 0,096 mio. kr.
  • Forskydning i udbetaling af tilskud (mindreforbrug), 0,795 mio. kr.
  • Tøjhuset og Eksercerhuset, mindre aktiviteter, tilbageholdenhed lønninger, mv. (mindreforbrug), -0,489 mio. kr.
  • Forskydning af vakante stillinger (mindreforbrug), 0,450 mio. kr.
  • Fredericia Idrætsråd lavere aktivitet (mindreforbrug). 0,334 mio. kr.
  • Projekt Let’s Go ikke afsluttet (mindreforbrug), 0,200 mio. kr.

ANLÆG

Kultur- og Idrætsudvalget har et forventet merforbrug i forhold til det korrigeret budget på 0,700 mio. kr. (jf. tabel 2).

Der forventede merforbrug på anlæg kan specificeres som følgende:

  • Etablering af kunstgræsbaner ved FIC, forsinkelse af projektet og stigende materialepriser (merforbrug), 0,700 mio. kr.

Grunden til det forventede merforbrug på 0,700 mio. kr. er, at Byrådet i 2020 bevilligede 5.650.000 kr. til anlæg af en kunstgræsbane ved Fredericia Idrætscenter med særligt fokus på pigefodbold. Anlægget er ved at være færdigt, og den endelige pris forventes at blive 6.350.000 kr., hvilket svarer til en merudgift på 700.000 kr. Merudgiften skyldes primært to faktorer. For det første blev projektet først sat i gang efter et år, hvilket medførte en generel prisstigning på projektet grundet stigninger i materialepriser. For det andet viste det sig nødvendigt at lokalisere en stor regnvandsledning, der løber på tværs af p-pladsen, via tv-inspektion og at føre dæksler under p-pladsen, og vejen op til terræn. Den samlede udgift til dette blev 130.000 kr.

Det forventede merforbrug forventes at blive afklaret frem imod årsafslutning, da der er anlægsprojekter, der bliver påvirket af stigende materialepriser, hvor problemet skal løses i samarbejde på tværs.

Indstillinger

Direktionen indstiller:

  1. At 3. budgetopfølgning 2022 godkendes og fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 28-10-2022

  1. Godkendt og sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Punkt 4 Orienteringssag: Opfølgning på budgetforlig 2023

Sagsresumé

Der blev d. 25. september 2022 indgået budgetforlig for 2023-2026. På mødet orienteres fagudvalget om budgetforligets udfald på udvalgets respektive fagområder.

 

Sagsbeskrivelse:

Søndag d. 25. september 2022 indgik Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Ny Borgerlige forlig om budget 2023-2026. Budget 2023 er endeligt godkendt d. 10. oktober.

Forligspartierne har med Budget 2023 blandt andet adresseret de økonomiske udfordringer på de store velfærdsområder med henblik på at skabe retvisende budgetter.

Efter endelig godkendelse af Budget 2023 igangsætter direktionen udarbejdelsen af en nærmere plan for udmøntning af budgettet.

Udvalget vil på indeværende møde gennemgå budgetforliget på udvalgets respektive fagområder.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Direktionen indstiller, at

  1. Udvalgene tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 28-10-2022

Orienteringen taget til efterretning.

Punkt 5 Beslutningssag: Udpegning af nyt medlem til § 17 stk. 4-udvalget vedrørende Kulturkasernen

Sagsresumé

Byrådet har nedsat et § 17 stk. 4-udvalg til varetagelse af opgaven med at udvikle Bülows kaserne til en Kulturkaserne. På baggrund af Kultur- og Idrætsudvalgets indstilling udpegede Byrådet den 21. februar 2022 medlemmer til det nye Kulturkaserne-udvalg. Et medlem af Kulturkaserne-udvalget er af private årsager trådt ud af udvalget, og et nyt medlem skal udpeges. 

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet har nedsat et midlertidigt rådgivende §17, stk. 4 udvalg til varetagelse af opgaven med at udvikle Bülows kaserne til et kulturelt samlingssted – Kulturkasernen.

Opgaven favner både den generelle udvikling af komplekset på Bülows kaserne med en lang række faciliteter og deres samspil, men også et samarbejde med de tre kunstakademier i København, Odense og Aarhus med henblik på etablering af værkstedsfaciliteter.

Udvalget er nedsat under Kultur- og Idrætsudvalget og dets funktionsperiode er foreløbig til udgangen af 2022.

 

Kulturkaserne-udvalget består af 5 politisk og 4 ikke- politisk udpegede medlemmer:

 

Politisk udpegede medlemmer:

Turan Savas (formand), medlem af byrådet

Niels Martin Vind (næstformand), medlem af byrådet

Kirsten Vad Knudsen (Radikale Venstre)

Louis Lindholm, medlem af byrådet

Lars Olesen (Socialistisk Folkeparti)

 

Ikke-politisk udpegede medlemmer:

Kristian Bendix Drejer, erhvervsdirektør, Business Fredericia

Torben Venndt, formand for Kunstcenteret ved Christianskirken

Lars Bent Petersen, rektor for Det kgl. danske Kunstakademi

Bernt Dahl, grundlægger af og næstformand i bestyrelsen for Kentaur

 

Bernt Dahl er af private årsager trådt ud af udvalget. Kultur- og Idrætsudvalget vil med udgangspunkt i et forslag fra Kulturkaserne-udvalget drøfte og indstille til Byrådet et nyt medlem til Kulturkaserne-udvalget. Det nye medlem vil træde ind i Kulturkaserne-udvalget umiddelbart efter Byrådets behandling af sagen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Direktionen indstiller, at udvalget drøfter og indstiller til Byrådet et nyt medlem til Kulturkaserne-udvalget.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 28-10-2022

Udvalget indstiller til Byrådet Jesper Bjerrisgaard, formand for håndværkerforeningen, som nyt medlem til Kulturkaserne-udvalget.

Punkt 6 Beslutningssag: Indførelse af tidsbestilling for pas og kørekort på biblioteket samt begrænsning af åbningstiden

Sagsresumé

Som en del af Budget 2023 er det besluttet at gennemføre finansieringsforslaget om at indføre tidsbestilling for pas og kørekort på biblioteket samt begrænse åbningstiden. Der er udarbejdet et forslag til, hvordan finansieringsforslaget udmøntes.

 

Sagsbeskrivelse:

Som en del af Budget 2023 er det besluttet at gennemføre finansieringsforslaget om at indføre tidsbestilling for pas og kørekort på biblioteket samt begrænse åbningstiden, hvilket vil reducere bibliotekets samlede ramme med 600.000 kroner.

 

Biblioteket foreslår, at besparelsen hentes ved at bringe serviceniveauet for bestilling og afhentning af pas og kørekort på niveau med omkringliggende kommuner. Det vil sige, at der indføres obligatorisk tidsbestilling, og den samlede åbningstid nedsættes for ekspedition af pas og kørekort fra 47 til 27 timer ugentligt (se bilag med eksisterende åbningstider og forslag til kommende åbningstider samt en sammenligning af serviceniveauet med omkringliggende kommuner).

 

Obligatorisk tidsbestilling vil give større forudsigelighed for borgerne, da de kan blive betjent på det tidspunkt, der er aftalt uden at skulle vente i kø. Ved digital tidsbestilling kan borgeren også ledes igennem nogle forberedende trin, så de eksempelvis møder op med den nødvendige dokumentation. Biblioteket vil tilbyde hjælp til tidsbestilling – både på biblioteket, digitalt og telefonisk.

 

Obligatorisk tidsbestilling vil give biblioteket mulighed for at bemande ekspeditionen på de tidspunkter og med det antal medarbejdere, der reelt er behov for. Samtidig er det forventningen, at antallet af ekspeditioner af borgere fra andre kommuner vil blive nedbragt, da tilbuddet vil være på niveau med borgernes hjemkommune. I dag kan borgere komme og få lavet pas uden tidsbestilling i Fredericia, hvilket ingen af de omkringliggende kommuner tilbyder. Det betyder, at biblioteket betjener mange borgere fra de omkringliggende kommuner. I øjeblikket er 25 % af ekspeditionerne for borgere fra andre kommuner. Dette vil formentlig nærme sig landsgennemsnittet på 5 % inden for en kort periode.

Økonomiske konsekvenser

Med udmøntning af dette finansieringsforslag fra Budget 2023 bliver bibliotekets samlede ramme reduceret med 600.000 kroner.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at Fredericia Kommune med de foreslåede ændringer giver samme serviceniveau som nabokommunerne, der i dag har kortere åbningstid og tidsbestilling. Det er forventningen, at det vil nedbringe antallet af udenbys henvendelser væsentligt, samtidig med at der kan garanteres en hurtig ekspeditionstid for kommunens egne borgere (garanti for maximalt 3 dages ventetid fra booking til ekspedition).

Indstillinger

Direktionen indstiller,

-          at Kultur – og Idrætsudvalget godkender forslaget til udmøntning af den vedtaget besparelse i Budget 2023, så biblioteket kan påbegynde en hurtig implementering af obligatorisk tidsbestilling samt iværksætte en ændring i åbningstiderne for pas og kørekort.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 28-10-2022

Godkendt.

Punkt 7 Orienteringssag: Drøftelse af input til studietur i 2023

Sagsresumé

Kultur- og Idrætsudvalget ønsker at komme på en studietur i 2023. Der er flere områder, hvor det kunne være relevant at indhente inspiration, og der ønskes derfor en afgrænsning af mulige emner for studieturen.  

 

Sagsbeskrivelse:

Kultur – og Idrætsudvalget ønsker at komme på en studietur i 2023. Der er flere områder, hvor det kunne være relevant at indhente inspiration, og der ønskes derfor en afgrænsning af mulige emner for studieturen.  

 

Mulige emner for en studietur  kunne være

-          Samspil mellem bibliotek og uddannelsesinstitutioner

-          Udvikling af museum op af en historisk bygning, fortidsminde eller monument

-          Badeland

-          Kampsportscenter

-          Tværgående samarbejde imellem kulturinstitutioner

-          Eventstrategi

-          Samspil mellem kulturområdet og andre områder

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Direktionen indstiller, at udvalget drøfter input til studietur.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 28-10-2022

Drøftet.

Punkt 8 Orienteringssag: Status på turismestrategiprocessen

Sagsresumé

Bosætnings- og Turismeudvalget godkendte på udvalgsmødet d. 5. april 2022 at igangsætte en proces med henblik på udformning af en ny turismestrategi. Group NAO blev valgt som ekstern konsulentbureau til at varetage projektledelsen. Turismestrategien skal bruges til at positionere Fredericia som en attraktiv besøgsdestination for danske og udenlandske besøgende.

Bosætnings- og Turismeudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget orienteres om status på strategiprocessen, som forventes afsluttet i november 2022.

 

Sagsbeskrivelse:

En ny turismestrategi i Fredericia skal sætte en fælles retning for fremtidens turisme- og oplevelsesudvikling i byen og styrke Fredericia som en attraktiv by at besøge, arbejde og leve i.

Bosætnings- og Turismeudvalget godkendte d. 5. april 2022 en igangsættelse af strategiprocessen med Group Nao som projektleder og facilitator.

 

Strategien skal føre til et klart og tydeligt billede af, hvad der gør Fredericia unik og attraktiv som besøgsmål og levested, og på dette grundlag skal der sættes fælles retning for de kommende år. Konkret skal processen føre til:

? at der bliver etableret et strategisk afsæt, som styrker Fredericia som besøgsmål både nationalt og internationalt.

? at strategiarbejdet – udover turismeudvikling – også bidrager til udvikling af erhverv og bosætning i Fredericias Kommune.

? at strategiarbejdet skaber dialog, relevans og involvering af aktører

? at strategiarbejdet bliver styrende for en samlet og effektiv kommunikations- og markedsføringsindsats.

? at strategiarbejdet kommer til at styrke Fredericias position i turismelandskabet og i destinations – og projektsamarbejder

 

Strategiprocessen bygger på et stærkt fundament af viden og en bred involvering af lokale interessenter, borgere og gæster i området.

På den baggrund er der gennemført og planlagt nedenstående aktiviteter, som hver især skal betragtes som trædesten hen mod den samlede turismestrategi.

 

Aktivitetsoversigt:

-          Rapport: Turismen i Fredericia (vedlagt som bilag)

-          Dybdeinterviews med lokale interessenter og aktører. Der er foretaget ca. 30 interviews med et bredt udsnit af erhverv, attraktioner og kommune.

-          Rapport om gæsteoplevelsen i Fredericia. Baseret på 220 surveys foretaget i perioden juli til september blandt gæster i Informationshytten, Hotel Trinity, Dancamps, på gågaden og hos gæster, som har købt guidede ture.

-          Fremtidsworkshop med 25 lokale aktører.

-          Borgerinvolvering: Pop Up event på Rådhuspladsen. 50 borgere deltog i eventen.

 

Rapport, interviews og øvrige inputs bearbejdes nu af projektgruppen, og det forventes at udkast til endelig turismestrategi præsenteres for det politiske niveau primo 2023.

Det forventes, at det bliver en skarp og konceptuelt udformet udkast til strategi i form af en publikation på ca. 20-25 sider inklusive mission, kerneværdier, strategiske pejlemærke og konkrete handlingspunkter.

Der arbejdes mod en lancering af strategien i begyndelsen af 2023. Arbejdet hermed tilrettelægges først endeligt, når udkast til strategi foreligger, så der er en sammenhæng mellem strategiens indhold og lanceringen.

Leder af Turisme, Kommunikation og Web, Sara Ekknud Windell præsenterer status.

Økonomiske konsekvenser

Strategiprocessen holdes inden for den aftalte økonomiske ramme på 400.000 kr. Beløbet blev bevilget på Bosætnings- og Turismeudvalget den 25. januar 2022.

Vurdering

Det vurderes, at Fredericia Kommune med den nye turismestrategi får identificeret sine værdier, historier og kompetencer, og at strategien skal bruges til at sætte fælles retning for fremtidens turisme- og oplevelsesudvikling, og således styrke Fredericia som attraktiv besøgsdestination.

Indstillinger

Kommunaldirektøren indstiller, at Bosætnings- og Turismeudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Bosætnings- og Turismeudvalget den 25-10-2022

Taget til efterretning.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 28-10-2022

Orienteringen taget til efterretning.

Punkt 9 Orienteringssag: Fredericia Musicalteater - afrapportering pr. 31. august 2022

Sagsresumé

Fredericia Musicalteater har fremsendt en status på økonomien pr. 31. august 2022.

 

Opfølgningen viser samlet et overskud på 5,2 mio. kr. pr. 31. august. Afrapporteringen viser ligesom ved afrapporteringen til byrådet i juni måned, at der er et lavere billetsalg end forventet, men at dette fortsat er finansieret af besparelser og lavere udgifter på udgiftssiden.

 

Sagen behandles på Kultur- og Idrætsudvalgets møde den 28. oktober og behandles efterfølgende i Økonomi- og Erhvervsudvalget. Fredericia Musicalteater er inviteret til at deltage på Kultur- og Idrætsudvalgets møde til en drøftelse af status på økonomien, billetsalg og udviklingsplanen.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Musicalteaters vedtægter foreskriver, at der skal sendes en økonomisk opfølgning til Fredericia Kommune den 15. i hver måned med en status ultimo foregående måned. Afrapporteringerne behandles normalt kvartalsvis politisk i Fredericia Kommune. Fredericia Musicalteater har således fremsendt en status på økonomien pr. 31. august 2022.

 

Fredericia Kommune modtager i forbindelse med afrapporteringen en resultatopgørelse, balance og likviditetsbudget, disse er vedlagt som bilag.

 

Opfølgningen viser i forhold til budgettet netto et samlet overskud på 5,2 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 3,4 mio. kr. og egenkapitalen er opgjort til 8,0 mio. kr. pr. 31. august 2022.

 

Afrapporteringen viser, at der fortsat er lavere indtægter på salg af billetter end forventet, dels på afholdt forestilling dels er forsalget til den kommende hovedforestilling ”Come From Away” fortsat lavere end forudsat i budgettet. Fredericia Musicalteater har tidligere oplyst, at i august måned intensiveres markedsføringen af forestillingen. De opgjorte indtægter for salg af billetter udgør pr. 31. august ca. 44,5 % af det forventede i budgettet, Fredericia Musicalteater forventer, at salget af billetter vil øges væsentligt i løbet af september og oktober.

 

De manglende billetindtægter modsvares ultimo august af lavere omkostninger og tilbageholdenhed på udgiftssiden, hvor der bl.a. er mindreforbrug på produktions-, personale-, administrations- samt markedsføringsomkostninger.

 

Fredericia Musicalteater forventer trods det aktuelt vigende billetsalg at afslutte året med et positivt resultat.

Kultur- og Idrætsudvalget har i forbindelse med afrapporteringen inviteret Fredericia Musical til en drøftelse af status på økonomien, billetsalget samt en opfølgning på udviklingsaftalen og målet om, at Fredericia Musicalteater gennem sit virke kan kvalificere sig til at blive omfattet af scenekunstlovens §5, der omfatter teatre og scenekunstinstitutioner med særlige opgaver.

 

Administrerende direktør, Ole Justesen, og bestyrelsesformand, Grete Grünberger Højgaard Frank, deltager på Kultur- og Idrætsudvalgets møde.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Økonomi, Personale og IT og Kultur og Idræt vurderer, at oplysningerne fra Fredericia Musicalteater er udarbejdet i tråd med god regnskabsskik og giver et realistisk billede af økonomien og forventningerne til årets resultat på nuværende tidspunkt.

 

Dialogen med Fredericia Musicalteater bør udover økonomien og det vigende billetsalg have fokus på en opfølgning på status i forhold til udviklingsplanen.

Indstillinger

Direktionen indstiller, at

  1. Kultur- og Idrætsudvalget tager drøftelsen med Fredericia Musicalteater til efterretning
  2. Kultur- og Idrædtsudvalget tager sagen til efterretning og sender den videre til orientering i Økonomi- og Erhvervsudvalget

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 28-10-2022

Ad 1) Drøftet

Ad 2) Sagen taget til efterretning og sagen sendes videre til orientering i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Punkt 10 Orienteringssag: Tilbagemeldinger vedr. samarbejde om fælles kultur- og idrætsfest

Sagsresumé

Udvalget orienteres om tilbagemeldinger fra Folkeoplysningsrådet, Idrætsrådet, Fredericia Eliteidræt og nogle af byens kulturaktører vedrørende en fælles kultur- og idrætsfest.

 

Sagsbeskrivelse:

Interessen for et samarbejde om en fælles kultur- og idrætsfest er blevet drøftet i Folkeoplysningsrådet, Idrætsrådet, Fredericia Eliteidræt og med nogle af byens kulturaktører. Der er generelt opbakning til en fælles fejring.

Byens kulturaktører indtager generelt en meget positiv indstilling til en fælles fejringfest med foreningslivet. Efter en svær periode med nedlukninger og et hårdt prøvet kulturliv skaber nyheden om festen glæde og begejstring. Det er betydningsfuldt for de frivillige og ildsjælene at blive set og anerkendt for deres store arbejde med at skabe en levende og inspirerende by med kunst og kultur. Det er også vigtigt for kulturaktørerne, at priser og hyldest handler om mere end kun at være ’dygtigst’ og ’nummer 1’, men at der tages højde for andre væsentlige parametre såsom bredde, nytænkning, samarbejde, passion og inkluderende fællesskaber.

For Folkeoplysningsrådet og Idrætsrådet har det bl.a. været vigtigt, at det er en fejring for bredden i foreningslivet, en generel anerkendelse af de frivillige og at mange får mulighed for at deltage. Begge råd vil gerne bidrage med 25.000 kr. til festen. Idrætsrådet lagde desuden vægt på, at det skal være en anderledes fest end den tidligere idrætsfest, gerne mindre formel og muligvis med aktiviteter.  Folkeoplysningsrådet pegede på balancen mellem områderne (kultur, spejdere, aftenskoler, idrætsforeninger, eliteidræt mm.) som en vigtig ting samt at det at have vunde noget ikke er det centrale, da en stor del af området ikke er konkurrencebetonet.

Fredericia Eliteidræt bakker også op om en fælles fejring af idræts-, fritids- og kulturområdet. En fejring der forener områderne og rummer en form for fest, hvor frivillige, ildsjæle mm. hyldes. Samtidig arbejder Fredericia Eliteidræt med at udvikle et setup ved siden af, der kan hylde sportslige præstationer – det kunne for eksempel være ved at markere medaljetagere i byrådssalen 3-4 gange årligt.

 

Kultur og Idræt går nu videre med at udarbejde et oplæg til en fælles fejring inden for kultur- og idrætsområdet. Oplægget præsenteres for de forskellige råd, nogle af de kulturelle aktører samt Kultur- og Idrætsudvalget i december/januar.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat 200.000 kr. i budget 2023 til en fælles fejring. Dertil kommer, at Folkeoplysningsrådet og Idrætsrådet hver vil bidrage med 25.000 kr.

Vurdering

Kultur og Idræt vurderer, at der kan arbejdes videre med en fælles fejring inden for kultur- og idrætsområdet med afholdelse i september/oktober 2023.

Indstillinger

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 28-10-2022

Orienteringen taget til efterretning.

Punkt 11 Orientering (Lukket)

Punkt 12 Underskriftsside

Sagsresumé

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

 

Sagsbeskrivelse:

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

 

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på Godkend i First Agenda.

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller