By- og Planudvalget - 25-08-2021

På byrådets møde d. 17. maj 2021 blev det vedtaget at sende forslag til lokalplan 376 – Kanalbyen nord for Oldenborggade og tillæg nr. 21 til kommuneplan 2017-2029 i offentlig høring i 8 uger i perioden fra den 25. maj til den 20. juli 2021. Ved høringsperiodens afslutning har Vækst, Teknik og Klima modtaget enkelte bemærkninger og indsigelser, som i hovedtræk handler om etageantal, bebyggelsesomfang og bebyggelsesprocent, skyggeforhold, mangfoldighed i anvendelse, panoramaudsigt fra voldanlæg, parkering og sigtelinje ad Kongensstræde. Med sagen indstilles kommuneplantillæg nr. 21 og lokalplan 376 til endelig vedtagelse.

Sagsbeskrivelse:

Baggrunden for lokalplanudarbejdelsen var et volumenstudie af et konkret forsøgsprojekt omhandlende to vinkler på bæredygtigt byggeri, betegnet som ”Det effektive byggeri” og ”Materialehuse”. Den samlede bebyggelse tager udgangspunkt i etablering af etageboliger fordelt på 10 bygningsenheder.

Lokalplanens indhold

Lokalplanområdet omfatter et område nord for Oldenborggade og omfatter del af byggefelt 46 fra Kanalbyens udviklingsplan. Området udgør ca. 4.190 m² og omfatter forlængelse af Kongensstræde mellem Fynsgade og Oldenborggade.

Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til blandede byfunktioner med bolig, offentligt og privat serviceerhverv i miljøklasse 1-2, kultur, fællesfaciliteter og mindre butikker. Der må samlet maksimalt opføres 6.000 m² bruttoetageareal indenfor lokalplanområdet. Af de 6.000 m² må der maksimalt opføres:

• 1.500 m² bruttoetageareal til erhverv
• 300 m² bruttoetageareal til offentligt og privat service
• 200 m² bruttoetageareal til kultur eller mindre butikker

Lokalplanen inddeler området i tre byggefelter, der sikrer en varieret højde i den samlede bebyggelse, og udlægger areal til opholdsareal på terræn.

• Indenfor byggefelt 1 må opføres 2-4 etager, dog ikke højere end kote 20.00 DVR90.
• Indenfor byggefelt 2 må opføres 3-5 etager, dog ikke højere end kote 24.00 DVR90.
• Indenfor byggefelt 3 må opføres 4-6 etager, dog ikke højere end kote 27.50 DVR90.

For samtlige byggefelter gælder at øverste etage kun kan udnyttes til formål som tagterrasse med adgangsvej, samt teknik.

Kommuneplantillæg nr. 21

Lokalplanområdet er placeret indenfor rammeområde B.BE.2. - Blandet bolig og erhverv syd for Oldenborggade, som udlægger området til blandet bolig og erhverv i miljøklasse 1-2, herunder mindre butikker. Lokalplanens afgrænsning udnytter en del af rammeområdets byggefelt 46, der giver mulighed for maksimalt at opføre 19.000 m² bruttoetageareal i op til 5 etager, der fordeles på 14.300 m² bolig, 4.400 m² erhverv, 100 m² kultur, offentlig og privat service, samt 200 m² detailhandel.

Med kommuneplantillægget muliggøres en 6. etage fremfor de 5 etager der er fastlagt i kommuneplan 2017-2029 (se bilag). Derfor er der i lokalplanen blandt andet medtaget bestemmelser om, at 6. etage alene må udnyttes til tagterrasser og teknikrum. Formålet med bestemmelsen er at muliggøre udnyttelsen af tagfladen på en 5 etage, da en tagterrasse i dette omfang anses som én etage. Samtidig ønskes 6. etage ikke udnyttet til formål som bolig eller at medføre en væsentlig forøgelse af bebyggelseshøjde, end hvad må forventes med 5 etager og fuld tagkonstruktion.

Støjforhold

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen er der foretaget støjberegninger for ekstern støjpåvirkning. Vurderingen for traffikstøj viser at facader og opholdsareal på terræn indenfor lokalplanområdet vil blive påvirket over den vejledende grænseværdi på 58 dB for boliger. Vurderingen for virksomhedsstøj viser at enkelte facader tillige vil have en mindre overskridelse på 4 dB i natperioden. Overskridelser af de vejledende grænseværdier for ekstern støj kan håndteres ved etablering af støjskærm mod Oldenborggade for sikring af udendørs opholdsareal, samt ved støjafskærmende foranstaltninger på boligfacade, således at et godt indendørs lydmiljø sikres.

Offentlig høring

Planforslagene har været i offentlig høring i 8 uger fra den 25. maj til 20. juli 2021. Ved høringsperiodens afslutning har Vækst, Teknik og Klima modtaget 4 bemærkninger og indsigelser, som i hovedtræk handler om:

• Panoramaudsyn fra voldkronen, bebyggelsesomfang, bebyggelsesprocent, skyggeforhold og mangfoldighed i anvendelse
• Vejbredde og parkering
• Byggeri i op til seks etager
• Overordnet planlægning i forhold til kommuneplan, økonomiske interesser og habilitet

Der vedlægges et samlet resume af indkomne indsigelser, samt Vækst, Teknik og Klimas vurdering heraf. Se bilag.

Derudover har Vækst, Teknik og Klima enkelte forslag til rettelser vedrørende præcisering i lokalplanens bestemmelser:

1. Lokalplanens § 7.3

§ 7.3

Bygningernes facade mod vej (Kongensstræde, Fynsgade og Oldenborggade) må højst placeres 0,5 m fra vejskel.

Byggefelt 1

Hjørneejendommen mod Kongensstræde/Fynsgade skal i stueplan have en skrå (45 grader) hjørneafskæring. Der skal fra vejareal være mindst 3 meter op til fremspringende bygningsdele.

Ændres til:

§ 7.3

Ingen del af bygningernes facade mod vej (Kongensstræde, Fynsgade og Oldenborggade) må placeres med en afstand til vejskel på over 0,5 m

Byggefelt 1

Hjørneejendommen mod Kongensstræde/Fynsgade skal i stueplan have en skrå (45 grader) hjørneafskæring. Der skal fra vejareal være mindst 3 meter op til fremspringende bygningsdele.

2. Lokalplanens § 7.4

§ 7.4

Byggefelt 1

Byggefelt 1 må opføres i 2-4 etager, dog ikke højere end kote 20.00 DVR90. 4. etage må kun anvendes til formål som teknikrum og tagterrasser.

 Byggefelt 2

Byggefelt 2 må opføres i 3-5 etager, dog ikke højere end kote 24.00 DVR90. 5. etage må kun anvendes til formål som teknikrum og tagterrasser.

 Byggefelt 3

Byggefelt 3 må opføres i 4-6 etager, dog ikke højere end kote 27.50 DVR90. 6. etage må kun anvendes til formål som teknikrum og tagterrasser.

Ændres til:

§ 7.4

Byggefelt 1

Byggefelt 1 må opføres i 2-4 etager, dog ikke højere end kote 20.00 DVR90. 4. etage må kun anvendes til formål som teknikrum og tagterrasser, samt adgang til hertil.

 Byggefelt 2

Byggefelt 2 må opføres i 3-5 etager, dog ikke højere end kote 24.00 DVR90. 5. etage må kun anvendes til formål som teknikrum og tagterrasser, samt adgang til hertil.

 Byggefelt 3

Byggefelt 3 må opføres i 4-6 etager, dog ikke højere end kote 27.50 DVR90. 6. etage må kun anvendes til formål som teknikrum og tagterrasser, samt adgang til hertil.

3. Lokalplanens § 7.6

§ 7.6

Der må etableres tagterrasser. Tagterrassen medregnes til etageantallet.

Tagterrasser skal placeres og indrettes udfra følgende principper.

• Værn skal placeres mindst 1.0 m fra facadelinje mod vej, gårdrum og passager.
• Værn omkring tagterrasser må ikke overstige en højde på 1.65 m.

Tagterrasser skal placeres indenfor de angivne områder på kortbilag 4.2 - Fremtidige forhold - tagterrasser.

Ændres til:

§ 7.6

Tagterrasser skal placeres og indrettes ud fra følgende principper.

• Værn skal placeres mindst 1.0 m fra facadelinje mod vej, gårdrum og passager.
• Værn omkring tagterrasser må ikke overstige en højde på 1.65 m.

Tagterrasser skal placeres indenfor de angivne områder på kortbilag 4.2 - Fremtidige forhold - tagterrasser.

4. Lokalplanens § 9.1

§ 9.1

Der skal anlægges et sammenhængende og centralt beliggende fælles opholdsareal for lokalplanområdets beboere på terræn. Det fælles opholdsareal, der omfangsmæssigt skal være mindst 700 m², skal placeres inden for det angivne område til opholdsareal vest for bebyggelsen, som i princippet vist på Kortbilag 4.1 - Fremtidige forhold.

Ændres til:

§ 9.1

Der skal anlægges et sammenhængende og centralt beliggende fælles opholdsareal for lokalplanområdets beboere på terræn. Det fælles opholdsareal, der omfangsmæssigt skal være mindst 675 m², skal placeres inden for det angivne område til opholdsareal vest for bebyggelsen, som i princippet vist på Kortbilag 4.1 - Fremtidige forhold.

5. Lokalplanens § 10.1

§ 10.1

Der er må terrænreguleres fra eksisterende terræn og op til kote 5.0 DVR90. Der må dog ikke terrænreguleres nærmere skel mod nabo end 0,5 m.

Der må etableres støttemur med højde på op til 1,0 m mod lokalplanområdets vestlige naboskel.

Ændres til:

§ 10.1

Der er må terrænreguleres fra eksisterende terræn og op til kote 5.0 DVR90. Der må dog ikke terrænreguleres nærmere skel mod nabo end 0,5 m.

Der må dog foretages terrænregulering nærmere lokalplanområdets vestlige naboskel såfremt der etableres støttemur op til naboskel med en højde på maksimalt 1,0 m.

Ovenstående anbefales, da det medfører en præcisering af bebyggelsens placering og omfang samt opholdsareal og terrænforhold.

Sammenfattende redegørelse

Lokalplanforslaget har været ledsaget af en miljørapport, der behandler lokalplanens miljøpåvirkning af omgivelserne og omgivelsernes påvirkning af lokalplanområdet. I forbindelse med byrådets endelige vedtagelse af lokalplanen skal der foreligge en sammenfattende redegørelse for, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, samt hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller programmet.

Den sammenfattende redegørelse er vedlagt indstillingen som bilag.

 Vækst, Teknik og Klima vurderer at bemærkninger og indsigelser modtaget i høringsperioden ikke giver anledning til ændringer i lokalplanen og tillægget til kommuneplanen.

Alle indkomne bemærkninger er samlet i en hvidbog og enkeltvist behandlet i et notat, som er vedlagt indstillingen som bilag. 

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at der med lokalplanen gives mulighed for udvikling af et bæredygtigt byggeri med attraktive forhold for bebyggelsen og kommende beboere, samtidig med at der sikres sammenhæng til den omkringliggende by.

Udsat.

2. budgetopfølgning viser et generelt mindreforbrug af korrigeret budget på drift og anlæg for By- og Planudvalget. Der forventes et mindreforbrug på 4,534 mio. kr., som skyldes justeringer som følge af opgørelse fra vejdirektoratet og forventede forskydninger. Såfremt spar/lån godkendes på økonomiudvalget, og By-og Planudvalget godkender 1. budgetopfølgning, vil budgetterne blive korrigeret sådan, at der er balance mellem regnskab og budget.

Serviceudgifterne forventes at balancere ved 2. budgetopfølgning.

Sagsbeskrivelse:

Udvalgets økonomi gennemgås ved tre årlige politiske budgetopfølgninger. Ved disse budgetopfølgninger fremlægger direktøren økonomien for de respektive områder.

Efter gennemgang og behandling i fagudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i byrådet. Budgetopfølgningerne skal sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi, herunder om overholdelse af korrigeret budget, serviceramme, og udvalgets anlægsbudget overholdes.

Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. Hvis koncernområdet ser behov for tilretninger af budgettet herudover, skal disse kunne finansieres inden for udvalgets egen ramme.

SERVICEUDGIFTER

1. budgetopfølgning viser generel overholdelse af korrigeret budget på By- og Planudvalget.

COVID-19

Jævnfør Principper for Økonomistyring gælder rammestyringsprincipperne i Fredericia Kommune. Dette gælder også for håndtering af konsekvenserne af COVID-19. Hovedprincippet er, at udgifterne afholdes inden for egen budgetramme. Der kan dog være situationer, hvor merudgifter ikke kan undgås.

Konsekvenserne af COVID-19 følges nøje af forvaltningen. Fredericia Kommune registrerer udgifter, som er relateret til håndtering af COVID-19 særskilt, så det vil være muligt at følge op på udgifterne hertil.

Ved 1. budgetopfølgning er der ingen forventninger om merforbrug pga. COVID-19 på udvalgets område.

ANLÆG OG JORDFORSYNING / DANMARK C

Der forventes ved 1. budgetopfølgning et mindreforbrug på 4,534 mio. kr. på udvalgets anlægsbudget. Hvis justeringer godkendes af Økonomiudvalget, vil der være et forventet mindreforbrug mellem regnskab og budget på 3,739 mio. kr.

Anbefales.

Ejeren af Vendersgade 18 har søgt tilladelse til at ændre anvendelsen fra erhverv til bolig.

By- og Planudvalget besluttede på sit møde den 28. april 2021 at sende ansøgningen i naboorientering og genbehandle sagen i udvalget. Der r indkommet 2 svar, som begge ønsker at bibeholde detailhandel i Vendersgade. Det indstilles, at der gives dispensation.

Sagsbeskrivelse:

Ejendommen på Vendersgade 18 er omfattet af lokalplan 135 og lokalplan 328, som udlægger området som bolig og erhverv.

Lokalplan 135: jf. § 3.1.1 må boliger indenfor området kun indrettes i bebyggelsens stueetage med byrådets særlige tilladelse, men gerne værelser i forbindelse med hotelvirksomhed.

Lokalplan 328: I Fredericia Kommune lægges stor vægt på at bevare de kulturhistoriske værdier, som gør byen helt unik, og samtidig er der en ambition om kontinuerligt at udvikle bymidten. Formålet med lokalplanen er at sikre og udvikle bymidtens arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter ved at sørge for, at de bevaringsværdige bygninger (med bevaringsværdi fra 1 til og med 4) renoveres og udvikles på en måde så bygningernes oprindelige arkitektur fastholdes eller styrkes.

I henhold til § 19 i planloven kan kommunen dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan, byplanvedtægt mv., hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dette kan dog først ske, efter at der har været foretaget naboorientering.

Der er efter indgivelse af ansøgning om dispensation for Vendersgade nr. 18 indkommet yderligere 2 ansøgninger om etablering af boliger i stuetagen på ejendommene Vendersgade nr. 11 og nr. 22. Såfremt der gives dispensation til Vendersgade nr. 18, vurderes ansøgningen om dispensation for Vendersgade nr. 11 ikke at kunne nægtes grundet præcedens. For Vendersgade nr. 22 gælder det, at der er store udfordringer med opholdsarealer og parkering.

I naboorienteringen er der indkommet to bemærkninger (se bilag 4 og 5). Begge bemærkninger ønsker at fastholde detailhandel i stueetagerne, så Vendersgade fremstår som en aktiv handelsgade.

Byg og BBR fastholder vurderingen af, at en bebyggelsesprocent på 36,2 % til erhvervsbyggeri ikke er høj, da erhvervsområder oftest er udlagt med en bebyggelsesprocent på 40 % eller derover. Det betyder, at der kan skabes fornuftige lejligheder med gode opholdsarealer. Der er endvidere gode muligheder for solindfald på udearealerne som hæver den samlede kvalitet.

Bebyggelsesprocenten i lokalplan 135 er beregnet på anvendelse til boliger.

Bygningen er oprindeligt opført uden butikslokaler. Den eksisterende facade er således et resultat af flere ombygninger. Facadeforslaget vurderes at være en god fortolkning af det oprindelige facadeudtryk, dog med en pragmatisk hensyntagen til at bygningens planløsning har ændret sig, ligesom gaden også med tiden har ændret karakter. Facaden får stadig et åbent imødekommende udtryk og hovedindgang vil være fra gaden, men de nye boliger får en større grad af privatsfære. Gadebilledet i bymidten har rent arkitektonisk ændret sig over tid med skiftende funktioner og arkitekturstrømninger. Bygningen bevares ved at få en ny mere tidssvarende funktion, som i dette tilfælde faktisk er den oprindelige funktion og ændringerne sker med høj arkitektonisk kvalitet.

I forbindelse med den kommende midtbystrategi skal der kigges på muligheder for at understøtte byens liv, herunder aktive stueetager og udformningen af gågadenettet. Her spiller det både ind, hvor færdslen og de eksisterende butikker er i dag, og hvordan midtbyen ønskes udviklet i fremtiden.

Der meddeles afslag på dispensation, idet udvalget ønsker at afvente BID-forsøget og midtbystrategien.

Efter at Fredericia Byråd vedtog Forslag til Kommuneplan 2021-2033 for Fredericia Kommune og Trekantområdet den 19. april 2021, har kommuneplanforslaget været i offentlig høring i perioden fra den 4. maj til den 30. juni 2021.

I kommuneplanforslaget udlægges der nye arealer til byudvikling i bl.a. Trelde og i Skærbæk, hvilket har givet anledning til en række høringssvar fra beboerforeninger og borgere.

Med afsæt i de indkomne høringssvar fra Trelde og Skærbæk ønsker administrationen at præsentere byrådet for enkelte hovedlinjer i de indkomne høringssvar og på den baggrund at genoptage den politiske drøftelse forud for den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2021-2033.

Såfremt denne politiske drøftelse giver anledning til ændringer i kommuneplanforslaget, vil der skulle afholdes en lovpligtig supplerende høring af de berørte parter, inden Kommuneplan 2021-2033 indstilles til endelig godkendelse.

Sagsbeskrivelse:

Et af de overordnede revisionstemaer i denne kommuneplanrevision er byudvikling, herunder nye arealudlæg til boliger og erhverv, omfordeling af arealer til byudvikling samt perspektivområder.

I den forbindelse er der udlagt en ny kommuneplanramme til boligformål i Trelde ”T.B.10 – Boligområde ved Karensminde” samt en ny kommuneplanramme til boligformål i Skærbæk ”S.B.14 – Boliger, Skærbæk Nord”.

Nord for S.B.14 er der endvidere udpeget et nyt perspektivområde, som endnu ikke er rammelagt, men alene indikerer en retning for mulig ny byudvikling i Skærbæk med længere tidshorisont end kommuneplanens 12 år. 

I fysisk planlægning er der oftest modsatrettede interesser på spil. Nogle interesser har så store bindinger, at en ændring ikke vil være mulig, mens andre interesser i højere grad kan afvejes imod hinanden. Uanset hvad, vil en ændret anvendelse altid ske på bekostning af noget andet.

Alle kommunens arealudlæg til boligformål har været igennem en grundig planproces med blandt andet konfliktsøgning og behandling i lokalplan- og miljøvurderingsgruppen samt udarbejdelse af miljøvurdering. Dertil kommer grundige politiske drøftelser på flere udvalgsmøder i løbet af 2020 samt flere byrådsbeslutninger. I den offentlige høring har arealerne været til gennemsyn hos de statslige myndigheder ift. de nationale interesser i kommuneplanlægningen, hvilket ikke har givet anledning til indsigelse.

Nedenstående gennemgang handler derfor ikke om, hvorvidt arealudlæggene kan udlægges i kommuneplanen til boligformål. Det handler derimod om, hvorvidt det er ønskværdigt at gøre det og evt. hvordan. Det er det, byrådet bedes tage stilling til endnu engang.

Vedr. Trelde

Den nye kommuneplanramme ”T.B.10 - Boligområde ved Karensminde” omfatter landbrugsejendommen på Trelde Næsvej 26. T.B.10 kan ses på kort 1 nedenfor.

Baggrunden for dette nye arealudlæg til boligformål skal findes i den vedvarende miljøkonflikt mellem landbrugsejendommen og bl.a. boligområdet Enggårdsparken mod øst vedr. lugtgener fra husdyrproduktionen. Et forhold der ifølge ejer af landbrugsejendommen nu er påklaget til Miljøklagenævnet.

Ved i kommuneplanen at rammelægge området til boligformål, gives en ny løsning på en fastlåst situation, som skyldes uhensigtsmæssig planlægning for år tilbage. En ændring i kommuneplanen skal betragtes som en politisk tilkendegivelse af, hvad byrådet ønsker, at området skal anvendes til.  Kommunen skal altid virke for kommuneplanens realisering. Det bliver dog først juridisk bindende for borgeren, når der er vedtaget en lokalplan. Uanset hvad, vil eksisterende lovlig anvendelse, dvs. landbruget, kunne fortsætte, indtil lodsejer ønsker at lade boligområdet realisere.

Lodsejer har i høringssvaret givet udtryk for, at udpegningen af ejendommen til byudvikling kan accepteres, men ser dog gerne, at arealet udvides mod syd. Dermed vil arealet udvides fra de nuværende ca. 7,7 ha til ca. 11 ha.

Vejlby Sogns Beboerforening og enkelte borgere i Trelde har derimod et ønske om, at det nye arealudlæg T.B.10 bortfalder og dermed udgår af den endelige kommuneplan.

Et udpluk af argumenterne er følgende:

• Man ønsker at fastholde identiteten som et landsbymiljø, med en mere stille udvikling for fortsat at fastholde skole og institutioner, idræt, indkøbsmuligheder mv.
• Landsbyens kvalitet er gårdene og landbruget, de åbne vidder, skoven og stranden.
• Mange vælger området til for netop at nyde naturen og roen i et ikke tæt bebygget område, hvilket er en kvalitet at værne om.
• Landsbymiljøet vil blive ødelagt, hvis en af de større ejendomme i området udlægges som boligområde. Så ender en stor del af Trelde Næsvej med at blive et mere eller mindre sammenhængende forstadsområde.
• Der udtrykkes bekymring for, at det nye arealudlæg vil udviske den oprindelige landsby og ende som et nyt Erritsø eller Bredballe. En udvikling, som den i forvejen pressede infrastruktur ikke vil kunne bære.
• Det er ikke rimeligt at nedlægge en gård med husdyrproduktion, da lugtgener er forventeligt, når man bor på landet.
• Der er i forvejen stor rummelighed i Østerby, så der er ikke behov for et nyt byudviklingsområde i Trelde.

T.B.10´s nuværende afgrænsning i kommuneplanforslaget kan ses på kort 1 nedenfor. På kortet vises ligeledes udpegningen af kulturmiljøet Trelde, hvoraf en del af T.B.10 er omfattet af denne udpegning.

Et kulturmiljø er defineret som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Kulturmiljøer betegner således en helhed i form af landskabet og de kulturhistoriske spor. Kulturmiljøet i Trelde beskrives bl.a. således ”…Strukturen af den gamle til dels uudflyttede landsby anes mellem de nyere huse gennem de firlængede gårdanlæg, hvor flere bygninger er i bindingsværk…”

Kort 1. Trelde, med visning af kommuneplanrammer og udpegning af kulturmiljøet Trelde (rød markering)

Vedr. Skærbæk

Den ny kommuneplanramme ”S.B.14 – Boliger, Skærbæk Nord” er beliggende mellem Kraftværksvej og Skærbækvej, nord for Loddet og Overmarken. Nord for S.B.14 ligger det nye perspektivområde.  S.B.14 og perspektivområdet (grøn markering) kan ses på kort 2 nedenfor.

Det nye arealudlæg af S.B.14 og perspektivområde i kommuneplanen er kommet i betragtning på grund af et ønske fra lodsejer om, at arealet skulle bruges til byudvikling.

Lodsejer har i et høringssvar bl.a. givet udtryk for, at S.B.14 ønskes udvidet længere ud mod Kraftværksvej, så rammeområdet går helt ud til matrikelskel mod vest. Dette af hensyn til eksisterende matrikler og arronderinger. Det vil betyde, at rammen flytter mellem fra 61 og 85 meter længere mod vest, svarer til en rammeudvidelse på ca. 1,5 ha.

Skærbæk Beboerforening bemærker, at Skærbæk de seneste 5 år haf haft en voldsom udvikling på boligområdet, hvilket har medført, at Skærbæk ikke længere er den lille idylliske landsby, som de flest er flyttet til for at være en del af. 1/3 del af boligerne er i dag lejeboliger, og den andel forventes at stige, når den planlagte boligudbygning langs Skærbækvej i S.B.12 og S.B.11 vil blive realiseret.

Beboerforeningen vurderinger, at Skærbæk er mættet for en tid fremover med nye boligudbygninger. Ønsket er, at Skærbæk skal fortsætte med at være en unik landsby, der vokser med tiden, men hvor der er en langsigtet plan for udviklingen, så fordelingen mellem ejer- og lejeboliger og fordelingen mellem natur- og landsbyhensyn går op i en højere enhed.  Det er beboerforeningens ønske, at den fremtidige boligudvikling sættes på pause og ses i en ny sammenhæng, da den ifølge beboerforeningen strider mod flere naturinteresser.

Beboerforeningen har særligt området langs Skærbækvej i fokus ift. en ændret anvendelse, hvor man gerne vil have etableret en ny bypark i nærheden af Dagli´Brugsen og grønne bælter langs Skærbækvej ud til Kolding Landevej. Hensigten er af få bundet de nye boligområder sammen med de ældre, og danne en indbydende ramme for byens beboere og gæster, som kommer kørende ind til Skærbæk.

Beboerforeningen stiller sig til rådighed for at etablere en borgergruppe, der både kan involvere byen i planen for parken og søge fonde om tilskud til den.

En borger mener, at det er vigtigt, at man fastholder indtrykket af Skærbæk som en afgrænset landsby, og undgår ”urban sprawl” uden naturlig slutpunkt. Arealer til byudvikling nord for Langelandsvej og øst for Skærbækvej (beliggende i rammeområderne S.B.12 og S.B.11) bør derfor udtages, da det vil udgøre en god bygrænse for Skærbæk. Dermed er det nye arealudlæg til S.B.14 sådan set ok ift. bygrænsen. Ved at udtage de foreslåede områder, vil kommunens holdning om at undgå en sammenvoksning af Skærbæk og Taulov kunne fastholdes.

Den voldsomme byudvikling de senere år med nye parcelhuse, rækkehuse og punkthuse omkring Skærbækvej ændrer dramatisk indtrykket af byen i det område, hvor Skærbæk skifter karakter fra landsby til forstad. Ved at udtage arealer nord for Langelandsvej, kan man undgå en forværring af dette skifte.

Det er dejligt at mange vil flytte til Skærbæk, hvilket også er godt for byens faciliteter, men tempoet for den kommende udbygning bør forsinkes nogle år. 

Bolig.nu har i forbindelse med høringen af kommuneplantillæg nr. 24 (ifm. lokalplan 380 for Skærbækvej 85) gjort opmærksom på deres bekymring over, den kommende planlægning for nyt tæt-lav byggeri vil øge udbuddet af lejeboliger yderligere. Timingen er forkert og mængden af boliger, der ønskes opført i Skærbæk kan virke alt for massivt på et så lille samfund som Skærbæk. Bolig.nu gør opmærksom på, at der er store konkurrenceforskelle mellem privat og almen udlejning, hvilket gør udlejningssituationen for deres nyetablerede lejeboliger ganske ugunstig, hvilket har betydet, at kun halvdelen af lejemålene er udlejet på nuværende tidspunkt.   

Kort 2. Skærbæk, med visning af kommuneplanrammer, bevaringsværdigt landskab (mørkebrun markering), perspektivområde (grøn markering) og gastransmissionsledning (lysebrun markering)

De indkomne høringssvar som indgår i denne sagsbeskrivelse er ikke gengivet i et bilag. Høringssvar modtaget via det digitale høringsmodul kan ses via følgende LINK

Alle indkomne høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2021-2033 for Fredericia Kommune og Trekantområdet vil blive politisk behandlet i forbindelse med endelig godkendelse af kommuneplanen. I den forbindelse samles alle høringssvar i deres fulde længde i en hvidbog, som vil være tilknyttet sagen som bilag.

Vedr. Trelde

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at realiseringen af kommuneplanrammen ”T.B.10 – Boligområde ved Karensminde” vil få betydning for det eksisterende landsbymiljø. Arealudlægget skal derfor ses i lyset af den vedvarende miljøkonflikt omkring lugtgener, som, med den nuværende lovgivning, potentielt kan falde ud til klagers fordel. Der er i arealudlægget søgt at tage mest muligt hensyn til de lokale forhold på lokaliteten via formuleringen af kommuneplanrammens mål, jf. nedenstående:

Mål

Rammeområdet udgør ca. 7,7 ha. Området ved Karensminde skal udbygges til et attraktivt boligområde med nær adgang til rekreative områder i form af strand og skov. Det er målet at understøtte kulturmiljøet på en måde, så der i den nye bebyggelse tages hensyn til helheden med landsbyens struktur, karakter og identitet. Hovedhuset, Karensminde, og den firlængede bebyggelsesstruktur skal søges bevaret og integreret i den nye bebyggelse. Det bør tilstræbes, at området overvejende udnyttes til tæt-lav boligbebyggelse.

Som led i en lokalplanlægning for området skal der tages videst muligt hensyn til de natur- og landskabsværdier, som området rummer. Overgangen fra boligområdet til de omkringliggende natur- og landområder skal bearbejdes, så overgangen mellem bebyggelse og det åbne land ikke medfører en væsentlig visuel påvirkning af kystlandskabet.

Målsætningen om, at området overvejende skal udnyttes til tæt-lav bebyggelse, er formuleret med henblik på at kunne tilbyde andre boligtyper end dem, som er tilgængelige i Trelde og Østerby på nuværende tidspunkt. Dermed vil man som fx ældre, aleneboer eller enlig med børn have mulighed for at blive boende i lokalsamfundet, selv om ens boligbehov ændrer sig.

I forhold til rammens afgrænsning, er området gjort så stort, at det vurderes at være økonomisk rentabelt at igangsætte en byudviklingsprojekt, men under hensyntagen til kystnærheden således, at den nye bebyggelse ikke vil være synlig fra kysten. Da byudviklingsområdet ligger på et skrånende terræn hvor det stiger op mod syd, vil det af hensyn til påvirkningen af kystlandskabet være problematisk at udvide rammeområdet længere mod syd. 

Vedr. Skærbæk

Byrådet har gennem en årrække haft øget bosætning som målsætning. En af forudsætningerne for at kunne lykkedes med dette er, at der vedbliver at være tilgængelige og attraktive arealer til byudvikling forskellige steder i kommunen.

Kommunens struktur og geografi sætter klare rammer for den ønskede byudvikling. Der er bindinger i forhold til natur- og landskabsinteresser samt kystnærhedszone, hvor områderne skal beskyttes mod ændret anvendelse, og bindinger i forhold til infrastruktur og virksomheder, hvor der skal holdes afstand bl.a. på grund af støj. Byudviklingen skal derfor ske med stor omtanke, og mulighederne er reelt begrænsede.

Fredericia Kommunes bymønster består af en hovedby med div. bydele samt Erritsø/Snoghøj, lokalbyer, udviklingslandsbyer og vedligeholdelseslandsbyer. I det byhierarki udgør Skærbæk en lokalby. Skærbæk må derfor påregne, at en del af kommunens boligudbygning vil skulle ske her.

Vækst, Teknik og Klima medgiver, at Skærbæk gennem de seneste år har gennemgået en betydelig byudvikling set i forhold til Skærbæks størrelse. Byudviklingen er dog sket indenfor de områder, som gennem mange år har været rammelagt til boligformål i kommuneplanen.

Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse. Selv om kommuneplanen for hovedparten af rammeområdernes vedkommende giver mulighed for etablering af både åben-lav og tæt-lav bebyggelse, har efterspørgslen på lokalplanlægning for tæt-lav byggeri været massiv, hvilket også er tilfældet i Skærbæk. Hvorvidt de nye boliger er ejer- eller lejeboliger, er derimod ikke muligt at regulere i hverken kommuneplan eller lokalplan.

Det er Vækst, Teknik og Klimas vurdering, at det vil være uhensigtsmæssigt for kommunens fremtidige udviklingsmuligheder, hvis det nye arealudlæg ”S.B.14 – Boliger, Skærbæk Nord” bortfalder. Der er dog stor forståelse for, at der er behov for at tempoet i byudviklingen nedsættes, og at der gives tid til at tænke den kommende byudvikling ind i en større sammenhæng således, at Skærbæk kan fastholde de værdier og kvaliteter, der har været med til at gøre Skærbæk attraktiv som bosætningssted i første færd.

Det er derfor Vækst, Teknik og Klimas anbefaling, at det nye rammeområde ”S.B.14 – Boliger, Skærbæk Nord” ændrer anvendelse til udelukkende at give mulighed for åben-lav bebyggelse. Da forespørgslerne pt. udelukkende vedrører lokalplanlægning for tæt-lav bebyggelse, vil en fjernelse af muligheden for tæt-lav bebyggelse kunne udskyde realiseringen af det nye arealudlæg for en tid. Dermed gives der tid til at gentænke Skærbæks kommende udvikling i dialog med beboerforening og borgere.

Det indgår også i kommunens overvejelser, om der evt. via regulering af grundstørrelser for tæt-lav byggeri indirekte ligger en mulighed for at styre, hvorvidt boligerne ender som ejer- eller lejeboliger. Såfremt det har en betydning, kan det på sigt indgå i kommunens overvejelser for de endnu uudnyttede arealer til boligformål i kommuneplanen.

I forhold til Skærbæks fremtidige udvikling, vil det være naturligt, at byen udvides nord for Loddet og Overmarken. Byen bør dog ikke udvikles for langt mod nord, da det er vigtigt at fastholde en klar adskillelse mellem byområderne Taulov og Skærbæk.

Mod nord afgrænses S.B.14, så området med et cirkelslag flugter indkørslen til Langelandsvej og den byudvikling, der pågår i området syd for Langlandsvej. Perspektivområdet nord for S.B.14 vil flugte afgrænsningen af den næste etape af boligbyggeri nord for Langelandsvej og udgør dermed næste cirkelslag for byudviklingen af Skærbæk. Når denne etape er realiseret, bør Skærbæks udviklingsmuligheder betragtes som udtømte.

Den nordlige del af S.B.12 (ca. 6 ha) ligger uden for dette cirkelslag, og stikker således ud af det, der kan opfattes som en naturlig afgrænsning af Skærbæk. Området er desuden omfattet af landskabsinteresser. I lyset af de indkomne høringssvar, og i forhold til en naturlig afgrænsning af Skærbæk og en fortsat passende afstand mellem Skærbæk og Taulov, anbefaler Vækst, Teknik og Miljø, at den nordligste del af kommuneplanrammen ”S.B.12 - Boliger på østsiden af Skærbækvej” udgår af rammen (jf. den mørkebrune markering på kort 2). Alternativt kan muligheden for tæt-lav bebyggelse fjernes for dette område, så der kun kan laves åben-lav bebyggelse, og kun ved sikring af landskabskiler og –hensyn. 

I forhold til ønsket om at udvide S.B.14 mod vest, så er det Vækst, Teknik og Klimas vurdering, at den nuværende rammeafgrænsning skal fastholdes, således at arealudlægget til boligformål holdes udenfor den fastlagte bufferzone til gastransmissionsledningen.

Udvalget anbefalede at, T.B.10 fastholdes som boligområde i kommuneplanen. S.B:14 ændrer anvendelse til udelukkende at give mulighed for åben-lav bebyggelse. Den nordlige del af S.B.12 fastholdes som boligområde i kommuneplanen, men ændrer anvendelse til udelukkende at give mulighed for åben-lav bebyggelse.

Godkendt.

Søfartsstyrelsen har sendt udkast til Danmarks Havplan i høring indtil 30. september 2021. Havplanen har hjemmel i havplanloven, der gennemfører et EU-direktiv om rammer for maritim fysisk planlægning.

Plan & Arkitektur samt Natur & Miljø har gennemgået udkastet til havplanen. Vurderingen er, at der omkring Fredericias kystlinje ikke er tale om nye arealudlæg, som i sig selv vurderes at have betydning ift. de nuværende muligheder.

Natur & Miljø har yderligere været i dialog med bl.a. Kolding og Middelfart Kommuner med henblik på udarbejdelsen af et fælles udkast til høringssvar (bilag 2), som overordnet gør opmærksom på den bekymring kommunerne har ift. vandmiljøet i Lillebælt og gør opmærksom på det arbejde Naturpark Lillebælt arbejder med i regi af projekt Bælt i balance.

Sagsbeskrivelse:

Staten bestemmer over søterritoriet og jf. havplanloven planlægger staten for anvendelsen af de danske havarealer. Der har ikke tidligere været en samlet planlægning for de danske havarealer. Med forslag til Danmarks første havplan lægges der op til, at havarealet fremover administreres via zoner udlagt til forskellige formål. Havområderne opdeles i fire zonetyper:

1. Udviklingszoner til energisektoren til søs, råstofindvinding, akvakultur (fisk og skaldyr) og reservationer til transportinfrastrukturanlæg.

2. Særlige anvendelseszoner til sejladskorridorer, beskyttelsesforanstaltninger for luftfart, kabelkorridorer for vedvarende energi, konkrete landindvindingsprojekter og konkrete rørledningsprojekter.

3. Natur- og miljøbeskyttelsesområder - havstrategiområder, Natura 2000-områder, Ramsarområder, fredede områder og natur- og vildtreservater.

4. De generelle anvendelseszoner omfatter alle de områder i havplanen, der ikke er udlagt til andre formål.

Retsvirkningen omfatter alene offentlige myndigheder, men får afledte konsekvenser for borgere/virksomheder, der ikke kan opnå tilladelse til dispositioner i strid med en gældende havplan eller et offentliggjort forslag til havplan eller ændring af havplanen.

For hele havområdet gælder, at fiskeri, sejlads, rekreativ anvendelse, turisme og aktiviteter, der ikke kræver tilladelse, og som der ikke planlægges for med havplanen, kan foregå i alle zoner medmindre anden lovgivning forhindrer det, eller frem til der opføres faste anlæg, eller der indføres anden regulering, som begrænser anvendelsen.

Se bilag 1 og www.havplan.dk for et overblik ved Fredericia. Havplanen er den første digitale bekendtgørelse og kan derfor ikke udskrives i sin helhed.

Havplanen indeholder de oplistede zoner – og tager således ikke stilling til såkaldte ”servicelag”, herunder klappladser og ej heller til betydningen af de afledte (miljø-) påvirkninger som zoneudpegningerne medfører.

Natur & Miljø vurderer, at udkastet til Danmarks Havplan ikke i sig selv medfører restriktioner for havet/de kystnære arealer langs med Fredericias kyst. Der synes dog at være mangel på at planlægge ud fra havet som økosystem, hvilket bør påpeges i et høringssvar, da vi har stor interesse for at havet omkring os er i balance. Ligeledes fremgår det, at et havområde skal være udpeget til den pågældende aktivitet (f.eks. opdræt af skaldyr (muslinger)) for at man kan få lov til at anlægge det – f.eks. muslingeproduktion. Der kan altså være miljøforbedrende aktiviteter som begrænses af zoneudpegningen, hvilket, alt andet lige, vurderes at være uhensigtsmæssigt.

Høringssvaret godkendes. Plan, Byg & Miljø bemyndiges til at færdigredigere høringssvaret. Det blev besluttet, at opgaven forankres i Miljø- og Teknikudvalget.

Forvaltningen udarbejder høringssvar og indstiller til godkendelse i Miljø- og Teknikudvalget.

1. Anbefalet.

2. Anbefalet.

3. Anbefalet at opgaven forankres i Miljø- og Teknikudvalget.

4. Anbefalet at forvaltningen udarbejder høringssvar og indstiller til godkendelse i Miljø- og Teknikudvalget.

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

Sagsbeskrivelse:

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på Godkend i First Agenda.