Økonomiudvalget - 30-08-2021

2. budgetopfølgning viser et mindreforbrug i forhold til det korrigeret budget på drift og anlæg for økonomiudvalget.

Der forventes ved 2. budgetopfølgning et samlet mindreforbrug på udvalgets serviceudgifter på 4,198 mio. kr. forud for en evt. godkendelse af indstillinger.

Hertil kommer forventede COVID-19 relaterede udgifter for i alt 1,550 mio. kr.

Der forventes, et mindreforbrug på 5,700 mio. kr. på anlæg og 7,058 mio. kr. på jordforsyning/Danmark C.

På de finansielle poster forventes et merforbrug på 3,950 mio. kr. før en eventuel godkendelse af indstillinger.

Sagsbeskrivelse:

Udvalgets økonomi gennemgås ved tre årlige politiske budgetopfølgninger. Ved disse budgetopfølgninger fremlægger direktøren økonomien for de respektive områder.

Efter gennemgang og behandling i fagudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i byrådet. Budgetopfølgningerne skal sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi, herunder om overholdelse af korrigeret budget, serviceramme, og udvalgets anlægsbudget overholdes.

Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. Hvis koncernområdet ser behov for tilretninger af budgettet herudover, skal disse kunne finansieres inden for udvalgets egen ramme.

SKATTER OG GENERELLE TILSKUD

2. budgetopfølgning viser en afvigelse på 10,587 mio. kr. Årsagen er midtvejsreguleringen.

SERVICEUDGIFTER

2. budgetopfølgning viser et mindreforbrug, på 4,198 mio. kr., i forhold til korrigeret budget på udvalgsområdet.

Hvis indstillingen godkendes vil der være et forventet merforbrug på 1,736 mio. kr. som skyldes følgende forhold:

• Sund og Velfærdsinnovation og Bosætning, mindre udgift til løn: -0,130 mio. kr.

• Rådhuskantinen, mindre indtægter grundet mindre mødeforplejning, da rådhuspersonalet arbejder hjemme pga. Corona, 0,800 mio. kr.

• Merforbrug vedr. advokatbistand: 2,000 mio. kr.
• Værdihåndtering og revision, 0,084 mio. kr.
• Tilskud til Fredericia Musical, underbudgetteret, 1,124 mio. kr.
• Forventet mindreforbrug på P/L puljen: -8,642 mio. kr.
• Ejendomsafdelingen, 6,500 mio. kr.

• Vedligehold af Rådhuset, 3,500 mio. kr.
• Ikke budgetteret leje af Ryes Center pga. forlængelse af lejemålet, 2,000 mio. kr.
• Fraflytning af Ryes Center, 0,500 mio. kr.
• Fraflytning af plejens administration i Danmarksgade, 0,500 mio. kr.

COVID-19

Jævnfør Principper for Økonomistyring gælder rammestyringsprincipperne i Fredericia Kommune. Dette gælder også for håndtering af konsekvenserne af COVID-19. Hovedprincippet er, at udgifterne afholdes inden for egen budgetramme. Der kan dog være situationer, hvor merudgifter ikke kan undgås.

Konsekvenserne af COVID-19 følges nøje af forvaltningen. Fredericia Kommune registrerer udgifter, som er relateret til håndtering af COVID-19 særskilt, så det vil være muligt at følge op på udgifterne hertil.

Ved 2. budgetopfølgning er der en forventning om, at der vil være COVID-19 relaterede udgifter på i alt 3,441 mio. kr. på økonomiudvalgets område.

Godkendte budgetter på 1,891 mio. kr.

• Kommunikationsinitiative: 0,100 mio. kr.
• Tilskud e-sport - inventar - Fra Corona: -0,019 mio. kr.
• Corona, Forhøjelse af Corona Puljen: 1,000 mio. kr.
• Julegavepenge rykkes til knude 58: 0,674 mio. kr.
• Spar/lån - 2020 til 2021 Coronapuljen: 0,722 mio. kr.
• Corona, implementeringsplan udv. af anlægsbudget: 1,137 mio. kr.
• Corona, sparede driftsudgifter: -1,723 mio. kr.

Forventede udgifter på 1,550 mio. kr.

• Merforbrug ved speciallæge kørsel: 1,500 mio. kr.
• Merforbrug med kviktest: 0,050 mio. kr.

Øvrige ændringer på 7,800 mio. kr.

• Der er på økonomiudvalgets område, indregnet en udgift svarende til den generelle Corona kompensation på 7,800 mio. kr. som afventer godkendelse af en eventuelt fordeling mellem udvalgene. Der er indregnet en modpost i forventningen som svarer til de 7,800 mio. kr.

ØVRIGE UDGIFTER

Ved 2. budgetopfølgning forventes der balance på udvalgets område.

RENTER

Ved 2. budgetopfølgning forventes der balance på udvalgets område.

ANLÆG

Der forventes ved 2. budgetopfølgning et mindreforbrug på 5,700 mio. kr. på udvalgets anlægsbudget.

• Udvikling af sundhedshus: -5,200 mio. kr.
• Klimaskærm på sundhedshus: -2,500 mio. kr.
• Pulje til renovering af rådhuset: 2,000 mio. kr.

JORDFORSYNING/DANMARK C

Der forventes ved 2. budgetopfølgning et mindreforbrug på 7,058 mio. kr. på Jordforsyning/Danmark C. Årsagen er ikke realiseret salg samt et salg af parcelhusgrunde. Hvis indstillingen godkendes af Økonomiudvalget, vil der være balance på området.

FINANSIELLE POSTER

Der forventes ved 2. budgetopfølgning et merforbrug på 3,950 mio. kr. på finansielle poster. Afvigelsen skyldes primært lånoptagelse grundet fremrykning af projektet gadelysrenovering samt ekstraordinært afdrag vedrørende salg af parceller ved Fuglsang. I forbindelse med det ekstraordinære afdrag har det været muligt at indfri lånet før tid.  Hvis indstillingen godkendes af Økonomiudvalget, vil der være balance på området.

Godkendt.

Accura advokatpartner har på vegne af Kanalbyen P/S indsendt en ansøgning om fritagelse for betaling for stigning i grundskyld. Med vedtagelsen af lokalplan 333 ”Carolinelunden” og Lokalplan 372 ”blandet bolig og erhverv ved Sophie Amalies Kanal", har Vurderingsstyrelsen ændret vurderingen af Kanalbyens grundareal på 134.000 M2 fra 34.302.000 kr. til 75.808.000 kr.

Kommunalbestyrelsen har jf. Lov om kommunal ejendomsskat § 8a under visse betingelser mulighed for at meddele hel eller delvis fritagelse for betaling for stigning i grundskyld i op til i op til 10 år.

Sagsbeskrivelse:

Udviklingen i Kanalbyen har medført et behov for nye lokalplaner, hvilket har indflydelse på Vurderingsstyrelsens vurdering af arealet på 134.000 M2, Lov om kommunal ejendomsskat §8a giver kommunerne mulighed for, at give hel eller delvis fritagelse for betaling af grundskyld, hvis:

• Grundværdien stiger mere end 20 % som følge af en lokalplansændring
• At grunden ikke anvendes i videre omfang end før lokalplanen
• At der er foretaget tilbageberegning af grundværdien til basisåret (Vurderingsstyrelsen)

Som det fremgår nedenfor har ændringen af lokalplan 333 medført, at vurderingen af arealet er steget med 40,3 mio. kr., hvilket svarer til en stigning i grundværdien på 116%.

Vurdering FØR vedtaget lokalplan:

Vurdering efter vedtaget Lokalplan 333 og 372:

Følgende vil være omfattet af fritagelse for stigning:

Arealet omkring Kanalbyen er et byudviklingsprojekt, hvor arealer frasælges i takt med, at området udvikles. Når arealer frasælges vil de løbende blive registreret med eget matrikelnummer og egen vurdering, hvor der vil blive opkrævet grundskyld.

Stigningen i grundskyld kan isoleres til det område som er omfattet af Lokalplan 333 ”Carolinelunden”, hvor vurderingen er steget fra 270 kr. pr. m2 til 1995 kr. pr. m2.  Såfremt der bevilges hel eller delvis fritagelse for stigningen i grundskylden efter Lov om Kommunal ejendomsskat §8a, vil betingelsen for fritagelse bortfalde fra det tidspunkt, hvor der frasælges arealer som er beliggende inden for lokalplanen. Baggrunden for dette er, at arealet i så fald udnyttes i videre omfang end før vedtagelsen af Lokalplan 333. Eventuelle frasalg af andre arealer i Kanalbyen uden for Lokalplan 333 vurderes ikke at have indflydelse på fritagelsen, da disse arealer ikke opfylder betingelserne for fritagelse.

Kanalbyens omfang og udviklingstakt er samtidig karakteriseret ved en række planmæssige indbyrdes afhængige og særlige forhold, der kan medføre en forlængelse af en realisering.

Særligt gør det sig gældende at;

• Området har tidligere været anvendt til industri, primært gødningsvirksomheden Kemira, hvilket har medført krav til håndtering af jordforurening på vidensniveau 1 og 2.
• Området er placeret i nærhed til Shell Havneterminal, udpeget som virksomhed af national interesse. Virksomheden er tillige omfattet af risikobekendtgørelsen, der medfører at der er udlagt en 500 m planlægningszone og sikkerhedszone omkring virksomheden der medfører særlige begrænsninger for arealanvendelsen.
• Området er placeret i nærhed til Shell Havneterminal hvilket medfører støjforhold med særlige krav til bebyggelse, opholdsarealer, støjafskærmning samt planlægning for et større område.
• Udformning af endelig støjafskærmning og dermed etablering, er tillige afhængig af risikovurdering for det samlede byudviklingsområde, hvorfor samarbejde med Shell Havneterminal og relevante styrelser er afgørende. Der pågår for nuværende en afklaring af disse forhold.

Kanalbyen i Fredericia P/S ejes i fællesskab af Fredericia Kommune og Arealudvikling ApS.

Borgerservicecentret vurderer, at betingelserne i Lov om kommunal ejendomsskat §8a er opfyldt, og der er hjemmel til at imødekomme ansøgningen om hel eller delvisfritagelse for stigning i grundskylden.

I boligskatteforliget fra maj 2020 er det er vedtaget, at grundskyldspromillen fra 2024 skal falde markant som følge af nye og mere retvisende ejendomsvurderinger.

Det vurderes derfor, at en fritagelse kun bør gives frem til 2024 eller til den forventede nedsættelse af grundskyldspromillen er effektueret.

1. Økonomiudvalget meddelte hel fritagelse.

2. Godkendt.

3. Godkendt.

Efter at Fredericia Byråd vedtog Forslag til Kommuneplan 2021-2033 for Fredericia Kommune og Trekantområdet den 19. april 2021, har kommuneplanforslaget været i offentlig høring i perioden fra den 4. maj til den 30. juni 2021.

I kommuneplanforslaget udlægges der nye arealer til byudvikling i bl.a. Trelde og i Skærbæk, hvilket har givet anledning til en række høringssvar fra beboerforeninger og borgere.

Med afsæt i de indkomne høringssvar fra Trelde og Skærbæk ønsker administrationen at præsentere byrådet for enkelte hovedlinjer i de indkomne høringssvar og på den baggrund at genoptage den politiske drøftelse forud for den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2021-2033.

Såfremt denne politiske drøftelse giver anledning til ændringer i kommuneplanforslaget, vil der skulle afholdes en lovpligtig supplerende høring af de berørte parter, inden Kommuneplan 2021-2033 indstilles til endelig godkendelse.

Sagsbeskrivelse:

Et af de overordnede revisionstemaer i denne kommuneplanrevision er byudvikling, herunder nye arealudlæg til boliger og erhverv, omfordeling af arealer til byudvikling samt perspektivområder.

I den forbindelse er der udlagt en ny kommuneplanramme til boligformål i Trelde ”T.B.10 – Boligområde ved Karensminde” samt en ny kommuneplanramme til boligformål i Skærbæk ”S.B.14 – Boliger, Skærbæk Nord”.

Nord for S.B.14 er der endvidere udpeget et nyt perspektivområde, som endnu ikke er rammelagt, men alene indikerer en retning for mulig ny byudvikling i Skærbæk med længere tidshorisont end kommuneplanens 12 år. 

I fysisk planlægning er der oftest modsatrettede interesser på spil. Nogle interesser har så store bindinger, at en ændring ikke vil være mulig, mens andre interesser i højere grad kan afvejes imod hinanden. Uanset hvad, vil en ændret anvendelse altid ske på bekostning af noget andet.

Alle kommunens arealudlæg til boligformål har været igennem en grundig planproces med blandt andet konfliktsøgning og behandling i lokalplan- og miljøvurderingsgruppen samt udarbejdelse af miljøvurdering. Dertil kommer grundige politiske drøftelser på flere udvalgsmøder i løbet af 2020 samt flere byrådsbeslutninger. I den offentlige høring har arealerne været til gennemsyn hos de statslige myndigheder ift. de nationale interesser i kommuneplanlægningen, hvilket ikke har givet anledning til indsigelse.

Nedenstående gennemgang handler derfor ikke om, hvorvidt arealudlæggene kan udlægges i kommuneplanen til boligformål. Det handler derimod om, hvorvidt det er ønskværdigt at gøre det og evt. hvordan. Det er det, byrådet bedes tage stilling til endnu engang.

Vedr. Trelde

Den nye kommuneplanramme ”T.B.10 - Boligområde ved Karensminde” omfatter landbrugsejendommen på Trelde Næsvej 26. T.B.10 kan ses på kort 1 nedenfor.

Baggrunden for dette nye arealudlæg til boligformål skal findes i den vedvarende miljøkonflikt mellem landbrugsejendommen og bl.a. boligområdet Enggårdsparken mod øst vedr. lugtgener fra husdyrproduktionen. Et forhold der ifølge ejer af landbrugsejendommen nu er påklaget til Miljøklagenævnet.

Ved i kommuneplanen at rammelægge området til boligformål, gives en ny løsning på en fastlåst situation, som skyldes uhensigtsmæssig planlægning for år tilbage. En ændring i kommuneplanen skal betragtes som en politisk tilkendegivelse af, hvad byrådet ønsker, at området skal anvendes til.  Kommunen skal altid virke for kommuneplanens realisering. Det bliver dog først juridisk bindende for borgeren, når der er vedtaget en lokalplan. Uanset hvad, vil eksisterende lovlig anvendelse, dvs. landbruget, kunne fortsætte, indtil lodsejer ønsker at lade boligområdet realisere.

Lodsejer har i høringssvaret givet udtryk for, at udpegningen af ejendommen til byudvikling kan accepteres, men ser dog gerne, at arealet udvides mod syd. Dermed vil arealet udvides fra de nuværende ca. 7,7 ha til ca. 11 ha.

Vejlby Sogns Beboerforening og enkelte borgere i Trelde har derimod et ønske om, at det nye arealudlæg T.B.10 bortfalder og dermed udgår af den endelige kommuneplan.

Et udpluk af argumenterne er følgende:

• Man ønsker at fastholde identiteten som et landsbymiljø, med en mere stille udvikling for fortsat at fastholde skole og institutioner, idræt, indkøbsmuligheder mv.
• Landsbyens kvalitet er gårdene og landbruget, de åbne vidder, skoven og stranden.
• Mange vælger området til for netop at nyde naturen og roen i et ikke tæt bebygget område, hvilket er en kvalitet at værne om.
• Landsbymiljøet vil blive ødelagt, hvis en af de større ejendomme i området udlægges som boligområde. Så ender en stor del af Trelde Næsvej med at blive et mere eller mindre sammenhængende forstadsområde.
• Der udtrykkes bekymring for, at det nye arealudlæg vil udviske den oprindelige landsby og ende som et nyt Erritsø eller Bredballe. En udvikling, som den i forvejen pressede infrastruktur ikke vil kunne bære.
• Det er ikke rimeligt at nedlægge en gård med husdyrproduktion, da lugtgener er forventeligt, når man bor på landet.
• Der er i forvejen stor rummelighed i Østerby, så der er ikke behov for et nyt byudviklingsområde i Trelde.

T.B.10´s nuværende afgrænsning i kommuneplanforslaget kan ses på kort 1 nedenfor. På kortet vises ligeledes udpegningen af kulturmiljøet Trelde, hvoraf en del af T.B.10 er omfattet af denne udpegning.

Et kulturmiljø er defineret som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Kulturmiljøer betegner således en helhed i form af landskabet og de kulturhistoriske spor. Kulturmiljøet i Trelde beskrives bl.a. således ”…Strukturen af den gamle til dels uudflyttede landsby anes mellem de nyere huse gennem de firlængede gårdanlæg, hvor flere bygninger er i bindingsværk…”

Kort 1. Trelde, med visning af kommuneplanrammer og udpegning af kulturmiljøet Trelde (rød markering)

Vedr. Skærbæk

Den ny kommuneplanramme ”S.B.14 – Boliger, Skærbæk Nord” er beliggende mellem Kraftværksvej og Skærbækvej, nord for Loddet og Overmarken. Nord for S.B.14 ligger det nye perspektivområde.  S.B.14 og perspektivområdet (grøn markering) kan ses på kort 2 nedenfor.

Det nye arealudlæg af S.B.14 og perspektivområde i kommuneplanen er kommet i betragtning på grund af et ønske fra lodsejer om, at arealet skulle bruges til byudvikling.

Lodsejer har i et høringssvar bl.a. givet udtryk for, at S.B.14 ønskes udvidet længere ud mod Kraftværksvej, så rammeområdet går helt ud til matrikelskel mod vest. Dette af hensyn til eksisterende matrikler og arronderinger. Det vil betyde, at rammen flytter mellem fra 61 og 85 meter længere mod vest, svarer til en rammeudvidelse på ca. 1,5 ha.

Skærbæk Beboerforening bemærker, at Skærbæk de seneste 5 år haf haft en voldsom udvikling på boligområdet, hvilket har medført, at Skærbæk ikke længere er den lille idylliske landsby, som de flest er flyttet til for at være en del af. 1/3 del af boligerne er i dag lejeboliger, og den andel forventes at stige, når den planlagte boligudbygning langs Skærbækvej i S.B.12 og S.B.11 vil blive realiseret.

Beboerforeningen vurderinger, at Skærbæk er mættet for en tid fremover med nye boligudbygninger. Ønsket er, at Skærbæk skal fortsætte med at være en unik landsby, der vokser med tiden, men hvor der er en langsigtet plan for udviklingen, så fordelingen mellem ejer- og lejeboliger og fordelingen mellem natur- og landsbyhensyn går op i en højere enhed.  Det er beboerforeningens ønske, at den fremtidige boligudvikling sættes på pause og ses i en ny sammenhæng, da den ifølge beboerforeningen strider mod flere naturinteresser.

Beboerforeningen har særligt området langs Skærbækvej i fokus ift. en ændret anvendelse, hvor man gerne vil have etableret en ny bypark i nærheden af Dagli´Brugsen og grønne bælter langs Skærbækvej ud til Kolding Landevej. Hensigten er af få bundet de nye boligområder sammen med de ældre, og danne en indbydende ramme for byens beboere og gæster, som kommer kørende ind til Skærbæk.

Beboerforeningen stiller sig til rådighed for at etablere en borgergruppe, der både kan involvere byen i planen for parken og søge fonde om tilskud til den.

En borger mener, at det er vigtigt, at man fastholder indtrykket af Skærbæk som en afgrænset landsby, og undgår ”urban sprawl” uden naturlig slutpunkt. Arealer til byudvikling nord for Langelandsvej og øst for Skærbækvej (beliggende i rammeområderne S.B.12 og S.B.11) bør derfor udtages, da det vil udgøre en god bygrænse for Skærbæk. Dermed er det nye arealudlæg til S.B.14 sådan set ok ift. bygrænsen. Ved at udtage de foreslåede områder, vil kommunens holdning om at undgå en sammenvoksning af Skærbæk og Taulov kunne fastholdes.

Den voldsomme byudvikling de senere år med nye parcelhuse, rækkehuse og punkthuse omkring Skærbækvej ændrer dramatisk indtrykket af byen i det område, hvor Skærbæk skifter karakter fra landsby til forstad. Ved at udtage arealer nord for Langelandsvej, kan man undgå en forværring af dette skifte.

Det er dejligt at mange vil flytte til Skærbæk, hvilket også er godt for byens faciliteter, men tempoet for den kommende udbygning bør forsinkes nogle år. 

Bolig.nu har i forbindelse med høringen af kommuneplantillæg nr. 24 (ifm. lokalplan 380 for Skærbækvej 85) gjort opmærksom på deres bekymring over, den kommende planlægning for nyt tæt-lav byggeri vil øge udbuddet af lejeboliger yderligere. Timingen er forkert og mængden af boliger, der ønskes opført i Skærbæk kan virke alt for massivt på et så lille samfund som Skærbæk. Bolig.nu gør opmærksom på, at der er store konkurrenceforskelle mellem privat og almen udlejning, hvilket gør udlejningssituationen for deres nyetablerede lejeboliger ganske ugunstig, hvilket har betydet, at kun halvdelen af lejemålene er udlejet på nuværende tidspunkt.   

Kort 2. Skærbæk, med visning af kommuneplanrammer, bevaringsværdigt landskab (mørkebrun markering), perspektivområde (grøn markering) og gastransmissionsledning (lysebrun markering)

De indkomne høringssvar som indgår i denne sagsbeskrivelse er ikke gengivet i et bilag. Høringssvar modtaget via det digitale høringsmodul kan ses via følgende LINK

Alle indkomne høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2021-2033 for Fredericia Kommune og Trekantområdet vil blive politisk behandlet i forbindelse med endelig godkendelse af kommuneplanen. I den forbindelse samles alle høringssvar i deres fulde længde i en hvidbog, som vil være tilknyttet sagen som bilag.

Vedr. Trelde

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at realiseringen af kommuneplanrammen ”T.B.10 – Boligområde ved Karensminde” vil få betydning for det eksisterende landsbymiljø. Arealudlægget skal derfor ses i lyset af den vedvarende miljøkonflikt omkring lugtgener, som, med den nuværende lovgivning, potentielt kan falde ud til klagers fordel. Der er i arealudlægget søgt at tage mest muligt hensyn til de lokale forhold på lokaliteten via formuleringen af kommuneplanrammens mål, jf. nedenstående:

Mål

Rammeområdet udgør ca. 7,7 ha. Området ved Karensminde skal udbygges til et attraktivt boligområde med nær adgang til rekreative områder i form af strand og skov. Det er målet at understøtte kulturmiljøet på en måde, så der i den nye bebyggelse tages hensyn til helheden med landsbyens struktur, karakter og identitet. Hovedhuset, Karensminde, og den firlængede bebyggelsesstruktur skal søges bevaret og integreret i den nye bebyggelse. Det bør tilstræbes, at området overvejende udnyttes til tæt-lav boligbebyggelse.

Som led i en lokalplanlægning for området skal der tages videst muligt hensyn til de natur- og landskabsværdier, som området rummer. Overgangen fra boligområdet til de omkringliggende natur- og landområder skal bearbejdes, så overgangen mellem bebyggelse og det åbne land ikke medfører en væsentlig visuel påvirkning af kystlandskabet.

Målsætningen om, at området overvejende skal udnyttes til tæt-lav bebyggelse, er formuleret med henblik på at kunne tilbyde andre boligtyper end dem, som er tilgængelige i Trelde og Østerby på nuværende tidspunkt. Dermed vil man som fx ældre, aleneboer eller enlig med børn have mulighed for at blive boende i lokalsamfundet, selv om ens boligbehov ændrer sig.

I forhold til rammens afgrænsning, er området gjort så stort, at det vurderes at være økonomisk rentabelt at igangsætte en byudviklingsprojekt, men under hensyntagen til kystnærheden således, at den nye bebyggelse ikke vil være synlig fra kysten. Da byudviklingsområdet ligger på et skrånende terræn hvor det stiger op mod syd, vil det af hensyn til påvirkningen af kystlandskabet være problematisk at udvide rammeområdet længere mod syd. 

Vedr. Skærbæk

Byrådet har gennem en årrække haft øget bosætning som målsætning. En af forudsætningerne for at kunne lykkedes med dette er, at der vedbliver at være tilgængelige og attraktive arealer til byudvikling forskellige steder i kommunen.

Kommunens struktur og geografi sætter klare rammer for den ønskede byudvikling. Der er bindinger i forhold til natur- og landskabsinteresser samt kystnærhedszone, hvor områderne skal beskyttes mod ændret anvendelse, og bindinger i forhold til infrastruktur og virksomheder, hvor der skal holdes afstand bl.a. på grund af støj. Byudviklingen skal derfor ske med stor omtanke, og mulighederne er reelt begrænsede.

Fredericia Kommunes bymønster består af en hovedby med div. bydele samt Erritsø/Snoghøj, lokalbyer, udviklingslandsbyer og vedligeholdelseslandsbyer. I det byhierarki udgør Skærbæk en lokalby. Skærbæk må derfor påregne, at en del af kommunens boligudbygning vil skulle ske her.

Vækst, Teknik og Klima medgiver, at Skærbæk gennem de seneste år har gennemgået en betydelig byudvikling set i forhold til Skærbæks størrelse. Byudviklingen er dog sket indenfor de områder, som gennem mange år har været rammelagt til boligformål i kommuneplanen.

Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse. Selv om kommuneplanen for hovedparten af rammeområdernes vedkommende giver mulighed for etablering af både åben-lav og tæt-lav bebyggelse, har efterspørgslen på lokalplanlægning for tæt-lav byggeri været massiv, hvilket også er tilfældet i Skærbæk. Hvorvidt de nye boliger er ejer- eller lejeboliger, er derimod ikke muligt at regulere i hverken kommuneplan eller lokalplan.

Det er Vækst, Teknik og Klimas vurdering, at det vil være uhensigtsmæssigt for kommunens fremtidige udviklingsmuligheder, hvis det nye arealudlæg ”S.B.14 – Boliger, Skærbæk Nord” bortfalder. Der er dog stor forståelse for, at der er behov for at tempoet i byudviklingen nedsættes, og at der gives tid til at tænke den kommende byudvikling ind i en større sammenhæng således, at Skærbæk kan fastholde de værdier og kvaliteter, der har været med til at gøre Skærbæk attraktiv som bosætningssted i første færd.

Det er derfor Vækst, Teknik og Klimas anbefaling, at det nye rammeområde ”S.B.14 – Boliger, Skærbæk Nord” ændrer anvendelse til udelukkende at give mulighed for åben-lav bebyggelse. Da forespørgslerne pt. udelukkende vedrører lokalplanlægning for tæt-lav bebyggelse, vil en fjernelse af muligheden for tæt-lav bebyggelse kunne udskyde realiseringen af det nye arealudlæg for en tid. Dermed gives der tid til at gentænke Skærbæks kommende udvikling i dialog med beboerforening og borgere.

Det indgår også i kommunens overvejelser, om der evt. via regulering af grundstørrelser for tæt-lav byggeri indirekte ligger en mulighed for at styre, hvorvidt boligerne ender som ejer- eller lejeboliger. Såfremt det har en betydning, kan det på sigt indgå i kommunens overvejelser for de endnu uudnyttede arealer til boligformål i kommuneplanen.

I forhold til Skærbæks fremtidige udvikling, vil det være naturligt, at byen udvides nord for Loddet og Overmarken. Byen bør dog ikke udvikles for langt mod nord, da det er vigtigt at fastholde en klar adskillelse mellem byområderne Taulov og Skærbæk.

Mod nord afgrænses S.B.14, så området med et cirkelslag flugter indkørslen til Langelandsvej og den byudvikling, der pågår i området syd for Langlandsvej. Perspektivområdet nord for S.B.14 vil flugte afgrænsningen af den næste etape af boligbyggeri nord for Langelandsvej og udgør dermed næste cirkelslag for byudviklingen af Skærbæk. Når denne etape er realiseret, bør Skærbæks udviklingsmuligheder betragtes som udtømte.

Den nordlige del af S.B.12 (ca. 6 ha) ligger uden for dette cirkelslag, og stikker således ud af det, der kan opfattes som en naturlig afgrænsning af Skærbæk. Området er desuden omfattet af landskabsinteresser. I lyset af de indkomne høringssvar, og i forhold til en naturlig afgrænsning af Skærbæk og en fortsat passende afstand mellem Skærbæk og Taulov, anbefaler Vækst, Teknik og Miljø, at den nordligste del af kommuneplanrammen ”S.B.12 - Boliger på østsiden af Skærbækvej” udgår af rammen (jf. den mørkebrune markering på kort 2). Alternativt kan muligheden for tæt-lav bebyggelse fjernes for dette område, så der kun kan laves åben-lav bebyggelse, og kun ved sikring af landskabskiler og –hensyn. 

I forhold til ønsket om at udvide S.B.14 mod vest, så er det Vækst, Teknik og Klimas vurdering, at den nuværende rammeafgrænsning skal fastholdes, således at arealudlægget til boligformål holdes udenfor den fastlagte bufferzone til gastransmissionsledningen.

Udvalget anbefalede at, T.B.10 fastholdes som boligområde i kommuneplanen. S.B:14 ændrer anvendelse til udelukkende at give mulighed for åben-lav bebyggelse. Den nordlige del af S.B.12 fastholdes som boligområde i kommuneplanen, men ændrer anvendelse til udelukkende at give mulighed for åben-lav bebyggelse.

Der skal etableres boliger ved Dalsvinget 14, som er omfattet af lokalplan B35. Området er ikke tidligere indarbejdet i Spildevandsplanen. Dette tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2020 er udarbejdet for at sikre, at alle kloakerede oplande er beskrevet i kommunes spildevandsplan.

Sagsbeskrivelse:

Der etableres 24 boliger ved Dalsvinget 14, som separatkloakeres. Spildevandet tilsluttes Fredericia Spildevand og Energi A/S spildevandsledning, der leder til renseanlægget og tag-og overfladevand tilsluttes Fredericia Spildevand og Energi A/S regnvandsledning, der udleder til Erritsø Bæk. Oplandets totale størrelse er 10.490 m2.

Natur og Miljø vurderer, at tillægget er nødvendigt for at have et opdateret grundlag for Fredericia Kommunes administrationsgrundlag på spildevandsområdet. Idet lokalplan B35 er godkendt i 1975, er håndtering af spildevand ikke beskrevet.

Anbefales.

Søfartsstyrelsen har sendt udkast til Danmarks Havplan i høring indtil 30. september 2021. Havplanen har hjemmel i havplanloven, der gennemfører et EU-direktiv om rammer for maritim fysisk planlægning.

Plan & Arkitektur samt Natur & Miljø har gennemgået udkastet til havplanen. Vurderingen er, at der omkring Fredericias kystlinje ikke er tale om nye arealudlæg, som i sig selv vurderes at have betydning ift. de nuværende muligheder.

Natur & Miljø har yderligere været i dialog med bl.a. Kolding og Middelfart Kommuner med henblik på udarbejdelsen af et fælles udkast til høringssvar (bilag 2), som overordnet gør opmærksom på den bekymring kommunerne har ift. vandmiljøet i Lillebælt og gør opmærksom på det arbejde Naturpark Lillebælt arbejder med i regi af projekt Bælt i balance.

Sagsbeskrivelse:

Staten bestemmer over søterritoriet og jf. havplanloven planlægger staten for anvendelsen af de danske havarealer. Der har ikke tidligere været en samlet planlægning for de danske havarealer. Med forslag til Danmarks første havplan lægges der op til, at havarealet fremover administreres via zoner udlagt til forskellige formål. Havområderne opdeles i fire zonetyper:

1. Udviklingszoner til energisektoren til søs, råstofindvinding, akvakultur (fisk og skaldyr) og reservationer til transportinfrastrukturanlæg.

2. Særlige anvendelseszoner til sejladskorridorer, beskyttelsesforanstaltninger for luftfart, kabelkorridorer for vedvarende energi, konkrete landindvindingsprojekter og konkrete rørledningsprojekter.

3. Natur- og miljøbeskyttelsesområder - havstrategiområder, Natura 2000-områder, Ramsarområder, fredede områder og natur- og vildtreservater.

4. De generelle anvendelseszoner omfatter alle de områder i havplanen, der ikke er udlagt til andre formål.

Retsvirkningen omfatter alene offentlige myndigheder, men får afledte konsekvenser for borgere/virksomheder, der ikke kan opnå tilladelse til dispositioner i strid med en gældende havplan eller et offentliggjort forslag til havplan eller ændring af havplanen.

For hele havområdet gælder, at fiskeri, sejlads, rekreativ anvendelse, turisme og aktiviteter, der ikke kræver tilladelse, og som der ikke planlægges for med havplanen, kan foregå i alle zoner medmindre anden lovgivning forhindrer det, eller frem til der opføres faste anlæg, eller der indføres anden regulering, som begrænser anvendelsen.

Se bilag 1 og www.havplan.dk for et overblik ved Fredericia. Havplanen er den første digitale bekendtgørelse og kan derfor ikke udskrives i sin helhed.

Havplanen indeholder de oplistede zoner – og tager således ikke stilling til såkaldte ”servicelag”, herunder klappladser og ej heller til betydningen af de afledte (miljø-) påvirkninger som zoneudpegningerne medfører.

Natur & Miljø vurderer, at udkastet til Danmarks Havplan ikke i sig selv medfører restriktioner for havet/de kystnære arealer langs med Fredericias kyst. Der synes dog at være mangel på at planlægge ud fra havet som økosystem, hvilket bør påpeges i et høringssvar, da vi har stor interesse for at havet omkring os er i balance. Ligeledes fremgår det, at et havområde skal være udpeget til den pågældende aktivitet (f.eks. opdræt af skaldyr (muslinger)) for at man kan få lov til at anlægge det – f.eks. muslingeproduktion. Der kan altså være miljøforbedrende aktiviteter som begrænses af zoneudpegningen, hvilket, alt andet lige, vurderes at være uhensigtsmæssigt.

Høringssvaret godkendes. Plan, Byg & Miljø bemyndiges til at færdigredigere høringssvaret. Det blev besluttet, at opgaven forankres i Miljø- og Teknikudvalget.

Forvaltningen udarbejder høringssvar og indstiller til godkendelse i Miljø- og Teknikudvalget.

1. Anbefalet.

2. Anbefalet.

3. Anbefalet at opgaven forankres i Miljø- og Teknikudvalget.

4. Anbefalet at forvaltningen udarbejder høringssvar og indstiller til godkendelse i Miljø- og Teknikudvalget.

Afrapporteringen på flygtningeområdet beskriver de vigtigste nøgletal for flygtningeområdet i Fredericia Kommune.

Afrapporteringen er politisk bestilt og bliver forelagt Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget kvartalsvist i forbindelse med budgetopfølgningen.

Sagsbeskrivelse:

Den løbende afrapportering på flygtningeområdet beskriver de vigtigste nøgletal for flygtningeområdet i Fredericia Kommune, herunder bl.a. hvor mange flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er kommet til Fredericia i løbet af første halvår 2021. Dertil beskriver afrapporteringen også hvilke udgifter og indtægter kommunen har haft på området. Efterfølgende beskrives beskæftigelsesindsatsen for området.

Afrapporteringens hovedkonklusioner:

• Antallet af flygtninge, der er ankommet til Fredericia
  • Første halvår 2021 er der ankommet 10 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge til Fredericia. 5 borgere er flygtninge, 5 borgere er blevet familiesammenført til flygtninge.
  • Der er ankommet 1 barn til Fredericia i løbet af første halvår. Barnet er familiesammenført til flygtninge. Af de 9 voksne, der er ankommet til Fredericia første halvår 2021, er 5 voksne flygtninge, 4 voksne er familiesammenført til flygtninge.
• Økonomi for flygtningeområdet
  • Kommunens største udgifter til voksne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er udgifter til danskundervisning, jobskolen, forsørgelse og sagsbehandling
  • På børneområdet relaterer kommunens primære udgifter sig bl.a. til skole og dagtilbud, specialundervisning og tandpleje
• Beskæftigelsesindsatsen
  • Andelen af beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Fredericia ligger 5,7 procent point under det øvrige Sydjylland og 5,9 procent point under landsgennemsnittet
  • Fredericia ligger 4,3 procent point under landsgennemsnittet og 4,4 procent point under det øvrige Sydjylland i forhold til at få flygtninge mænd i beskæftigelse
  • I forhold til at få flygtninge kvinder i beskæftigelse ligger Fredericia 6,6 procent point under landsgennemsnittet og 6,8 procent point under det øvrige Sydjylland

Økonomi og Personale indstiller, at Social- og Beskæftigelsesudvalget:

1. Tager afrapporteringen til efterretning.
2. At afrapporteringen oversendes til Økonomiudvalget til orientering.

Social- og Beskæftigelsesudvalget:

1. Tager afrapporteringen til efterretning.
2. Oversender afrapporteringen til Økonomiudvalget til orientering.

Byrådet orienteres om Danmarkskortet, som omhandler kommunernes omgørelsesprocenter på sager på social-, børne- og voksenhandicapområdet, som er påklaget til Ankestyrelsen. Kortet er udarbejdet af Social- og Ældreministeriet.

Sagsbeskrivelse:

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år oversigter over omgørelsesprocenterne af kommunernes afgørelser, som er påklaget til Ankestyrelsen.

Jf. retssikkerhedslovens § 79 b, skal byrådet inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet er offentliggjort, behandle danmarkskortet på et møde. Kravet indebærer, at der hvert år skal ske en aktiv politisk behandling af danmarkskortet. Det danmarkskort, der er offentliggjort den 25.06.21, skal derfor behandles på et byrådsmøde inden udgangen af 2021.

Ankestyrelsen er en uafhængig klageinstans, som blandt andet behandler klagesager indenfor social- og beskæftigelsesområdet.

Oversigterne med omgørelsesprocenterne er kommuneopdelt, og omfatter afgørelser inden for udvalgte paragraffer i serviceloven (kaldet Danmarkskort). De tre oversigter/kort, som er offentliggjort, er:

1. Kortet for socialområdet generelt
2. Kortet specifikt for børnehandicapområdet
3. Kortet specifikt for voksenhandicapområdet 

Formålet med disse oversigter er at skabe gennemsigtighed om, hvor mange sager, som de enkle kommuner får omgjort, samt at skabe et sammenligningsgrundlag for kommunerne.

I oversigterne anvendes tre begreber:

Stadfæstelse: Det betyder, at Ankestyrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget.

Hjemvisning: Det betyder, at kommunen skal genoptage sagen og afgøre den på ny. Det kan eksempelvis ske, hvis der mangler oplysninger i en sag, eller at den indeholder formelle mangler.

Ændring: Det betyder, at Ankestyrelsen er helt eller delvist uenige i afgørelsen og ændrer den.

Når en afgørelse hjemvises eller ændres, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist eller ændret) ud af alle realitetsbehandlede sager.

Kortet for socialområdet generelt:

I Danmarkskortet for hele socialområdet ses det, at Ankestyrelsen har truffet 88 afgørelser der vedrører Fredericia Kommune i 2020. Det tilsvarende tal for 2019 var 57.

Af de 88 sager hvor der er truffet afgørelser, er 11 sager (13 %) ændret og 19 sager (22 %) hjemvist til fornyet behandling efter serviceloven. Samlet udgør det 30 sager, og omgørelsesprocenten er derfor på 34 %. I 2019 blev 25 sager omgjort og omgørelsesprocenten var på 44 %.

I forhold til kortet socialområdet generelt skal bemærkes, at Danmarkskortene for børne- og voksenhandicapområderne er en delmængde af hele socialområdet/Serviceloven. Det betyder, at man ikke kan lægge tallene fra de enkelte Danmarkskort sammen.

Kortet specifikt for børnehandicapområdet:

I Danmarkskortet for børnehandicapområdet indgår sager efter:

• Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§ 32, 32a, 36, 39-40
• Merudgiftydelse § 41
• Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42- 43
• Personlig hjælp og ledsagelse §§ 44 - 45

Det fremgår af Danmarkskortet at Ankestyrelsen har truffet 16 afgørelser der vedrører Fredericia Kommune i 2020. I 2019 var det 11 afgørelser.

Af de 16 sager blev de 2 (13 %) ændret og 4 (25 %) blev hjemvist til fornyet behandling. Dette svarer til en omgørelsesprocent på 38 % for 6 sager.  I 2019 blev 10 sager omgjort og omgørelsesprocenten var på 91 %

 Kortet specifikt for voksenhandicapområdet:

 I Danmarkskortet for voksenhandicapområdet indgår sager efter:

• Voksne - kontante tilskud § 95
• Voksne - borgerstyret personlig assistance § 96
• Voksne - ledsageordning § 97
• Voksne - merudgifter § 100

Det fremgår heraf, at Ankestyrelsen har truffet 4 afgørelser der vedrører Fredericia Kommune i 2020. I 2019 blev der truffet 5 afgørelser.

Af de 4 sager blev 1 sag (25 %) ændret og 1 sag (25 %) hjemvist til fornyet behandling. Dette svarer til en omgørelsesprocent på 50 %. I 2019 blev 1 sag omgjort og omgørelsesprocenten var på 20 %.

Det vurderes, at Fredericia Kommune ligger på et fornuftigt niveau, da det er forholdsmæssigt få sager der indgår i omgørelsesprocenten og omgørelsesprocenten generelt er faldende i forhold til 2019. I forhold til, hvor mange afgørelser, der træffes hvert år, så er det en beskeden andel som påklages.

Når forvaltningen modtager en sag til fornyet behandling eller en sag omgøres, så gennemgås den internt med henblik på læring til fremtidig sagsbehandling. Dette med henblik på løbende at tilpasse praksis og sikre en høj kvalitet i afgørelserne.

Orientering taget til efterretning.

Taget til efterretning.

Der blev i Budget 2021 afsat i alt 340 mio. kr. i perioden 2021-2025 til at forbedre bygningsmassen, læringsmiljøet og indeklimaet for Fredericia Kommunes skolebørn. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter på tværs af Børn, Unge og Kultur samt Vækst, Teknik og Klima har arbejdet på et oplæg til prioritering af midlerne. Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet præsenteres for arbejdsgruppens oplæg til prioritering af midlerne med henblik på beslutning herom.

Sagsbeskrivelse:

Renovering - folkeskoler

Der har været foretaget besøg på alle kommunens folkeskoler. Eneste undtagelse er afd. Skolesvinget, som ikke er undersøgt, fordi der pågår renovering, som forventes at imødekomme deres udfordringer med bygningsmasse, indeklima og læringsmiljø.

Det samlede arbejde viser, at alle kommunens folkeskoler trænger til renovering i mindre eller større grad. Det gælder både ift. bygningsmasse, indeklima og læringsmiljøet. For et samlet overblik over investeringsbehov samt arbejdsgruppens anbefaling til prioritereret rækkefølge af anlægsprojekterne, se bilag 1 (prioriteringsskema).

Hvor mange og hvilke folkeskoler, der kan renoveres i henhold til prioriteringen, afhænger af valg ift. renovering af specialskole og nybyg.

Renovering - specialskole

Der har i samarbejde med SKALA Arkitekter tidligere været udarbejdet forslag til renoveringsprojekter for Frederiksodde Skole – både på Indre Ringvej og Ullerupdalvej. Disse forslag er lagt til grund for vurderingen af renoveringsbehovet for de to afdelinger, se bilag 1 (prioriteringsskema). Disse midler er realistiske, såfremt der ønskes øremærkede midler til renovering af de to afdelinger.

Et alternativt scenarie er, at renoveringen af Frederiksodde tænkes ind ifm. med renovering af de øvrige afdelinger – enten gennem supplerende midler eller gennem de afsatte midler til folkeskolerne. Det vil kræve, at der prioriteres renovering af skoler med ledig kapacitet til, at Frederiksodde Skole kan tænkes ind i skolens rammer. Det imødekommes dog, hvis renoveringen sker i henhold til prioriteringsskemaet.

Nybyg

Der i relation til behovet for nybyg blevet set på argumenter herfor ift. kapacitet, bosætning og økonomi. Arbejdet har derfor som vedtaget set på trafikale forhold, betydningen for den samlede distriktsstruktur samt udviklingen i børnetal i kommune.

Arbejdsgruppen har i lyset af kommissoriet haft fokus på perspektiver ift. opførelse af ny skole i Kirstinebjerg-distriktet. Med afsæt i den forventede udvikling i børnetal i hele kommunen er der også set på perspektiver ift. nybyg i andre områder af kommunen. Det samlede arbejde fremgår af bilag 2 (perspektiver på nybyg).

Direktionen vurderer, at anlægsmidlerne vil give størst værdi for det samlede skolevæsen, hvis de anvendes på renovering frem for nybyg. Det skyldes, at der hverken ift. kapacitet, økonomi eller bæredygtighed vurderes at være argumenter for nybyg. Det kan dog ikke afvises, at en ny skole i enten midtbyen eller ydre Vest vil kunne styrke kommunens bosætning. En ny skole i midtbyen vurderes i givet fald placeret bedre ved Voss-grunden eller nord for Ungdommens Hus fremfor i Kanalbyen.

Når det gælder Frederiksodde Skole vurderer direktionen, at renoveringsbehovet for Indre Ringvej vil kunne imødekommes ifm. den samlede renovering af Indre Ringvej, som af samme årsag anbefales igangsat med de afsatte midler, se nedenfor.

Når det gælder renoveringsbehovet for eleverne på Ullerupdalvej vurderer direktion, at der bør afsættes midler svarende til SKALAs anlægsprojekt, men at midlerne ikke øremærkes en bestemt placering. De vil skulle bruges til forbedring af læringsmiljøet for elever i et specialpædagogisk tilbud i kommunen, men ikke nødvendigvis bringes i spil på Ullerupdalvej. De vil også kunne bringes i spil på andre afdelinger med bedre kapacitet end afd. Nørre Allé. Direktionen vurderer, at den endelig udmøntning af de øremærkede midler hertil bør afvente en samlet analyse af specialtilbud i Fredericia Kommune – med særligt fokus på kapacitetsbehov og pædagogiske læringsmiljøer. Den endelige løsning skal understøtte ambitionen om, at alle elever får det rette skoletilbud så tæt på almenområdet som muligt og frigøre kapacitet på udskolingsafdelingen på Nørre Allé. Hvis det sidste ikke imødekommes, vil der være behov for yderligere renovering på Nørre Allé udover det, som fremgår af bilag 1a (prioriteringsskemaet).

Renoveringen af folkeskolerne bør som hovedregel følge prioriteringsskemaet. Med prioriterede midler til specialtilbud, er der imidlertid ikke restmidler til at prioritere folkeskolerne i henhold til prioriteringsskemaet. Indenfor den afsatte ramme vurderes det muligt at prioritere nr. 1-3 (Havepladsvej, Indre Ringvej og Skjoldborgsvej) samt nr. 5 (Højmosen) eller nr. 6 (Skærbæk) alt efter om læringsmiljø eller bygningsmasse vægtes højest, da de samlede udgifter til de to afdelinger ligger på samme niveau.

Det er besluttet, at Fredericia Kommune fra og med skoleåret 2022/2023 skal have et NEST-inspireret spor på én af distriktsskolerne i kommunen; konkret bliver det på Kirstinebjergskolen, afd. Indre Ringvej. Det vil dog ikke være udgiftsneutralt for skolen at indrette læringsmiljøer, der understøtter den pædagogiske tilgang i tilbuddet. Direktionen vurderer derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at øremærke nogle af anlægsmidlerne til dette formål.

Tabel 1: Anbefalet udmøntningsplan

Hvis nr. 6 (Skærbæk) prioriteres i stedet for nr. 5 (Højmosen), bliver værdien af de prioriterede anlægsmidler 311.510.894 kr. – i så fald tilrettes bufferpuljen.

1. Udvalget kunne ikke stemme for den fremlagte udmøntningsplan, men anbefaler følgende:

at prioritering 1, 2 og 3 udføres i fuldt omfang, at prioritering 4 påbegyndes, og at den sidste del af finansieringen til denne matrikel søges fundet i de kommende år. Derudover øremærkes der 40 mio. kr. til Frederiksoddeskolens afdelinger. Disse udmøntes senest i foråret 2022 i forbindelse med analysearbejdet.

2. Anbefales.
3. Anbefales.

Børne- og Skoleudvalget besluttede på udvalgsmødet den 9.juni 2021 at sende udkast til ny fritidspolitik for børn og unge i høring. I perioden fra 11.juni til 15.august har fritidspolitikken været i høring blandt alle med interesse.

Byrådet modtog i juni en orientering om processen og tilblivelsen af politikken.

Sagsbeskrivelse:

Fritidspolitikken har været i høring frem til 15.august. Børn, Unge og Kultur har modtaget 7 skriftlige tilbagemeldinger i høringsperioden. Handicaprådet har drøftet fritidspolitikken på møde 17.august, og har derfor fået mulighed for at aflevere bemærkninger efter høringsfristen.

Den ene af de syv høringssvar som er modtaget er en opsamling udarbejdet af en medarbejder i Ungdommens Hus. Høringssvaret er udarbejdet på baggrund af en snak hen over sommeren med en mindre gruppe unge om fritidspolitikken.

Der er generel stor opbakning til fritidspolitikken.

Der er på baggrund af et høringssvar foretaget en mindre ændring af teksten i den første af de fire bærende værdier i politikken.

Følgende sætning er ændret fra

”Vi møder børnene og de unge, hvor de er, og hjælper dem altid med at flytte sig i den retning, de ønsker og har brug for”

til

”Vi møder børnene og de unge, hvor de er, og hjælper dem altid med at flytte sig i de retninger, som de ønsker og har brug for” 

På mødet vil Børne- og Skoleudvalget få forelagt forslag til udviklingsspor på fritidsområdet med afsæt i ny Fritidspolitik for unge. Dette som optakt til et kommende temamøde på tværs af flere udvalg omhandlende implementeringen af politikken.

Børn, Unge og Kultur vurderer, at der er bred opbakning til ny Fritidspolitik for unge.

Anbefales.

Venstre stillede på Byrådsmødet den 25. januar 2021 et forslag om styrkelse af lokaldemokratiet i Fredericia. Forslaget blev oversendt til Demokrati- og Borgerudvalget, som har drøftet forslagene og forvaltningens oplæg til forslagene på to udvalgsmøder.

Det indstilles, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende indstillingerne i sagen.

Sagsbeskrivelse:

På byrådsmødet den 25. januar 2021 behandlede byrådet et forslag fra Venstre om styrkelse af lokaldemokratiet i Fredericia. Forslaget blev oversendt til Demokrati- og Borgerudvalget. Udvalget havde en indledende drøftelse på udvalgsmøde den 9. februar 2021. Udvalget drøftede sagen videre på udvalgsmøde den 28. april 2021 på baggrund af oplæg fra forvaltningen til de enkelte forslag.

Af forslaget fra Venstre fremgik, at det er essentielt, at det lokale demokrati og dialogen med borgerne i Fredericia styrkes, at lokaldemokratiet har de bedste forudsætninger for at udvikle sig, at der skal sikres en så høj grad af borgerinddragelse som muligt, og at der ses et behov for at styrke byråds- og udvalgsmøderne, da de på mange måder er et centrum for den politiske debat. De konkrete forslag fra Venstre var:

1. Byrådsmøderne fremrykkes med start til kl. 19.00, så endnu flere borgere får mulighed for at deltage aktivt.
2. Spørgetiden genindføres.
3. Muligheden for udvalgsforetræde styrkes og optimeres.
4. Der udvikles nogle forskellige muligheder/forslag til moderne og mere fleksible hørings-processer, som udvalgene efterfølgende kan søge inspiration i og vælge imellem.

På baggrund af Demokrati- og Borgerudvalgets drøftelser den 9. februar 2021 præsenterede forvaltningen den 28. april 2021 Demokrati- og Borgerudvalget for muligheder og begrænsninger i relation til de enkelte forslag.

Dagsordenspunktet fra Demokrati- og Borgerudvalgsmødet den 28. april vedlægges som bilag.

Se sagsbeskrivelse samt dagsordenspunktet fra Demokrati- og Borgerudvalgsmødet, som er vedlagt som bilag.

Sagen sendes tilbage til Demokrati- og Borgerudvalget til behandling af tidligere fremsatte ændringsforslag fra Enhedslisten:

1. Lokalbefolkningen skal have høringsret i sager, som vedrører deres lokalsamfund og inddrages før eller i det mindste samtidig med, at der indledes dialog med diverse investorer
2. Der skal gennemføres forsøg med borgerbudgetter, hvor borgerne i et lokalområde får mulighed for at disponere over et beløb til udvikling af dette område
3. Alle lukkede punkter på udvalgs- og byrådsmøder gøres som udgangspunkt åbne efter behandling, med mindre der er tungtvejende grunde til at undlade dette og indholdet fortsat er fortroligt efter behandling.
4. Mødereferater skal beskrive holdninger der har været under debatten af punkterne – ikke kun om medlemmerne følger indstillingerne.
5. Fredericias borgere skal kunne fremsætte borgerforslag. Enhedslisten foreslår, at forslag, som har opbakning for mindst 1% af de stemmeberettigede borgere i Fredericia Kommune, skal behandles på næstkommende byrådsmøde.

1. Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte for, at byrådsmødernes mødetidspunkt fastholdes i 2021. Venstre stemte imod.

2. Et flertal bestående af Socialdemokratiet og Enhedslisten stemte for, at der indføres to temacafeer i 2. halvår af 2021 og fire temacafeer i 2022, at forvaltningen bemyndiges til at facilitere og sætte rammerne for disse, og at tiltaget evalueres ultimo 2022. Venstre og Dansk Folkeparti stemte imod.

3. Anbefalet at forvaltningen arbejder videre med, at muligheden for foretræde bliver mere synlig på kommunens hjemmeside, at der udarbejdes en guide for udvalgsforetræde, og at der arbejdes videre med at genindføre træffetiden for formænd for fagudvalgene.

4. Anbefalet, at forvaltningen sammen med udvalgene arbejder videre med at udvikle mere moderne og fleksible høringsprocesser, og at Biblioteket tænkes ind i dette arbejde, bl.a. at der som et led i udviklingen af borgerdialog- og –inddragelse politisk bakkes op om at indføre Morgenpolitik som koncept faciliteret af Biblioteket.

5. Anbefalet af et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti. Enhedslisten stemte imod. Det vurderes, at dette allerede vil indgå i forvaltningens arbejde om udviklingen af mere moderne og fleksible høringsprocesser, jf. indstilling 4.

6. Anbefalet at dette ikke giver anledning til noget, da det vurderes, at forvaltningen administrerer efter loven ift. åbne og lukkede punkter.

7. Anbefalet at dette ikke giver anledning til noget, da der ifm. beslutningsreferater udelukkende er mulighed for at få en kort afvigende holdning ført til referat, hvis man stemmer imod, og at det står medlemmer frit efter møderne at dele egne holdninger fra udvalgsmøder.

Byrådet skal beslutte hvem fra administrationen, der bemyndiges til at kunne underskrive dokumenter i forening med byrådets formand eller næstformand.

Henset til de personalemæssige ændringer, der er sket i 2021, er der behov for en opdatering af bemyndigelsen.

Sagsbeskrivelse:

I henhold til Kommunestyrelseslovens § 32 skal dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser underskrives af byrådets formand eller næstformand (næstformænd) og en person, der er bemyndiget dertil af byrådet. Det samme gælder i forhold til ophævelse af forbudspåtegninger og lignende, når det af påtegningen fremgår, at der kun kan disponeres over dokumenter med byrådets samtykke.

Henset til de personalemæssige ændringer, der er sket i 2021, er der behov for en opdatering af bemyndigelsen.

Byrådet skal tage stilling til, hvem fra administrationen, der skal bemyndiges til at kunne underskrive dokumenter i forening med byrådets formand eller næstformand.

Det er mest praktisk og hensigtsmæssigt, at der udpeges minimum to embedsmænd for at undgå unødvendige forsinkelser, når der er dokumenter til underskrift. Det anbefales på den baggrund, at kommunaldirektør Camilla Nowak, koncerndirektør Yelva Bjørnholdt Jensen samt koncerndirektør René Olesen udpeges som underskriftsbemyndigede sammen med borgmester Steen Wrist og 1. viceborgmester Susanne Eilersen.

Anbefalet.

Der skal udpeges en stemmebærer til den ekstraordinære generalforsamling i Fredericia Spildevand og Energi A/S, hvor der skal vælges ny revisor.

Sagsbeskrivelse:

Revisor for Fredericia Spildevand og Energi A/S er blevet virksomhedsoverdraget fra PWC (nuværende revisor) til Beierholm Revision (foreslået ny revisor).

Valg af revisor besluttes af generalforsamlingen. Der er følgende punkter på dagsordenen til den ekstraordinære generalforsamling den 29. september 2021, kl. 18.00:

1. Valg af dirigent.
2. Aktionærerne udpeger revisor.
3. Eventuelt.

Fællessekretariatet bemærker, at det normalt er ét af de af byrådet udpegede bestyrelsesmedlemmer i de aktieselskaber, hvor kommunen er aktionær, der bliver udpeget som stemmebærer, og at Lars Ejby, der er formand for bestyrelsen i Fredericia Spildevand og Energi A/S normalt bliver udpeget som stemmebærer. Næstformand i bestyrelsen er byrådsmedlem Søren Larsen, og kan være stedfortræder i tilfælde af formandens forfald til generalforsamlingen.

Godkendt.

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

Sagsbeskrivelse:

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert enkelt medlem trykke Godkend i First Agenda.