Økonomiudvalget - 30-08-2021

Referat
Dato:
Mandag, 30 august, 2021 - 17:00
Hent som fil:
Dagsorden publiceret:
Onsdag, 25 august, 2021 - 23:29
Referat publiceret:
Onsdag, 1 september, 2021 - 10:29

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021

Punkt 5 blev optaget som punkt 4, og punkt 4 blev optaget som 5.

 

Godkendt.

 

Punkt 2 2. budgetopfølgning 2021 - Økonomiudvalget

Sagsresumé

 

2. budgetopfølgning viser et mindreforbrug i forhold til det korrigeret budget på drift og anlæg for økonomiudvalget.

 

Der forventes ved 2. budgetopfølgning et samlet mindreforbrug på udvalgets serviceudgifter på 4,198 mio. kr. forud for en evt. godkendelse af indstillinger.

 

Hertil kommer forventede COVID-19 relaterede udgifter for i alt 1,550 mio. kr.

 

Der forventes, et mindreforbrug på 5,700 mio. kr. på anlæg og 7,058 mio. kr. på jordforsyning/Danmark C.

 

På de finansielle poster forventes et merforbrug på 3,950 mio. kr. før en eventuel godkendelse af indstillinger.

 

Sagsbeskrivelse:

Udvalgets økonomi gennemgås ved tre årlige politiske budgetopfølgninger. Ved disse budgetopfølgninger fremlægger direktøren økonomien for de respektive områder.

 

Efter gennemgang og behandling i fagudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i byrådet. Budgetopfølgningerne skal sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi, herunder om overholdelse af korrigeret budget, serviceramme, og udvalgets anlægsbudget overholdes.

 

Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. Hvis koncernområdet ser behov for tilretninger af budgettet herudover, skal disse kunne finansieres inden for udvalgets egen ramme.

 

 

Økonomiske konsekvenser

 

Nedenstående tabel viser udvalgets andel af kommunens samlede økonomi udtrykt ved det vedtagne og det korrigerede budget samt det forventede regnskab ved 2. budgetopfølgning før evt. godkendelse af tillægsbevillinger, som er indstillet i denne budgetopfølgning.

Tabel 1

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse

Økonomiudvalget

-3.330,481

-3.424,923

-3.425,793

-0,869

Skatter og generelle tilskud

-3.817,611

-3.817,611

-3.807,024

10,587

Serviceudgifter

407,367

405,752

401,554

-4,198

COVID-19

-1,723

1,891

3,441

1,550

Øvrige udgifter

-9,247

-8,408

-8,408

0,000

Renter

-4,568

-4,568

-4,568

0,000

Anlæg

44,627

101,876

96,176

-5,700

Jordforsyning/Danmark C

-10,000

-10,335

-17,393

-7,058

Finansielle Poster

60,674

-93,520

-89,570

3,950

 

 

I forbindelse med 2. budgetopfølgning indstilles justeringer for i alt 9,345 mio. kr.

Dette vedrører følgende DUT-midler, omplaceringer og tillægsbevillinger som vil øge udvalgets mindreforbrug ift. korrigeret budget:

DUT-midler

  • Forlængelse socialt frikort: 0,016 mio. kr.
  • Seniorpension overgår til UDK: 0,642 mio. kr.
  • Ændring af Miljøvurderingsloven/husdyrbrug: -0,011 mio. kr.
  • Affaldsaktørbekendtgørelse: -0,144 mio. kr.
  • Stigning i administrationsbidrag UDK: 0,615 mio. kr.
  • Ændring af arkivloven: 0,004 mio. kr.
  • Ændring af ejendomsvurderingsloven: 0,160 mio. kr.
  • Digitale informationsløsninger: 0,079 mio. kr.
  • Efterregulering af ubrugte midler v dataformidling: 0,079 mio. kr.
  • Kompensation for udgifter til håndtering af Corona: 7,800 mio. kr.

Omplaceringer

  • Til Social- og beskæftigelsesudvalget: Budget Fælleskommunalt Sekretariat – Voksenområdet: -0,100 mio. kr.
  • Til Senior- og Handicapudvalget: Flytning af 2 medarbejdere jobcenter/nexusteam: -0,500 mio. kr.
  • Til Social- og beskæftigelsesudvalget: Højere lønrefusion HK6 til HK5 end tidligere år: -7,940 mio. kr.
  • Til Senior- og Handicapudvalget: Omplacering i forbindelse med organisationsændring: -0,050 mio. kr.
  • Fra Kultur- og Idrætsudvalget: Lær at takle - fra KUI til Sundheds og velfærdsinnovation: 0,102 mio. kr.
  • Til Senior- og Handicapudvalget: Lønmidler, koncernchef myndighed til nexusteam: -0,490 mio. kr.
  • Fra Sundhedsudvalget: Midler til samarbejdsaftale med Mødrehjælpen: 0,160 mio. kr.
  • Fra Social- og beskæftigelsesudvalget: Omplacering af budget til lokaleleje SIND: 0,044 mio. kr.
  • Fra Social- og beskæftigelsesudvalget: Omplacering af medarbejdere 2021: 1,600 mio. kr.
  • Fra Sundhedsudvalget: sundhed og velfærdinnovation lønbudget fra kt. 4 til kt. 6: 1,200 mio. kr.

Tillægsbevillinger

  • Midtvejsregulering skatter og tilskud: 10,587 mio. kr.
  • Sparede udgifter i 2021 ved IT-program og indkøb: -1,400 mio. kr.
  • Planlagt salg som ikke er realiseret ved Jordforsyning/Danmark C: 3,263 mio. kr.
  • Salg af parcelhusgrunde Jordforsyning/Danmark C: -10,321mio. kr.
  • Lån til finansiering af indefrosset grundskyld: -3,600 mio. kr.
  • Låneoptagelse – fremrykning af projekt gadelysrenovering på Miljø og Teknikudvalget: -3,000 mio. kr.
  • Ekstraordinært afdrag – salg af parcelhusgrunde på Fuglsang: 6,950 mio. kr.
  • Indefrysning af ejendomsskatter: 3,600 mio. kr.

 

Hvis byrådet godkender ovenstående justeringer til 2. budgetopfølgning på mødet den 30. august 2021, vil udvalgets økonomi efterfølgende se således ud:

 

Tabel 2

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse

Økonomiudvalget

-3.330,481

-3.415,579

-3.425,793

-10,214

Skatter og generelle tilskud

-3.817,611

-3.807,024

-3.807,024

0,000

Serviceudgifter

407,367

399,818

401,554

1,736

COVID-19

-1,723

9,691

3,441

-6,250

Øvrige udgifter

-9,247

-8,408

-8,408

0,000

Renter

-4,568

-4,568

-4,568

0,000

Anlæg

44,627

101,876

96,176

-5,700

Jordforsyning/Danmark C

-10,000

-17,393

-17,393

0,000

Finansielle Poster

60,674

-89,570

-89,570

0,000

 

 

SERVICERAMMEN FOR FREDERICIA KOMMUNE

 

I forbindelse med budgetlægningen tildeles landets 98 kommuner hver en serviceramme, som den enkelte kommune skal overholde. En overskridelse af den samlede ramme for kommunerne under ét vil betyde sanktioner dels individuelt for den eller de kommuner, som overskrider, dels for kommunerne under ét. Derfor er det vigtigt, at hver kommune overholder deres serviceramme-andel.

 

Fredericia Kommunes serviceramme lyder i alt på 2.449,600 mio. kr. i 2021. I forbindelse med 2. budgetopfølgning viser den foreløbige forventning, at servicerammen vil komme under pres for 2021. Den indarbejde bufferpulje på 10,000 mio. kr. i budget 2021, er på nuværende tidspunkt fuldt ud disponeret.

 

Såfremt forventningerne ved 2. budgetopfølgning holder, vil dette betyde, at eventuelle kommende tillægsbevillinger i 2021, vil sætte servicerammen under yderligere pres med efterfølgende risiko for sanktion.

 

Vurdering

 

SKATTER OG GENERELLE TILSKUD

2. budgetopfølgning viser en afvigelse på 10,587 mio. kr. Årsagen er midtvejsreguleringen.

 

SERVICEUDGIFTER

2. budgetopfølgning viser et mindreforbrug, på 4,198 mio. kr., i forhold til korrigeret budget på udvalgsområdet.

Hvis indstillingen godkendes vil der være et forventet merforbrug på 1,736 mio. kr. som skyldes følgende forhold:

  • Sund og Velfærdsinnovation og Bosætning, mindre udgift til løn: -0,130 mio. kr.
  • Rådhuskantinen, mindre indtægter grundet mindre mødeforplejning, da rådhuspersonalet arbejder hjemme pga. Corona, 0,800 mio. kr.
  • Merforbrug vedr. advokatbistand: 2,000 mio. kr.
  • Værdihåndtering og revision, 0,084 mio. kr.
  • Tilskud til Fredericia Musical, underbudgetteret, 1,124 mio. kr.
  • Forventet mindreforbrug på P/L puljen: -8,642 mio. kr.
  • Ejendomsafdelingen, 6,500 mio. kr.
  • Vedligehold af Rådhuset, 3,500 mio. kr.
  • Ikke budgetteret leje af Ryes Center pga. forlængelse af lejemålet, 2,000 mio. kr.
  • Fraflytning af Ryes Center, 0,500 mio. kr.
  • Fraflytning af plejens administration i Danmarksgade, 0,500 mio. kr.

 

COVID-19

Jævnfør Principper for Økonomistyring gælder rammestyringsprincipperne i Fredericia Kommune. Dette gælder også for håndtering af konsekvenserne af COVID-19. Hovedprincippet er, at udgifterne afholdes inden for egen budgetramme. Der kan dog være situationer, hvor merudgifter ikke kan undgås.

 

Konsekvenserne af COVID-19 følges nøje af forvaltningen. Fredericia Kommune registrerer udgifter, som er relateret til håndtering af COVID-19 særskilt, så det vil være muligt at følge op på udgifterne hertil.

 

Ved 2. budgetopfølgning er der en forventning om, at der vil være COVID-19 relaterede udgifter på i alt 3,441 mio. kr. på økonomiudvalgets område.

Godkendte budgetter på 1,891 mio. kr.

  • Kommunikationsinitiative: 0,100 mio. kr.
  • Tilskud e-sport - inventar - Fra Corona: -0,019 mio. kr.
  • Corona, Forhøjelse af Corona Puljen: 1,000 mio. kr.
  • Julegavepenge rykkes til knude 58: 0,674 mio. kr.
  • Spar/lån - 2020 til 2021 Coronapuljen: 0,722 mio. kr.
  • Corona, implementeringsplan udv. af anlægsbudget: 1,137 mio. kr.
  • Corona, sparede driftsudgifter: -1,723 mio. kr.

 

Forventede udgifter på 1,550 mio. kr.

  • Merforbrug ved speciallæge kørsel: 1,500 mio. kr.
  • Merforbrug med kviktest: 0,050 mio. kr.

 

Øvrige ændringer på 7,800 mio. kr.

  • Der er på økonomiudvalgets område, indregnet en udgift svarende til den generelle Corona kompensation på 7,800 mio. kr. som afventer godkendelse af en eventuelt fordeling mellem udvalgene. Der er indregnet en modpost i forventningen som svarer til de 7,800 mio. kr.

 

 

ØVRIGE UDGIFTER

Ved 2. budgetopfølgning forventes der balance på udvalgets område.

 

RENTER

Ved 2. budgetopfølgning forventes der balance på udvalgets område.

 

ANLÆG

Der forventes ved 2. budgetopfølgning et mindreforbrug på 5,700 mio. kr. på udvalgets anlægsbudget.

  • Udvikling af sundhedshus: -5,200 mio. kr.
  • Klimaskærm på sundhedshus: -2,500 mio. kr.
  • Pulje til renovering af rådhuset: 2,000 mio. kr.

 

JORDFORSYNING/DANMARK C

Der forventes ved 2. budgetopfølgning et mindreforbrug på 7,058 mio. kr. på Jordforsyning/Danmark C. Årsagen er ikke realiseret salg samt et salg af parcelhusgrunde. Hvis indstillingen godkendes af Økonomiudvalget, vil der være balance på området.

 

FINANSIELLE POSTER

Der forventes ved 2. budgetopfølgning et merforbrug på 3,950 mio. kr. på finansielle poster. Afvigelsen skyldes primært lånoptagelse grundet fremrykning af projektet gadelysrenovering samt ekstraordinært afdrag vedrørende salg af parceller ved Fuglsang. I forbindelse med det ekstraordinære afdrag har det været muligt at indfri lånet før tid.  Hvis indstillingen godkendes af Økonomiudvalget, vil der være balance på området.

 

 

Indstillinger

 

Økonomi, Personale og IT og Økonomiudvalget indstiller:

  1. At 2. budgetopfølgning godkendes og fremsendes til Byrådet

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021

Godkendt.

Punkt 3 2. Budgetopfølgning for Fredericia Kommune

Sagsresumé

Overordnet set viser 2. budgetopfølgning, at kommunen i 2021 har en sund økonomi med en robust kassebeholdning og et ambitiøst anlægsprogram. Med de nyeste forventninger er der et forventet forbrug på ordinære serviceudgifter på 2.460,980 mio. kr., hvilket er et merforbrug på 11,387 mio. kr. i forhold til kommunens aktuelle serviceramme.

 

Der forventes på nuværende tidspunkt en gennemsnitlig kassebeholdning på 425 mio. kr. ultimo 2021.

 

Der er forventede udgifter til COVID-19 på 21,636 mio. kr. Fredericia Kommune har modtaget 7,800 mio. kr. i generel kompensation for COVID-19 udgifter. Merforbruget på COVID-19 i forhold til kompensationen vil indgå i opgørelsen af kommunens samlede forbrug i forhold til servicerammen,

 

Der søges om en række budgetjusteringer og omplaceringer i 2. budgetopfølgning, hvis disse godkendes, vil der være et forventet merforbrug på 13,993 mio. kr. på de ordinære serviceudgifter og en forventet ekstraudgift til COVID-19 relaterede udgifter på 5,766 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

 

Bruttoanlægsrammen overskrides med 133,741 mio. kr. med det aktuelle forventede regnskab, overskridelsen skyldes primært overførte budgetter fra 2020.

 

På anlæg er der behov for justering og frigivelse af anlægsbevilling på 6 projekter, dette er beskrevet i sagen.

 

På de øvrige udgiftsområder er der forventet balance i forhold til det korrigerede budget.

 

 

Sagsbeskrivelse:

Økonomiudvalget får den aktuelle status på kommunens økonomi til behandling ved 3 årlige budgetopfølgninger. Budgetopfølgningerne skaber samlet overblik over indmeldingerne fra fagudvalgene og vurderingen af den samlede økonomi for Fredericia Kommune fremlægges.

 

Efter gennemgang i Økonomiudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i Byrådet. Budgetopfølgningerne skal sikre, at Byrådet løbende informeres om kommunens økonomi, herunder om servicerammen og anlægsbudgettet overholdes.

 

Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler samt ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. Hvis forvaltningen ser behov for tilretninger af budgettet herudover, skal disse kunne finansieres indenfor fagudvalgenes eksisterende rammer.

 

Økonomiske konsekvenser

Nedenstående tabel viser kommunens samlede ordinære serviceramme, COVID-19 relaterede udgifter og bruttoanlægsrammen samt det forventede regnskab. Eventuelle afvigelser er et udtryk for enten et pres eller råderum på rammerne.

 

Tabel 1

Mio. kr.

Ramme

Forventet regnskab

Serviceudgifter

2.449,593

2.460,980

COVID-19

7,800

21,636

Anlægsudgifter - brutto

228,229

361,970

 

I forbindelse med budgetlægningen tildeles landets 98 kommuner hver en serviceramme, som den enkelte kommune skal overholde. En overskridelse af den samlede ramme for kommunerne under ét vil betyde sanktioner dels individuelt for den eller de kommuner, som overskrider, dels for kommunerne under ét. Derfor er det vigtigt, at hver kommune overholder deres serviceramme-andel.

 

Servicerammen er i forbindelse med kommuneaftalen og midtvejsreguleringer blevet korrigeret i opadgående retning. Fredericia Kommunes serviceramme er justeret med 10,232 mio. kr. som følge af DUT-sager, ændrede pris- og lønskøn m.v. Der er tilsvarende korrigeret i budgetterne for disse forhold i 2. budgetopfølgning.

 

I forbindelse med 2. budgetopfølgning er der aktuelt et forventet pres på servicerammen på de ordinære serviceudgifter med en overskridelse på 11,387 mio. kr., hertil kommer forventede nettoudgifter og mistede indtægter som følge af COVID-19, som udgør i alt 21,636 mio. kr.

 

Den generelle kompensation for COVID-19 udgifter til Fredericia Kommune udgør 7,800 mio. kr. og differencen på 13,836 mio. kr. øger presset på servicerammen. Det samlede pres på kommunens korrigerede serviceramme for 2021 kan således opgøres til 25,223 mio. kr. ved 2. budgetopfølgning.

 

Såfremt forventningerne ved 2. budgetopfølgning holder, vil dette betyde, at eventuelle kommende tillægsbevillinger i 2021, vil sætte servicerammen under yderligere pres med efterfølgende risiko for sanktion. Servicerammen følges tæt frem mod 3. budgetopfølgning, hvor administrationen vil komme med et nyt bud på forventet regnskab og have fokus på overholdelse af rammen.

 

På anlægssiden er der primært tale om konsekvensen af forskydning i gennemførelsen af planlagte projekter i lånedispensationen fra 2020.

 

Der søges i 2. budgetopfølgning om en række omplaceringer af budgetbeløb mellem fagudvalgene. Omplaceringerne som er af mere teknisk karakter er neutrale for kassen og vedrører:

  • Mindre justering af budgetter på tværs af udvalg som følge af ændret faktureringsmodel af IT-licenser, fordeling af midler fra fleksjobpulje, omplacering af budget til lokaleleje SIND og kørsel med hjælpemidler m.v.
  • Beregning af fordeling af administrative udgifter mellem service og overførselsudgifter på arbejdsmarkedsområdet fra Økonomiudvalget til Social- og Beskæftigelsesudvalget med 7,940 mio. kr.
  • Administrative medarbejdere, der løser serviceopgaver overføres fra overførselsområdet på Social- og Beskæftigelsesudvalget til serviceområdet på Økonomiudvalget med 1,600 mio. kr.
  • Medarbejdere vedrørende Sundheds- og Velfærdsinnovation flyttes fra Sundhedsudvalget til Økonomiudvalget med 1,200 mio. kr.
  • Midler fra Børne- og Skoleudvalget til Sundhedsudvalget til sundhedsplejens projekt sund vægt med 0,141 mio. kr.
  • Midler fra Kultur- og Idrætsudvalget til Økonomiudvalget til projekt ”Lær at tackle” med 0,102 mio. kr.
  • Midler fra Økonomiudvalget til Social- og Beskæftigelsesudvalget vedr. Fælleskommunalt sekretariat med 0,100 mio. kr. 
  • Budget vedrørende fællespuljer centraliseres i forbindelse med organisationsændring, der overføres fra Social- og Beskæftigelsesudvalget til Senior- og Handicapudvalget 0,752 mio. kr.
  • Flytning af lønmidler vedrørende NEXUS-team flyttes fra Økonomiudvalget til Senior- og Handicapudvalget.
  • Midler til samarbejdsaftale med mødrehjælpen flyttes fra Sundhedsudvalget til Økonomiudvalget med 0,160 mio. kr.
  • Anlæg, Økonomiudvalget flytning af budget til udvendig bygningsvedligeholdelse på MesseC til den generelle bygningsvedligeholdelseskonto med 1,200 mio. kr.
  • Anlæg, Miljø- og Teknikudvalget flytning af 0,500 mio. kr. fra sikring af brobygværker til vejafvanding
  • Anlæg, Miljø- og Teknikudvalget (brugerfinansieret), flytning af 3,000 mio. kr. fra projekt vedrørende undergrundscontainere til etablering af omlastestation

 

Der søges herudover om tillægsbevillinger i 2. budgetopfølgning med et samlet øget forbrug i 2021 på 37,512 mio. kr. som kan specificeres således:

  • Skatter og tilskud, midtvejsregulering, mistet indtægt, 10,587 mio. kr.
  • Serviceudgifter, justering af budgetter som følge af lov- og cirkulæreprogrammet i alt 14,297 mio. kr., hvoraf 7,800 mio. kr. vedrører den generelle kompensation vedrørende COVID-19.
  • Serviceudgifter, sparede udgifter på IT-programmer og indkøb, -1,400 mio. kr.
  • Serviceudgifter, tidligere opsparede midler til borgeraktiviteter på Senior- og Handicapudvalget søges i 2.BO med 0,014 mio. kr.
  • Øvrige udgifter, øgede midler til beskæftigelsesområdet vedrørende sygedagpenge- og dagpengeområdet samt øvrige mindre konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet med i alt 10,738 mio. kr.
  • Anlæg, fremrykning af midler til gadelysrenovering fra 2022, 3,000 mio. kr.
  • Anlæg, øgede udgifter til motorvejsramper ved afkørsel 59, 2,669 mio. kr.
  • Anlæg, resterende midler med 0,715 mio. kr. vedrørende brandsikring på plejehjem er fejlagtigt ikke overført fra 2020 – er lagt i kassen i 2020 og søges tillægsbevilliget i 2. budgetopfølgning.
  • Anlæg salg af grunde i Fuglsang nettoindtægt på -26,983 mio. kr.
  • Anlæg nulstilling af salgspulje 2021 med 16,662 mio. kr.
  • Anlæg Danmark C planlagt salg i Dronningen Kvarter gennemføres ikke manglende nettoindtægt, 3,263 mio. kr.
  • Låneoptagelse tilrettes i forhold til fremrykning af gadelysrenovering og lånefinansiering af indefrosset grundskyld med i alt øget låneoptagelse -6,600 mio. kr. Afdrag og renter holdes indenfor eksisterende budgetramme.
  • Afdrag på lån, salget i Fuglsang 1. etape udløser ekstraordinært afdrag på lån med 6,950 mio. kr. Lånet til køb af jord i 1. etape er hermed indfriet.
  • Øvrige finansforskydninger, registrering af øget tilgodehavende vedrørende indefrosset grundskyld med 3,600 mio. kr. (lånefinansieret)

 

Den indarbejde bufferpulje på 10,000 mio. kr. i budget 2021er anvendt til finansiering af øgede udgifter indenfor servicerammen.

 

Hvis 2. budgetopfølgning godkendes med de ovenfor beskrevne budgetjusteringer inkl. de nævnte spar/lån beløb, vil Fredericia Kommunes økonomi efterfølgende se således ud:

 

Tabel 2

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse

Resultat i alt

49,874

102,773

93,366

-9,407

Skatter og generelle tilskud

-3.817,611

-3.807,024

-3.807,024

0,000

Serviceudgifter

2.437,761

2.446,987

2.460,980

13,993

COVID-19

1,600

15,870

21,636

5,766

Øvrige udgifter

1.139,410

1.167,452

1.168,489

1,037

Renter

-4,568

-4,568

-4,568

0,000

Anlæg

187,126

327,094

305,355

-21,739

Jordforsyning/Danmark C

14,558

13,498

5,034

-8,464

Brugerfinansieret

30,924

33,034

33,034

0,000

Låneoptagelse

-43,844

-206,944

-206,944

0,000

Afdrag på lån

101,012

103,962

103,962

0,000

Øvrige finansforskydninger

3,506

13,412

13,412

0,000

 

 

Vurdering

SERVICEUDGIFTER

Budgetopfølgningen viser en forventet overskridelse i forhold til korrigeret budget efter 2. budgetopfølgning for hele kommunen på 13,993 mio. kr., som kan specificeres således:

  • Miljø- og Driftsudvalget: Vintertjenesten, -0,500 mio. kr.
  • Børne- og Skoleudvalget: Primært vedrørende færre børn og unge på opholdssteder og sikrede institutioner, samt lavere børnetal på især dagplejen end forudsat, -7,600 mio. kr.
  • Social- og Beskæftigelsesudvalget udsving på aktiviteterne forventet merudgift på 13,763 mio. kr., kan primært henføres til
    • Øget tilgang til eksterne døgntilbud samt krisecentre og forsorgshjem, merudgift 12,900 mio. kr.
    • Internt ASF-tilbud, har ikke fuld effekt i indeværende år, merudgift 1,800 mio. kr.
    • Udsving på øvrige driftskonti løn, vikar, licenser m.v. mindreudgift -0,937 mio. kr. 
  • Senior- og Handicapudvalget forventet merudgift 6,432 mio. kr.
    • Visitationen, forventet mindreforbrug kan henføres til udsving på en række aktiviteter og mindreforbrug vedrørende mellemkommunale betalinger og madleverandører,-0,505 mio. kr.
    • Plejen, forventede merudgifter primært vedrørende frit valg, overgang til seniorpension og ny indkøbsaftale. Der arbejdes med handleplaner på området for at minimere udgiften, 4,737 mio. kr.
    • Hjælpemidler og Kommunikation forventet merforbrug primært vedrørende flere bevillinger biler og udskiftning af gamle nødkald samt driftsmæssige udsving på en række konti, 0,700 mio. kr.
    • Pleje og omsorg, forventet merforbrug vedrørende øgede udgifter til elever og mindre forbrug på centrale puljer, netto 0,500 mio. kr.
    • Handicapområdet, egne enheder forventet merforbrug, der arbejdes med handleplan på området for at minimere udgifterne, netto 0,500 mio. kr.
    • Handicapområdet, ingen større projekter mindreforbrug -0,300 mio. kr.
    • Budgettildelingspulje Myndighed, forventet merforbrug 0,800 mio.kr.
  • Sundhedsudvalget forventet merudgift 0,122 mio. kr.
    • Udgifter til vikardækning ved langtidssygemelding, merforbrug 0,500 mio. kr.
    • Færre studerende/praktikanter, merforbrug 0,122 mio. kr.
    • Vederlagsfri fysioterapi, mindreforbrug -0,500 mio. kr.
  • Økonomiudvalget forventet merudgift 1,736 mio. kr.
    • Vedligeholdelse ejendomme rådhuset m.v.  3,500 mio. kr.
    • Ryes Center, forlængelse af lejemålet samt fraflytningsudgifter merudgift 2,500 mio. kr.
    • Plejens administration, fraflytningsudgifter Danmarksgade merudgift 0,500 mio. kr.
    • Rådhuskantinen, mindreindtægter grundet hjemmearbejde m.v. mindre indtægt 0,800 mio. kr.
    • Advokatbistand 2,000 mio. kr.
    • Prisreguleringspulje til imødegåelse af eventuel midtvejsregulering for faldende pris- og lønskøn kommer ikke til anvendelse og nulstilles -8,642 mio. kr.
    • Sund og Velfærdsinnovation og Bosætning, mindre udgift til løn -0,130 mio. kr.
    • Tilskud til Fredericia Musicalteater, budget tilrettes jf. tilsagn merudgift 1,124 mio. kr.
    • Ekstraudgifter til værdihåndtering og særskilt revision, merudgift 0,084 mio. kr.

 

 

COVID-19

Jævnfør principper for Økonomistyring gælder rammestyringsprincipperne i Fredericia Kommune. Dette gælder også for håndtering af konsekvenserne af COVID-19. Hovedprincippet er, at udgifterne afholdes indenfor egen budgetramme. Der kan dog være situationer, hvor merudgiften ikke kan undgås.

 

Konsekvenserne af COVID-19 følges nøje af forvaltningen. Fredericia Kommune registrerer udgifter og mistede indtægter, som er relateret til håndtering af COVID-19 særskilt, så det vil være muligt at følge op på udgifterne og eventuelle besparelser i forbindelse hermed.

 

Ved 2. budgetopfølgning er der for kommunen et forventet forbrug på 21,636 mio. kr. på COVID-19 relaterede udgifter. Der er tale om udgifter til

Godkendte budgetter 8,070 mio. kr.

  • Ekstra rengøring på skoler og i dagtilbud, 10,700 mio. kr.
  • Ekstra rengøring i dagplejen, 1,600 mio. kr.
  • Implementering af anlægsbudget og ekstra byggesagsbehandler, 1,137 mio. kr.
  • FIC – mindre besøgstal, 2,000 mio. kr.
  • Forhøjelse af Coronapuljen inkl. overførsel af midler fra 2020, 1,722 mio. kr.
  • Besøgsmidler på plejecentre og dagsture til plejehjemsbeboere, 0,856 mio. kr.
  • Sparede driftsudgifter som følge af COVID-19, -10,700 mio. kr.
  • Tilskud til E-sport, -0,019 mio. kr.
  • Overført til julegaver, 0,674 mio. kr.
  • Kommunikationsinitiativer 0,100 mio. kr.

Forventet udgifter i 2. budgetopfølgning 13,566 mio. kr. 

  • Podning på skoler, 5,000 mio. kr.
  • Børn og unge, sparede udgifter på besøg fra Grønland, færre elever og manglende mulighed for kompetenceudvikling i alt forventet besparelse på -2,140 mio. kr.
  • FIC – forventede mistede indtægter, 4,212 mio. kr.
  • Social og Beskæftigelse, personale vaccine m.v. 0,195 mio. kr.
  • Senior og Handicapområdet, ekstra personale, rengøring, vikarer og test m.v., merudgift 4,663 mio. kr.
  • Sundhed, ekstra lønomkostninger, 0,086 mio. kr.
  • Ekstra lægekørsel og kviktest 1,550 mio. kr.

 

ØVRIGE UDGIFTER

På øvrige udgifter er der indarbejdet forventede merudgifter på 1,037 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og kan specificeres således:

  • Børn og unge, øgede udgifter til tabt arbejdsfortjeneste til forældre vedr. børn der passes i hjemmet, øget udgift 6,549 mio. kr.
  • Børn og unge, øget refusion i forhold til ovenstående -5,012 mio. kr.
  • Forventede færre udgifter til merudgifter §-100 (dækning af borgerens eventuelle merudgifter på grund af deres alvorlige fysiske eller psykiske nedsatte funktionsevne), -0,500 mio. kr.

 

ANLÆG

Hvis de beskrevne budgetjusteringer i 2. budgetopfølgning godkendes, er der et forventet mindreforbrug på skattefinansiere anlæg inkl. jordforsyning/Danmark C på i alt 30,203 mio. kr., som alene kan henføres til forventede forskydninger mellem 2021 og 2022. Specifikation af de konkrete anlæg med beløb fremgår af vedlagte bilag – Forventede forskydninger på anlæg.

 

Der søges om frigivelse af anlægsbevilling på følgende projekter

  • Miljø- og Teknikudvalget, Etablering af omlastestation (brugerfinansieret), 3,000 mio. kr.
  • Miljø- og Teknikudvalget, Undergrundcontainere (brugerfinansieret), -3,000 mio. kr.
  • Miljø-og Teknikudvalget, Gadelysrenovering 3,000 mio. kr.
  • Økonomiudvalget, Udvendig bygningsvedligeholdelse, 1,200 mio. kr.
  • Økonomiudvalget, Bygningsvedligeholdelse MesseC, -1,200 mio. kr.
  • Økonomiudvalget, Byggemodning Fuglsang, Udgifter 0,818 mio. kr.
  • Økonomiudvalget, Byggemodning Fuglsang, Indtægter -30,267 mio. kr.

 

Bruttoanlægsrammen er under pres og forventes ved 2. budgetopfølgning overskredet med 133,741 mio. kr. Der er ikke sanktion i regnskabssituationen, som følge af overskridelse af bruttoanlægsrammen.

 

ALLE ØVRIGE UDGIFTSOMRÅDER

I forhold til de korrigerede budgetter efter de beskrevne budgetjusteringer i 2. budgetopfølgning, forventes ikke yderligere forventede afvigelser på aktivitetsområderne. De vil alle blive fulgt nøje frem mod 3. budgetopfølgning.

 

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller, at:

  1. Resultatet af 2. budgetopfølgning med de beskrevne omplaceringer og tillægsbevillinger godkendes
  2. Der meddeles de beskrevne anlægsbevillinger på de 6 nævnte projekter.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021

1. Godkendt.

2. Godkendt.

Punkt 4 Ansøgning om fritagelse for stigning i grundskyld - Kanalbyen

Sagsresumé

Accura advokatpartner har på vegne af Kanalbyen P/S indsendt en ansøgning om fritagelse for betaling for stigning i grundskyld. Med vedtagelsen af lokalplan 333 ”Carolinelunden” og Lokalplan 372 ”blandet bolig og erhverv ved Sophie Amalies Kanal", har Vurderingsstyrelsen ændret vurderingen af Kanalbyens grundareal på 134.000 M2 fra 34.302.000 kr. til 75.808.000 kr.

 

Kommunalbestyrelsen har jf. Lov om kommunal ejendomsskat § 8a under visse betingelser mulighed for at meddele hel eller delvis fritagelse for betaling for stigning i grundskyld i op til i op til 10 år.

 

 

Sagsbeskrivelse:

Udviklingen i Kanalbyen har medført et behov for nye lokalplaner, hvilket har indflydelse på Vurderingsstyrelsens vurdering af arealet på 134.000 M2, Lov om kommunal ejendomsskat §8a giver kommunerne mulighed for, at give hel eller delvis fritagelse for betaling af grundskyld, hvis:

 

  • Grundværdien stiger mere end 20 % som følge af en lokalplansændring
  • At grunden ikke anvendes i videre omfang end før lokalplanen
  • At der er foretaget tilbageberegning af grundværdien til basisåret (Vurderingsstyrelsen)

 

Som det fremgår nedenfor har ændringen af lokalplan 333 medført, at vurderingen af arealet er steget med 40,3 mio. kr., hvilket svarer til en stigning i grundværdien på 116%.

 

Vurdering FØR vedtaget lokalplan:

 

Grundareal

Enhedspris

I alt

Kvadratmeterpris

131.633

270

35.540.910

Vejareal

2.629

0

0

Grundværdi i alt

134.262

 

35.540.910

Afrundet

 

 

35.540.900

 

Vurdering efter vedtaget Lokalplan 333 og 372:

 

Grundareal

Enhedspris

I alt

 Kvadratmeterpris

94.613

270

25.545.510

Vejareal

7.216

0

0

Kvadratmeterpris

24.989

1995

49.853.055

Kvadratmeterpris

7.444

55

409.420

Grundværdi i alt

134.262

 

75.807.985

Afrundet

 

 

75.808.000

 

Følgende vil være omfattet af fritagelse for stigning:

 

Grundareal

Enhedspris (forskel)

I alt

Kvadratmeterpris

24.989

(1995-270) =1725

43.106.025

Vejareal

4.587

(0-270)

-1.238.490

Kvadratmeterpris

7.444

(55-270)=215

-1.600.460

Grundværdi i alt

134.262

 

40.267.075

Afrundet

 

 

40.267.100

 

Arealet omkring Kanalbyen er et byudviklingsprojekt, hvor arealer frasælges i takt med, at området udvikles. Når arealer frasælges vil de løbende blive registreret med eget matrikelnummer og egen vurdering, hvor der vil blive opkrævet grundskyld.

 

Stigningen i grundskyld kan isoleres til det område som er omfattet af Lokalplan 333 ”Carolinelunden”, hvor vurderingen er steget fra 270 kr. pr. m2 til 1995 kr. pr. m2.  Såfremt der bevilges hel eller delvis fritagelse for stigningen i grundskylden efter Lov om Kommunal ejendomsskat §8a, vil betingelsen for fritagelse bortfalde fra det tidspunkt, hvor der frasælges arealer som er beliggende inden for lokalplanen. Baggrunden for dette er, at arealet i så fald udnyttes i videre omfang end før vedtagelsen af Lokalplan 333. Eventuelle frasalg af andre arealer i Kanalbyen uden for Lokalplan 333 vurderes ikke at have indflydelse på fritagelsen, da disse arealer ikke opfylder betingelserne for fritagelse.

 

Kanalbyens omfang og udviklingstakt er samtidig karakteriseret ved en række planmæssige indbyrdes afhængige og særlige forhold, der kan medføre en forlængelse af en realisering.

Særligt gør det sig gældende at;

 

  • Området har tidligere været anvendt til industri, primært gødningsvirksomheden Kemira, hvilket har medført krav til håndtering af jordforurening på vidensniveau 1 og 2.
  • Området er placeret i nærhed til Shell Havneterminal, udpeget som virksomhed af national interesse. Virksomheden er tillige omfattet af risikobekendtgørelsen, der medfører at der er udlagt en 500 m planlægningszone og sikkerhedszone omkring virksomheden der medfører særlige begrænsninger for arealanvendelsen.
  • Området er placeret i nærhed til Shell Havneterminal hvilket medfører støjforhold med særlige krav til bebyggelse, opholdsarealer, støjafskærmning samt planlægning for et større område.
  • Udformning af endelig støjafskærmning og dermed etablering, er tillige afhængig af risikovurdering for det samlede byudviklingsområde, hvorfor samarbejde med Shell Havneterminal og relevante styrelser er afgørende. Der pågår for nuværende en afklaring af disse forhold.

 

Kanalbyen i Fredericia P/S ejes i fællesskab af Fredericia Kommune og Arealudvikling ApS.

 

 

Økonomiske konsekvenser

 En hel fritagelse for stigning i grundskylden vil i 2022 betyde en mindre indtægt i grundskyld på 1.046.945 kr. Fritagelsen vil maksimalt kunne være 10 år, og vil bortfalde fra det tidspunkt der bliver frasolgt arealer som er omfattet af Lokalplan 333 ”Carolinelunden”

 

Vurdering

Borgerservicecentret vurderer, at betingelserne i Lov om kommunal ejendomsskat §8a er opfyldt, og der er hjemmel til at imødekomme ansøgningen om hel eller delvisfritagelse for stigning i grundskylden.

 

I boligskatteforliget fra maj 2020 er det er vedtaget, at grundskyldspromillen fra 2024 skal falde markant som følge af nye og mere retvisende ejendomsvurderinger.

Det vurderes derfor, at en fritagelse kun bør gives frem til 2024 eller til den forventede nedsættelse af grundskyldspromillen er effektueret.

 

Indstillinger

Borgerservicecentret indstiller, at

  1. at Økonomiudvalget tager stilling til den aktuelle ansøgning, herunder om der skal meddeles hel eller delvis fritagelse for betaling af 1.046.945 kr. pr. år fra 2022 i kommunal grundskyld.
  2. at Økonomiudvalget meddeler fritagelse gældende indtil 2024 eller indtil den forventede nedsættelse af grundskyldspromillen som følge af boligskatteforliget er effektueret.
  3. at Økonomiudvalget forelægges fremtidige sager af lignende karakter til afgørelse.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021

1. Økonomiudvalget meddelte hel fritagelse.

2. Godkendt.

3. Godkendt.

 

Punkt 5 Budgetforslag til 1. behandling

Sagsresumé

Basisbudgettet fremlægges som budgetforslag for 2022 og overslagsårene 2023-2025 til Byrådets 1. behandling. Budgetforslaget overgår herefter til offentlig høring samt politisk forhandling.

 

 

Sagsbeskrivelse:

På Byrådets budgetseminar den 24. august 2021 blev Byrådet præsenteret for forvaltningens forslag til budget for 2022 og overslagsårene 2023-2025.

 

Budgetforslaget er udarbejdet på baggrund af principperne, som Økonomiudvalget godkendt på mødet den 22. februar 2021.

 

Forslaget fremsendes til 1. behandling i Økonomiudvalg og Byråd, hvorefter årets budgetforhandlinger igangsættes frem mod 2. behandlingen, som finder sted i oktober 2021.

 

Budgetforslaget offentliggøres umiddelbart efter Økonomiudvalgets behandling den 30. august, hvor forslaget sendes til høring blandt brugere, personale, interesseorganisationer m.m. frem til den 9. september. I forbindelse med offentliggørelsen vil 1. behandlingsforslaget blive lagt på sagen.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Økonomiske konsekvenser fremgår af budgetforslaget.

 

 

Vurdering

Vurdering fremgår af budgetforslaget.

 

 

Indstillinger

Økonomi, Personale og IT indstiller

  • at budgetforslaget fremsendes til Byrådets 1. behandling og herefter danner grundlag for den videre budgetlægning

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021

De opdaterede tal for provenu af skatter og tilskud på 8,841 mio. kr. pr. år og det mistede provenu på fritagelse af grundskyld i Kanalbyen på 1,047 mio. kr. i 2022 og 2023 indarbejdes i 1. behandlingsbudgettet. Dette vil have en positiv betydning for resultatet og den gennemsnitlige likviditet i budgetperioden. Med den justering fremsendes budgetforslaget til Byrådets 1. behandling.

 

Punkt 6 Drøftelse af Forslag til Kommuneplan 2021-2033 ift. supplerende høring

Sagsresumé

Efter at Fredericia Byråd vedtog Forslag til Kommuneplan 2021-2033 for Fredericia Kommune og Trekantområdet den 19. april 2021, har kommuneplanforslaget været i offentlig høring i perioden fra den 4. maj til den 30. juni 2021.

I kommuneplanforslaget udlægges der nye arealer til byudvikling i bl.a. Trelde og i Skærbæk, hvilket har givet anledning til en række høringssvar fra beboerforeninger og borgere.

Med afsæt i de indkomne høringssvar fra Trelde og Skærbæk ønsker administrationen at præsentere byrådet for enkelte hovedlinjer i de indkomne høringssvar og på den baggrund at genoptage den politiske drøftelse forud for den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2021-2033.

Såfremt denne politiske drøftelse giver anledning til ændringer i kommuneplanforslaget, vil der skulle afholdes en lovpligtig supplerende høring af de berørte parter, inden Kommuneplan 2021-2033 indstilles til endelig godkendelse.

 

Sagsbeskrivelse:

Et af de overordnede revisionstemaer i denne kommuneplanrevision er byudvikling, herunder nye arealudlæg til boliger og erhverv, omfordeling af arealer til byudvikling samt perspektivområder.

I den forbindelse er der udlagt en ny kommuneplanramme til boligformål i Trelde ”T.B.10 – Boligområde ved Karensminde” samt en ny kommuneplanramme til boligformål i Skærbæk ”S.B.14 – Boliger, Skærbæk Nord”.

Nord for S.B.14 er der endvidere udpeget et nyt perspektivområde, som endnu ikke er rammelagt, men alene indikerer en retning for mulig ny byudvikling i Skærbæk med længere tidshorisont end kommuneplanens 12 år. 

I fysisk planlægning er der oftest modsatrettede interesser på spil. Nogle interesser har så store bindinger, at en ændring ikke vil være mulig, mens andre interesser i højere grad kan afvejes imod hinanden. Uanset hvad, vil en ændret anvendelse altid ske på bekostning af noget andet.

Alle kommunens arealudlæg til boligformål har været igennem en grundig planproces med blandt andet konfliktsøgning og behandling i lokalplan- og miljøvurderingsgruppen samt udarbejdelse af miljøvurdering. Dertil kommer grundige politiske drøftelser på flere udvalgsmøder i løbet af 2020 samt flere byrådsbeslutninger. I den offentlige høring har arealerne været til gennemsyn hos de statslige myndigheder ift. de nationale interesser i kommuneplanlægningen, hvilket ikke har givet anledning til indsigelse.

Nedenstående gennemgang handler derfor ikke om, hvorvidt arealudlæggene kan udlægges i kommuneplanen til boligformål. Det handler derimod om, hvorvidt det er ønskværdigt at gøre det og evt. hvordan. Det er det, byrådet bedes tage stilling til endnu engang.

Vedr. Trelde

Den nye kommuneplanramme ”T.B.10 - Boligområde ved Karensminde” omfatter landbrugsejendommen på Trelde Næsvej 26. T.B.10 kan ses på kort 1 nedenfor.

Baggrunden for dette nye arealudlæg til boligformål skal findes i den vedvarende miljøkonflikt mellem landbrugsejendommen og bl.a. boligområdet Enggårdsparken mod øst vedr. lugtgener fra husdyrproduktionen. Et forhold der ifølge ejer af landbrugsejendommen nu er påklaget til Miljøklagenævnet.

Ved i kommuneplanen at rammelægge området til boligformål, gives en ny løsning på en fastlåst situation, som skyldes uhensigtsmæssig planlægning for år tilbage. En ændring i kommuneplanen skal betragtes som en politisk tilkendegivelse af, hvad byrådet ønsker, at området skal anvendes til.  Kommunen skal altid virke for kommuneplanens realisering. Det bliver dog først juridisk bindende for borgeren, når der er vedtaget en lokalplan. Uanset hvad, vil eksisterende lovlig anvendelse, dvs. landbruget, kunne fortsætte, indtil lodsejer ønsker at lade boligområdet realisere.

Lodsejer har i høringssvaret givet udtryk for, at udpegningen af ejendommen til byudvikling kan accepteres, men ser dog gerne, at arealet udvides mod syd. Dermed vil arealet udvides fra de nuværende ca. 7,7 ha til ca. 11 ha.

Vejlby Sogns Beboerforening og enkelte borgere i Trelde har derimod et ønske om, at det nye arealudlæg T.B.10 bortfalder og dermed udgår af den endelige kommuneplan.

Et udpluk af argumenterne er følgende:

  • Man ønsker at fastholde identiteten som et landsbymiljø, med en mere stille udvikling for fortsat at fastholde skole og institutioner, idræt, indkøbsmuligheder mv.
  • Landsbyens kvalitet er gårdene og landbruget, de åbne vidder, skoven og stranden.
  • Mange vælger området til for netop at nyde naturen og roen i et ikke tæt bebygget område, hvilket er en kvalitet at værne om.
  • Landsbymiljøet vil blive ødelagt, hvis en af de større ejendomme i området udlægges som boligområde. Så ender en stor del af Trelde Næsvej med at blive et mere eller mindre sammenhængende forstadsområde.
  • Der udtrykkes bekymring for, at det nye arealudlæg vil udviske den oprindelige landsby og ende som et nyt Erritsø eller Bredballe. En udvikling, som den i forvejen pressede infrastruktur ikke vil kunne bære.
  • Det er ikke rimeligt at nedlægge en gård med husdyrproduktion, da lugtgener er forventeligt, når man bor på landet.
  • Der er i forvejen stor rummelighed i Østerby, så der er ikke behov for et nyt byudviklingsområde i Trelde.

 

T.B.10´s nuværende afgrænsning i kommuneplanforslaget kan ses på kort 1 nedenfor. På kortet vises ligeledes udpegningen af kulturmiljøet Trelde, hvoraf en del af T.B.10 er omfattet af denne udpegning.

Et kulturmiljø er defineret som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Kulturmiljøer betegner således en helhed i form af landskabet og de kulturhistoriske spor. Kulturmiljøet i Trelde beskrives bl.a. således ”…Strukturen af den gamle til dels uudflyttede landsby anes mellem de nyere huse gennem de firlængede gårdanlæg, hvor flere bygninger er i bindingsværk…”

 

Kort 1. Trelde, med visning af kommuneplanrammer og udpegning af kulturmiljøet Trelde (rød markering)

 

Vedr. Skærbæk

Den ny kommuneplanramme ”S.B.14 – Boliger, Skærbæk Nord” er beliggende mellem Kraftværksvej og Skærbækvej, nord for Loddet og Overmarken. Nord for S.B.14 ligger det nye perspektivområde.  S.B.14 og perspektivområdet (grøn markering) kan ses på kort 2 nedenfor.

Det nye arealudlæg af S.B.14 og perspektivområde i kommuneplanen er kommet i betragtning på grund af et ønske fra lodsejer om, at arealet skulle bruges til byudvikling.

Lodsejer har i et høringssvar bl.a. givet udtryk for, at S.B.14 ønskes udvidet længere ud mod Kraftværksvej, så rammeområdet går helt ud til matrikelskel mod vest. Dette af hensyn til eksisterende matrikler og arronderinger. Det vil betyde, at rammen flytter mellem fra 61 og 85 meter længere mod vest, svarer til en rammeudvidelse på ca. 1,5 ha.

Skærbæk Beboerforening bemærker, at Skærbæk de seneste 5 år haf haft en voldsom udvikling på boligområdet, hvilket har medført, at Skærbæk ikke længere er den lille idylliske landsby, som de flest er flyttet til for at være en del af. 1/3 del af boligerne er i dag lejeboliger, og den andel forventes at stige, når den planlagte boligudbygning langs Skærbækvej i S.B.12 og S.B.11 vil blive realiseret.

Beboerforeningen vurderinger, at Skærbæk er mættet for en tid fremover med nye boligudbygninger. Ønsket er, at Skærbæk skal fortsætte med at være en unik landsby, der vokser med tiden, men hvor der er en langsigtet plan for udviklingen, så fordelingen mellem ejer- og lejeboliger og fordelingen mellem natur- og landsbyhensyn går op i en højere enhed.  Det er beboerforeningens ønske, at den fremtidige boligudvikling sættes på pause og ses i en ny sammenhæng, da den ifølge beboerforeningen strider mod flere naturinteresser.

Beboerforeningen har særligt området langs Skærbækvej i fokus ift. en ændret anvendelse, hvor man gerne vil have etableret en ny bypark i nærheden af Dagli´Brugsen og grønne bælter langs Skærbækvej ud til Kolding Landevej. Hensigten er af få bundet de nye boligområder sammen med de ældre, og danne en indbydende ramme for byens beboere og gæster, som kommer kørende ind til Skærbæk.

Beboerforeningen stiller sig til rådighed for at etablere en borgergruppe, der både kan involvere byen i planen for parken og søge fonde om tilskud til den.

En borger mener, at det er vigtigt, at man fastholder indtrykket af Skærbæk som en afgrænset landsby, og undgår ”urban sprawl” uden naturlig slutpunkt. Arealer til byudvikling nord for Langelandsvej og øst for Skærbækvej (beliggende i rammeområderne S.B.12 og S.B.11) bør derfor udtages, da det vil udgøre en god bygrænse for Skærbæk. Dermed er det nye arealudlæg til S.B.14 sådan set ok ift. bygrænsen. Ved at udtage de foreslåede områder, vil kommunens holdning om at undgå en sammenvoksning af Skærbæk og Taulov kunne fastholdes.

Den voldsomme byudvikling de senere år med nye parcelhuse, rækkehuse og punkthuse omkring Skærbækvej ændrer dramatisk indtrykket af byen i det område, hvor Skærbæk skifter karakter fra landsby til forstad. Ved at udtage arealer nord for Langelandsvej, kan man undgå en forværring af dette skifte.

Det er dejligt at mange vil flytte til Skærbæk, hvilket også er godt for byens faciliteter, men tempoet for den kommende udbygning bør forsinkes nogle år. 

Bolig.nu har i forbindelse med høringen af kommuneplantillæg nr. 24 (ifm. lokalplan 380 for Skærbækvej 85) gjort opmærksom på deres bekymring over, den kommende planlægning for nyt tæt-lav byggeri vil øge udbuddet af lejeboliger yderligere. Timingen er forkert og mængden af boliger, der ønskes opført i Skærbæk kan virke alt for massivt på et så lille samfund som Skærbæk. Bolig.nu gør opmærksom på, at der er store konkurrenceforskelle mellem privat og almen udlejning, hvilket gør udlejningssituationen for deres nyetablerede lejeboliger ganske ugunstig, hvilket har betydet, at kun halvdelen af lejemålene er udlejet på nuværende tidspunkt.   

 

Kort 2. Skærbæk, med visning af kommuneplanrammer, bevaringsværdigt landskab (mørkebrun markering), perspektivområde (grøn markering) og gastransmissionsledning (lysebrun markering)

 

De indkomne høringssvar som indgår i denne sagsbeskrivelse er ikke gengivet i et bilag. Høringssvar modtaget via det digitale høringsmodul kan ses via følgende LINK

Alle indkomne høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2021-2033 for Fredericia Kommune og Trekantområdet vil blive politisk behandlet i forbindelse med endelig godkendelse af kommuneplanen. I den forbindelse samles alle høringssvar i deres fulde længde i en hvidbog, som vil være tilknyttet sagen som bilag.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

Vedr. Trelde

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at realiseringen af kommuneplanrammen ”T.B.10 – Boligområde ved Karensminde” vil få betydning for det eksisterende landsbymiljø. Arealudlægget skal derfor ses i lyset af den vedvarende miljøkonflikt omkring lugtgener, som, med den nuværende lovgivning, potentielt kan falde ud til klagers fordel. Der er i arealudlægget søgt at tage mest muligt hensyn til de lokale forhold på lokaliteten via formuleringen af kommuneplanrammens mål, jf. nedenstående:

Mål

Rammeområdet udgør ca. 7,7 ha. Området ved Karensminde skal udbygges til et attraktivt boligområde med nær adgang til rekreative områder i form af strand og skov. Det er målet at understøtte kulturmiljøet på en måde, så der i den nye bebyggelse tages hensyn til helheden med landsbyens struktur, karakter og identitet. Hovedhuset, Karensminde, og den firlængede bebyggelsesstruktur skal søges bevaret og integreret i den nye bebyggelse. Det bør tilstræbes, at området overvejende udnyttes til tæt-lav boligbebyggelse.

Som led i en lokalplanlægning for området skal der tages videst muligt hensyn til de natur- og landskabsværdier, som området rummer. Overgangen fra boligområdet til de omkringliggende natur- og landområder skal bearbejdes, så overgangen mellem bebyggelse og det åbne land ikke medfører en væsentlig visuel påvirkning af kystlandskabet.

Målsætningen om, at området overvejende skal udnyttes til tæt-lav bebyggelse, er formuleret med henblik på at kunne tilbyde andre boligtyper end dem, som er tilgængelige i Trelde og Østerby på nuværende tidspunkt. Dermed vil man som fx ældre, aleneboer eller enlig med børn have mulighed for at blive boende i lokalsamfundet, selv om ens boligbehov ændrer sig.

I forhold til rammens afgrænsning, er området gjort så stort, at det vurderes at være økonomisk rentabelt at igangsætte en byudviklingsprojekt, men under hensyntagen til kystnærheden således, at den nye bebyggelse ikke vil være synlig fra kysten. Da byudviklingsområdet ligger på et skrånende terræn hvor det stiger op mod syd, vil det af hensyn til påvirkningen af kystlandskabet være problematisk at udvide rammeområdet længere mod syd. 

 

Vedr. Skærbæk

Byrådet har gennem en årrække haft øget bosætning som målsætning. En af forudsætningerne for at kunne lykkedes med dette er, at der vedbliver at være tilgængelige og attraktive arealer til byudvikling forskellige steder i kommunen.

Kommunens struktur og geografi sætter klare rammer for den ønskede byudvikling. Der er bindinger i forhold til natur- og landskabsinteresser samt kystnærhedszone, hvor områderne skal beskyttes mod ændret anvendelse, og bindinger i forhold til infrastruktur og virksomheder, hvor der skal holdes afstand bl.a. på grund af støj. Byudviklingen skal derfor ske med stor omtanke, og mulighederne er reelt begrænsede.

Fredericia Kommunes bymønster består af en hovedby med div. bydele samt Erritsø/Snoghøj, lokalbyer, udviklingslandsbyer og vedligeholdelseslandsbyer. I det byhierarki udgør Skærbæk en lokalby. Skærbæk må derfor påregne, at en del af kommunens boligudbygning vil skulle ske her.

Vækst, Teknik og Klima medgiver, at Skærbæk gennem de seneste år har gennemgået en betydelig byudvikling set i forhold til Skærbæks størrelse. Byudviklingen er dog sket indenfor de områder, som gennem mange år har været rammelagt til boligformål i kommuneplanen.

Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse. Selv om kommuneplanen for hovedparten af rammeområdernes vedkommende giver mulighed for etablering af både åben-lav og tæt-lav bebyggelse, har efterspørgslen på lokalplanlægning for tæt-lav byggeri været massiv, hvilket også er tilfældet i Skærbæk. Hvorvidt de nye boliger er ejer- eller lejeboliger, er derimod ikke muligt at regulere i hverken kommuneplan eller lokalplan.

Det er Vækst, Teknik og Klimas vurdering, at det vil være uhensigtsmæssigt for kommunens fremtidige udviklingsmuligheder, hvis det nye arealudlæg ”S.B.14 – Boliger, Skærbæk Nord” bortfalder. Der er dog stor forståelse for, at der er behov for at tempoet i byudviklingen nedsættes, og at der gives tid til at tænke den kommende byudvikling ind i en større sammenhæng således, at Skærbæk kan fastholde de værdier og kvaliteter, der har været med til at gøre Skærbæk attraktiv som bosætningssted i første færd.

Det er derfor Vækst, Teknik og Klimas anbefaling, at det nye rammeområde ”S.B.14 – Boliger, Skærbæk Nord” ændrer anvendelse til udelukkende at give mulighed for åben-lav bebyggelse. Da forespørgslerne pt. udelukkende vedrører lokalplanlægning for tæt-lav bebyggelse, vil en fjernelse af muligheden for tæt-lav bebyggelse kunne udskyde realiseringen af det nye arealudlæg for en tid. Dermed gives der tid til at gentænke Skærbæks kommende udvikling i dialog med beboerforening og borgere.

Det indgår også i kommunens overvejelser, om der evt. via regulering af grundstørrelser for tæt-lav byggeri indirekte ligger en mulighed for at styre, hvorvidt boligerne ender som ejer- eller lejeboliger. Såfremt det har en betydning, kan det på sigt indgå i kommunens overvejelser for de endnu uudnyttede arealer til boligformål i kommuneplanen.

I forhold til Skærbæks fremtidige udvikling, vil det være naturligt, at byen udvides nord for Loddet og Overmarken. Byen bør dog ikke udvikles for langt mod nord, da det er vigtigt at fastholde en klar adskillelse mellem byområderne Taulov og Skærbæk.

Mod nord afgrænses S.B.14, så området med et cirkelslag flugter indkørslen til Langelandsvej og den byudvikling, der pågår i området syd for Langlandsvej. Perspektivområdet nord for S.B.14 vil flugte afgrænsningen af den næste etape af boligbyggeri nord for Langelandsvej og udgør dermed næste cirkelslag for byudviklingen af Skærbæk. Når denne etape er realiseret, bør Skærbæks udviklingsmuligheder betragtes som udtømte.

Den nordlige del af S.B.12 (ca. 6 ha) ligger uden for dette cirkelslag, og stikker således ud af det, der kan opfattes som en naturlig afgrænsning af Skærbæk. Området er desuden omfattet af landskabsinteresser. I lyset af de indkomne høringssvar, og i forhold til en naturlig afgrænsning af Skærbæk og en fortsat passende afstand mellem Skærbæk og Taulov, anbefaler Vækst, Teknik og Miljø, at den nordligste del af kommuneplanrammen ”S.B.12 - Boliger på østsiden af Skærbækvej” udgår af rammen (jf. den mørkebrune markering på kort 2). Alternativt kan muligheden for tæt-lav bebyggelse fjernes for dette område, så der kun kan laves åben-lav bebyggelse, og kun ved sikring af landskabskiler og –hensyn. 

I forhold til ønsket om at udvide S.B.14 mod vest, så er det Vækst, Teknik og Klimas vurdering, at den nuværende rammeafgrænsning skal fastholdes, således at arealudlægget til boligformål holdes udenfor den fastlagte bufferzone til gastransmissionsledningen.

 

Indstillinger

Vækst, Teknik og Klima indstiller, at By- og Planudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet

 

  1. At det på baggrund af høringssvarene drøftes og besluttes, hvorvidt kommuneplanramme ”T.B.10 – Boligområde ved Karensminde” skal fastholdes i eller udgå af den endelige Kommuneplan 2021-2033.
  2. At den nye kommuneplanramme ”S.B.14 – Boliger, Skærbæk Nord” ændrer anvendelse til udelukkende at give mulighed for åben-lav bebyggelse. Dermed bortfalder muligheden for tæt-lav bebyggelse i rammeområdet i den endelige Kommuneplan 2021-2033.
  3. At den nordlige del af kommuneplanramme ”S.B.12 - Boliger på østsiden af Skærbækvej” (jf. kort 2) udgår af rammen i den endelige Kommuneplan 2021-2033, eller
  4. At den nordlige del af kommuneplanramme ”S.B.12 - Boliger på østsiden af Skærbækvej” (jf. kort 2) lægges i en ny ramme, som ikke giver mulighed for tæt-lav bebyggelse, men kun åben-lav bebyggelse tilpasset landskabet.

 

Beslutning i By- og Planudvalget den 25-08-2021

Udvalget anbefalede at, T.B.10 fastholdes som boligområde i kommuneplanen. S.B:14 ændrer anvendelse til udelukkende at give mulighed for åben-lav bebyggelse. Den nordlige del af S.B.12 fastholdes som boligområde i kommuneplanen, men ændrer anvendelse til udelukkende at give mulighed for åben-lav bebyggelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021

Anbefalet.

Punkt 7 Fredericia Kommunes Affaldsplan 2021-2033

Sagsresumé

Forslaget til ny affaldsplan for Fredericia Kommune har været udsendt i offentlig høring i 8 uger.

 

Høringen har ikke givet anledning til væsentlige ændringer.

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet godkendte den 28. juni 2021 at sende et forslag til ny affaldsplan for Fredericia Kommune, i offentlig høring i 8 uger.

 

Der er ikke indkommet bemærkninger til forslaget i høringsperioden.

 

Affaldsplanen har initiativer inden for følgende fokuspunkter:

  • Indsamlingsordninger
  • Genbrugspladser og deponi
  • Affald i det offentlige rum
  • Cirkulær økonomi og værdikædebetragtninger
  • Kommunale institutioner
  • Bygge- og nedrivningsaffald samt erhverv
  • Øget samarbejder
  • Information og kommunikation

 

Tidsplanen for at gennemføre de forskellige initiativer er fastsat til at ske indenfor perioden 2021-2026, hvorefter der skal udarbejdes en ny og revideret udgave af affaldsplanen for den resterende del af den 12-årige planperiode.

 

Fredericia Kommune har miljøscreenet udkastet til affaldsplan, efter Miljøvurderingsloven, og fundet, at der ikke skal foretages yderligere miljøvurdering af affaldsplanen.

 

Økonomiske konsekvenser

De beskrevne initiativer forventes at kunne gennemføres indenfor det allerede tildelte budget for Affald & Genbrug i den kommende planperiode. I givet fald at der vil være behov for et særligt tilskud til enkelte aktiviteter, vil der blive ansøgt om dette som en separat bevilling.

 

Vurdering

Affald & Genbrug vurderer, at Fredericia Kommune på affaldsområdet allerede opfylder en lang række af de nationale målsætninger og planer, samt er på rette vej i forbindelse med opfyldelse af de resterende.

 

Affaldsplanen er lovpligtig, og skal være med til at sikre, at Fredericia Kommune også fremadrettet lever op til nationale målsætninger.

 

Indstillinger

Drift og Service indstiller, at det anbefales Økonomiudvalget og Byrådet at godkende Fredericia Kommunes Affaldsplan 2021-2033.

 

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 25-08-2021

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021

Anbefalet.

Punkt 8 Forslag til Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2020 - Boligområde ved Dalsvinget

Sagsresumé

Der skal etableres boliger ved Dalsvinget 14, som er omfattet af lokalplan B35. Området er ikke tidligere indarbejdet i Spildevandsplanen. Dette tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2020 er udarbejdet for at sikre, at alle kloakerede oplande er beskrevet i kommunes spildevandsplan.

 

Sagsbeskrivelse:

Der etableres 24 boliger ved Dalsvinget 14, som separatkloakeres. Spildevandet tilsluttes Fredericia Spildevand og Energi A/S spildevandsledning, der leder til renseanlægget og tag-og overfladevand tilsluttes Fredericia Spildevand og Energi A/S regnvandsledning, der udleder til Erritsø Bæk. Oplandets totale størrelse er 10.490 m2.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

Natur og Miljø vurderer, at tillægget er nødvendigt for at have et opdateret grundlag for Fredericia Kommunes administrationsgrundlag på spildevandsområdet. Idet lokalplan B35 er godkendt i 1975, er håndtering af spildevand ikke beskrevet.

 

Indstillinger

Plan, Byg og Miljø indstiller, at Miljø- og Teknikudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at forslag til Tillæg nr. 1 til Spildevandplan 2020 godkendes og sendes i høring.

 

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 25-08-2021

Anbefales.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021

Anbefalet.

Punkt 9 Implementering af nyt valgsystem: Opbevaring af data fra valghandling

Sagsresumé

Som en del af monopolbruddet med KMD arbejder landets kommuner og KOMBIT sammen om en række nye it-løsninger, herunder et nyt valgsystem. For at sikre en høj pålidelighed og sikker implementering afholdes der løbende en række skyggevalg, hvor systemet testes. Til dette skal valgdata fra kommunal- og regionsrådsvalget i 2021 gemmes og anvendes i test-sammenhæng frem mod, at systemet er færdigimplementeret.

 

Beslutningen kræver Byrådets godkendelse, og det indstilles med sagen, at Økonomiudvalget og Byrådet godkender, at den kommunale administration gemmer data fra kommunal- og regionsrådsvalget i 2021, jf. KOMBIT og Indenrigsministeriets anbefaling.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune skal i lighed med landets andre kommuner implementere et nyt valgsystem, som afløser for KMD Valg. Det nye system er en del af monopolbruddet med KOMBIT, hvor forskellige ydelsessystemer udvikles for at bryde KMD’s monopol på en lang række systemer.

 

For at sikre en høj pålidelighed og sikker implementering af det nye valgsystem afholdes der løbende en række skyggevalg, hvor systemet testes frem mod den endelige implementering. Til disse skyggevalg skal valgdata fra kommunal- og regionsrådsvalget i 2021 gemmes og anvendes i test-sammenhæng frem mod at systemet er færdigimplementeret. Da opbevaring af valgdata og dertilhørende materiale, herunder kandidatlister, stemmesedler, afstemnings- og valgbog mm. kræver en myndighedsafgørelse, skal Byrådet godkende dette.

 

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

 

Vurdering

Det er Økonomi, Personale og IT’s vurdering, at implementering af det nye valgsystem kun kan lade sig gøre ved at hengemme valgdata fra det kommende kommunal- og regionsrådsvalg.

 

Indstillinger

 

Økonomi, Personale og IT indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende, at den kommunale administration gemmer data fra kommunal- og regionsrådsvalget i 2021, jf. KOMBIT og Indenrigsministeriets anbefaling.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021

Anbefalet.

Punkt 10 Havplan - høringssvar

Sagsresumé

Søfartsstyrelsen har sendt udkast til Danmarks Havplan i høring indtil 30. september 2021. Havplanen har hjemmel i havplanloven, der gennemfører et EU-direktiv om rammer for maritim fysisk planlægning.

 

Plan & Arkitektur samt Natur & Miljø har gennemgået udkastet til havplanen. Vurderingen er, at der omkring Fredericias kystlinje ikke er tale om nye arealudlæg, som i sig selv vurderes at have betydning ift. de nuværende muligheder.

 

Natur & Miljø har yderligere været i dialog med bl.a. Kolding og Middelfart Kommuner med henblik på udarbejdelsen af et fælles udkast til høringssvar (bilag 2), som overordnet gør opmærksom på den bekymring kommunerne har ift. vandmiljøet i Lillebælt og gør opmærksom på det arbejde Naturpark Lillebælt arbejder med i regi af projekt Bælt i balance.

 

Sagsbeskrivelse:

Staten bestemmer over søterritoriet og jf. havplanloven planlægger staten for anvendelsen af de danske havarealer. Der har ikke tidligere været en samlet planlægning for de danske havarealer. Med forslag til Danmarks første havplan lægges der op til, at havarealet fremover administreres via zoner udlagt til forskellige formål. Havområderne opdeles i fire zonetyper:

 

1. Udviklingszoner til energisektoren til søs, råstofindvinding, akvakultur (fisk og skaldyr) og reservationer til transportinfrastrukturanlæg.

2. Særlige anvendelseszoner til sejladskorridorer, beskyttelsesforanstaltninger for luftfart, kabelkorridorer for vedvarende energi, konkrete landindvindingsprojekter og konkrete rørledningsprojekter.

3. Natur- og miljøbeskyttelsesområder - havstrategiområder, Natura 2000-områder, Ramsarområder, fredede områder og natur- og vildtreservater.

4. De generelle anvendelseszoner omfatter alle de områder i havplanen, der ikke er udlagt til andre formål.

 

Retsvirkningen omfatter alene offentlige myndigheder, men får afledte konsekvenser for borgere/virksomheder, der ikke kan opnå tilladelse til dispositioner i strid med en gældende havplan eller et offentliggjort forslag til havplan eller ændring af havplanen.

 

For hele havområdet gælder, at fiskeri, sejlads, rekreativ anvendelse, turisme og aktiviteter, der ikke kræver tilladelse, og som der ikke planlægges for med havplanen, kan foregå i alle zoner medmindre anden lovgivning forhindrer det, eller frem til der opføres faste anlæg, eller der indføres anden regulering, som begrænser anvendelsen.

 

Se bilag 1 og www.havplan.dk for et overblik ved Fredericia. Havplanen er den første digitale bekendtgørelse og kan derfor ikke udskrives i sin helhed.

 

Havplanen indeholder de oplistede zoner – og tager således ikke stilling til såkaldte ”servicelag”, herunder klappladser og ej heller til betydningen af de afledte (miljø-) påvirkninger som zoneudpegningerne medfører.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Natur & Miljø vurderer, at udkastet til Danmarks Havplan ikke i sig selv medfører restriktioner for havet/de kystnære arealer langs med Fredericias kyst. Der synes dog at være mangel på at planlægge ud fra havet som økosystem, hvilket bør påpeges i et høringssvar, da vi har stor interesse for at havet omkring os er i balance. Ligeledes fremgår det, at et havområde skal være udpeget til den pågældende aktivitet (f.eks. opdræt af skaldyr (muslinger)) for at man kan få lov til at anlægge det – f.eks. muslingeproduktion. Der kan altså være miljøforbedrende aktiviteter som begrænses af zoneudpegningen, hvilket, alt andet lige, vurderes at være uhensigtsmæssigt.

Indstillinger

Plan, Byg & Miljø indstiller, at Miljø- og Teknikudvalget og By- og Planudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at:

  1. Godkende udkastet til høringssvar.
  2. Plan, Byg & Miljø bemyndiges til at færdigredigere høringssvaret.
  3. Opgaven med havplanen forankres i By- og Planudvalget.
  4. Der træffes beslutning om delegation af havplanen.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 25-08-2021

Høringssvaret godkendes. Plan, Byg & Miljø bemyndiges til at færdigredigere høringssvaret. Det blev besluttet, at opgaven forankres i Miljø- og Teknikudvalget.

Forvaltningen udarbejder høringssvar og indstiller til godkendelse i Miljø- og Teknikudvalget.

 

Beslutning i By- og Planudvalget den 25-08-2021

Høringssvaret godkendes. Plan, Byg & Miljø bemyndiges til at færdigredigere høringssvaret. Det blev besluttet, at opgaven forankres i Miljø- og Teknikudvalget.

Forvaltningen udarbejder høringssvar og indstiller til godkendelse i Miljø- og Teknikudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021

1. Anbefalet.

2. Anbefalet.

3. Anbefalet at opgaven forankres i Miljø- og Teknikudvalget.

4. Anbefalet at forvaltningen udarbejder høringssvar og indstiller til godkendelse i Miljø- og Teknikudvalget.

 

Punkt 11 DanmarkC - Prins Georgs Kvarter (Lukket)

Punkt 12 Salg af areal - Skærbæk (Lukket)

Punkt 13 Fredericia Vold, forsøg med afbrænding som plejeforanstaltning

Sagsresumé

Slots- og Kulturstyrelsen samt Trekantbrand har givet tilladelse til, at Museerne i Fredericia udfører forsøg med afbrænding af vegetationen på partier af Fredericia Vold, nærmere bestemt vestsiden af Slesvigs Bastion. Forsøget kræver Byrådets godkendelse.

 

Sagsbeskrivelse:

Slots- og Kulturstyrelsen samt Trekantbrand har givet tilladelse til, at Museerne i Fredericia udfører forsøg med afbrænding af vegetationen på partier af Fredericia Vold, nærmere bestemt vestsiden af Slesvigs Bastion. Forsøget kræver også Byrådets godkendelse.

 

Forsøget med afbrænding skal vise, om det er en fremtidig mulig driftsmetode, der både kan sikre en midlertidig reduktion af væksten, men samtidig tilføre vegetationen næringsstoffer og dermed revitalisere vækstlaget. Metoden kan altså understøtte biodiversitet og herved bidrage til en mere klimavenlig pleje af Volden.

Selve afbrændingsforsøget koordineres af driftsleder Jens Galby, Birkerød Kommune, som har stor erfaring med afbrænding af arealer udlagt i græs i bynære områder. Afbrændingen er samtidig sidemandsoplæring for medarbejdere ved Museerne i Fredericia og Entreprenørgården, så Fredericia Kommune selv kan forestå evt. fremtidige afbrændinger.

Der eksisterer ikke egentlige kurser i Danmark i afbrænding af græsarealer m.v.

 

Afbrændingen forberedes med vanding i en bræmme langs afbrændingsarealets ydre afgrænsninger samt rundt om træer. Ligeledes opdeles afbrændingsarealet ved hjælp af vand i mindre afbrændingszoner.  Herefter antændes vegetationen, og ilden styres i den respektive zone til vegetationen er afbrændt. Under forsøget er der vandbeholder på toppen af bastionen, vanddunke med tud samt branddaskere til rådighed for mandskabet.

Der tages hensyn til vind med en grænse for vindhastighed.

Der tages ligeledes hensyn til vindretningen i den udstrækning, det kan lade sig gøre. Således er udpræget vestenvind optimal i forhold til at lede røg væk fra bykernen.

Der gøres opmærksom på dato for afbrændingsforsøget på diverse hjemmesider, facebooksider og i den lokale dagspresse.

Afbrændingsforsøget ønskes udført i efteråret 2021 eller i foråret 2022 afhængig af vejrliget. Længere perioder med nedbør (sne/regn) kan udsætte eller aflyse afbrændingsforsøget.

 

Økonomiske konsekvenser

Museerne i Fredericia afholder de begrænsede udgifter til afbrændingsforsøget.

Vurdering

Kultur & Turisme vurderer, at det vil være en nyttig erfaring at udføre et afbrændingsforsøg på Fredericia Vold. Såfremt forsøget lykkes og er til gavn for driften af og vegetationen på Volden, vil det kunne give et ekstra redskab i plejen af Volden fremover.

Indstillinger

Kultur & Turisme indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget, at det anbefales Økonomiudvalget og Byrådet at godkende, at Museerne i Fredericia gives tilladelse til at udføre afbrændingsforsøg på Slesvig Holstens Bastion i efteråret 2021 eller i foråret 2022.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 26-08-2021

Et flertal i udvalget bestående af Venstre og Socialdemokratiet indstiller sagen til Byrådets godkendelse. Nye Borgerlige stemte imod med den begrundelse, at forsøget kan skabe luftforurening.

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021

Anbefalet.

Punkt 14 Afrapportering på flygtningeområdet - august 2021

Sagsresumé

Afrapporteringen på flygtningeområdet beskriver de vigtigste nøgletal for flygtningeområdet i Fredericia Kommune.

 

Afrapporteringen er politisk bestilt og bliver forelagt Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget kvartalsvist i forbindelse med budgetopfølgningen.

 

Sagsbeskrivelse:

Den løbende afrapportering på flygtningeområdet beskriver de vigtigste nøgletal for flygtningeområdet i Fredericia Kommune, herunder bl.a. hvor mange flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er kommet til Fredericia i løbet af første halvår 2021. Dertil beskriver afrapporteringen også hvilke udgifter og indtægter kommunen har haft på området. Efterfølgende beskrives beskæftigelsesindsatsen for området.

 

Afrapporteringens hovedkonklusioner:

  • Antallet af flygtninge, der er ankommet til Fredericia
    • Første halvår 2021 er der ankommet 10 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge til Fredericia. 5 borgere er flygtninge, 5 borgere er blevet familiesammenført til flygtninge.
    • Der er ankommet 1 barn til Fredericia i løbet af første halvår. Barnet er familiesammenført til flygtninge. Af de 9 voksne, der er ankommet til Fredericia første halvår 2021, er 5 voksne flygtninge, 4 voksne er familiesammenført til flygtninge.
  • Økonomi for flygtningeområdet
    • Kommunens største udgifter til voksne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er udgifter til danskundervisning, jobskolen, forsørgelse og sagsbehandling
    • På børneområdet relaterer kommunens primære udgifter sig bl.a. til skole og dagtilbud, specialundervisning og tandpleje
  • Beskæftigelsesindsatsen
    • Andelen af beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Fredericia ligger 5,7 procent point under det øvrige Sydjylland og 5,9 procent point under landsgennemsnittet
    • Fredericia ligger 4,3 procent point under landsgennemsnittet og 4,4 procent point under det øvrige Sydjylland i forhold til at få flygtninge mænd i beskæftigelse
    • I forhold til at få flygtninge kvinder i beskæftigelse ligger Fredericia 6,6 procent point under landsgennemsnittet og 6,8 procent point under det øvrige Sydjylland

Vurdering

Se sagsbeskrivelsen.

 

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller, at Social- og Beskæftigelsesudvalget:

  1. Tager afrapporteringen til efterretning.
  2. At afrapporteringen oversendes til Økonomiudvalget til orientering.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021

Taget til efterretning.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 23-08-2021

Social- og Beskæftigelsesudvalget:

  1. Tager afrapporteringen til efterretning.
  2. Oversender afrapporteringen til Økonomiudvalget til orientering.

 

Punkt 15 Aftale om en ny ret til tidlig pension

Sagsresumé

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik den 10. oktober 2020 en aftale om ret til tidlig pension. Aftalen giver fra 2022 mennesker med lange og ofte hårde fysiske arbejdsliv ret til at trække sig tidligere tilbage. Retten til tidlig pension er baseret på objektive kriterier og tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet.

 

I Fredericia kommune vil 39% af indbyggerne i alderen for tidlig pension opnå ret til at gå på tidlig pension i 2022. For nogle vil retten først kunne benyttes i de efterfølgende år. Det forventes, at 400 indbyggere i kommunen får ret til at gå på tidlig pension i 2022.

 

Finansiering af ny ret til tidlig pension skal findes ved at nytænke beskæftigelsesindsatsen. Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen kom den 19. juni 2021.

 

Sagsbeskrivelse:

Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 år og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen. Alderen for opgørelsen og antallet af år på arbejdsmarkedet vil følge med udviklingen i folkepensionsalderen.

Ud over beskæftigelse, hvad enten der er tale om lønmodtagere eller selvstændige, tæller også perioder med blandt andet dagpenge, sygedagpenge, deltidsarbejde, barselsorlov og obligatorisk praktikperioder med elevløn eller SU også med. På den måde bliver man ikke afskåret fra tidlig pension, hvis man fx har arbejdet deltid i mange år, været arbejdsløs af flere omgange eller har været i praktik under uddannelse.

På landsplan ventes 41.000 helårspersoner i 2022 at få ret til tidlig pension. Otte ud af ti er ufaglærte eller faglærte. Det skønnes, at 24.000 helårspersoner vil benytte retten, og at 6.000 af dem vil komme fra beskæftigelse, mens resten vil komme fra efterløn og andre overførselsindkomster.

Aftalepartierne er også enige om, at der skal være en anden mulighed for dem, der ikke har arbejdet år nok, for de kan også være mærket af arbejdslivet. Derfor lægges der op til, at det skal være lettere at få seniorpension, så man kan benytte ordningen, hvis man kan arbejde mindre end 18 timer om ugen. Lempelsen skal aftales nærmere med partierne bag seniorpensionen.

I aftalen er der også fokus på at styrke arbejdsmiljøet. Der er blandt andet afsat 100 millioner kroner i 2023, som offentlige og private arbejdspladser kan søge for at forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Derudover bliver der sat penge af til at forebygge sygefravær og tidlig nedslidning på risikoarbejdsområder inden for den offentlige sektor.

 

Økonomiske konsekvenser

Den nye ret til tidlig pension udbetales med 100 pct. statslig finansiering. For at finansiere aftalen om ret til tidlig pension har partierne bag aftalen besluttet, at der skal findes 300 mio.kr. i 2022, 750 mio. kr. i 2023 og 1,1 mia. kr. på beskæftigelsesområdet fra 2024 og frem.

Indførelse af en ny ret til tidlig pension medfører, at beskæftigelsesområdet i Fredericia kommune skal lave besparelser i overslagsårerne for 3,9 mio. kr. i 2022, 7,0 mio. kr. i 2023 og 10,3 mio. kr. i 2024:

 

 

Der er to aftaler, som bruges til at fremme denne besparelse (se tabel 2 og 3), derudover mangler der at blive indgået en aftale om den sidste besparelse (se tabel 4).

Den ene aftale er en afledt besparelse, som er færdigforhandlet mellemregeringen og KL, dermed er den medregnet i DUT. Den afledte effekt kommer af:

-          En række personer kan overgå fra beskæftigelse til tidlig pension.

-          Færre personer på en række øvrige ydelser, da de som følge af lovforslaget vil modtage tidlig pension i stedet for andre ydelser.

-          Merudgifter til førtidspension, da der ikke modregnes i social pension for ægtefæller.

Disse afledte besparelser vil ifølge regerien have en samlet effekt for 55,8 mio. kr. i 2022, 83,2 mio. kr i 2023 og 104,8 mio. kr i 2024.

Disse besparelser giver følgende effekt på overførselsudgifterne for Fredericia, hvor minus er en besparelse om vi skal finde og plus er en ekstra omkostning som vi bliver kompenseret for:

 

Delaftalen til finansieringen af den nye ret til tidlig pension indeholder en række regelændringer for uddannelseshjælpsmodtagere, der vil medføre en række besparelser på området.

Aftalen er indgået efter økonomiaftalen for 2022 og dermed også efter skønnet for overførselsudgifter for 2022 blev aftalt. Derfor vil ændringer først blive indarbejdet, når næste skøn udarbejdes. De økonomiske konsekvenser er ikke forhandlet med KL.

Ministeriet har beregnet en besparelse på 361 mio. kr. på driftsudgifter til aktivering til modtagere af uddannelseshjælp i 2022, 390 mio. kr. i 2023, og 390 mio. kr. i 2024.

Det svarer for Fredericia kommune til en besparelse på 3,4 mio. kr. i 2022 og en besparelse i 2023 og 2024 på 3,7 mio. kr.

 

Den fulde finansiering af Arne-pension for perioden 2023 og 2024, er endnu ikke færdigforhandlet. Det medfører at der er 276,8 mio. kr. i 2023 og 605,2 mio. kr. i 2024, som der endnu ikke er fundet finansiering til i regeringens plan.

Det svarer for Fredericia kommune til en yderligere besparelse på 2,6 mio. kr. i 2023 og 5,7 mio. kr. i 2024.

 

Besparelserne i tabel 2 har følgende effekt på overførslerne i forhold til den foreløbige budgetlægning:

 

Da de sidste millioner for 2022, 2023 og 2024 ikke er færdig forhandlede (tabel 3 og 4), er det svært at afbillede konkret i forhold til vores budget, hvilken effekt det vil have.

 

Vurdering

I juni 2021 blev der indgået en delaftale, hvor en del af finansieringen skal findes ved besparelsen på indsatsen til de unge på uddannelseshjælp. I fremtiden må der bl.a. gå fire måneder, hvor de ikke deltager i aktivering. Det er i dag fire uger.

Aftalen er indgået efter indgåelse af Økonomiaftalen for 2022, og skal udmøntes ved lov, som forventes at ske snarest muligt efter Folketingets åbning primo oktober 2021. De økonomiske konsekvenser skal som vanlig forhandles med KL, og de endelige økonomiske konsekvenser for kommunerne er stadig uklare, men den mindre intensive indsats betyder, at opgaven ikke længere vil være den samme.

 

Indstillinger

Direktør for Beskæftigelse og Velfærd indstiller, at Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget

  1. Tager orienteringen til efterretning.
  2. Beder forvaltningen udarbejde en plan for udmøntningen, når aftalerne er forhandlet på plads.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021

1. Taget til efterretning

2. Godkendt.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 23-08-2021

Social- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning og fremsender sagen til Økonomiudvalget.

 

Social- og Beskæftigelsesudvalget beder forvaltningen udarbejde en plan for udmøntningen, når aftalerne er forhandlet på plads.

 

Punkt 16 Ankestatistik for 2020 fra Ankestyrelsen (Danmarkskortet)

Sagsresumé

Byrådet orienteres om Danmarkskortet, som omhandler kommunernes omgørelsesprocenter på sager på social-, børne- og voksenhandicapområdet, som er påklaget til Ankestyrelsen. Kortet er udarbejdet af Social- og Ældreministeriet.

 

Sagsbeskrivelse:

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år oversigter over omgørelsesprocenterne af kommunernes afgørelser, som er påklaget til Ankestyrelsen.

 

Jf. retssikkerhedslovens § 79 b, skal byrådet inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet er offentliggjort, behandle danmarkskortet på et møde. Kravet indebærer, at der hvert år skal ske en aktiv politisk behandling af danmarkskortet. Det danmarkskort, der er offentliggjort den 25.06.21, skal derfor behandles på et byrådsmøde inden udgangen af 2021.

 

Ankestyrelsen er en uafhængig klageinstans, som blandt andet behandler klagesager indenfor social- og beskæftigelsesområdet.

 

Oversigterne med omgørelsesprocenterne er kommuneopdelt, og omfatter afgørelser inden for udvalgte paragraffer i serviceloven (kaldet Danmarkskort). De tre oversigter/kort, som er offentliggjort, er:

 

  1. Kortet for socialområdet generelt
  2. Kortet specifikt for børnehandicapområdet
  3. Kortet specifikt for voksenhandicapområdet 

 

Formålet med disse oversigter er at skabe gennemsigtighed om, hvor mange sager, som de enkle kommuner får omgjort, samt at skabe et sammenligningsgrundlag for kommunerne.

 

I oversigterne anvendes tre begreber:

 

Stadfæstelse: Det betyder, at Ankestyrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget.

 

Hjemvisning: Det betyder, at kommunen skal genoptage sagen og afgøre den på ny. Det kan eksempelvis ske, hvis der mangler oplysninger i en sag, eller at den indeholder formelle mangler.

 

Ændring: Det betyder, at Ankestyrelsen er helt eller delvist uenige i afgørelsen og ændrer den.

 

Når en afgørelse hjemvises eller ændres, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist eller ændret) ud af alle realitetsbehandlede sager.

 

Kortet for socialområdet generelt:

I Danmarkskortet for hele socialområdet ses det, at Ankestyrelsen har truffet 88 afgørelser der vedrører Fredericia Kommune i 2020. Det tilsvarende tal for 2019 var 57.

 

Af de 88 sager hvor der er truffet afgørelser, er 11 sager (13 %) ændret og 19 sager (22 %) hjemvist til fornyet behandling efter serviceloven. Samlet udgør det 30 sager, og omgørelsesprocenten er derfor på 34 %. I 2019 blev 25 sager omgjort og omgørelsesprocenten var på 44 %.

 

I forhold til kortet socialområdet generelt skal bemærkes, at Danmarkskortene for børne- og voksenhandicapområderne er en delmængde af hele socialområdet/Serviceloven. Det betyder, at man ikke kan lægge tallene fra de enkelte Danmarkskort sammen.

 

Kortet specifikt for børnehandicapområdet:

I Danmarkskortet for børnehandicapområdet indgår sager efter:

 

  • Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§ 32, 32a, 36, 39-40
  • Merudgiftydelse § 41
  • Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42- 43
  • Personlig hjælp og ledsagelse §§ 44 - 45

 

Det fremgår af Danmarkskortet at Ankestyrelsen har truffet 16 afgørelser der vedrører Fredericia Kommune i 2020. I 2019 var det 11 afgørelser.

 

Af de 16 sager blev de 2 (13 %) ændret og 4 (25 %) blev hjemvist til fornyet behandling. Dette svarer til en omgørelsesprocent på 38 % for 6 sager.  I 2019 blev 10 sager omgjort og omgørelsesprocenten var på 91 %

 

 Kortet specifikt for voksenhandicapområdet:

 I Danmarkskortet for voksenhandicapområdet indgår sager efter:

 

  • Voksne - kontante tilskud § 95
  • Voksne - borgerstyret personlig assistance § 96
  • Voksne - ledsageordning § 97
  • Voksne - merudgifter § 100

 

Det fremgår heraf, at Ankestyrelsen har truffet 4 afgørelser der vedrører Fredericia Kommune i 2020. I 2019 blev der truffet 5 afgørelser.

 

Af de 4 sager blev 1 sag (25 %) ændret og 1 sag (25 %) hjemvist til fornyet behandling. Dette svarer til en omgørelsesprocent på 50 %. I 2019 blev 1 sag omgjort og omgørelsesprocenten var på 20 %.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

Det vurderes, at Fredericia Kommune ligger på et fornuftigt niveau, da det er forholdsmæssigt få sager der indgår i omgørelsesprocenten og omgørelsesprocenten generelt er faldende i forhold til 2019. I forhold til, hvor mange afgørelser, der træffes hvert år, så er det en beskeden andel som påklages.


Når forvaltningen modtager en sag til fornyet behandling eller en sag omgøres, så gennemgås den internt med henblik på læring til fremtidig sagsbehandling. Dette med henblik på løbende at tilpasse praksis og sikre en høj kvalitet i afgørelserne.

 

Indstillinger

 

Familie og Børnesundhed, Senior og Sundhed samt Social og Handicap indstiller, at Børne- og Skoleudvalget, Senior og Handicapudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 25-08-2021

 

Orientering taget til efterretning.

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 23-08-2021

Senior- og Handicapudvalget indstiller overfor Økonomiudvalget at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021

Taget til efterretning.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 23-08-2021

Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at orienteringen tages til efterretning.

 

Punkt 17 Midler til Seniornyt og tilgængelighedspulje

Sagsresumé

Der er afsat 200.000 kr i en pulje til pensionistforeninger. På udvalgsmødet d. 7. juni 2021 blev orienteret om, at der er uddelt midler på i alt 111.850 kr. Det efterlader et restbeløb på 88.150 kr.

 

Midlerne til pensionistforeninger administreres af Økonomiudvalget.

 

Forvaltningen indstiller, at udvalget indstiller til Økonomiudvalget at 82.000 kr af de resterende midler tildeles dels Seniornyt (60.000 kr) og tilgængelighedspuljen (22.000 kr).

 

Sagsbeskrivelse:

Der er 88.150 kr i overskydende midler fra uddelingen til pensionistforeninger. Ansøgningsfristen for at ansøge midlerne for pensionistforeninger er udløbet 1 april.

 

Forvaltningen ønsker at indstille at 82.000 kr afsættes til 2 formål – tilgængelighedspuljen og Seniornyt.

 

Tilgængelighedspuljen

På sidste udvalgsmøde behandlede udvalget en sag omkring tilgængelighedspuljen og en ubehandlet ansøgning. Nordbo Senior havde ansøgt om 27.000 kr til et lydanlæg. De fik tildelt 5.000 kr. Udvalget bad Senior og Sundhed om at undersøge muligheden for tildeling af yderligere midler. For at modtage det fulde ansøgte beløb udestår dermed 22.000 kr.

 

Seniornyt

Seniornyt (tidligere pensionistavisen) har haft stigende udgifter til deres udgivelse og har tidligere kunne klare det ved brug af foreningens egenkapital. Denne mulighed er nu udtømt og der har i de seneste år været et efterslæb, der har gjort at udbetalingerne til udgivelserne ikke følger kalenderåret. Det betyder, at der udestår 60.000 kr til at sikre at udgivelserne kan dækkes af indeværende års budget.

Økonomiske konsekvenser

De overskydende midler fra pensionistpuljen kan betragtes som et engangsbeløb, og dermed er det muligt at bruge på tilgængelighedspuljen og Seniornyt

Indstillinger

Senior og Sundhed samt Staben for Sundhed og Velfærdsinnovation indstiller, at Senior- og Handicapudvalget indstiller til Økonomiudvalget at 60.000 kr tildeles til seniornyt og 22.000 kr tildeles tilgængelighedspuljen for at imødekomme ansøgning fra Nordbo senior.

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 28-06-2021

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021

Godkendt.

Punkt 18 Prioritering af anlægsmidler på skoleområdet

Sagsresumé

Der blev i Budget 2021 afsat i alt 340 mio. kr. i perioden 2021-2025 til at forbedre bygningsmassen, læringsmiljøet og indeklimaet for Fredericia Kommunes skolebørn. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter på tværs af Børn, Unge og Kultur samt Vækst, Teknik og Klima har arbejdet på et oplæg til prioritering af midlerne. Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet præsenteres for arbejdsgruppens oplæg til prioritering af midlerne med henblik på beslutning herom.

Sagsbeskrivelse:

Renovering - folkeskoler

Der har været foretaget besøg på alle kommunens folkeskoler. Eneste undtagelse er afd. Skolesvinget, som ikke er undersøgt, fordi der pågår renovering, som forventes at imødekomme deres udfordringer med bygningsmasse, indeklima og læringsmiljø.

Det samlede arbejde viser, at alle kommunens folkeskoler trænger til renovering i mindre eller større grad. Det gælder både ift. bygningsmasse, indeklima og læringsmiljøet. For et samlet overblik over investeringsbehov samt arbejdsgruppens anbefaling til prioritereret rækkefølge af anlægsprojekterne, se bilag 1 (prioriteringsskema).

Hvor mange og hvilke folkeskoler, der kan renoveres i henhold til prioriteringen, afhænger af valg ift. renovering af specialskole og nybyg.

Renovering - specialskole

Der har i samarbejde med SKALA Arkitekter tidligere været udarbejdet forslag til renoveringsprojekter for Frederiksodde Skole – både på Indre Ringvej og Ullerupdalvej. Disse forslag er lagt til grund for vurderingen af renoveringsbehovet for de to afdelinger, se bilag 1 (prioriteringsskema). Disse midler er realistiske, såfremt der ønskes øremærkede midler til renovering af de to afdelinger.

Et alternativt scenarie er, at renoveringen af Frederiksodde tænkes ind ifm. med renovering af de øvrige afdelinger – enten gennem supplerende midler eller gennem de afsatte midler til folkeskolerne. Det vil kræve, at der prioriteres renovering af skoler med ledig kapacitet til, at Frederiksodde Skole kan tænkes ind i skolens rammer. Det imødekommes dog, hvis renoveringen sker i henhold til prioriteringsskemaet.

Nybyg

Der i relation til behovet for nybyg blevet set på argumenter herfor ift. kapacitet, bosætning og økonomi. Arbejdet har derfor som vedtaget set på trafikale forhold, betydningen for den samlede distriktsstruktur samt udviklingen i børnetal i kommune.

Arbejdsgruppen har i lyset af kommissoriet haft fokus på perspektiver ift. opførelse af ny skole i Kirstinebjerg-distriktet. Med afsæt i den forventede udvikling i børnetal i hele kommunen er der også set på perspektiver ift. nybyg i andre områder af kommunen. Det samlede arbejde fremgår af bilag 2 (perspektiver på nybyg).

Økonomiske konsekvenser

Anlægsmidlerne er afsat for perioden 2021-2025. Hvis alle midlerne skal bruges, vil der være behov for at udvide anlægsperioden. Uanset prioritering vil det kræve en udvidelse af anlægsrammen til og med 2027. Det skyldes et ønske om også at kunne igangsatte anlægsprojekter på andre velfærdsområder (med blik for anlægsloftet) og muligheden for at løfte opgaven ressourcemæssigt – både internt og eksternt.

Hvis alle skolerne skal renoveres i henhold til vurderet behov, kræver det supplerende finansiering udover de afsatte 340 mio. kr. ekskl. moms fra Budget 2021. Baseret på prioriteringsskemaet vurderes der at mangle et tilsvarende beløb fra og med 2027. Alle skoler forventes i så fald at kunne være renoveret i 2033.

Vurdering

Direktionen vurderer, at anlægsmidlerne vil give størst værdi for det samlede skolevæsen, hvis de anvendes på renovering frem for nybyg. Det skyldes, at der hverken ift. kapacitet, økonomi eller bæredygtighed vurderes at være argumenter for nybyg. Det kan dog ikke afvises, at en ny skole i enten midtbyen eller ydre Vest vil kunne styrke kommunens bosætning. En ny skole i midtbyen vurderes i givet fald placeret bedre ved Voss-grunden eller nord for Ungdommens Hus fremfor i Kanalbyen.

Når det gælder Frederiksodde Skole vurderer direktionen, at renoveringsbehovet for Indre Ringvej vil kunne imødekommes ifm. den samlede renovering af Indre Ringvej, som af samme årsag anbefales igangsat med de afsatte midler, se nedenfor.

Når det gælder renoveringsbehovet for eleverne på Ullerupdalvej vurderer direktion, at der bør afsættes midler svarende til SKALAs anlægsprojekt, men at midlerne ikke øremærkes en bestemt placering. De vil skulle bruges til forbedring af læringsmiljøet for elever i et specialpædagogisk tilbud i kommunen, men ikke nødvendigvis bringes i spil på Ullerupdalvej. De vil også kunne bringes i spil på andre afdelinger med bedre kapacitet end afd. Nørre Allé. Direktionen vurderer, at den endelig udmøntning af de øremærkede midler hertil bør afvente en samlet analyse af specialtilbud i Fredericia Kommune – med særligt fokus på kapacitetsbehov og pædagogiske læringsmiljøer. Den endelige løsning skal understøtte ambitionen om, at alle elever får det rette skoletilbud så tæt på almenområdet som muligt og frigøre kapacitet på udskolingsafdelingen på Nørre Allé. Hvis det sidste ikke imødekommes, vil der være behov for yderligere renovering på Nørre Allé udover det, som fremgår af bilag 1a (prioriteringsskemaet).

Renoveringen af folkeskolerne bør som hovedregel følge prioriteringsskemaet. Med prioriterede midler til specialtilbud, er der imidlertid ikke restmidler til at prioritere folkeskolerne i henhold til prioriteringsskemaet. Indenfor den afsatte ramme vurderes det muligt at prioritere nr. 1-3 (Havepladsvej, Indre Ringvej og Skjoldborgsvej) samt nr. 5 (Højmosen) eller nr. 6 (Skærbæk) alt efter om læringsmiljø eller bygningsmasse vægtes højest, da de samlede udgifter til de to afdelinger ligger på samme niveau.

Det er besluttet, at Fredericia Kommune fra og med skoleåret 2022/2023 skal have et NEST-inspireret spor på én af distriktsskolerne i kommunen; konkret bliver det på Kirstinebjergskolen, afd. Indre Ringvej. Det vil dog ikke være udgiftsneutralt for skolen at indrette læringsmiljøer, der understøtter den pædagogiske tilgang i tilbuddet. Direktionen vurderer derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at øremærke nogle af anlægsmidlerne til dette formål.

 

 

 

Tabel 1: Anbefalet udmøntningsplan

Udmøntningspost

Beløb

Prioriterede anlægsprojekter

(1-3, 5 og specialtilbud*)

312.200.000 kr.

Indretning af NEST-inspireret spor på Indre Ringvej

(jf. bl.a. BSU-beslutning 3. februar 2021)

1.000.000 kr.

Supplerende anlægsmidler til renovering af afd. Skolesvinget

(jf. Byrådsbeslutning 28. juni 2021)

2.500.000 kr.

Strategisk bygherrerådgivning (jura)

1.000.000 kr.

Buffer

(til supplerende anlægsudgifter og midlertidige løsninger ifm. kommende anlægsarbejder, jf. Byrådsbeslutning 28. juni 2021)

23.300.000 kr.

Budgetmidler 2021

340.000.000 kr.

Hvis nr. 6 (Skærbæk) prioriteres i stedet for nr. 5 (Højmosen), bliver værdien af de prioriterede anlægsmidler 311.510.894 kr. – i så fald tilrettes bufferpuljen.

Indstillinger

Direktionen indstiller, at Børne- og Skoleudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at godkende, at:

  1. Anlægsmidlerne på skoleområdet udmøntes i henhold til anbefalet udmøntningsplan.
  2. Der udarbejdes en samlet analyse af specialtilbud i Fredericia kommune med særligt fokus på kapacitetsbehov og pædagogiske læringsmiljøer.
  3. Anlægsperioden udvides fra 2021-2025 til 2021-2027.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 25-08-2021

 

  1. Udvalget kunne ikke stemme for den fremlagte udmøntningsplan, men anbefaler følgende:

at prioritering 1, 2 og 3 udføres i fuldt omfang, at prioritering 4 påbegyndes, og at den sidste del af finansieringen til denne matrikel søges fundet i de kommende år. Derudover øremærkes der 40 mio. kr. til Frederiksoddeskolens afdelinger. Disse udmøntes senest i foråret 2022 i forbindelse med analysearbejdet.

  1. Anbefales.
  2. Anbefales.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021

1. Anbefalet som forelagt af Børne- og Skoleudvalget.

2. Anbefalet.

3. Anbefalet.

 

Punkt 19 Supplerende bidrag til analyse af Familieafdelingen

Sagsresumé

Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Venstre har stillet forslag om at den nuværende analyse af Familieafdelingen suppleres med en kvantitativ undersøgelse. Byrådet har sendt forslaget videre til drøftelse i Børne- og Skoleudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning om, hvorvidt analysen skal suppleres. Udvalgene præsenteres for et oplæg til, hvordan undersøgelsen kunne tilrettelægges.

 

Sagsbeskrivelse:

Forslaget fra Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Venstre rummer et ønske om, at analysen af Familieafdelingen suppleres med en kvantitativ undersøgelse. Undersøgelsen skal inddrage alle familier, som har aktive sager i Familieafdelingen, gennemføres af eksterne og ikke af kommunen selv og bygge videre på Rambøll Management Consultings (RMCs) kvalitative undersøgelse, dvs. inddrage de tre fokusområder, som familier i den undersøgelse pegede på som afgørende for, om de har en god oplevelse af mødet med Familieafdelingen:  inddragelse, gensidig tillid og tilgængelighed. Undersøgelsens design skal forankres i Økonomiudvalget, men endeligt resultat af undersøgelsen vil skulle fremlægges for hele Byrådet i tråd med de øvrige delanalyser. Der ønskes indhentet tre tilbud.

Forvaltningen har på nuværende tidspunkt indhentet ét tilbud, fra RMC, på det beskrevne oplæg til en supplerende, kvantitativ undersøgelse ifm. analysen af Familieafdelingen. Flere kan indhentes, hvis det er nødvendigt.

På udvalgsmødet præsenterer chefkonsulent Dorte Stage Mølgaard tilbuddet og perspektiverne heri.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser afhænger af det endelige design.

Vurdering

Direktionen vurderer ikke, at der er behov for at supplere den nuværende analyse af Familieafdelingen.

Det skyldes en vurdering af, at det gældende undersøgelsesdesign allerede bidrager med data, der er tilstrækkelige til at afdække analysens formål. Det er – i henhold til budgetforliget 2021 – at belyse, hvordan kvaliteten i Fredericia Kommunes sagsbehandling og indsatser for og med udsatte børn, unge og familier kan styrkes yderligere - med blik for næste generation af barnets reform og ny lovning – og at bidrage med anbefalinger til, hvordan Fredericia Kommune bliver ved med at være kendt for at gå foran, når det handler om tidlig indsats for udsatte børn og familier, og sikre, at kvaliteten i sagsbehandlingen og indsatserne forbliver høj.

Udgifterne til en supplerende undersøgelse bør i stedet prioriteres til implementering af de anbefalinger, der allerede foreligger, og de indsatsområder der måtte tone sig frem ifm. Task Force-forløbet.

Såfremt der vælges en supplerende, kvantitativ undersøgelse af Familieafdelingen, vurderer direktionen følgende:

  • Formålet med undersøgelsen skal være at bidrage til yderligere prioritering af de identificerede fokusområder ved at afdække, om der er forskel på, hvor mange familier der oplever udfordringer herved.
  • Undersøgelsen skal i lighed med den samlede analyse af Familieafdelingen ikke inkludere børnehandicapområdet.
  • Undersøgelsen skal tilrettelægges med fokus på at sikre så høj en svarprocent som mulig. Det skyldes, at en høj svarprocent er central for at kunne antage, at undersøgelsen er repræsentativ. Hvis undersøgelsen ikke er repræsentativ, vil den ikke kunne belyse udbredelsen af udfordringerne. Det betyder konkret, at:
    • Familierne skal have mulighed for at besvare spørgeskemaet telefonisk.
    • Spørgeskemaet skal være kort og bestå af max 10 spørgsmål.

Indstillinger

Direktionen indstiller, at Børne- og Skoleudvalget

  1. Drøfter perspektiverne i en supplerende kvantitativ undersøgelse af Familieafdelingen

Direktionen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at det anbefales Økonomiudvalget at

  1. Vedtage, at der ikke laves en supplerende kvantitativ undersøgelse af Familieafdelingen.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 25-08-2021

  1. Drøftet.
  2. Følgende ændringsforslag blev stillet:
    1. At der laves en supplerende kvantitativ undersøgelse af Familieafdelingen, såfremt finansiering kan findes udenfor Familie- og Børnesundheds økonomiske ramme.

 

Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte for ændringsforslaget (ad 2.a). Socialdemokratiet stemte imod.

 

Børne- og Skoleudvalget anbefaler Økonomiudvalget ændringsforslaget (ad 2.a), og hovedforslaget (ad 2) bortfalder derved.

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021

 

Borgmesteren fremlagde følgende ændringsforslag 2 b:

”Når Taskforcen for udsatte børn og unge har afsluttet sit arbejde, vurderes der på resultaterne heraf, hvorvidt der skal foretages en supplerende kvantitativ analyse af Familieafdelingen.”

 

Socialdemokratiet og Enhedslisten fremlagde følgende underændringsforslag 2 c:

”Når Taskforcen for udsatte børn og unge har afsluttet sit arbejde, vurderes der på resultaterne, og om der skal foretages yderligere analyser. Taskforcens arbejde vil løbende blive afrapporteret til Børne- og Skoleudvalget og Økonomiudvalget, herunder delkonklusioner.”

 

Et flertal bestående af Socialdemokratiet og Enhedslisten stemte for ændringsforslag 2 c. Venstre og Dansk Folkeparti stemte imod.

 

Forslag 2 a og 2 b bortfaldt.

 

Venstre og Dansk Folkeparti gjorde brug af standsningsretten og ønsker beslutningen (forslag 2 c) forelagt for Byrådet.

 

Punkt 20 Fritidspolitik for unge

Sagsresumé

Børne- og Skoleudvalget besluttede på udvalgsmødet den 9.juni 2021 at sende udkast til ny fritidspolitik for børn og unge i høring. I perioden fra 11.juni til 15.august har fritidspolitikken været i høring blandt alle med interesse.

Byrådet modtog i juni en orientering om processen og tilblivelsen af politikken.

 

Sagsbeskrivelse:

Fritidspolitikken har været i høring frem til 15.august. Børn, Unge og Kultur har modtaget 7 skriftlige tilbagemeldinger i høringsperioden. Handicaprådet har drøftet fritidspolitikken på møde 17.august, og har derfor fået mulighed for at aflevere bemærkninger efter høringsfristen.

Den ene af de syv høringssvar som er modtaget er en opsamling udarbejdet af en medarbejder i Ungdommens Hus. Høringssvaret er udarbejdet på baggrund af en snak hen over sommeren med en mindre gruppe unge om fritidspolitikken.

Der er generel stor opbakning til fritidspolitikken.

Der er på baggrund af et høringssvar foretaget en mindre ændring af teksten i den første af de fire bærende værdier i politikken.

Følgende sætning er ændret fra

”Vi møder børnene og de unge, hvor de er, og hjælper dem altid med at flytte sig i den retning, de ønsker og har brug for”

til

”Vi møder børnene og de unge, hvor de er, og hjælper dem altid med at flytte sig i de retninger, som de ønsker og har brug for” 

På mødet vil Børne- og Skoleudvalget få forelagt forslag til udviklingsspor på fritidsområdet med afsæt i ny Fritidspolitik for unge. Dette som optakt til et kommende temamøde på tværs af flere udvalg omhandlende implementeringen af politikken.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Børn, Unge og Kultur vurderer, at der er bred opbakning til ny Fritidspolitik for unge.

Indstillinger

Børn, Unge og Kultur indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at det anbefales Økonomiudvalget og Byrådet at:

  1. Godkende ændringen og den endelige Fritidspolitik for unge.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 25-08-2021

 

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021

Anbefalet.

Punkt 21 Ansættelsesprocedure - Direktør for Børn, Unge og Kultur

Sagsresumé

Rekrutteringsfirmaet Genitor har udarbejdet et forslag til rekrutteringsproces for Direktør for Børn, Unge og Kultur. Processen er beskrevet i nærværende sag og lægger op til en grundig og inddragende proces med forankring bredt i organisationen samt det politiske niveau. Det indstilles, at Økonomiudvalget godkender Genitor som rekrutteringsfirma, et ansættelsesudvalg med den foreslåede repræsentation samt den beskrevne proces og den tentative tidsplan. Endelig indstilles det også, at ansættelsesudvalget får mandat til at godkende endelig tidsplan.

 

Sagsbeskrivelse:

Ansættelsesproces

Genitor har bistået Fredericia Kommune med ansættelse af såvel kommunaldirektør som direktør for Vækst, Teknik og Klima, og det er direktionens ønske, at de inddrages til at gennemføre en tilsvarende proces i forhold til ansættelsen af en ny direktør for Børn, Unge og Kultur. Genitor har på den baggrund fremsendt forslag til, hvordan ansættelsesprocessen kan tilrettelægges og deres rolle heri.

Genitor vil indledningsvis gennemføre en jobanalyse, der skaber klarhed over de krav og forventninger, der er til den nye direktør for Børn, Unge og Kultur, og de kompetencer, der skal til for at lykkes i jobbet. Jobanalysen gennemføres med udgangspunkt i foreliggende skriftligt materiale, og den omfatter samtaler med nøglepersoner udpeget af kommunen. I lighed med de foregående ansættelsesprocesser vil interviewene ikke kun involvere ansættelsesudvalget, men også yderligere medlemmer af Økonomiudvalget, decentrale og centrale ledere på området, medarbejderrepræsentanter fra MED-udvalg (FMU Børn, Unge og Kultur) samt repræsentanter fra strategisk chefgruppe og direktion. Endelig vil der også blive gennemført en fokusgruppe med repræsentatnter fra skole- og forældrebestyrelser, kulturlivet og kulturinstitutioner og evt. fra erhvervslivet.

Selve rekrutteringsfasen tilrettelægges med henblik på at tiltrække stærke kandidater. Der gennemføres efter ansøgningsfristen en udvælgelsesproces med henblik på at udvælge de kandidater, der bedst matcher stillingen. Udvælgelsen sker i en tæt dialog med ansættelsesudvalget, og de bedst kvalificerede fem–syv kandidater indkaldes til 1. samtale. Der gennemføres herefter to samtalerunder med de udvalgte kandidater, hvor ansættelsesudvalget deltager i begge. Genitor interviewer kandidaterne med fokus på at belyse deres kompetencer i forhold til den godkendte personprofil. Mellem de to samtalerunder gennemføres der testforløb med de to (evt. tre) bedste kandidater til stillingen.

Til slut indhentes der referencer for at validere oplysninger og vurderinger, og der udarbejdes en skriftlig kandidatvurdering af de enkelte kandidater, som udgør den samlede afrapportering af testforløbet og referencetagningen. Genitor præsenterer og gennemgår vurderingerne for ansættelsesudvalget i forbindelse med anden samtalerunde. Hver enkelt udvalgt kandidat får deres kandidatvurdering tilsendt på forhånd og får under samtalen lejlighed til at kommentere vurderingen over for ansættelsesudvalget.

 

Byrådet forventes at blive forelagt ansættelsesudvalget anbefaling til ny direktør på et ekstraordinært byrådsmøde ultimo oktober 2021 med henblik på, at den nye direktør kan tiltræde den 1. december 2021.

Genitor vil efter ansættelsen stå for en introduktionssamtale med den nye direktør for at forberede ham/hende bedst muligt i forhold til jobbet. 3-6 måneder efter ansættelsen afholder de en opfølgende samtale med den nye direktør og kommunaldirektøren.

Den samlede, tentative tidsplan er beskrevet nedenfor. Der udarbejdes en mere udførlig tidsplan i samarbejde med Genitor. Endelig tidsplan godkendes af ansættelsesudvalget.

 

Ansættelsesudvalg

I forbindelse med ansættelsen skal der nedsættes et ansættelsesudvalg. Der foreslås en sammensætning af ansættelsesudvalget, der følger sammensætningen fra ansættelsen af kommunaldirektøren samt direktøren for Vækst, Teknik og Klima:

  • Borgmester (formand for ansættelsesudvalget)
  • Økonomiudvalget
    • (Da der er tale om en tidskrævende proces med møder inden for almindelig arbejdstid, er det muligt for Økonomiudvalgets medlemmer at vælge en repræsentant fra deres gruppe. Dette skal meldes ind fra processens start).
  • 1 repræsentant fra direktionen (niveau 1)
  • 1-2 repræsentanter fra strategisk chefgruppe (niveau 2)
  • 1 ledelsesrepræsentant fra Børn, Unge og Kultur (niveau 3)
  • 1 medarbejderrepræsentanter fra HMU
  • 1-2 medarbejderrepræsentanter fra FMU’er på Børn, Unge og Kultur-området

 

Samlet tentativ tidsplan

  • Uge 36-37: Interviews og udarbejdelse af stillingsprofil og annonce (samt godkendelse i ansættelsesudvalget)
  • Uge 37: Opslag af stillingen. Ansøgningsfrist i uge 40
  • Uge 40: Udvælgelse af ansøgere til 1. samtale
  • Uge 41: 1. Samtalerunde kandidater og udvælgelse til 2. samtale
  • Uge 41: Test af kandidater til 2. samtale og referenceindhentning
  • Uge 41: Evt. samtaler mellem kandidaterne og kommunaldirektøren
  • Uge 43: 2. samtalerunde og indstilling til Økonomiudvalget
  • Uge 43: Godkendelse i Økonomiudvalget
  • Uge 43: Godkendelse i Byrådet og efterfølgende præsentation af den kommende direktør for Børn, Unge og Kultur
  • Tiltrædelse den 1. december 2021.

 

Økonomiske konsekvenser

 

Udgifterne til rekrutteringen finansieres under kommunaldirektørens område.

 

Vurdering

 

Direktionen vurderer, ud fra det fremsendte materiale samt erfaringerne fra andre ansættelsesforløb, at Genitor vil være et solidt og relevant bud på rekrutteringsfirma til at gennemføre processen på et fagligt højt niveau.

Det vurderes også, at et ansættelsesudvalg og en proces som foreslået vil sikre en bred forankring i organisationen og hos det politiske niveau.

Prisen fra Genitor ligger inden for markedsprisen. Fredericia Kommune skal udover konsulenthonoraret til Genitor betale for annoncering samt mødefaciliteter og forplejning til ansættelsesudvalget.

 

Indstillinger

 

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget godkender

  1. at Genitor vælges som rekrutteringsfirma
  2. at der nedsættes et ansættelsesudvalg som beskrevet
  3. ansættelsesproceduren og den tentative tidsplan
  4. at kompetencen til at fastlægge den endelige tidsplan placeres i ansættelsesudvalget.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021

1. Godkendt.

2. Godkendt.

3. Godkendt.

4. Godkendt.

 

Punkt 22 Forslag til at styrke lokaldemokratiet

Sagsresumé

 

Venstre stillede på Byrådsmødet den 25. januar 2021 et forslag om styrkelse af lokaldemokratiet i Fredericia. Forslaget blev oversendt til Demokrati- og Borgerudvalget, som har drøftet forslagene og forvaltningens oplæg til forslagene på to udvalgsmøder.

 

Det indstilles, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende indstillingerne i sagen.

 

Sagsbeskrivelse:

 

På byrådsmødet den 25. januar 2021 behandlede byrådet et forslag fra Venstre om styrkelse af lokaldemokratiet i Fredericia. Forslaget blev oversendt til Demokrati- og Borgerudvalget. Udvalget havde en indledende drøftelse på udvalgsmøde den 9. februar 2021. Udvalget drøftede sagen videre på udvalgsmøde den 28. april 2021 på baggrund af oplæg fra forvaltningen til de enkelte forslag.

 

Af forslaget fra Venstre fremgik, at det er essentielt, at det lokale demokrati og dialogen med borgerne i Fredericia styrkes, at lokaldemokratiet har de bedste forudsætninger for at udvikle sig, at der skal sikres en så høj grad af borgerinddragelse som muligt, og at der ses et behov for at styrke byråds- og udvalgsmøderne, da de på mange måder er et centrum for den politiske debat. De konkrete forslag fra Venstre var:

  1. Byrådsmøderne fremrykkes med start til kl. 19.00, så endnu flere borgere får mulighed for at deltage aktivt.
  2. Spørgetiden genindføres.
  3. Muligheden for udvalgsforetræde styrkes og optimeres.
  4. Der udvikles nogle forskellige muligheder/forslag til moderne og mere fleksible hørings-processer, som udvalgene efterfølgende kan søge inspiration i og vælge imellem.

 

På baggrund af Demokrati- og Borgerudvalgets drøftelser den 9. februar 2021 præsenterede forvaltningen den 28. april 2021 Demokrati- og Borgerudvalget for muligheder og begrænsninger i relation til de enkelte forslag.

 

Dagsordenspunktet fra Demokrati- og Borgerudvalgsmødet den 28. april vedlægges som bilag.

 

Økonomiske konsekvenser

 

De enkelte forslag vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser.

 

Vurdering

 

Se sagsbeskrivelse samt dagsordenspunktet fra Demokrati- og Borgerudvalgsmødet, som er vedlagt som bilag.

 

Indstillinger

 

Demokrati- og Borgerudvalget indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende:

  1. At byrådsmødernes starttidspunkt i 2021 fastholdes. Indstilles af Demokrati- og Borgerudvalget med stemmerne 3 for og 2 imod.

 

  1. At der indføres to temacafeer i 2. halvår af 2021 og fire temacafeer i 2022, og at forvaltningen bemyndiges til at facilitere og sætte de nærmere rammer op for disse cafeer. Tiltaget evalueres ultimo 2022. Indstilles af Demokrati- og Borgerudvalget med stemmerne 3 for og 2 imod.

 

  1. At forvaltningen arbejder videre med, at muligheden for foretræde bliver mere synlig på kommunens hjemmeside, at der udarbejdes en guide for udvalgsforetræde, og at der arbejdes videre med at genindføre træffetiden for formænd for fagudvalgene.

 

  1. At forvaltningen sammen med udvalgene arbejder videre med at udvikle mere moderne og fleksible høringsprocesser, og at Biblioteket tænkes ind i dette arbejde, bl.a.  at der som et led i udviklingen af borgerdialog- og –inddragelse politisk bakkes op om at indføre Morgenpolitik som koncept faciliteret af Biblioteket.

 

Indstilling til Demokrati- og Borgerudvalgets møde den 30-06-2021

 

Byrådssekretariatet indstiller, at Demokrati- og Borgerudvalget drøfter Enhedslistens ændringsforslag, som fremgår af beslutningen fra møde i Økonomiudvalget den 21-06-2021.

 

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-06-2021

Sagen sendes tilbage til Demokrati- og Borgerudvalget til behandling af tidligere fremsatte ændringsforslag fra Enhedslisten:

 

  1. Lokalbefolkningen skal have høringsret i sager, som vedrører deres lokalsamfund og inddrages før eller i det mindste samtidig med, at der indledes dialog med diverse investorer
  2. Der skal gennemføres forsøg med borgerbudgetter, hvor borgerne i et lokalområde får mulighed for at disponere over et beløb til udvikling af dette område
  3. Alle lukkede punkter på udvalgs- og byrådsmøder gøres som udgangspunkt åbne efter behandling, med mindre der er tungtvejende grunde til at undlade dette og indholdet fortsat er fortroligt efter behandling.
  4. Mødereferater skal beskrive holdninger der har været under debatten af punkterne – ikke kun om medlemmerne følger indstillingerne.
  5. Fredericias borgere skal kunne fremsætte borgerforslag. Enhedslisten foreslår, at forslag, som har opbakning for mindst 1% af de stemmeberettigede borgere i Fredericia Kommune, skal behandles på næstkommende byrådsmøde.

 

Beslutning i Demokrati- og Borgerudvalget den 30-06-2021

 

Demokrati- og Borgerudvalget drøftede Enhedslistens forslag a-e.

 

Demokrati- og Borgerudvalget indstiller supplerende, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tage til efterretning, at

5. Forslag a) vurderes allerede, at vil indgå i forvaltningens arbejde om udviklingen af mere moderne og fleksible høringsprocesser, jf. indstilling 4.

6. Ift. forslag c) er det udvalgets opfattelse, at forvaltningen administrerer efter loven, og at forslaget ikke giver anledning til noget.

7. Ift. forslag d) bliver der ifm. med møderne udarbejdet beslutningsreferater, som der skal. Udvalget gør opmærksom på, at man som medlem kan få en kort afvigende holdning ført til referat, hvis man stemmer imod, og at det står medlemmer frit efter møderne at dele egne holdninger fra udvalgsmøder. Forslaget giver derfor ikke anledning til noget.

 

Demokrati- og Borgerudvalget besluttede, at forvaltningen skal arbejde videre med forslag b) om borgerbudgetter og forslag e) om borgerforslag og undersøge, hvordan andre kommuner har organiseret lignende ordninger. Forvaltningen præsenterer mulige løsninger i en særskilt sag til Demokrati- og Borgerudvalget.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021

 

1. Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte for, at byrådsmødernes mødetidspunkt fastholdes i 2021. Venstre stemte imod.

 

2. Et flertal bestående af Socialdemokratiet og Enhedslisten stemte for, at der indføres to temacafeer i 2. halvår af 2021 og fire temacafeer i 2022, at forvaltningen bemyndiges til at facilitere og sætte rammerne for disse, og at tiltaget evalueres ultimo 2022. Venstre og Dansk Folkeparti stemte imod.

 

3. Anbefalet at forvaltningen arbejder videre med, at muligheden for foretræde bliver mere synlig på kommunens hjemmeside, at der udarbejdes en guide for udvalgsforetræde, og at der arbejdes videre med at genindføre træffetiden for formænd for fagudvalgene.

 

4. Anbefalet, at forvaltningen sammen med udvalgene arbejder videre med at udvikle mere moderne og fleksible høringsprocesser, og at Biblioteket tænkes ind i dette arbejde, bl.a. at der som et led i udviklingen af borgerdialog- og –inddragelse politisk bakkes op om at indføre Morgenpolitik som koncept faciliteret af Biblioteket.

 

5. Anbefalet af et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti. Enhedslisten stemte imod. Det vurderes, at dette allerede vil indgå i forvaltningens arbejde om udviklingen af mere moderne og fleksible høringsprocesser, jf. indstilling 4.

 

6. Anbefalet at dette ikke giver anledning til noget, da det vurderes, at forvaltningen administrerer efter loven ift. åbne og lukkede punkter.

 

7. Anbefalet at dette ikke giver anledning til noget, da der ifm. beslutningsreferater udelukkende er mulighed for at få en kort afvigende holdning ført til referat, hvis man stemmer imod, og at det står medlemmer frit efter møderne at dele egne holdninger fra udvalgsmøder.

 

Punkt 23 Mobile brevstemmesteder forud for kommunalvalget den 16. november 2021

Sagsresumé

 

Der skal med sagen tages stilling til, om man i Fredericia Kommune vil gøre brug af mobile brevstemmesteder op til kommunalvalget den 16. november 2021.

 

Der vil fortsat som altid kunne brevstemmes på Fredericia Rådhus, hvorfor ordningen der lægges op til med mobile brevstemmesteder, vil være ud over det almindelige setup hvad angår muligheden for at brevstemme.

 

Sagsbeskrivelse:

 

Demokrati- og Borgerudvalget har i Budget 2021 fået til opgave at fremme valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 16. november 2021. Demokrati- og Borgerudvalget har på udvalgsmøder i foråret drøftet valgaktiviteter, herunder brugen af mobile brevstemmesteder og fremlægger nu sag til Økonomiudvalget og Byrådet om rammer og økonomi.

 

Med sagen skal tages stilling til, om man i Fredericia Kommune vil gøre brug af mobile brevstemmesteder, om frigivelse af midler her til, og der gives en orientering om midler fra en ekstern pulje.

 

Midler fra ekstern pulje

Efter Demokrati- og Borgerudvalget drøftelser i foråret om mulighed for brug af mobile brevstemmesteder, er der, under Bolig- og Planstyrelsen, blevet oprettet en statslig pulje til valgbusser som brevstemmesteder. Der er afsat 5 mio. kr. i puljen i 2021, hvis formål er at understøtte kommunernes brug af valgbusser som brevstemmesteder ved kommunal- og regionalvalget den 16. november 2021.

Målgruppen er:

(A)   Vælgere, der bor eller opholder sig langt fra de andre steder i kommunen, hvor man kan brevstemme,

(B)   Områder med lav valgdeltagelse

(C)   Vælgergrupper med lav valgdeltagelse

 

Fredericia Kommune indsendte den 2. juli 2021 en ansøgning til puljen. Den 15. juli 2021 meddelte Bolig- og Planstyrelsen, at Fredericia Kommune på baggrund af den fremsendte ansøgning har fået bevilget et betinget tilsagn om tilskud fra puljen på i alt 71.339 kr. (bilag 1).

 

Midlerne kan anvendes i perioden fra den 1. juni til den 31. december 2021, og skal anvendes i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1017 af 26. maj 2021 og ”Vilkår for tilskud fra Indenrigs- og Boligministeriets ansøgningspulje til valgbusser.

De ansøgte puljemidler dækker udgifter til:

  • Leje af skurvogn
  • Indkøb af 2 stemmebokse
  • Lønudgifter til fragt af skurvogn
  • Lønudgifter til valgtilforordnede
  • Udgifter til formidling og reklamering

 

Setup for mobile brevstemmesteder

Op til kommunalvalget den 16. november 2021 kan der brevstemmes i perioden fra den 5. oktober til den 12. november 2021. Det mobile brevstemmested vil kunne udgøres af en skurvogn, hvor der vil være plads til to stemmebokse. Der vil som minimum skulle være to valgtilforordnede/medarbejdere til stede.

 

Det foreslås, at det mobile brevstemmested besøger fem forskellige lokationer i kommunen, hvor man i et angivet tidsrum på dagen vil kunne brevstemme. Der er i udvælgelsen af lokationer taget højde for at dække kommunen bredt, og at lokationerne lever op til de tilknyttede betingelser til midlerne fra den eksterne pulje: 

 

Lokation 1 – Skærbæk

Mobil brevstemmeenhed på parkeringspladsen ved Brugsen i Skærbæk. Mulighed for at brevstemme 2 dage i tidsrummet kl. 15-19.

 

Lokation 2 – Korskærparken

Mobil brevstemmeenhed ved medborgerhuset. Mulighed for at brevstemme 2 dage i tidsrummet kl. 12-16.

 

Lokation 3 – Fredericia Gymnasium

Stemmebokse indenfor. Mulighed for at brevstemme 2 dage i tidsrummet kl. 11-15.

 

Lokation 4 – IBC

Stemmebokse indenfor. Mulighed for at brevstemme 2 dage i tidsrummet kl. 11-15.

 

Lokation 5 – banegården:

Stemmebokse indenfor. Mulighed for at brevstemme 2 dage i et givent tidsrum.

 

Økonomiske konsekvenser

 

Der er afsat en pulje på 400.000 kr. under Økonomiudvalget til Demokrati- og Borgerudvalgets arbejde i 2021. Konkrete valgaktiviteter skal finansieres af denne pulje. Økonomiudvalget godkendte på møde den 21. juni 2021 økonomiske rammer for en række valgaktiviteter, som skal iværksættes ifbm. kommunalvalget den 16. november 2021 (sagen er vedlagt som bilag 2). Demokrati- og Borgerudvalget ønsker, at der, foruden de allerede godkendte valgaktiviteter, afsættes en økonomisk ramme på 150.000 kr. til mobile brevstemmesteder som kan benyttes sammen med de eksterne midler. Med de eksterne midler er tilknyttet en række betingelser, mens der for de interne midler er en anden fleksibilitet og frihed.

 

Tabel 1: oversigt over økonomiske rammer for valgaktiviteter

 

Valgaktivitet

Økonomisk ramme

Tilkøb ifbm. KL’s samlede kampagneindsats

50.000 kr.

Samarbejde med lokale medier

100.000 kr.

Gratis busser på valgdagen

25.000 kr.

Samarbejde med Biblioteket

15.000 kr.

”Folkemøde” på Fredericia Gymnasium

Op til 20.000 kr.

’Buffer’

40.000

I alt

250.000[1] kr.

Mobile valgsteder

150.000 kr.

I alt

400.000 kr.

 

Da Fredericia Kommune har fået bevilget et betinget tilsagn om de eksterne puljemidler til udgifter forbundet med mobile brevstemmesteder, må det forventes, at ikke alle 150.000 kr., som Demokrati- og Borgerudvalget ønsker frigivet til mobile brevstemmesteder, bruges. Eventuelle overskydende midler foreslås overført til udvalgets ”buffer”, som blev godkendt af Økonomiudvalget den 21. juni 2021 til brug for valgaktiviteter og/eller Demokrati- og Borgerudvalgets øvrige aktiviteter i 2021.

 


[1] Afhængig af størrelsen af den økonomiske støtte til arrangementet ”Folkemødet” på Gymnasiet.

Vurdering

Økonomiudvalget godkendte på møde den 21. juni 2021 økonomiske rammer for en række valgaktiviteter, som skal iværksættes ifbm. kommunalvalget den 16. november. Dette omhandler bl.a. indkøb af KL’s kampagne materiale, gratis busser på valgdagen og samarbejde med lokale medier. Brugen af mobile brevstemmeenheder på udvalgte lokationer vurderes sammen med de øvrige valgaktiviteter at være relevante og væsentlige bidrag ift. at skabe øget opmærksomhed hos borgerne i kommunen omkring kommunalvalget og bidrage til at højne valgdeltagelsen. 

 

Indstillinger

Byrådssekretariatet indstiller, at Økonomiudvalget godkender

 

  1. At der frigives 150.000 kr. til brug for mobile brevstemmesteder, jf. afsnit om Økonomiske konsekvenser.
  2. At eventuelle overskydende midler overføres til Demokrati- og Borgerudvalgets ”buffer”.

 

Byrådssekretariatet indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet

 

  1. At drøfte og beslutte om mobile brevstemmesteder skal benyttes forud for kommunalvalget den 16. november 2021.
  2. At godkende de valgte lokationer for mobile brevstemmesteder. 

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021

1. Godkendt.

2. Godkendt.

3. Anbefalet.

4. Anbefalet.

 

Punkt 24 Underskriftsbemyndigede

Sagsresumé

 

Byrådet skal beslutte hvem fra administrationen, der bemyndiges til at kunne underskrive dokumenter i forening med byrådets formand eller næstformand.

 

Henset til de personalemæssige ændringer, der er sket i 2021, er der behov for en opdatering af bemyndigelsen.

 

Sagsbeskrivelse:

I henhold til Kommunestyrelseslovens § 32 skal dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser underskrives af byrådets formand eller næstformand (næstformænd) og en person, der er bemyndiget dertil af byrådet. Det samme gælder i forhold til ophævelse af forbudspåtegninger og lignende, når det af påtegningen fremgår, at der kun kan disponeres over dokumenter med byrådets samtykke.

 

Henset til de personalemæssige ændringer, der er sket i 2021, er der behov for en opdatering af bemyndigelsen.

 

Byrådet skal tage stilling til, hvem fra administrationen, der skal bemyndiges til at kunne underskrive dokumenter i forening med byrådets formand eller næstformand.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

Det er mest praktisk og hensigtsmæssigt, at der udpeges minimum to embedsmænd for at undgå unødvendige forsinkelser, når der er dokumenter til underskrift. Det anbefales på den baggrund, at kommunaldirektør Camilla Nowak, koncerndirektør Yelva Bjørnholdt Jensen samt koncerndirektør René Olesen udpeges som underskriftsbemyndigede sammen med borgmester Steen Wrist og 1. viceborgmester Susanne Eilersen.

 

Indstillinger

Byrådssekretariatet indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at udpege kommunaldirektør Camilla Nowak, koncerndirektør Yelva Bjørnholdt Jensen og koncerndirektør Rene Olesen som underskriftsbemyndigede.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021

Anbefalet.

Punkt 25 Ny udpegning af valgstyreformænd - Nye Borgerlige

Sagsresumé

Nye Borgerlige har anmodet om en justering i udpegningen af valgstyreformænd til et valgsted. Dette kræver Byrådets godkendelse.

 

 

Sagsbeskrivelse:

I henhold til valgloven vælger Byrådet valgstyreformænd og suppleanter for disse til hvert afstemningsområde. Udpegningen er gældende for hele valgperioden. De valgte behøver ikke at sidde i Byrådet, men skal udpeges af partierne.

 

Opgaven for valgstyreformanden er at åbne og lukke valgstedet og sammen med valgsekretæren og de valgstyrere, der udpeges til hvert valg (4 ud over formanden pr. valgsted), at sikre, at valget sker i overensstemmelse med loven.

 

Nye Borgerlige ønsker følgende justeringer inden for Nye Borgerliges gruppe:

 

Rådhuset

Formand for Nye Borgerliges vælgerforening, Per Djernæs, bliver ny valgstyreformand i stedet for Karsten Byrgesen.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

Ingen.

 

Indstillinger

Byrådssekretariatet indstiller, at Byrådet godkender den af Nye Borgerlige ønskede justering.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021

Anbefalet.

Punkt 26 Ekstraordinær generalforsamling i Fredericia Spildevand og Energi A/S

Sagsresumé

 

Der skal udpeges en stemmebærer til den ekstraordinære generalforsamling i Fredericia Spildevand og Energi A/S, hvor der skal vælges ny revisor.

 

Sagsbeskrivelse:

 

Revisor for Fredericia Spildevand og Energi A/S er blevet virksomhedsoverdraget fra PWC (nuværende revisor) til Beierholm Revision (foreslået ny revisor).

 

Valg af revisor besluttes af generalforsamlingen. Der er følgende punkter på dagsordenen til den ekstraordinære generalforsamling den 29. september 2021, kl. 18.00:

  1. Valg af dirigent.
  2. Aktionærerne udpeger revisor.
  3. Eventuelt.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

 

Fællessekretariatet bemærker, at det normalt er ét af de af byrådet udpegede bestyrelsesmedlemmer i de aktieselskaber, hvor kommunen er aktionær, der bliver udpeget som stemmebærer, og at Lars Ejby, der er formand for bestyrelsen i Fredericia Spildevand og Energi A/S normalt bliver udpeget som stemmebærer. Næstformand i bestyrelsen er byrådsmedlem Søren Larsen, og kan være stedfortræder i tilfælde af formandens forfald til generalforsamlingen.

 

Indstillinger

 

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at udpege formanden for Fredericia Spildevand og Energi A/S som stemmebærer til den ekstraordinære generalforsamling og i tilfælde af formandens forfald til generalforsamlingen, så udpeges næstformanden som stemmebærer.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021

Godkendt.

Punkt 27 Orientering (Lukket)

Punkt 28 Underskriftsside

Sagsresumé

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

 

 

Sagsbeskrivelse:

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

 

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert enkelt medlem trykke Godkend i First Agenda.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-08-2021