Miljø- og Teknikudvalget - 24-11-2021

Det er konstateret at i alt 19 ejendomme i starten af 1960´erne er etableret på en tidligere opfyldt grusgrav syd for Læsøvej. Det opfyldte område er desværre ikke blevet kortlagt som forurenet af det tidligere Vejle Amt, hvor der fra 1900´erne skete kortlægning af en lang række andre fyldområder i kommunen.

Region Syddanmark, der står for den offentlige indsats i jordforureningsloven, har undersøgt ejendommene i området. På baggrund af resultaterne er i alt 17 ejendomme i dag helt eller delvist kortlagt som forurenede og der vil ske en videre indsats på 9 af de 17 ejendomme, hvor forureningen vurderes at kunne udgøre en risiko for den nuværende anvendelse.

Flere af grundejerne peger på, at de pga. de nye oplysninger om forureningen vil lide et værditab på deres ejendom og spørger i den forbindelse til kommunens ansvar i sagen og muligheden for at opnå økonomisk kompensation.

Det vurderes, at der ikke pt. er tilstrækkelige oplysninger til at kunne afgøre spørgsmålet endeligt, men på baggrund af de oplysninger som Fredericia Kommune i øjeblikket har, så er der ikke umiddelbart noget, der entydigt peger på, at kommunen er ansvarlig.

På mødet vil der være en orientering om, hvilke muligheder kommunen har for at yde kompensation til de berørte borgere.

Fredericia Kommune har den 5. oktober afholdt et informationsmøde for grundejerne i området med deltagelse fra regionen. Der var grundejerrepræsentanter fra alle de berørte ejendomme til stede ved mødet og der blev stillet forskellige spørgsmål til bl.a. sundhedsrisikoen, værditabsordningen, regionens videre indsats, kortlægning af fyldpladser og kommunens eventuelle ansvar.

Sagsbeskrivelse:

Natur og Miljø blev i juni 2020 efter en henvendelse fra en grundejer på Vejrøvænget opmærksom på, at en række boliger i området omkring Alrøvænget, Hjarnøvej, Læsøvej, Samsøvej, Vejrøvænget var opført på et opfyldt område, hvor der tidligere har været grusgrav.

Området var ikke kortlagt efter jordforureningsloven som en lang række andre fyldområder/lossepladser i kommunen og kommunen orienterede derfor regionen om sagen.  I Fredericia er der i dag registreret mellem 40 og 50 kortlagte lossepladser og fyldområder.

Da byggeri ovenpå opfyldte områder kan udgøre en risiko for arealanvendelse til boligformål, gik regionen kort efter i gang med at undersøge og kortlægge ejendommene i området. Status er i dag, at i alt 19 ejendomme er undersøgt af regionen – og af disse er 17 blevet helt eller delvist kortlagt som forurenede.

Regionen har afsluttet sagerne på 9 ejendomme, hvor der ikke er fundet forurening, der udgør en risiko for den eksisterende anvendelse til boligformål. På de øvrige ejendomme skal der ske nærmere undersøgelser eller afværge (hovedsageligt for at forhindre direkte kontakt med forurenet jord på udenomsarealer).

Kommunen har ingen oplysninger om drift af en egentlig losseplads i området, men det fremgår af arkiverne, at kommunen har ejet området og i 1962 solgt det til private, hvorefter det er udstykket til boligparceller. Forud for salget blev det oplyst til køberen Mølleejer Axel Petersen, der var konservativt byrådsmedlem i perioden 1. april 1950 til 31. december 1968, at der på en del af arealet har været grusgrav, som er opfyldt af dagrenovation.

Grusgraven er formentlig fyldt op i perioden mellem 1954 – 1962. Det var før Miljøbeskyttelsesloven som kom i 1974. Vi er ikke bekendte med, at der på det tidspunkt var krav om en godkendelse til fyldpladsen.  

I forhold til grundejerne, så er der ikke umiddelbart nogen lovgivning som kan hjælpe den, der i god tro har erhvervet en ejendom, der viser sig at ligge på en forurenet grund.

Flere af grundejerne peger på, at de mener, at kommunen er ansvarlig for det værditab, de står med i dag. Dette er under afklaring.

Kommunen har tirsdag den 5. oktober afholdt et orienteringsmøde for de berørte grundejere. På mødet, hvor der deltog 28 grundejerrepræsentanter orienterede regionen om undersøgelsesresultaterne og den videre proces for de 9 ejendomme, hvor der fortsat kan være en risiko i forhold til arealanvendelsen.  Regionens videre indsats kan fremrykkes ved at grundejerne tilmelder sig den såkaldte værdtitabsordning. Ordningen omfatter en egenbetaling på op til 40.000 kr, der dog tilbagebetales efter endt indsats, såfremt ejendommen stadig er kortlagt, hvilket vurderes at være tilfældet i denne sag. Alle 9 ejendomme er tilmeldt.

Desuden orienterede kommunen om de historiske oplysninger fra kommunens arkiver og de foreløbige juridiske vurderinger af ansvarsforhold mv.

Sagen vurderes løbende, når og hvis der fremkommer nye oplysninger, ligesom forvaltningen fortsat er i løbende dialog med regionen.

Orienteret.

3. budgetopfølgning viser et generelt mindreforbrug i forhold til det korrigeret budget på både drift og anlæg for Miljø- og Teknikudvalgets område.

Der forventes et mindreforbrug på -1,000 mio. kr. (tabel 1), som primært skyldes forventning om en mild vinter i forhold til vintertjenesten, samme efterspørgsel på rottebekæmpelse som i 2020 samt stigende gaspriser. Hvis 3. budgetopfølgning godkendes som indstillet, vil det forventede mindreforbrug være på -1,750 mio. kr. (tabel 2).

Hertil kommer forventede COVID-19 relaterede udgifter for i alt 0,329 mio. kr.

Der forventes et merforbrug på 0,750 mio. kr. på skattefinansieret anlæg, som imidlertid vil blive udlignet til balance, såfremt indstillingerne godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Udvalgets økonomi gennemgås ved tre årlige politiske budgetopfølgninger. Ved disse budgetopfølgninger fremlægger direktøren økonomien for de respektive områder.

Efter gennemgang og behandling i fagudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i byrådet. Budgetopfølgningerne skal sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi, herunder om overholdelse af korrigeret budget, serviceramme, og udvalgets anlægsbudget overholdes.

Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. Hvis koncernområdet ser behov for tilretninger af budgettet herudover, skal disse kunne finansieres inden for udvalgets egen ramme.

SERVICEUDGIFTER

Der indstilles ikke til justeringer ved 3. budgetopfølgning. På serviceudgifterne er der et forventet mindreforbrug på -2,250 mio. kr. som skyldes:

• Forventede afvigelser: Samlet mindreforbrug på -1,000 mio. kr.
  • Vintertjenesten: Forventning om en mild vinter -0,500 mio. kr.
  • Rottebekæmpelse: Stigning i taksten, niveauet forventes at være det samme som i 2020 -1,000 mio. kr.
  • Stigende gaspriser – merforbrug på 0,500 mio. kr.
• Spar/lån: Samlet mindreforbrug på -0,750 mio. kr.
  • Landsbypuljer – forventet mindreforbrug på -0,750 mio. kr.
• Omplaceringer: Samlet mindreforbrug på -0,750 mio. kr.
  • Corona relaterede udgifter, omplaceres fra serviceudgifter til COVID-19 udgifter på -0,500 mio. kr.

COVID-19

Jævnfør Principper for Økonomistyring gælder rammestyringsprincipperne i Fredericia Kommune. Dette gælder også for håndtering af konsekvenserne af COVID-19. Hovedprincippet er, at udgifterne afholdes inden for egen budgetramme. Der kan dog være situationer, hvor merudgifter ikke kan undgås.

Konsekvenserne af COVID-19 følges nøje af forvaltningen. Fredericia Kommune registrerer udgifter, som er relateret til håndtering af COVID-19 særskilt, så det vil være muligt at følge op på udgifterne hertil.

Ved 3. budgetopfølgning er der en forventning om, at der vil være COVID-19 relaterede udgifter på i alt 0,329 mio. kr. på Miljø- og Teknikudvalget. Der er sket en omplacering af midler fra serviceudgifter til COVID-19 udgifter på 0,500 mio. kr.

ANLÆG

Der forventes ved 3. budgetopfølgning et merforbrug på 0,750 mio. kr. på udvalgets anlægsbudget. Årsagen er en omprioritering af midler fra By- og Planudvalget vedr. anlæg ”Cykelsti Røde Banke” til Miljø- og Teknikudvalgets anlæg ”Efterslæb vedligehold infrastruktur”.

Godkendes omprioriteringen vil der være balance på området.

Dertil kommer en omprioritering af mindreforbrug på anlægget ”Renovering af fortove” på Miljø- og Teknikudvalget til anlægget ”Vejafvanding” på Miljø- og Teknikudvalget 0,500 mio. kr.

BRUGERFINANSIERET OMRÅDE

Der forventes ved 3. budgetopfølgning at være balance på området.

Der forventes en omprioritering af mindreforbrug på anlægget ” Køb af Gummihjulslæsser” til anlægget ”Køb af container”.

Godkendt.

Forvaltningen foreslår at implementere et nyt forenklet adgangssystem og betalingsprincip for erhvervs brug af de kommunale genbrugspladser, således at virksomheder ”bare kører ind” på pladserne og betaler en fast pris pr. besøg uanset hvilken affaldstype, de kommer med.

Sagsbeskrivelse:

Erhvervsvirksomheder kan frivilligt benytte de kommunale genbrugspladser. Virksomheder, der gør brug af kommunens genbrugspladsordning, skal betale gebyr herfor.

I Fredericia Kommune betales en differentieret pris pr. besøg. Gebyrstørrelsen er differentieret efter, om virksomhederne kommer med genanvendeligt affald, byggeaffald eller farligt affald.

Størstedelen af affaldet fra erhverv registreres som genanvendeligt affald af virksomhederne ved ankomst til pladserne, hvilket forvaltningen vurderer, ikke altid er i overensstemmelse med de faktiske forhold, og dermed omkostningerne til behandlingen af affaldet.

Forvaltningen har derfor undersøgt og vurderet, om betalingsprincipperne skal ændres, så de i større omfang afspejler de faktiske forhold. Forvaltningen foreslår på den baggrund at ændre på opkrævningsprincipperne og gebyrstørrelsen for erhvervs brug af genbrugspladserne således, at der alene opkræves et gennemsnitsgebyr pr. besøg. Det vil gøre erhvervs brug af pladserne lettere, adgangen hurtigere og omkostningsfordelingen mere retfærdig og ensartet.

Virksomhedernes betaling og registrering af brug af genbrugspladserne er frem til 2020 sket via et system med betalingsautomater, som på grund af nye krav fra NETS ikke længere kan bruges. I stedet skal virksomhederne ved ankomst til genbrugspladsen, udfylde en papirblanket, hvorefter forvaltningen manuelt indtaster oplysningerne, og udsteder en faktura pr. besøg, hvilket medfører gener for virksomhederne og en del manuelt arbejde på pladserne og i bogholderiet.

Forvaltningen har på baggrund heraf undersøgt forskellige løsningsmuligheder for genetablering af et automatisk adgangssystem og faktureringssystem i forbindelse med opkrævning af erhvervs brug af genbrugspladserne.

Et nyt system med nummerpladeaflæsning foreslås indført. Systemet registrerer alle indkørsler, hvorved adgangen til pladserne gøres lettere og hurtigere for de besøgende virksomheder, ligesom der kan ske automatisk fakturering pr. indkørsel. Herved skal kun afvigelser fra systemet behandles særskilt.

Det vurderes, at indføring af et nyt adgangs- og betalingssystem, med nummerpladeaflæsning og et gennemsnitsgebyr vil forenkle virksomhedernes brug af genbrugspladserne.

Anbefales.

Modtagestation Syddanmark MOTAS I/S, har fremsendt takster og gebyrer for 2022 til godkendelse, vedlagt bestyrelsens beretning, årsregnskabet for 2020 samt budgettet for 2022.

Vækst, Teknik og Klima anbefaler, at taksterne godkendes.

Sagsbeskrivelse:

MOTAS I/S har fremsendt takster for 2022 til godkendelse.

Af vedtægterne fremgår følgende: ”De af repræsentantskabets indstillede gebyrer jf. 8.2 fremsendes til kommunernes godkendelse vedlagt bestyrelsens beretning og årsregnskabet for det forløbne regnskabsår samt budget for det kommende regnskabsår”.

Selskabets udgifter til drift, administration og anlægsaktiviteter dækkes af selskabets gebyrer efter hvile-i-sig-selv-princippet.

For 2022 budgetteres der med en stigning i affaldsmængderne totalt på ca. 7 % i forhold til budget 2021, men lidt lavere end realiseret i 2020. Dette ud fra at i 2020 hentede MOTAS I/S større mængder fra genbrugspladserne som følge situationen omkring Corona. I 2022 forventes det, at borgerne igen får flere muligheder for andre aktiviteter og dermed i mindre grad end i 2020 leverer affald til genbrugspladserne.

Der budgetteres med, at årets resultat vil ende positivt med 26 t.kr., efter tilbageførsel af tidligere hensatte midler. I dette resultat er der indregnet, at både nyt overdækket lagerområde og bygning til håndtering af røde kasser er opført, og at der dermed afskrives på begge dele i 4. kvartal.

Efter opførelse af et overdækket lagerområde samt eventuelt arbejdsrum til håndtering af røde kasser vil MOTAS I/S fortsat råde over likvide midler på ca. 1.000 t.kr. samt mulighed for at trække 1.700 t.kr. på en kassekredit.

Taksterne for MOTAS I/S for 2022 fastholdes dermed uændret fra 2021.

Repræsentantskabet har den 11. juni 2021 godkendt årsregnskabet for 2020, budget for 2022, samt forslag til takster/gebyrer for 2022.

Årsberetning og regnskab for 2020 for MOTAS I/S er gennemgået, og det giver ikke anledning til bemærkninger. Det anbefales derfor, at takster og gebyrer for MOTAS I/S godkendes.

Anbefales.

Fredericia Kommune har modtaget en ansøgning fra Bydelsforeningen i Kanalbyen, som ønsker, at Fredericia Kommune overtager af ejerskab og drift af kanalerne i Kanalbyen.

I forbindelse med dannelsen af bydelsforeningen i Kanalbyen i Fredericia, er Bydelsforeningen blevet opmærksomme på, at det er uhensigtsmæssigt, at ejerskab og drift af så vigtigt et element som kanalerne er placeret i Bydelsforeningen.

Sagsbeskrivelse:

Infrastruktur og Ejendomme har modtaget ansøgning om overtagelse af ejerskab og drift af kanalerne i Kanalbyen.

Det drejer sig om i alt ca. 383 m lang kanalstrækning, heraf ca. 310 m øst-vestgående og ca. 73 m sydgående kanal.

Ansøgningen fra Bydelsforeningen lyder således:

I forbindelse med dannelsen af bydelsforeningen i Kanalbyen i Fredericia, er vi blevet opmærksomme på, at det er uhensigtsmæssigt, at ejerskab og drift af så vigtigt et element som Kanalerne ligger i Grundejerforeningen (bydelsforeningen).

Vi har drøftet dette grundigt i bydelsforeningen og har på baggrund heraf truffet en beslutning om, at rette henvendelse til Fredericia Kommune, med henblik på at få en princip tilkendegivelse på, om Kanalernes ejerskab kunne overgå til Fredericia Kommune. Det er vores overbevisning, at det er for kompliceret en opgave at have liggende i en lægmandsdrevet forening, hvor de store vedligeholdelsesopgaver kommer hver 5. eller 10. år. Vi tror kommunen er bedre fagligt rustet til denne type opgaver.

Bydelsforeningen er indstillet på, at overdrage det opsparede budget, der er hensat i de foregående år til opgaven. Foreningen er endvidere indstillet på – at indgå i drøftelser om udførelse af andre driftsopgaver – eksempelvis i Søndervold naturpark, omkring nogle af de beboerrettede aktiviteter.

Infrastruktur og Ejendomme vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at Fredericia Kommune overtager driften og ejerskabet af kanalerne.

Med ejerskab sikres fuld indflydelse, lige drift og vedligehold kan udføres med samme kvalitet som på de øvrige havnenære områder kommunen ejer og drifter.

Godkendt.

Denne sag indeholder en orientering om hvornår der løber vand i vandrenden i Gothersgade, samt ved Obelisken i Danmarksgade.

Sagsbeskrivelse:

Der har hidtil løbet vand i vandrenden i Gothersgade i samme periode som springvandet på Rådhuspladsen er tændt, dvs. fra ca. 15. april til ca. 1. november – afhængigt af temperaturen.

I gennem flere år har der dog været udfordringer med blade i løvfaldsæsonen som starter omkring 1. september. Løvfaldet lægger sig i vandrenden, og medvirker til, at vandet løber ud over belægningen. Dette er til gene for de erhvervsdrivende og gående i gaden, og medfører desuden et væsentligt merforbrug af vand, som ikke kan recirkulere.

På den baggrund har det været nødvendigt i 2021 at slukke for vandet ca. 1. september.

Vej & Park vurderer, at vandrenden skal lukkes omkring ultimo august, hvor de første blade begynder at falde, således at gener fra vand der løber ud fra renden, og vandspild heraf undgås. Vandrenden hænger sammen med Obelisken, hvorfor der også lukkes for vandet til denne.

Godkendt.

Naturpark Lillebælt blev godkendt som naturpark af Friluftsrådet i 2017.  En godkendelse fra Friluftsrådet som naturpark gælder i fem år, så det betyder, at godkendelsen udløber med udgangen af 2022. For at fastholde status som naturpark, skal Naturpark Lillebælt ansøge Friluftsrådet om en ny godkendelse for den næste femårige periode, 2023-2027.

Ansøgningen indebærer, at Naturpark Lillebælt skal lave en ny/revision af den gældende naturparkplan, som skal fremsendes senest 1. oktober 2022. Det er de tre byråd (Middelfart, Kolding og Fredericia) i naturparken, som skal godkende planen.

Forretningsudvalget i Naturparken, der består af tre politikere fra hver af de tre byråd, har besluttet, at der i forbindelse med revisionen af planen skal gennemføres en proces med involvering af interne og eksterne interessenter.

På udvalgsmødet vil der være en orientering om processen i forbindelse med revisionen af naturparkplanen.

Sagsbeskrivelse:

Naturpark Lillebælt skal senest den 1. oktober 2022 sende en ansøgning til Friluftsrådet om fornyelse af mærkningen som naturpark.

Friluftsrådets bestyrelse vil efter anbefaling fra Danske Naturparkers Nationalkomité vurdere, om ansøgningen om en fornyelse af mærkningen lever op til danske naturparkers 10 kriterier, herunder en ny eller revideret naturparkplan. Et af de 10 gældende kriterier er, at der skal foreligge en godkendt naturparkplan, som er politisk vedtaget.

Forretningsudvalget i Naturparken har vedtaget en proces med involvering af både interne og eksterne interessenter.

Tids- og procesplan:

-          Rådsmøde, september 2021 (eksterne interessenter)

-          Interne processer i de tre kommuner – oktober/november

-          Fagudvalgene i kommunerne - januar/februar 2022 (evt. et fællesmøde mellem de 3 kommuner) – obs nyt forretningsudvalg og nyt byråd

-          Inddragelse af eksterne interessenter (bl.a. vores lokale naturråd i Fredericia)  – januar 2022

-          Udkast til naturparkplan til fagudvalg og byråd – februar 2022

-          Udkast til naturparkplan sendes i offentlig høring – marts 2022

-          Endelig naturparkplan klar til politisk vedtagelse juni 2022

-          Endelig naturparkplan godkendt i alle tre byråd – september 2022

-          Naturparkplan sendes senest den 1. oktober 2022 til Friluftsrådet

Natur og Miljø vurderer, at den skitserede proces sikre, at der sker en involvering af både interne og eksterne interessenter i processen med at få formuleret en ny naturparkplan for Naturpark Lillebælt.

Taget til efterretning.

Den 1. juli 2012 trådte en ny Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter i kraft. I henhold til denne bekendtgørelse, skal kommunerne udarbejde en handlingsplan. Handlingsplanen skal revideres minimum hvert 3. år. Den gældende handlingsplan udløber med udgangen af 2021 hvorfor denne skal revideres. Handlingsplan for 2022 -2024 er vedhæftet som bilag.

Sagsbeskrivelse

Handlingsplanen indeholder mål for rottebekæmpelsen i kommunen, tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen, målelige succeskriterier for rottebekæmpelsen, beskrivelse af tiltag til opnåelse af målene og beskrivelse af særlige indsatsområder. Infrastruktur og Ejendomme har udarbejdet et forslag til Rottebekæmpelse 2021 – 2024, vedhæftet som bilag.

Forslaget til ny handlingsplan indeholder mål for rottebekæmpelsen i kommunen, tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen, målelige succeskriterier for rottebekæmpelsen, beskrivelse af tiltag til opnåelse af målene samt beskrivelse af særlige indsatsområder, som foreslås at være vejledning af grundejere/lejere til forebyggelse af rotter

Fredericia Kommunes mål med rottebekæmpelsen er at bekæmpe rotter så effektivt som muligt. Dette mål skal nås gennem forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Bekæmpelsen følger Naturstyrelsens resistensstrategi og det bestræbes at bruge et minimum af gift.

Infrastruktur og Ejendomme vurderer, at handlingsplanen indeholder de krav loven stiller om mål, ressourcer, succeskriterier, tiltag og særlige indsatsområder.

Godkendt.

I forlængelse af forureningssagen i Korsør, hvor mennesker har indtaget PFOS via kød fra kvæg, har kommunen arbejdet på at undersøge om en evt. forurening fra Gudsø Brandøvelsesplads på tilsvarende vis kan udgøre en sundhedsrisiko.

Der er ikke pba. de foreliggende oplysninger noget som peger på, at der er en pågående sundhedsrisiko for mennesker, da der ikke er fundet PFOS i græsprøver fra engen langs Gudsø Mølleå nedstrøms Gudsø Brandøvelsesplads og da der ikke er drikkevandsboringer til almene vandværk i nærheden af brandøvelsespladsen.

Kommunen er i dialog med regionen, som forventes at skulle stå for de videre undersøgelser af Gudsø Brandøvelsesplads og evt. øvelsesplads på raffinaderiet. Det er Miljøstyrelsen som er miljømyndighed på raffinaderiet og kommunen har derfor ikke nærmere oplysninger om brandøvelsespladsen her.

Sagsbeskrivelse:

I foråret 2021 blev det kendt, at anvendelse af PFOS holdig brandslukningsskum fra en brandøvelsesplads i Korsør har givet anledning til forurening af jord, grundvand og overfladevand med den konsekvens til følge, at PFOS er ophobet i kødkvæg og de mennesker, som har spist kødet.

PFOS er en del af stofgruppen PFAS som er perfluorerede, menneskeskabte kemiske stoffer. PFOS-forbindelserne er uønskede, fordi de er svært nedbrydelige i naturen, ophobes i fødekæden, er giftige over for mennesker og dyr.

Efterfølgende har der været stort fokus på sagen fra medier, folketing samt statslige, regionale og kommunale myndigheder. Særligt fokus har der været på, om der andre steder i landet kan være tilsvarende forureninger fra brandøvelsespladser, som udgør en sundhedsrisiko for mennesker.

Regionerne, der står for kortlægning af forurenede grunde har hen over sommeren bedt om input fra kommunerne, Miljøstyrelsen og forsvaret vedr. kendskab til brandøvelsespladser med henblik på at kortlægge omfanget. Det har ført til en bruttoliste med i alt 181 lokaliteter, hvoraf 1 er beliggende i Fredericia Kommune: Gudsø Brandøvelsesplads. Miljøstyrelsen, som er tilsynsmyndighed på raffinaderiet, er ved at undersøge om der er/har været en brandøvelsesplads på raffinaderiet.

Gudsø Brandøvelsesplads drives og ejes af Trekantområdets Brandvæsen og kommunen er tilsynsmyndighed.

Raffinaderiet drives i dag af Crossbridge og Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed.

Natur og Miljø har lige siden Korsørsagen blev kendt arbejdet med sagen. Indledningsvist for at sikre, at der ikke er nogen akut sundhedsrisiko for mennesker.

• Der er udtaget græsprøver på engen hvor der ind imellem sker oversvømmelse fra Gudsø Mølleå, der løber forbi brandøvelsespladsen. Engen har været anvendt til afgræsning (får). Der er ikke konstateret PFOS over detektionsgrænsen i græsprøverne.
• Fødevarestyrelsen har rådgivet fåreavleren. Det er aftalt at der som en ekstra sikkerhed udtages kødprøver til analyse ved næste slagtning,-  selvom der ikke er fundet PFOS i græsset og dyrene har adgang til vandværksvand.
• Der er ikke nogen nærliggende drikkevandsboringer til almene vandværk ved brandøvelsespladsen. Brandskolens egen boring er lukket i 2019. Der er udtaget en prøve i den nærmeste boring ca. 250 m øst for brandøvelsespladsen (en privat drikkevandsboring som forsyner en ejendom – resultat foreligger i starten af november).
• Der er desuden udtaget 5 vandprøver i Gudsø Mølleå nedstrøms brandøvelsespladsen (resultat foreligger i starten af november).

Kommunen er i dialog med regionen om den videre indsats og afventer regionens tilbagemelding på, hvornår Gudsø øvelsesplads vil blive prioriteret til nærmere undersøgelse.

Miljøstyrelsen har varslet undersøgelser af fisk fra en vandløbsstation tæt ved Gudsø Brandøvelsesplads. Undersøgelsesresultaterne vil først foreligge i 2022. Det er kommunens/regionens beslutning om der skal indføres forbud mod fiskeri ind til resultaterne foreligger. Når Natur og Miljø har resultaterne af vandprøverne fra Gudsø Mølleå (formentlig i starten af november), vil Natur & Miljø sammen med regionen og Fødevarestyrelsen tage stilling til om der skal indføres forbud mod fiskeri i Gudsø Mølleå.

Det vurderes, at der med de iværksatte undersøgelser er sikret at der ikke er en pågående risiko for menneskers sundhed

Taget til efterretning.