Økonomiudvalget - 02-03-2020

Referat
Dato:
Mandag, 2 marts, 2020 - 16:00
Hent som fil:
Dagsorden publiceret:
Fredag, 28 februar, 2020 - 08:30
Referat publiceret:
Mandag, 9 marts, 2020 - 13:47

Punkt 47 Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2020

Godkendt med tilføjelse af at punkt 56 udgår og et nyt punkt, nr. 58, optages på dagsordenen.

Punkt 48 Demokrati- og Borgerudvalget - § 17 stk. 4

Sagsresumé

Byrådet skal beslutte om der fortsat skal være et Demokrati- og Borgerudvalg. Og i bekræftende fald skal funktionsperioden fastsættes, ligesom der skal der udpeges medlemmer til udvalget.

 

Sagsbeskrivelse:

Ved konstitueringen i 2017 blev det besluttet at nedsætte et Demokrati- og Borgerudvalg under Økonomiudvalget. Udvalget blev nedsat med 5 medlemmer og har særligt fokus på at styrke dialog mellem byrådet og borgerne.

 

Udvalget blev nedsat for en periode på 2 år, hvorfor der nu skal tages stilling til om udvalget skal fortsætte og i givet fald i hvilken form.

Økonomiske konsekvenser

Ingen bemærkninger

Vurdering

Funktionsperioden for et § 17 stk. 4-udvalg kan ikke gå ud over det nedsættende Byråds funktionsperiode.

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at

  1. Beslutte om der skal nedsættes et Demokrati- og Borgerudvalg som § 17 stk. 4-udvalg.
  2. Hvem der skal være medlemmer af udvalget.
  3. Funktionsperioden for udvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2020

Økonomiudvalget anbefaler sagen og anbefaler at følgende udpeges som medlemmer:

-          Christian Jørgensen som formand

-          Anette Hyre-Jensen som næstformand

-          Lise Nielson

-          Marianne Thomsen

-          Kirsten Vad Knudsen

Økonomiudvalget anbefaler at funktionsperioden er til og med 2020.

 

 

 

Beslutning i Byrådet den 02-03-2020

Godkendt som indstillet af Økonomiudvalget

Punkt 49 Helhedsplanudvalget - § 17 stk. 4

Sagsresumé

Byrådet skal beslutte om der fortsat skal være et Helhedsplanudvalg. Og i bekræftende fald skal funktionsperioden fastsættes, ligesom der skal der udpeges medlemmer til udvalget.

 

Sagsbeskrivelse:

Ved konstitueringen i 2017 blev det besluttet at nedsætte et Helhedsplanudvalg under Økonomiudvalget. Udvalget blev nedsat med 3 medlemmer, der skal arbejde med helhedsplanen og komme med forslag til, hvordan kommunens udsatte boligområder sikres en større social mobilitet.

 

Udvalget blev nedsat for en periode på 2 år, hvorfor der nu skal tages stilling til om udvalget skal fortsætte og i givet fald i hvilken form.

Økonomiske konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Funktionsperioden for et § 17 stk. 4-udvalg kan ikke gå ud over det nedsættende Byråds funktionsperiode.

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at

  1. Beslutte om der skal nedsættes et Helhedsplanudvalg som § 17 stk. 4-udvalg.
  2. Hvem der skal være medlemmer af udvalget.
  3. Funktionsperioden for udvalget.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2020

Økonomiudvalget anbefaler sagen og anbefaler at følgende udpeges:

-          Turan Savas som formand

-          Tina Horne

-          Peder Tind

Økonomiudvalget anbefaler videre at forslag til eksterne repræsentanter, kommissorium og funktionsperiode udarbejdes frem mod næste byrådsmøde.

 

Beslutning i Byrådet den 02-03-2020

Godkendt som indstillet af Økonomiudvalget

 

Punkt 50 Veteranudvalget - § 17 stk. 4

Sagsresumé

Byrådet skal jf. budget 2020, nedsætte et Veteranudvalg efter § 17 stk. 4. Herudover skal der udpeges medlemmer hertil.

 

Sagsbeskrivelse:

Der skal nedsættes et Veteranudvalg efter § 17 stk. 4 jf. budget 2020. Udvalget skal blandt andet udarbejde en veteranpolitik for kommunen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Funktionsperioden for et § 17 stk. 4-udvalg kan ikke gå ud over det nedsættende Byråds funktionsperiode.

 

Jf. styrelsesvedtægten for Fredericia Kommune § 18 stk. 2, henhører veteranområdet under den umiddelbare forvaltningen af Social- og Beskæftigelsesudvalget, hvorfor det anbefales at Veteranudvalget nedsættes under dette udvalg. Dog skal det bemærkes, at der er en ændring af styrelsesvedtægten undervejs på næstkommende ordinære Byrådsmøde. I den nye styrelsesvedtægt foreslås det, at veteranområdet fremadrettet flyttes til Økonomiudvalgets område,

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at

  1. Beslutte under hvilket stående udvalg Veteranudvalget nedsættes.
  2. Hvem der skal være medlemmer af udvalget.
  3. Funktionsperioden for udvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2020

Økonomiudvalget anbefaler en præcisering, så Veteranudvalget nedsættes på næste byrådsmøde. Økonomiudvalget anbefaler videre at Veteranudvalget får reference til Økonomiudvalget, og at kommissorium for udvalget udarbejdes frem mod næste byrådsmøde, herunder også udvalgets funktionsperiode.

 

Beslutning i Byrådet den 02-03-2020

Godkendt som indstillet af Økonomiudvalget

 

Punkt 51 Handicaprådet - udpegning af stedfortræder

Sagsresumé

Flemming Brandt Olesen har meddelt, at han udtræder af handicaprådet. Stedfortræder Susanne Eilersen indtræder i dennes sted. Der skal derfor udpeges en ny stedfortræder for Susanne Eilersen.

 

Sagsbeskrivelse:

Handicaprådet rådgiver Byrådet i handicappolitiske spørgsmål og kan behandle lokalpolitiske spørgsmål, som har betydning for mennesker med handicap. Derudover kan handicaprådet tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til initiativer. Handicaprådet kan afgive en årlig beretning eller på anden måde give Byrådet en årlig orientering om rådets arbejde og virke.

 

Handicaprådet består af fem medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) og fem medlemmer udpeget af Byrådet.  Der udpeges en stedfortræder for hvert medlem af rådet, som deltager i rådets møder ved det ordinære medlems forfald og indtræder i rådet ved medlemmets udtræden.

Økonomiske konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Vurdering

De 5 medlemmer der udpeges af Byrådet, skal være medlem af Byrådet, ansat i kommunen, ansat i selvejende institutioner eller ansat hos andre private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen.

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at udpege en stedfortræder for Susanne Eilersen. Den der udpeges skal være medlem af Byrådet, ansat i kommunen, ansat i selvejende institutioner eller ansat hos andre private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2020

Økonomiudvalget anbefaler at Byrådet udpeger Inger Nielsen som stedfortræder for Susanne Eilersen.

 

Beslutning i Byrådet den 02-03-2020

Godkendt som indstillet af Økonomiudvalget

Punkt 52 Justering af udvalgsmedlemmers udvalgsposter

Sagsresumé

Der skal udpeges nye medlemmer til et eller flere stående udvalg.

 

Sagsbeskrivelse:

Der er enkelte medlemmer der udtræder af et eller flere af de stående udvalg. Som konsekvens heraf skal Byrådet udpege nye medlemmer til udvalgene, jf. styrelseslovens § 17. stk. 1.

Økonomiske konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at Byrådet udpeger nye medlemmer til de stående udvalg, hvorfra der udtråder medlemmer.

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2020

Økonomiudvalget anbefaler for

Senior- og Handicapudvalget, at

•          Susanne Mørch udtræder

•          Anette Hyre-Jensen udtræder

•          Lars Ejby indtræder som formand

•          Søren Larsen indtræder

 

Social- og Beskæftigelsesudvalget, at

•          Søren Larsen udtræder og afgiver næstformandsposten til John Nyborg

•          Anette Hyre-Jensen indtræder

 

Kultur- og Idrætsudvalget, at

•          Lars Ejby udtræder

•          Bente Ankersen udtræder

•          Susanne Mørch indtræder som formand

•          Søren Larsen indtræder

 

Sundhedsudvalget, at

•          Anette Hyre-Jensen udtræder

•          Bente Ankersen indtræder

 

Miljø- og Teknikudvalget, at

•          John Nyborg overdrager næstformandsposten Lise Nielson. John Nyborg fortsætter som udvalgsmedlem

 

Uddannelsesudvalget, at

•          Søren Larsen udtræder

•          Ole Steen Hansen indtræder

 

By- og Planudvalget, at

•          Ole Steen Hansen udtræder

•          Søren Larsen indtræder

 

Beslutning i Byrådet den 02-03-2020

Godkendt som indstillet af Økonomiudvalget

Punkt 53 Udtræden af og nyudpegning til bestyrelsen i TVIS

Sagsresumé

Jacob Bjerregaard og Steen Wrist Ørts ønsker at udtræde af bestyrelsen for TVIS og der skal derfor udpeges nye medlemmer af bestyrelsen og stedfortrædere for disse.

 

Sagsbeskrivelse:

På Byrådets konstituerende møde den 11. december 2017 udpegede Byrådet følgende, blandt byrådets medlemmer, til bestyrelsen for TVIS:

Jacob Bjerregaard med Bente Ankersen som stedfortræder.

Steen Wrist Ørst med Søren Larsen som stedfortræder.

Jacob Bjerregaard og Steen Wrist Ørst ønsker at udtræde af bestyrelsen for TVIS og der skal derfor udpeges nye medlemmer af bestyrelsen og stedfortrædere for disse.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at der blandt Byrådets medlemmer, udpeges to nye medlemmer til bestyrelsen for TVIS samt stedfortrædere for disse.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2020

Økonomiudvalget anbefaler at

-          Søren Larsen udpeges – med Jacob Bjerregaard som stedfortræder

-          Bente Ankersen udpeges – med Steen Ørts som stedfortræder

 

Beslutning i Byrådet den 02-03-2020

Godkendt som indstillet af Økonomiudvalget

Punkt 54 Skovhavegrunden - trafikløsninger og borgerdialog

Sagsresumé

Økonomiudvalget behandlede på sit møde i januar en sag fra By- og Planudvalget med ønsker om tilvejebringelse af finansiering til trafikale tiltag i området omkring Skovhave-grunden.

 

På mødet gives der en orientering om dialogen med de berørte borgere og Økonomiudvalget skal tage stilling til konkret finansieringsforslag.

 

Sagsbeskrivelse:

På Økonomiudvalgets møde i januar havde By- og Planudvalget videresendt en sag om projekt på Skovhave-grunden til drøftelse i Økonomiudvalget med et ønske om at finde finansiering til en løsning på den ekstra trafik, der kan opstå med et nyt byggeri på grunden.

 

Økonomiudvalget drøftede sagen og aftalte at Teknik & Miljø skulle lave en plan for en trafikal løsning, formanden for Demokrati- og Borgerudvalget skulle gå i dialog med de berørte borgere i området og sammen med udvikleren skulle forvaltningen gennemgå projektet for at se på optimeringer.

Denne sag samler op med en status fra de to spor, der handler om dialogen med borgerne og trafikløsninger.

 

Teknik og Miljø har besigtiget området omkring Snaremosevej, Kystvejen og Vesterballevej og analyseret på de trafikale forhold - både set i lyset af den konkrete lokalplan, men også i forhold til den øgede trafikmængde, der er afledt af det nye DLG-byggeri og en generel øget trafikmængde i området.

Konkret foreslås det fx at forbedre trafikafviklingen i krydset ved Mosegårdsvej og Snaremosevej ved at sænke hastigheden - og bump på Snaremosevej og Kystvejen skal sikre en mere ensartet hastighed og dermed øge sikkerheden for især de bløde trafikanter.

 

På Økonomiudvalgsmødet vil formanden for Demokrati- og Borgerudvalget, Christian Jørgensen, også give en orientering om den dialog, der har været med repræsentanter for de berørte borgere.

 

Økonomiske konsekvenser

Teknik og Miljø har et mindreforbrug på to anlægsprojekter (Infrastruktur Danmark C og Afkørsel 59). Derfor foreslår forvaltningen, at finansiere trafikløsningerne med de overskydende midler derfra – ialt 700.000 kr. Bevillingen omplaceres i forbindelse med 1. budgetopfølgning.

 

Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at der kan skabes mere trygge og sikre forhold på Snaremosevej og Kystvejen ved at lave de hastighedsdæmpende tiltag.

 

Indstillinger

Teknik og Miljø indstiller, at Økonomiudvalget

  1. tager orienteringen fra Demokrati- og Borgerudvalgsformanden til efterretning og
  2. godkender at finansiere trafikløsningerne med overskydende midler fra de to anlægsprojekter som beskrevet i de økonomiske konsekvenser

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2020

Orientering taget til efterretning og finansieringsmodel godkendt. Trafikken i  Erritsø-området drøftes i den kommende budgetlægning.

Punkt 55 Udmøntning af midler til mere pædagogisk personale

Sagsresumé

I finansloven for 2020 blev der afsat midler til mere pædagogisk personale rundt om i landets daginstitutioner. På denne baggrund besluttede forligspartierne i Fredericia Kommune med budgettet for 2020, at der skulle forelægge en politisk drøftelse om fordelingen af midlerne, når det nærmere beløb var fastlagt. Dette forhandles af Økonomiudvalget d. 28. februar, og forhandlingsresultatet vil foreligge på mødet. Det indstilles derfor, at forhandlingsresultatet godkendes.  

 

Sagsbeskrivelse:

Med finansloven for 2020 af d. 2. december 2019, blev der afsat 500 millioner kr. til mere pædagogisk personale i landets daginstitutioner. Ved budgetvedtagelsen for 2020 var det nærmere beløb for Fredericia Kommune ikke kendt, hvorfor forligspartierne bag budgettet for 2020 besluttede, at sætte sig sammen efterfølgende for at drøfte, hvordan daginstitutionerne i Fredericia Kommune kan styrkes.

Børne- og Undervisningsministeriet har nu offentliggjort fordelingen af midlerne, hvilket de har udregnet på baggrund af det skønnede børnetal i 0-5 års alderen. Dette giver Fredericia Kommune en andel på 4,2 mio. kr. Midlerne skal bruges på løn- og personaleudgifter i kommunale og selvejende institutioner, samt andre udgifter forbundet med ansættelse af personale som f.eks. overhead.

Økonomiudvalget afholder forhandlinger omkring fordelingen af midler d. 28. februar, og der vil derfor foreligge et forhandlingsresultatet til mødet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen. Midlerne ligger ud over det vedtagne budget og påvirker ikke servicerammen. Ydermere skal det bemærkes, at da midlerne er at betragte som puljemidler fra Børne- og Undervisningsministeriet, påvirker de hverken forældrebetalingen eller tilskuddet til private institutioner.

 

Kassevirkningen og den bevillingsmæssige oversigt er beskrevet i tabellen nedenfor.

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2020

Puljemidler til mere pædagogisk personale fra Børne- og Undervisningsministeriet

-4,200

Udmøntning af midler til daginstitutioner til ansættelse af mere pædagogisk personale

4,200

 

 

I alt (- = kasseindlæg/
+ = kasseudlæg)

0,000

 

Vurdering

Se sagsbeskrivelsen.

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet:

  • At forhandlingsresultatet godkendes og udmøntningen af midlerne iværksættes

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2020

Anbefales, idet

•          Forligspartierne er enige om, at udmøntningen af Fredericia Kommunes andel af finanslovsmidler til daginstitutioner fordeles efter børnetal. Midlerne fordeles på institutionsniveau og ud fra den nuværende fordelingsnøgle til personale (70/30).

•          Det er et politisk mål, at der i Fredericia arbejdes for, at der på institutionsniveau ikke er steder, hvor der er mere end 6 børn pr. voksen i børnehaven og mere end 3 børn pr. voksen i vuggestuer (0-2 år).

 

Beslutning i Byrådet den 02-03-2020

Godkendt som indstillet af Økonomiudvalget

Punkt 56 Økonomisk status (Lukket)

Punkt 57 Orientering (Lukket)

Punkt 58 Økonomisk status (Lukket)