Økonomiudvalget - 06-06-2016

Referat
Dato:
Mandag, 6 juni, 2016 - 16:00
Hent som fil:
Referat publiceret:
Fredag, 22 marts, 2019 - 12:45

Punkt 55 Børnene er vores vigtigste ressource - flere penge til skolerne

Sagsbeskrivelse

Familie- og børnesundhed har i en årrække arbejdet systematisk med forebyggende indsatser på børneområdet. Partierne har med budget 2016 igangsat en analyse af, om der på denne baggrund skal ske en tilpasning af de ressourcer, der tildeles familieområdet. Analysen er nu gennemført, og det har vist sig muligt at omplacere 5 mio. kr. til flere hænder i skolerne i skoleåret 2016/2017. Budgetanalysen præsenteres ved mødet.


Der er endvidere mulighed for at omplacere 2,8 mio. kr. internt på Børn og Unges budget.


Hermed kan der allokeres i alt 7,8 mio. kr. til en forbedring af skolernes grundnormering på lærerområdet i skoleåret 2016/2017.


Tilførslen af midler til skolerne skal først og fremmest styrke børnenes læring og trivsel, lærernes rammer og vilkår for arbejdet og skal desuden understøtte indsatsen for at gøre Fredericia til en attraktiv bosætningskommune, der tiltrækker børnefamilier.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Børn og Unge vurderer, at de 7,8 mio. kr. i 2016 vil bidrage til at løfte kvaliteten og bidrage til at skabe bedre trivsel og læring for børnene og lærerne i Fredericias skoler

Indstillinger

Børn og Unge indstiller til Børne- og Skoleudvalget at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales at midlerne omlægges som beskrevet og fordeles til distriktsskolerne efter elevtal med virkning pr. 1. august 2016

Beslutning i Byrådet den 13-06-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 06-06-2016

Anbefales.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 27-04-2016

Godkendt.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 20-04-2016

Børne- og skoleudvalget godkender, at der omplaceres 5,8 mio. kr. inden for egen ramme. Endvidere indstilles det, at omplaceringen på 2 mio. kr. mellem Uddannelsesudvalget og Børne- og skoleudvalget behandles i Uddannelsesudvalget til endelig godkendelse i byrådet den 6. Juni. Midlerne fordeles til distriktsskolerne efter elevtal med virkning i skoleåret 2016/2017.

Punkt 56 1. budgetopfølgning 2016 - Økonomiudvalgets eget område

Sagsbeskrivelse

I henhold til kommunens principper for økonomistyring gennemføres der hvert år 3 overordnede budgetopfølgninger. Ved budgetopfølgningerne kan budgettet tilrettes i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for budgetlægningen, det vil sige, at der kan tilrettes for:

·  Ny lovgivning

·  Byrådsbeslutninger

·  Ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne

·  Fejl og mangler


For alle øvrige budgetmæssige afvigelser gælder rammestyringens principper – overskridelser på ét område skal finansieres via reduktioner på andre områder inden for udvalgets ramme. Hvis udvalget alligevel vælger at ansøge om tillægsbevillinger, som ikke er omfattet af ovenstående spilleregler, skal der særskilt tages stilling hertil i byrådet.

Udvalgets økonomi fra vedtaget budget (korrigeret budget) til forventet regnskab er vist i nedenstående skema. Tallene dækker perioden til og med marts måned.


Mio. kr.

Korrigeret budget

1. budget-opfølgning

Forventning spar/lån

Forventet regnskab

Drift

 

 

 

 

Serviceudgifter

 

 

 

 

Administrativ organisation

  196,006

  6,055

  -0,863

  201,198

Tværkommunalt

 148,206

  -4,692

  -49,440

  94,074

Politisk organisation

  11,283

 

 

  11,283

Forsikringer

  12,329

 

 

  12,329

Ejendomsdrift

  24,349

 

  -2,444

  21,905

Serviceudgifter i alt

392,173

  1,363

  -52,747

  340,789

Ældreboliger, drift

 

 

 

 

Ældreboliger

  -15,337

 

 

  -15,337

Ældreboliger, drift i alt

 -15,337

  - 

  - 

  -15,337

Drift i alt

 376,836

  1,363

  -52,747

  325,452


 

 

 

 

Anlæg

 

 

 

 

Skattefinansieret anlæg i øvrigt

  147,796

  1,414

  -120,261

  28,949

Jordforsyning anlæg

  3,116

  -0,850

  -2,000

  0,266

Danmark C anlæg

  -52,268

 

 

  -52,268

Anlæg i alt

  98,644

  0,564

-122,261

  -23,053

 

 

 

 

Brugerfinansieret

 

 

 

 

Dong Energy A/S, tjenestemandspensioner

 1,185

  -1,185

 

Brugerfinansieret i alt

 1,185

  -1,185

   - 

  - 


 

 

 

 

Finansielle poster

 

 

 

 

Tilskud og udligning

-955,081

 

 

 -955,081

Skatter

-2.311,562

 

 

-2.311,562

Renter

  13,291

  -1,107

 

  12,184

Balanceforskydninger

  -1,871

 

 

  -1,871

Afdrag på optagne lån

  80,912

  -0,257

 

  80,655

Låneoptagelse

  -21,678

 

 

  -21,678

Finansielle poster i alt

-3.195,989

  -1,364

  - 

-3.197,353


 

 

 

 

Total

-2.719,324

  -0,622

-175,008

-2.894,954

+ = udgift / lån af næste år (underskud)

-  = indtægt/ opsparing (overskud)


I det følgende er indholdet i de enkelte kolonner kort beskrevet:

 

Korrigeret budget

Kolonnen ”Korrigeret Budget” dækker over dels vedtaget budget, Spar/lån 2015<>16 samt evt. meddelte tillægsbevillinger til 2016. 


1. budgetopfølgning

Kolonnen ”1. budgetopfølgning” indeholder de tillægsbevillinger og omplaceringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i byrådet.


De ordinære budgetopfølgningssager omfatter:


Under serviceudgifter og brugerfinansierede områder er der foretaget omplaceringer for netto 0,178 mio. kr., som primært vedrører udmøntning af barselsfonden, flytning fra driftsbudgettet til det administrative område på Voksenservice samt flytning af udviklingspulje fra det tekniske område til Økonomiudvalget.


Under anlæg er der foretaget omplaceringer for netto 0,564 mio. kr., som omfatter flytning af budget vedr. velfærdsinnovation fra anlæg til drift, udskiftningsbudget på transportområdet flyttes fra drift til anlæg samt flytning af budget til salgsomkostninger.


Under finansielle poster søges der er tillægsbevilling for i alt -1,364 mio. kr. vedr. tilretning på grund af lavere renteniveau end budgetteret samt justering af budgettet vedr. afdrag.


Der ansøges endvidere om anlægsbevilling / tillægsbevilling til anlægsbevilling iht. bilaget ”Oversigt over ansøgning om anlægsbevilling/tillægsbevilling til anlægsbevilling” på sagen.


For en yderligere specifikation af sagerne henvises der til bilaget ”Specifikation – 1.-Budgetopfølgning 2016” på sagen.


Forventning Spar/lån

Kolonnen ”Forventning Spar/lån” dækker over opsparing til senere eller lån af næste års budget. I henhold til kommunens principper for økonomistyring er der fri adgang til spar/lån på serviceudgifter. Ved et evt. merforbrug indenfor udvalgets ramme er der altså mulighed for at indhente dette i det følgende år. Spar/lån behandles og godkendes ved regnskabsafslutningen.


Foreløbig forventet mindreforbrug vedr. serviceudgifter 52,747 mio. kr. og anlæg 122,261 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

Se sagsbeskrivelse, vurdering samt indstilling.

Vurdering

Det er Økonomis vurdering, at 1. Budgetopfølgning overholder principperne for økonomistyring.


Indstillinger

Økonomi indstiller:

1.  at budgettet tilrettes med de i sagsbeskrivelsen anførte ændringer

2.  at sagen videresendes til Byrådet


Beslutning i Økonomiudvalget den 06-06-2016

Anbefales.

Punkt 57 1. budgetopfølgning for hele kommunen

Sagsbeskrivelse

Sagen indeholder en orientering om, at budget forventes overholdt samt beslutning om tillægsbevillinger og omplaceringer.


Hvert år udarbejder Økonomi & Digitalisering tre overordnede budgetopfølgninger. Denne budgetopfølgning er den første i 2016. Budgetopfølgningen omfatter de tillægsbevillinger og omplaceringer, som udvalgene søger om denne gang og som skal sendes videre til godkendelse i byrådet.


Ved de tre årlige budgetopfølgninger kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, ændret efterspørgsel samt fejl og mangler.


Fredericia Kommune har rammestyring, og for alle afvigelser fra budgettet gælder, at overskridelser skal finansieres inden for udvalgets ramme.


Kolonnen ”1. budgetopfølgning” i tabellen herunder viser de tillægsbevillinger og omplaceringer, som udvalgene søger om i denne budgetopfølgning. I bilaget ”Økonomisk oversigt 1 budgetopfølgning 2016” vises den aktuelle økonomiske situation efter 1. budgetopfølgning.



1. budget-
opfølgning

 Forventet regnskab

Skatter og generelle tilskud


-3.266,6

Serviceudgifter

5,535

2.126,8

Øvrige driftsudgifter

5,311

993,5

Renter

-1,107

12,2

Resultat af ordinær drift

9,793

-134,2

Anlæg

-2,418

132,7

Resultat skattefinansieret område

7,321

-1,5

Jordforsyning/Danmark C

-1,000

-39,0

Brugerfinansieret område (drift og anlæg)

-0,975

21,2

Resultat før finansielle poster

5,346

-19,3

Låneoptagelse

 0,000

-21,7

Afdrag på lån

-0,257

80,7

Resultat i alt

5,089

39,7


Alle sager fremgå af bilaget ”1. budgetopfølgning 2016 – specifikation”, og de væsentligste kort beskrives her:


Sager med bevillingsmæssig konsekvens - kassesager

Samlet set medfører 1. budgetopfølgning et kassetræk på 5,089 mio. kr.


Budgettet på den centrale refusionsordning tilpasses på grund af faldende refusioner for særligt dyre enkeltsager. Særligt dyre enkeltsager er de borgere, der er meget udgiftstunge for kommunen, og hvor der er mulighed for refusion fra staten. Der er igennem de senere år arbejdet på, at de dyre enkeltsager skulle falde i pris. Den faldende pris har betydning, da staten arbejder med beløbsgrænser for refusionen, og der derfor er en nedgang i antallet af borgere, som det er muligt at få refusion for. Der har i en længere periode været en stigning i antallet af borgere, og samtidig er tyngden på nogle borgere steget dog ikke så kraftigt, at der er mulighed for refusion. Budgettet foreslås derfor tilrettet med 6,2 mio. kr.


I budgetlægningen er renteniveauet fastsat efter kommunekredits anbefalinger. Det har dog vist sig, at renteniveauet er lavere end forudsat, og budgettet tilrettes med -1,1 mio. kr.


Afdragene på lån vedrørende ældreboligere tilpasses, hvilket giver en mindreudgift på -0,3 mio. kr.


Udskiftning af deponibil på Affald & Genbrug i alt 0,2 mio. kr.


Omplaceringer

Budgetopfølgningen indeholder omplaceringer mellem udvalgene/områderne. Der er blandt andet tale om udmøntning af barselsfonden og flytning af indvendig vedligehold på skolerne fra anlæg til driften. Alle omplaceringer er angivet i bilaget ”1. budgetopfølgning 2016 – specifikation”.


Anlæg

Budgetopfølgningen indeholder ansøgninger om anlægsbevillinger, hvilket betyder, at de budgetterede midler kan tages i anvendelse.


I alt søges der om tillægsbevilling til anlægsbevilling på 1,220 mio. kr. og anlægsbevilling på 3,385 mio. kr. i henhold til bilaget ”Oversigt over anlægsbevillinger 1. budgetopfølgning 2016”.


Miljø- og Teknikudvalget om søger frigivelse af 0,2 mio. kr. til kørende materiel (akut udskiftning af deponibil) samt frigivelse af pulje til sikre skoleveje på 2,0 mio. kr., som omplaceres fra Børne- og Skoleudvalget.


Kultur og Idrætsudvalget søger om frigivelse af pulje til idrætslivet på 1,2 mio. kr.


Økonomiudvalget søger om frigivelse af 1,2 mio. kr. til øget branding. Baggrunden er øgede aktiviteter i forbindelse med bosætning og arrangementer.

Økonomiske konsekvenser

Se sagsbeskrivelsen og vurderingen

Vurdering

 

Principper for økonomistyring

Økonomi & Digitalisering vurderer, at kommunens principper for økonomistyring er overholdt i budgetopfølgningen.


Overordnede mål i den økonomiske styring

Den samlede vurdering af kommunens økonomi ved 1. budgetopfølgning 2016 er, at kommunens økonomi er et resultat tæt på det budgetterede og med en robust kassebeholdning.

Indstillinger

Økonomi & Digitalisering indstiller, at budgetopfølgningen godkendes

Beslutning i Byrådet den 13-06-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 06-06-2016

Anbefales.

Punkt 58 Delegationsplan for Økonomiudvalget

Sagsbeskrivelse

Fredericia Byråd har vedtaget en ny styrelsesvedtægt pr. 1. januar 2016, som indebærer en ændret udvalgsstruktur og dermed også en ændret opgavefordeling mellem udvalgene.


I den forbindelse er der udarbejdet forslag til delegationsplan som viser dels hvilke sager, som afgøres af hvilke politiske organer, dels hvilke sager der afgøres/varetages af organisationen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Fællessekretariatet indstiller, at Byrådet godkender delegationsplanen.

Beslutning i Byrådet den 13-06-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 06-06-2016

Anbefales.

Punkt 59 Delegationsplan for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget

Sagsbeskrivelse

Fredericia Byråd har vedtaget en ny styrelsesvedtægt pr. 1. januar 2016, som indebærer en ændret udvalgsstruktur og dermed også en ændret opgavefordeling mellem udvalgene.


I den forbindelse er der udarbejdet forslag til delegationsplan, som viser dels hvilke sager, som afgøres af hvilke politiske organer, dels hvilke sager der afgøres/varetages af organisationen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Fællessekretariatet indstiller, at Byrådet godkender delegationsplanen.

Beslutning i Byrådet den 13-06-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 06-06-2016

Anbefales.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 25-05-2016

Godkendt

Punkt 60 Delegationsplan for Børne- og Skoleudvalget

Sagsbeskrivelse

Fredericia Byråd har vedtaget en ny styrelsesvedtægt pr. 1. januar 2016, som indebærer en ændret udvalgsstruktur og dermed også en ændret opgavefordeling mellem udvalgene.


I den forbindelse er der udarbejdet forslag til delegationsplan som viser dels hvilke sager, som afgøres af hvilke politiske organer, dels hvilke sager der afgøres/varetages af organisationen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Fællessekretariatet indstiller, at Byrådet godkender delegationsplanen.

Beslutning i Byrådet den 13-06-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 06-06-2016

Anbefales.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 24-05-2016

Børne- og Skoleudvalget indstiller at Byrådet godkender delegationsplanen.

Punkt 61 Delegationsplan for Miljø- og Teknikudvalget

Sagsbeskrivelse

Den ændrede udvalgsstruktur har medført oprettelse af et Miljø- og Teknikudvalg og et By- og Planudvalg, der tilsammen har den samme portefølje af opgaveområder som det tidligere Miljø- og Energiudvalg og det tidligere By- og Teknikudvalg. På den baggrund er der behov for at foretage afledte ændringer af delegationsplanerne.


Teknik & Miljø og Strategisk Planlægning har udarbejdet udkast til delegationsplaner for de to nye udvalg. Det som bilag vedlagte udkast til delegationsplan for Miljø- og Teknikudvalget indeholder de samme delegationer af kompetencer, der tidligere var gældende for de opgaveområder, som udvalget har ansvaret for. 


Dog er der foretaget tre ændringer:


1 og 2

To helt små opgaveområder udtaget, nemlig:


-  Opgaver i henhold til bekendtgørelsen om krydsoverensstemmelseskontrol, idet disse er overgået til staten

-  Opgaver i henhold til lov om råstoffer, idet disse er overgået til regionen 


3 

Der er foretaget en opdatering af delegationsplanen for så vidt angår de kommunale opgaver på husdyrbruglovens område. Der er tale om opretning af nogle mangler ved den tidligere delegationsplan, der manglede at medtage et par opgavefelter. Der er ikke i den forbindelse foretaget justeringer, der ændrer på principperne for, hvor beslutningskompetencen på dette lovområde ligger.


Herudover er der i udkastet til delegationsplan alene foretaget ganske enkelte helt små redaktionelle ændringer for at skærpe forståeligheden.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Udvalget kan beslutte at foretage ændringer i forhold til den tidligere delegationsplan. Udvalget kunne i den forbindelse overveje at tillægge administrationen yderligere beføjelser ud fra følgende argumenter:


- At yderligere overførelse af kompetence til administration i enkeltsager vil give udvalget mere tid til politiske og strategiske drøftelser


- At den tidsmæssigt store afstand, der er mellem udvalgsmøderne, betyder, at sagsbehandlingstiden for enkeltsager, som skal behandles af udvalget, generelt bliver meget lang


Det foreslås, at udvalget på mødet principielt drøfter dette, og at der – hvis udvalget ønsker det – på et senere møde præsenteres udvalget mulige ændringer af delegationsplanen inden for de rammer, som udvalget måtte afstikke.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller,


  1. at udvalget tiltræder det foreliggende forslag til delegationsplan
  2. at udvalget generelt drøfter mulighederne for at tillægge administrationen yderligere beføjelser i enkeltsager mv.

Beslutning i Byrådet den 13-06-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 06-06-2016

Anbefales.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 23-02-2016

Indstillingen blev tiltrådt.


Udvalget besluttede, at erfaringerne med delegationsplanen evalueres på udvalgsmødet den 24. maj 2016.


Punkt 62 Delegationsplan for Social- og Omsorgsudvalget

Sagsbeskrivelse

Fredericia Byråd har vedtaget en ny styrelsesvedtægt pr. 1. januar 2016, som indebærer en ændret udvalgsstruktur og dermed også en ændret opgavefordeling mellem udvalgene.


I den forbindelse er der udarbejdet forslag til delegationsplan som viser dels hvilke sager, som afgøres af hvilke politiske organer, dels hvilke sager der afgøres/varetages af organisationen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Fællessekretariatet indstiller, at Byrådet godkender delegationsplanen.

Beslutning i Byrådet den 13-06-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 06-06-2016

Anbefales.

Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 23-05-2016

Anbefales til Byrådet.

Punkt 63 Delegationsplan for Uddannelsesudvalget

Sagsbeskrivelse

Fredericia Byråd har vedtaget en ny styrelsesvedtægt pr. 1. januar 2016, som indebærer en ændret udvalgsstruktur og dermed også en ændret opgavefordeling mellem udvalgene.


I den forbindelse er der udarbejdet forslag til delegationsplan som viser dels hvilke sager, som afgøres af hvilke politiske organer, dels hvilke sager der afgøres/varetages af organisationen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Fællessekretariatet indstiller, at Byrådet godkender delegationsplanen.

Beslutning i Byrådet den 13-06-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 06-06-2016

Anbefales.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 25-05-2016

Anbefales.

Punkt 64 Delegationsplan for By- og Planudvalget

Sagsbeskrivelse

Den ændrede udvalgsstruktur har medført oprettelse af et Miljø- og Teknikudvalg og et By- og Planudvalg, der tilsammen har den samme portefølje af opgaveområder som det tidligere Miljø- og Energiudvalg og det tidligere By- og Teknikudvalg. På den baggrund er der behov for at foretage afledte ændringer af delegationsplanerne.


Teknik & Miljø og Strategisk Planlægning har udarbejdet udkast til delegationsplaner for de to nye udvalg. Det som bilag vedlagte udkast til delegationsplan for By- og Planudvalget indeholder de samme delegationer af kompetencer, der tidligere var gældende for de opgaveområder, som udvalget har ansvaret for.


Der er dog indarbejdet en enkelt ændring: Den tidligere delegationsplan for By- og Teknikudvalget fastlagde retningslinjer for ”Beslutning om udarbejdelse/igangsætning af lokalplaner” (beslutningskompetencen lå i udvalget). Den indarbejdede ændring består i, at punktet er udvidet til at handle om ” Igangsætning af lokalplan, kommuneplantillæg samt igangsætning af ophævelse af lokalplan uden ny lokalplan” – stadig med beslutningskompetencen hos udvalget. Ændringen retter op på en mangel ved den tidligere delegationsplan.


Herudover er der alene foretaget ganske enkelte helt små redaktionelle ændringer for at skærpe forståeligheden.


Økonomiske konsekvenser:

Ingen.


Vurdering:

Udvalget kan beslutte at foretage ændringer i forhold til den tidligere delegationsplan. Udvalget kunne i den forbindelse overveje at tillægge administrationen yderligere beføjelser ud fra følgende argumenter:


- At yderligere overførelse af kompetence til administration i enkeltsager vil give udvalget mere tid til politiske og strategiske drøftelser


- At den tidsmæssigt store afstand, der er mellem udvalgsmøderne, betyder, at sagsbehandlingstiden for enkeltsager, som skal behandles af udvalget, generelt bliver meget lang


Det foreslås, at udvalget på mødet principielt drøfter dette, og at der – hvis udvalget ønsker det – på et senere møde præsenteres udvalget mulige ændringer af delegationsplanen inden for de rammer, som udvalget måtte afstikke.


Indstillinger:

Teknik & Miljø indstiller,

  1. at udvalget tiltræder det foreliggende forslag til delegationsplan
  2. at udvalget generelt drøfter mulighederne for at tillægge administrationen yderligere beføjelser i enkeltsager mv.

Bilag:

Åben - Udkast af 260116 til delegationsplan By- og Planudvalget.pdf


Beslutning i By- og Planudvalget den 24-02-2016:

Indstillingen blev tiltrådt.


Fraværende: Christian Bro


Nye oplysninger:

Kompetencefordelingen mellem By- og Planudvalget og Økonomiudvalget på området med støttet byggeri er ændret med virkning pr. 1. januar 2016 i forbindelse med vedtagelsen af den nye styrelsesvedtægt. Denne ændring var ikke konsekvent gennemført i forbindelse med den delegationsplan, som blev behandlet af By- og Planudvalget den 24. februar 2016, hvorfor der nu fremlægges en revideret udgave, hvor forhold vedrørende det støttede byggeri er tilrettet.

Indstillinger

Fællessekretariatet indstiller, at det anbefales, at Byrådet godkender delegationsplanen.

Beslutning i By- og Planudvalget den 25-05-2016

Indstillingen blev tiltrådt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 06-06-2016

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 13-06-2016

Godkendt.

Punkt 65 Delegationsplan for Kultur- og Idrætsudvalget

Sagsbeskrivelse

Fredericia Byråd har vedtaget en ny styrelsesvedtægt pr. 1. januar 2016, som indebærer en ændret udvalgsstruktur og dermed også en ændret opgavefordeling mellem udvalgene.


I den forbindelse er der udarbejdet forslag til delegationsplan som viser dels hvilke sager, som afgøres af hvilke politiske organer, dels hvilke sager der afgøres/varetages af organisationen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Fællessekretariatet indstiller, at Byrådet godkender delegationsplanen.

Beslutning i Byrådet den 13-06-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 06-06-2016

Anbefales.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 25-05-2016

Godkendt.

Punkt 66 Endelig vedtagelse af lokalplan 321 Erhverv nord-vest for Indre Ringvej / Vesterbrogade

Sagsbeskrivelse

Byrådet vedtog den 1. februar 2016 Forslag til Lokalplan 321, Erhverv nord-vest for Indre Ringvej/Vesterbrogade. Planforslaget har været i offentlig høring i otte uger fra den 10. februar til den 6. april 2016.


Lokalplan 321s indhold

Lokalplanforslaget er udarbejdet for at muliggøre én dagligvarebutik på grunden. Som alternativ er det muligt at etablere offentlig og privat service samt kontorer og lignende erhverv. Lokalplanen tillader ikke etablering af udvalgsvarebutikker og boliger. Der er mulighed for at etablere et ubemandet tankanlæg.


Lokalplanområdet disponeres med en zone friholdt for bebyggelse langs Indre Ringvej og i øvrigt et rummeligt byggefelt for at imødekomme det aktuelle eller alternative byggeprojekter.


Lokalplanområdet har vejadgang fra Indre Ringvej via en sidevej til Indre Ringvej.


Lokalplanen stiller krav til skiltning og pyloner og giver ikke mulighed for flagning. Formålet er, at lokalplanområdet skal fremstå harmonisk og ikke medvirke til at gøre krydset Indre Ringvej/Vesterbrogade mere rodet/diffust.


Offentlig høring

I høringsperioden indkom tre bemærkninger/indsigelser. For en detaljeret gennemgang og Teknik & Miljøs forslag til svar henvises til vedlagte indsigelsesnotat.


Indsigelserne berører:


-  Bekymring for støjgener, trafikale forhold og rystelser som følge af opførelse af en ny dagligvarebutik (fra beboere i området)

-  Forbehold for gener, som øget færdsel tæt på jernbaneanlægget kan medføre for driften og sikkerheden (fra BaneDanmark)

-  Ønsker om præciseringer/ændringer i lokalplanen (fra udvikler)

Beboerne på den østlige side af Indre Ringvej ønsker ikke, at der etableres en dagligvarebutik på modstående side af Indre Ringvej af frygt for lignende gener, som opleves af de nærmeste naboer til den eksisterende dagligvarebutik i krydset mellem Indre Ringvej og Vesterbrogade. Beboerne fremsætter ønske om etablering af en støjmur langs de 11 boligers skel mod Indre Ringvej i tilfælde af, at lokalplanen vedtages.


BaneDanmark gør opmærksom på en række privatretlige forhold, som grundejer indenfor lokalplanens område og BaneDanmark og DSB skal indgå aftale om, herunder vedligeholdelse af vejareal og eventuelt etablering af hegn mv.


Udvikler ønsker en udvidelse af visse muligheder i lokalplanen, der under udarbejdelsen allerede er drøftet. Det drejer sig blandt andet om skiltning, pyloner og flagning samt antal/type af butikker, som tillades.


Lokalplanens formål og ”Gang i byen”

Ved lokalplanforslagets behandling godkendte By- og Teknikudvalget indstillingen om kun at give mulighed for etablering af højst én dagligvarebutik og ingen udvalgsvarebutikker i lokalplanen. Dette med baggrund i ”Gang i byen”-strategiens anbefalinger om at koncentrere centerdannelsen i bymidten.


Støjforhold

Der er udarbejdet en støjredegørelse for lokalplanen. Støjredegørelsen viser, at det pågældende projekt vil kunne overholde støjgrænserne, når visse krav vedrørende lastbilernes køleanlæg og bakhorn samt støjkrav til køle- og ventilationsanlæg opfyldes. Disse krav og forudsætninger for projektet er indskrevet i lokalplanens redegørelsesdel, men kan ikke optages som bestemmelser, jf. planloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at støjredegørelsen samt miljøscreeningen i henhold til miljøvurderingsloven, der er foretaget under lokalplanens udarbejdelse, viser, at lokalplan 321 med det aktuelle projekt ikke vil medføre væsentlige gener for boligbebyggelsen mellem Indre Ringvej og Ansgarsvej.


Boligområdet ligger centralt i forhold til en ringvej, en indfaldsvej og jernbanen, som alle påvirker området.


Det vurderes, at ændring af anvendelsen af lokalplanområdet fra erhverv i klasse 1-2 til butikker/erhverv i klasse 1-2, og i det konkrete tilfælde fra postterminal til dagligvarebutik, ikke vil medføre en væsentlig ændring for boligerne mellem Indre Ringvej og Ansgarsvej, hvorfor det ikke anbefales at foretage ændringer i lokalplanen på den baggrund.


Forslaget fra beboerne om en støjmur langs Indre Ringvej er således heller ikke aktuelt med baggrund i lokalplanen og det aktuelle projekt.


Teknik & Miljø vurderer desuden, at lokalplan 321 danner grundlag for en stationsnær dagligvarebutik, som eksponeres i kraft af sin beliggenhed. Det anbefales derfor ikke, at der åbnes op for at øge omfanget af yderligere reklamer i form af flere pyloner samt flag.


Teknik & Miljø har vurderet, at følgende indsigelser/bemærkninger kan imødekommes med affødte ændringer i den endelige lokalplan:


  • Størrelse på skiltning fra 9 m2 til 15 m2
  • Bebyggelse til personophold skal placeres mindst 50 m fra jernbanestrækninger
  • Præcisering af bestemmelser vedr. belysning, skiltning mv. for at undgå gener overfor jernbanedriften
  • Note om at grundvandssænkning ikke tillades

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles overfor Økonomiudvalget og Byrådet,


  1. at Lokalplan 321 Erhverv nord-vest for Indre Ringvej / Vesterbrogade vedtages endeligt med de anførte ændringer i indsigelsesnotatet, og

  1. at Teknik & Miljø bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentliggørelse af den endelige lokalplan.

Beslutning i Byrådet den 13-06-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 06-06-2016

Anbefales.

Beslutning i By- og Planudvalget den 25-05-2016

Indstillingen blev tiltrådt.

Punkt 67 Forslag til lokalplan 342 - Boliger ved Erritsø Bygade, kommuneplantillæg 14

Sagsbeskrivelse

Forslag til Lokalplan 342 og det tilhørende Forslag til kommuneplantillæg nr. 12 er udarbejdet på baggrund af en købsaftale mellem Fredericia Kommune og bygherre, i hvilken kommunen har påtaget sig forpligtelsen til at udarbejde et plangrundlag, som giver mulighed for at opføre boliger på grunden.


Lokalplanområdet omfatter grunden beliggende Erritsø Bygade 6 – 8.

Bygningerne på grunden har hidtil været brugt til spejderhytte (Erritsø Bygade 6 og 8a) og dagplejere (Erritsø Bygade 8). Spejderne får fremover faciliteter ved Lyng, hvor der i forvejen er en spejderhytte, og dagplejerne får nye lokaler ved skolen i Erritsø.


Grunden ligger centralt i Erritsø på sydsiden af Erritsø Bygade overfor Erritsø Kirke. Mod øst ligger et boligområde, mod syd af et grønt fællesareal og et område med enfamiliehuse og mod vest et fritliggende enfamilieshus ud til Erritsø Kirkevej samt en mindre p-plads, der tilhører Erritsø Kirke.


Aflysning af byplanvedtægt og deklaration

Lokalplanområdet er ved udarbejdelse af lokalplanforslaget omfattet af Byplanvedtægt nr. 25.


Byplanvedtægten fastlægger, at området kan anvendes til boligformål, og at der på hver ejendom kun må opføres eller indrettes en bolig til en familie, samt at grunde skal udstykkes med en størrelse på min. 900 m2. Bebyggelsesprocenten må være maks. 25 for tæt-lav.


Byplanvedtægten ophæves for det areal, der er omfattet af lokalplan 342, i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen.


Der er tinglyst en ”Deklaration nr. 77 for et område ved Agerparken” på lokalplanområdet. Deklarationen fastsætter, at lokalplanområdet skal anvendes til spejderformål.  Deklarationen ophæves for det areal, der er omfattet af lokalplan 342 i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen.


Stiadgang

Der er den 21. oktober 2015 tinglyst en servitut om vejret på lokalplanområdet. Vejretten tildeles medlemmer af Grundejerforeningen Agerparken og gælder ikke motoriseret færdsel. Kortet til servitutten viser en principiel beliggenhed for det areal i lokalplanområdet, der er omfattet af vejretten. Lokalplanen respekterer servitutten.

 

Kommuneplan 2013 – 2015 – tillæg nr. 14

Lokalplanområdet ligger i rammeområde E.O.1 - Område til offentlige formål, Erritsø Kirke og Erritsø Fællesskole, Afdeling Erritsø Bygade mv.


Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser angående anvendelse.


Anvendelsesbestemmelserne fastlægger, at området må anvendes til:

Offentlige formål, skole, idrætsanlæg, kirke og kirkegård samt lignende funktioner, der kan indpasses uden at ændre områdets karakter. Eksisterende boliger kan blive i området og sikres mulighed for til- og ombygning efter gældende bygningsreglement, men der kan ikke etableres nye boliger i området.


Lokalplanen ledsages derfor af et kommuneplantillæg, der overfører lokalplanområdet fra rammeområde E.O.1 til rammeområde E.B.12, der har følgende anvendelsesbestemmelser: Boligområde, åben-lav og tæt-lav. Det vil være muligt at indpasse bygninger til visse offentlige formål og erhverv, f.eks. liberale erhverv og serviceerhverv til områdets daglige forsyning.

Samtidig ændres minimumsgrundstørrelsen for tæt-lav boligbebyggelse fra 400 m2 til 300 m2, og der gives mulighed for mere end en bolig pr. grund.


Kommuneplantillægget ændrer bevaringskategorien for Erritsø Bygade 8 fra 4 til 5. Bygningen kan herefter nedrives. Ændringen sker på baggrund af bygningens ringe tilstand, samt at Erritsø Bygade 6, der er den oprindelige rytterskole, vil træde mere tydeligt frem med nedrivning af Erritsø Bygade 8.


Kommuneplanen udlægger en støjzone omkring Erritsø Bygade. Der er foretaget en støjberegning der viser, at det byggeri lokalplanen giver mulighed for ikke bliver støjbelastet.

Forud for udarbejdelsen af kommuneplantillægget har et debatoplæg været i offentlig høring. Der indkom bemærkninger fra Erritsø Menighedsråd og en nabo til området. På baggrund af bemærkningerne er området for kommuneplantillægget rettet til, så det kun omfatter ejendommen Erritsø Bygade 6 – 8 i modsætning til debatoplægget, der lagde op til, at hele den del af kommuneplanrammen E.O.1, der ligger syd for Erritsø Bygade, blev overført til kommuneplanramme E.B.12.

 

Lokalplanens indhold

Lokalplanen fastsætter områdets anvendelse til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse i op til 1 etage. Den eksisterende bygning Erritsø Bygade 6 bevares og kan ombygges til boliger.


Lokalplanområdet vejbetjenes fra Erritsø Bygade. Området indrettes med boligveje, som skal udformes til en maksimal hastighed på 30 km/t.


Ved opførelse af boliger som tæt-lav bebyggelse sikrer planen, at der anlægges et fælles- fri og opholdsareal. Lokalplanen fastsætter, at der skal oprettes en grundejerforening, som har pligt til at være medlem af grundejerforeningen Agerparken syd for lokalplanområdet. Da der er et stort fælles friareal syd for lokalplanområdet, som beboere i lokalplanområdet får adgang til jf. deres grundejerforenings medlemskab, er kravet til opholdsareal i lokalplanområdet efter vurdering nedsat til 5 % af lokalplanområdets areal.


Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan er vedhæftet som bilag 1.


Miljøvurdering

Kommuneplantillægget og lokalplanen er screenet i henhold til lov om miljøvurdering. Det er vurderet, at planernes gennemførelse ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at planforslagene sikrer bevaringen af Erritsø Bygade 6, den gamle rytterskole, og muliggør boligbebyggelse, der vil passe ind i området.


Selvom der gives mulighed for mindre grundstørrelser og et mindre opholdsareal, vurderes det, at der vil være gode rekreative muligheder for kommende beboere.


Lokalplanen sikrer stiadgangen mellem boligområdet Agerparken og Erritsø Bygade.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles over Økonomiudvalget og Byrådet,


-  at Forslag til kommuneplantillæg 14 og Forslag til lokalplan 342 vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger, og


-  at Teknik og Miljø bemyndiges til at foretage mindre, redaktionelle rettelser inden offentliggørelse af lokalplanforslaget og forslaget til kommuneplantillæg

Beslutning i Byrådet den 13-06-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 06-06-2016

Anbefales.

Beslutning i By- og Planudvalget den 25-05-2016

Indstillingen blev tiltrådt.

Punkt 68 Forslag til lokalplan nr. 341 - Boligområde ved Nymarksvej, samt kommuneplantillæg nr. 13

Sagsbeskrivelse

Forslag til Lokalplan 341 er udarbejdet på baggrund af en købsaftale mellem Fredericia Kommune og en privat bygherre, i hvilken kommunen påtager sig forpligtelsen til at udarbejde en lokalplan, som giver mulighed for at opføre boliger på grunden.


Lokalplanområdet omfatter grunden beliggende Nymarksvej 141, som tidligere har været anvendt til kommunal daginstitution. Grunden omgives af et boligområde mod øst, et idrætsanlæg mod syd, et regnvandsbassin mod vest og et stort rekreativt område mod nord.


Aflysning af gældende lokalplan

Området er i dag omfattet af lokalplan nr. 109, som udlægger området til offentlige formål. Med den endelige vedtagelse af lokalplan 341 aflyses denne del af lokalplan nr. 109.


Kommuneplan 2013 - 2025 – tillæg nr. 13

Lokalplanområdets østligste del ligger i rammeområde N.B.4 - Boligområde ved Randalsvej, som fastlægger områdets anvendelse til boligområde i form af åben-lav, tæt-lav og etageboliger.  Bebyggelsesprocenten er fastsat til maximalt 30 for åben-lav, 40 for tæt-lav og 60 for etageboliger. Minimumsgrundstørrelsen er sat til 700 m2 for åben-lav og 400 m2 for tæt-lav.


Den vestligste del ligger i rammeområde N.R.2 – Rekreativt område ved Randal skov og Nyskov, som fastlægger områdets anvendelse til naturområde, rekreativt område, skovbrug, landbrug og kolonihaver. Området skal friholdes for bebyggelse på nær mindre bygninger som eksempelvis kolonihavehuse.


Med kommuneplantillægget overføres den vestligste del af lokalplanområdet fra rammeområde N.R.2 til rammeområde N.B.4 for at muliggøre boligbebyggelse. Samtidig ændres minimumsgrundstørrelsen for tæt-lav boligbebyggelse til 300 m2 efter ønske fra bygherren. Ændringen er kun gældende inden for lokalplanområdet.


Inden udarbejdelsen af kommuneplantillægget har et debatoplæg om overførelse af området fra rammeområde N.R.2 til rammeområde N.B.4 været sendt i forudgående høring. Der er i forbindelse hermed ikke indkommet bemærkninger.


Lokalplanens indhold

Lokalplanen fastsætter områdets anvendelse til åben-lav eller tæt-lav boligbebyggelse i op til 2 etager.


Området vejforsynes fra Nymarksvej, hvortil der må etableres maksimalt to overkørsler. Området indrettes med boligveje, som skal udformes til en maksimal hastighed på 30 km/t.


Planen skal, ved anvendelse til tæt-lav bebyggelse, sikre anlæggelsen af et fælles fri- og opholdsareal centralt beliggende i bebyggelsen og en offentligt tilgængelig sti hen over områdets nordlige del til det rekreative område. Ifølge kommuneplanen er det et krav, at opholdarealer skal svare til 100 % af etagearealet. Kravet kan efter nærmere vurdering nedsættes. Da der i umiddelbar tilknytning til lokalplanområdet er et stort rekreativt område, er kravet til opholdarealer reduceret, og i stedet fastsat til at skulle udgøre minimum 5 % af lokalplanområdets areal.


Lokalplanområdet har et skrånende terræn, som falder ca. 4 meter fra øst mod nord og vest. Det er ønsket, at der skabes en arkitektur, der forholder sig til og føjer sig smukt ind i terræn og landskab. Lokalplanen indeholder derfor krav om, at terrænfald optages i bebyggelsen.


Miljøvurdering

Lokalplanen og kommuneplantillægget er screenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at lokalplanens gennemførelse ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet, og at en miljøvurdering derfor ikke er nødvendig.


Planforslaget er vedlagt indstillingen som bilag 1.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at der - trods den reducerede minimumsgrundstørrelse og de mindre restriktive krav til størrelsen af opholdsarealer - er gode rekreative muligheder på grund af lokalplanområdets nærhed til store offentlige rekreative områder.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles overfor Økonomiudvalget og Byrådet,


-  at Forslag til kommuneplantillæg 13 og Forslag til lokalplan 341 vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger, og


-  at Teknik og Miljø bemyndiges til at foretage mindre, redaktionelle rettelser inden offentliggørelse af lokalplanforslaget og forslaget til kommuneplantillæg

Beslutning i Byrådet den 13-06-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 06-06-2016

Anbefales.

Beslutning i By- og Planudvalget den 25-05-2016

Indstillingen blev tiltrådt.

Punkt 69 Strategisk Energiplan, 2020, Fredericia Kommune

Sagsbeskrivelse

Strategisk Planlægning har udarbejdet et udkast til en strategisk energiplan for Fredericia Kommune, 2016 – 2020. Formålet med energiplanen er at fremme en omstilling til et mere fleksibelt energisystem med mindre energiforbrug og mere vedvarende energi. I planen udstikkes mål og rammer for de kommende års arbejde. Udover Strategisk Planlægning har Teknik & Miljø deltaget i udarbejdelsen af udkastet.


Miljø- og Energiudvalget har udvalgt seks fokusområder for de kommende fire års indsatser på klima- og energiområdet:  

  1. Boliger
  2. Fjernvarme
  3. Virksomheder
  4. Biogas
  5. Vandkraft
  6. Transport
  7. CO2-neutral kommune

I forbindelse med udarbejdelsen af den strategiske energiplan har Strategisk Planlægning undersøgt mulighederne for at udnytte havstrømmen i Lillebælt til elproduktion. På baggrund af en indledende screening kan det konkluderes, at det med kendt teknologi ikke er økonomisk rentabelt at etablere vandkraft i Lillebælt. Derfor er indsatsområdet ”vandkraft” udeladt som selvstændigt indsatsområde i det foreliggende udkast til en strategisk energiplan. I stedet er indsatsområdet ”biogas” udvidet til ”biogas og nye energiteknologier”.


For hvert indsatsområde beskriver energiplanen Fredericia Kommunes langsigtede pejlemærker frem mod 2035 og handlinger frem mod 2020, og der gives en status for, hvordan situationen er i dag.


Der er udarbejdet en kort, mindre teknisk og mindre teksttung udgave af den strategiske energiplan: Fredericia Kommunes strategiske energiplan, 2020, - kort fortalt. I denne korte udgave får man muligheden for at få et hurtigt overblik over Fredericia Kommunes mål og indsatsområder. De, der er interesserede i en uddybning af emnet, kan vælge den tekniske rapport.


Effekten af de handlinger, der planlægges iværksat lokalt, og effekten af handlinger på landsplan ligger til grund for en beregning af Fredericia Kommunes fremtidige CO2-udledning, brug af vedvarende energi og samlede energiforbrug. For eksempel vil CO2-udledningen blive mere end halveret frem mod 2035. Det skal dog bemærkes, at udledningen fra Shell Raffinaderiet ikke er taget med i beregningerne. Der er i starten af planen gjort rede for udledningen fra Shell Raffinaderiet, men ellers er der set bort fra denne del af udledningen. Shell Raffinaderiets CO2-udledning alene er af samme størrelsesorden som kommunens øvrige udledning, og selv små ændringer hos Shell får så stor betydning for CO2-udledningen i Fredericia Kommune, at det vil sløre effekten af andre tiltag.


I udarbejdelsen af den strategiske energiplan har der været afholdt dialogmøder med en række eksterne aktører på området med henblik på en drøftelse af, hvordan vi i fællesskab kan fremme den grønne omstilling. Der har bl.a. været møder med TREFOR, Fredericia Fjernvarme, TVIS, Business Fredericia, Fredericia Spildevand & Energi og FredericiaC.


Der er ikke lagt op til en bred offentlig høring af den strategiske energiplan. Hvis det ønskes, kan udkastet til den strategiske energiplan vedtages som forslag, hvorefter den sendes i høring. 

 

Hverken den tekniske rapport eller den kort fortalte udgave af rapporten, som er bilag til dette dagsordenspunkt, fremtræder i det endelige layout. Frem til udvalgsmødet vil administrationen udarbejde et forslag til et layout, som vil blive præsenteret på mødet.  

Økonomiske konsekvenser

Udkastet til den strategiske energiplan peger på en bred vifte af handlinger for de kommende fire år. Nogle af handlingerne er en fortsættelse eller styrkelse af indsatser, der er i gang, og kan rummes indenfor Miljø-og Teknikudvalgets eksisterende budget. Det handler f.eks. om samarbejdet med energiselskaberne om at fremme energirenovering, fremme cykling gennem kampagner eller samarbejde med borgerne i Herslev om nye opvarmningskoncepter.


Andre tiltag, som f.eks. energirenovering af kommunens bygninger, er omkostningstunge og kan finansieres via låneoptag eller via ESCO-samarbejder.


For nogle indsatser er der lagt op til et samarbejde mellem en række ak-tører, f.eks. i indsatsen for at fremme nye energieffektive og grønne transportløsninger til tung tranport. En indsats som denne vil ske i samar-bejde med bl.a. Business Fredericia, Taulov Transportcenter og DanmarkC – Transport & Logostik. Her skal mulighederne for ekstern finansiering af et udviklingsprojekt afsøges. Fredericia Kommunes rolle i denne type af indsatser handler først og fremmest om at bringe de relevante parter sammen og facilitere processen.   


Administrationen vil løbende afsøge mulighederne for udefra kommende medfinansiering via fondsansøgninger.

Vurdering

Det vurderes, at udkastet til den strategiske energiplan giver en fyldestgørende redegørelse for de udvalgte indsatsområder. Endvidere vurderes det, at de foreslåede pejlemærker frem mod 2035 og handlinger frem mod 2020 er realistiske og giver et godt grundlag for det videre arbejde med klima og energi i Fredericia Kommune.

Indstillinger

Strategisk Planlægning indstiller, at det indstilles overfor Økonomiudvalget og Byrådet,


  1. at udkast til Fredericia Kommunes strategisk Energiplan, 2020, tiltrædes
     
  2. at udkast til Fredericia Kommunes strategisk Energiplan, 2020, - kort fortalt, tiltrædes
     
  3. at der træffes beslutning om, hvorvidt udkastet tiltrædes som forslag, der sendes i offentlig høring forud for endelig vedtagelse

Beslutning i Byrådet den 13-06-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 06-06-2016

Anbefales.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 24-05-2016

Indstillingens 1. og 2. punkt blev tiltrådt.


Det indstilles overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at udkastet tiltrædes som forslag, der sendes i offentlig høring forud for endelig vedtagelse, idet administrationen bemyndiges til at færdigredigere udkastet, inden det sendes i høring.

Punkt 70 Energimærkning af kommunenes ejendomme

Sagsbeskrivelse

Fredericia kommune fik i 2009 udført de lovpligtige energimærkninger af kommunens ejendomme. Disse energimærker udløber i år og skal derfor fornyes. Energimærkningen omfatter alle kommunens ejendomme der er større end 60 m2.


De nye energimærker ønskes anvendt som grundlag for en screening af kommunens bygninger med henblik på nye energibesparende foranstaltninger.


Energimærkningen har været i udbud, med Firma OBH som det mest økonomisk fordelagtige tilbud på 1,050 mio. kr.


Energimærkningen anses for at være et værktøj til fremme af energibesparende foranstaltninger og kan derved finansieres af et energilån.


Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til energimærkning ønskes afholdt på et særskilt projekt under Økonomiudvalget.


Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2016

TB 2017

TB 2018

TB 2019

TB 2020

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Energimærkning af kommunens ejendomme (xa-50222)

1,050

 

 

 

 

1,050

1,050

Optagelse af energilån

-1,050

 

 

 

 

 

 

Afdrag af energilån

 

0,042

0,042

0,042

0,042

 

 

I alt (- = kasseindlæg/
+ = kasseudlæg)

0,000

0,042

0,042

0,042

0,042

 

 


Energilån afdrages over 25 år. Renteudgifter afholdes inden for eksisterende budget.

Vurdering

Se Sagsbeskrivelse.


Indstillinger

Ejendomsafdelingen indstiller at budgettet tilrettes med de under Økonomiske konsekvenser anførte ændringer.


Beslutning i Byrådet den 13-06-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 06-06-2016

Anbefales.

Punkt 71 Støttesag - godkendelse af skema A

Sagsbeskrivelse

Fredericia Kommune har modtaget ansøgning om anbefaling af helhedsplan samt godkendelse af renoveringsprojekt, skema A fra boli.nu vedrørende boli.nu, afdeling 7, Skanseparken. 


Afdelingen søgte i april 2009 om støtte til social- og forebyggende indsats. Landsbyggefonden meddelte afslag på ansøgningen.


Ansøgningen bevirkede dog, at afdelingen blev medtaget på listen over ansøgere i henhold til renoveringsstøtteordningen, almenboliglovens § 91.


Ansøgning om støtte i henhold til renoveringsstøtteordningen skal ske i henhold til Landsbyggefondens regulativ for renoveringsstøtte. Det betød, at der skulle udarbejdes en Helhedsplan for området. Denne helhedsplan ligger til grund for denne ansøgning.


Helhedsplanen er udarbejdet som følge af et væsentligt behov for fremtidssikring sammenholdt med, at der er behov for udskiftning af store dele af de tekniske installationer.


Det er boligorganisationens vision, at den fysiske helhedsplan skal være med til at realisere, at boligområdet løftes kvalitativt, således at der kan tiltrækkes nye beboere, som bliver boende længere, samt at arbejde for at skabe rammerne for et godt hverdagsliv i boligområdet.


Projektet omfatter bl.a. total udskiftning af vand og varmeforsyning i terræn, total udskiftning vand og varmeanlæg i lejligheder, total udskiftning/renovering af alle kloakledninger i jord og bygning, etablering af mekanisk ventilation inklusive varmegenvinding og indblæsning i opholdsrum, renovering af badeværelser. Herudover opføres et beboerhus idet der pt. ikke er et samlingssted i afdelingen, som omfatter 342 lejligheder. Vurderingen af det samlede renoveringsbehov kan ses i bilag: ”Helhedsplan Skanseparken afd. 7”.


Afdelingsmødet har godkendt den fysiske helhedsplan med tilhørende økonomi, finansiering og huslejekonsekvens jf. almenboliglovens § 37.

 på ekstraordinært afdelingsmøde den 18. maj 2016.


Det er væsentligt for Landbyggefondens tilsagn om støtte jvf. almenbolig-lovens § 91, at kommunalbestyrelsen har godkendt skema A, herunder anskaffelsessum, samt givet tilsagn om kommunal garanti efter almenboligloven § 91 stk. 6.


Den samlede andel af støttede lån i henhold til skema A udgør 211.876.678 kr. Den resterende del af den samlede anskaffelsessum på 391.386.168 kr. finansieres med ustøttede lån og indgår dermed i den samlede finansieringsplan for afdelingen.


Landsbyggefonden forudsætter, for at den samlede byggesag kan gennemføres, at der tillige godkendes en kapitaltilførsel på i alt 1.500.000 kr. (1/5-dels ordning), svarende til en kommunal andel på 300.000 kr.

Økonomiske konsekvenser


Kommunen skal påtage sig den garantiforpligtelse, som følger af optagelsen af de støttebærende lån (med ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden). 


Der er i budget 2016 et restbudget tilbage på Indskud i Landsbyggefonden – pulje til skimmelsvamp på 1,300 mio. kr. men det forventes skimmelsvampprojekter kan rummes inden for et beløb på 1,000 mio. kr. hvorfor det foreslås, at der tages 0,300 mio. kr. fra puljen til skimmelsvamp.


Der søges om justering af budgettet på følgende måde


Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2016

TB 2017

TB 2018

TB 2019

TB 2020

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Indskud i Landsbyggefonden - Skimmelsvamp (92406868)

-0,300

 

 

 

 

 

 

Kapitaltilførsel – boli.nu, Skanseparken afd. 7 (92421368)

0,300

 

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/
 + = kasseudlæg)

0,000

0,000

0,000

0,000

0,000

 

 



Vurdering

Det er Fællessekretariatets vurdering, at Skanseparken er et område, hvor der bør gøres en indsats for at gøre området mere attraktivt både for de nuværende beboere, men også for at fremtidssikre området.


Med den fysiske helhedsplan vil dette kunne understøtte og sikre et kvalitativt løft af området.


Det vurderes, at ansøgningen omfatter anbefaling af helhedsplanen, godkendelse af skema A, anskaffelsessum, tilsagn om kapitaltilførsel på 300.000 kr. som kommunens andel, samt at kommunen stiller kommunegaranti efter reglerne i almenboliglovens § 91, stk. 6. Det følger endvidere af almenboliglovens § 91, stk. 7, at det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens garanti efter stk. 6, at Landsbyggefonden påtager sig forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Landsbyggefondens forpligtelse efter 1. pkt. er dog begrænset til indestående i landsdispositionsfonden. 


Garantistillelsen påvirker ikke kommunens låneramme jf. § 3, stk. 2, 1 pkt. i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.


Ansøgningen indeholder godkendelse fra afdelingsmødet jf. almenboliglovens § 37. Der er dog endnu ikke fremsendt referat fra mødet, hvorfor en godkendelse af skema A gøres betinget af fremsendelse af referat fra det ekstraordinære afdelingsmøde afholdt den 18. maj 2015, hvor projektet blev endelig godkendt.


Ansøgningen indeholder ikke lånetilbud for så vidt angår ustøttede lån. For endelig at kunne godkende disse skal der fremsendes lånetilbud fra et realkredit institut til kommunen. Det er oplyst, at der forventeligt vil være ustøttede arbejder for ca.184.000.000 kr.  Det vurderes, at de ustøttede arbejder er at betragte som ekstraordinære arbejder, hvorfor der kan stilles kommunal garanti jf. almenboliglovens § 98. Garantier stillet efter § 98 påvirker ikke kommunens låneramme.


Der er ikke i almenboligloven generel hjemmel til, at kommunen yder garanti for ustøttede lån til forbedringer i det eksisterende almene byggeri. Efter almenboliglovens § 98 kan kommunen dog yde garanti for lån til ekstraordinære renoveringsarbejder. Begrebet ekstraordinære renoveringsarbejder er ikke fastlagt i lovens forarbejder eller i vejledning om drift af almene boliger. Socialministeriet har i en vejledende udtalelse i maj 2010 udtalt, at det er almindeligt antaget, at det er kommunerne, der beslutter, hvilke arbejder der kan betragtes om ekstraordinære renoveringsarbejder, og at der er et vist rum for fortolkning. Denne fortolkning skal ske inden for rammerne af en vurdering af, hvad der betragtes om ekstraordinære renoveringsarbejder. Der er ikke hjemmel til at garantere for lån til rene forbedringsarbejder.


For så vidt angår kapitaltilførslen vil denne være en forudsætning for projektets gennemførsel. Det forslås, at pengene tages fra puljen til skimmelsvamp, idet det vurderes at der i puljen er tilstrækkeligt til dækning af evt. kommende sager.

Indstillinger

Fællessekretariatet indstiller til Økonomiudvalget over for Byrådet at anbefale at godkende:


1.  At helhedsplanen for Skanseparken gennemføres.


2.  At meddele tilsagn til renovering og godkendelse af anskaffelsessum på 211.876.678 kr., Skema A.


3.  At godkende at kommunen stiller kommunalgaranti for de støttede lån jf. almenboliglovens § 91. Garantien omfatter den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi. Landsbyggefonden påtager sig forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.


4. At godkende at kommune stiller garanti jf. almenboliglovens § 98 for de ustøttede lån, forudsat der fremsendes lånetilbud til kommunen.


5.  At budgettet tilrettes med de under Økonomiske konsekvenseranførte ændringer.

Beslutning i Byrådet den 13-06-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 06-06-2016

Anbefales.

Punkt 72 KFUM Peder Griib - ansøgning om forlængelse af lejekontrakt for Højmosevej 9 A

Sagsbeskrivelse

Den Selvejende Institution Knuden har en spejderhytte på en kommunal grund på Højmosevej 9 A. Spejderhytten lejes ud til KFUM Peder Griib. Lejekontrakten på den kommunale grund gælder frem til d. 31. december 2017, og der betales 200 kr. pr. år for at leje grunden.


Den Selvejende Institution Knuden og KFUM Peder Griib ønsker at få lejekontrakten forlænget, dels fordi lejekontrakten udløber næste år, og dels fordi de ønsker at lave en udbygning af den eksisterende spejderhytte eller bygge en ny. Den nuværende spejderhytte er fra 1984 og er for lille, fordi gruppen skal samles på Højmosevej 9 A, efter lejemålet på Erritsø Bygade er blevet opsagt af Kommunen, fordi grunden er solgt. Gruppen ønsker lejekontrakten forlænget, før de går i gang med at udforme et projekt på en tilbygning eller en ny spejderhytte og søge fonde om tilskud.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Kultur & Idræt har forespurgt Ejendomscenteret og Planafdelingen, om de har indsigelser til en forlængelse på 32 år, da andre lignende lejeaftaler tidligere er blevet forlænget tilsvarende. Ejendomscenteret og Planafdelingen har ingen indvendinger.


Kultur & Idræt vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at forlænge kontrakten med 32 år, gældende fra d. 1. januar 2017 frem til d. 31. december 2048. Dette burde også være tilstrækkeligt for Den Selvejende Institution Knudens og KFUM Peder Griibs videre planer.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller, at


  1. Lejekontrakten med Den Selvejende Institution Knuden om Højmosevej 9 A forlænges med 32 år gældende fra d. 1. januar 2017 og frem til d. 31. december 2048.
  2. Kultur & Idræt og Ejendomscenteret bemyndiges til at lave et tillæg til lejekontrakten med ovenstående forlængelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 06-06-2016

Godkendt.

Punkt 73 DDS Fæstningsgruppen - ansøgning om forlængelse af lejekontrakt

Sagsbeskrivelse

Den Selvejende Institution Fæstningen har en spejderhytte på en kommunal grund på Højmosevej 9 B. Spejderhytten lejes ud til DDS Fæstningsgruppen. Lejekontrakten på den kommunale grund gælder frem til 2032, og der betales 500 kr. pr. år for at leje grunden.


Den selvejende institution Fæstningen og DDS Fæstningsgruppen ønsker at få lejekontrakten forlænget yderligere, fordi de ønsker at bygge en ny spejderhytte på grunden. Den nuværende hytte fra 1983 er for lille, i for dårlig stand og lever ikke op til deres ønsker i forhold til energiforbrug og bæredygtighed. De ønsker lejekontrakten forlænget, gerne med op til 99 år, før de går i gang med at udforme et projekt på en ny spejderhytte og søge fonde om tilskud.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Kultur & Idræt har forespurgt Ejendomscenteret og Planafdelingen, om de har indsigelser til en forlængelse på 32 år, da andre lignende lejeaftaler tidligere er blevet forlænget tilsvarende. Ejendomscenteret og Planafdelingen har ingen indvendinger.


Kultur & Idræt vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at forlænge kontrakten med 32 år, gældende fra d. 1. januar 2017 frem til d. 31. december 2048. Dette burde også være tilstrækkeligt for DDS Fæstningsgruppens og Den Selvejende Institution Fæstningens videre planer.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller, at


  1. Lejekontrakten med Den Selvejende Institution Fæstningen om Højmosevej 9 B forlænges med 32 år gældende fra d. 1. januar 2017 og frem til d. 31. december 2048.
  2. Kultur & Idræt og Ejendomscenteret bemyndiges til at lave et tillæg til lejekontrakten med ovenstående forlængelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 06-06-2016

Godkendt.

Punkt 74 Triatlon Nordisk officiel mesterskab

Sagsbeskrivelse

Fredericia Triatlon Team har fået tildelt værtskabet for de officielle nordiske mesterskaber i Triatlon på de korte distancer i 2016.


De nordiske mesterskaber i triatlon afvikles i samarbejde med Dansk Triatlon Forbund.


Mesterskaberne finder sted i Fredericia i dagene 27-28. august 2016.

Mesterskaberne finder sted ved Østerstrand og således ikke ved Fredericia C, som er tilfældet i forbindelse med Challenge tidligere i august måned


Fredericia Triatlon Team har forespurgt på mulighederne for at etablere en skandinavisk ungdomscamp på Bülows Kaserne i forbindelse med eventen.

Det forventes at deltagerne vil komme til Fredericia fra om torsdagen i ugen op til.


Der ansøges om tilskud, dels til markedsføring, i alt 35.000 kr. dels til gennemførelse af en række aktiviteter i alt 20.000 kr. (jf. bilagene 1-2).


Et tilskud vil kunne finansieres af udvalgets tilskudspulje, hvor der resterer 440.000 kr.


Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering


 

Ved at påtage sig et værtsskab for nordisk mesterskab i triatlon på de korte distancer, er det Fredericia Triatlons mål at bringe sig i spil i forhold at få værtskabet for europæiske mesterskaber og en evt. World Cup afdeling på sigt, der er pointgivende på den internationale scene.


De nordiske mesterskaber har fokus på de korte distancer, hvor fredericianske atleter har potentiale til at begå sig sportsligt.


Det lokale sportslige potentiale betyder endvidere, at eventen vil kunne lokke flere lokale tilskuere til begivenheden.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller, at udvalget bevilger 55.000 kr. som finansieres af udvalgets tilskudspulje.

Beslutning i Økonomiudvalget den 06-06-2016

Godkendt.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 25-05-2016

Kultur- og Idrætsudvalget bevilger 20.000 kr. til gennemførelse af aktiviteter. Udvalget sender ansøgningen om tilskud på 35.000 kr. til markedsføring videre til Økonomiudvalget. Finansiering af udvalgets tilskud sker af tilskudspuljen.

Punkt 75 Ny kultur- og idrætspolitik 2016

Sagsbeskrivelse


Processen med at tilvejebringe en ny kultur- og idrætspolitik er inde i sin afsluttende fase. Forslag til ny politik (bilag 1) blev sendt i høring i perioden den 11. april til den 8. maj. Nu foreligger høringssvarene, der i resumé er samlede i bilag 2. Alle høringssvar ligger på sagen.


Forud er gået en proces med

  • politiske drøftelser med udpegning af seks indsatsområder
  • borgermøde
  • invitation til foreninger, institutioner og enkeltpersoner til at bidrage med input og forslag til den ny politik
  • politiske drøftelser af resultaterne
  • forslag sendt i høring

I bilag 3 foreligger forslag til endelig ny politik, hvor de indkomne høringssvar (med rødt) samt opmærksomhed om nogle sproglige vendinger (med grønt) er indarbejdet under hensyntagen til de politiske tilkendegivelser for rammerne af en ny politik.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller


  • at udvalget gennemgår det reviderede forslag til ny politik (bilag 3) med henblik på godkendelse eller afvisning af de indkomne forslag

  • at det endelige forslag sendes til byrådets godkendelse

Beslutning i Byrådet den 13-06-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 06-06-2016

Anbefales.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 25-05-2016

Det reviderede forslag blev gennemgået og korrigeret og Kultur- og Idrætsudvalget sender herefter et endeligt forslag til byrådets godkendelse.

Punkt 76 Evt. salg af Erhvervsjord (Lukket)

Punkt 77 Evt. salg af mindre areal til teknisk installation (Lukket)