Senior- og Handicapudvalget - 17-09-2018

Referat
Dato:
Mandag, 17 september, 2018 - 09:00
Hent som fil:
Lokation:

Punkt 58 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé




Sagsbeskrivelse:




Indstillinger

Indstilles til godkendelse.

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 17-09-2018

Dagsorden godkendt.

Punkt 59 Introduktion til Støttecenter Solglimt

Sagsresumé

Der gives en introduktion til Støttecenter Solglimt på mødet. Afdelingsleder Tove Rabech Nielsen deltager.


Sagsfremstilling:

Der gives en introduktion til Støttecenter Solglimt på mødet. Afdelingsleder Tove Rabech Nielsen deltager.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Voksenservice indstiller, at Senior- og Handicapudvalget tager introduktionen til Støttecenter Solglimt til efterretning.

Bilag

Ingen

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 17-09-2018

Taget til efterretning.

Punkt 60 Udvidet Straks Service og ny lovgivning på hjælpemiddelområdet

Sagsresumé

Denne indstilling vedrører 2 områder:


  1. Hjælpemiddelområdet og ny lovgivning der kan tages i anvendelse.

Folketinget har vedtaget en revision af Serviceloven, som trådte i kraft pr. 1. januar 2018. Revisionen indebærer blandt andet, at kommunerne får mulighed for forenklet sagsbehandling på visse typer sager. På mødet skal det besluttes, hvorvidt Fredericia Kommune skal benytte de nye muligheder i lovgivningen.


  1. Straks service

Der gives en orientering om mulighederne for øget åbningstid i Straks Service herunder også de hjælpemidler, der kan udleves her, når flytningen til Sundhedshuset er faldet på plads. Senior- og Handicapudvalget skal beslutte, om åbningstiden skal udvides.

 

Sagsbeskrivelse:

1.Hjælpemiddelområdet og ny lovgivning:

Folketinget har vedtaget en revision af Serviceloven, som trådte i kraft pr. 1. januar 2018. For hjælpemiddelområdet er der indført 2 nye bestemmelser, henholdsvis Servicelovens § 113a og § 113b. Den nye lovgivning betyder blandt andet, at der åbnes en mulighed for, at Kommunalbestyrelsen, i enkle og entydige sager om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, kan beslutte at træffe afgørelse alene på baggrund af ansøgningen. Det er en forudsætning for den forenklede sagsbehandling, at ansøgningen indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen, og en tro og love erklæring om rigtigheden af oplysningerne.


Den nye lovgivning betyder også, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at yde støtte til hjælpemidler eller forbrugsgoder i en tidsbegrænset periode, hvis betingelserne for støtte i øvrigt er opfyldt.


På mødet præsenteres den nye lovgivning og de muligheder, der konkret ligger i det. Der ønskes en tilkendegivelse af i hvilket omfang og indenfor hvilke rammer, den nye lovgivning skal benyttes.


  1. Straks Service:

Senior- og Handicapudvalget har bedt administrationen om at give et bud på, hvordan åbningstiden i Straks Service kan øges efter flytningen til Sundhedshuset.


På mødet præsenterer Hjælpemidler & Kommunikation et konkret forslag til udvidet åbningstid for Straks Service, samt på en eventuel udvidelse af de hjælpemidler, der kan ekspederes via ordningen. Forslaget vil tage udgangspunkt i den synergieffekt, som på nuværende tidspunkt forventes at komme ved flytningen til Sundhedshuset.


Lederen af Hjælpemidler & Kommunikation deltager i mødet.

Økonomiske konsekvenser

Det er ikke muligt på forhånd præcist at forudsige de økonomiske konsekvenser af lovændringerne på området. Alt efter hvilken løsning, der vælges, kan der være tale om påvirkning af såvel personaleforbruget som budgettet til Hjælpemidler.


Såfremt det besluttes at benytte mulighederne i den nye lovgivning, herunder også omlægning af Straks Service, vil området skulle følges tæt med tilbagemelding i forhold til påvirkning af økonomien.


Der er i budgetårene 2018 og 2019 afsat ekstra 500.000 kr.pr. år til personaleressourcer med henblik på dels at udvide åbningstiden i Straks Service, dels – og primært – for at nedbringe ventetiden på bilområdet.

Vurdering

Ny lovgivning på Hjælpemiddelområdet:

Pleje og Omsorg anbefaler, at de nye muligheder i lovgivningen tages i anvendelse, da det understøtter Længst Muligt I Eget Liv, et værdigt ældreliv og også arbejdet med Værdiskabelse, hvor det at understøtte borgeren med teknologi og hjælpemidler - forebyggende og midlertidigt - vil være et løft.


Forud for, at de nye regler om forenklet sagsbehandling kan tages i anvendelse, skal der fastsættes rammer og vilkår. På mødet drøftes de mulige rammer og konsekvenser. På baggrund af drøftelserne udarbejder Hjælpemidler & Kommunikation forslag til rammer og vilkår, som forelægges til beslutning på et kommende udvalgsmøde.


Øget åbningstid i Straks Service

Pleje og Omsorg anbefaler, at åbningstid og sortiment udvides i Straks Service. Den nuværende ordning er meget brugt og Pleje og Omsorg forventer, at såvel øget åbningstid som den nye placering i Sundhedshuset vil medføre, at en del flere borgere vil benytte sig af den mulighederne i Straks Service.

Indstillinger

Pleje og Omsorg indstiller, at Senior- og Handicapudvalget godkender:


  1. at Hjælpemidler & Kommunikation tager den nye lovgivning om forenklet sagsbehandling i brug,
  2. at Hjælpemidler & Kommunikation udarbejder et konkret oplæg til udmøntningen af de nye muligheder i loven og
  3. at åbningstiden for Straks Service øges og at typen af hjælpemidler, der kan udleveres via Straks Service udvides.

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 17-09-2018

Pkt. 1 og 2:  Godkendes som indstillet.


Pkt. 3:  Straks Service udvider åbningstiden med en ekstra dag, gerne tirsdage kl. 12.00 – 15.00 fra 1. november 2018. Det overlades til Hjælpemidler & Kommunikation at bestemme typen af hjælpemidler, der kan udleveres i Straks Service.

 

  Der evalueres på åbningstiden primo marts 2019.

Punkt 61 Orienteringssag - Status og ny lovgivning på bilområdet

Sagsresumé

På mødet gives en status på bilsagerne i Hjælpemidler & Kommunikation med henblik på at drøfte nedbringelse ventetiderne.


Desuden orienteres kort om ny lovgivning på området.

 

Sagsbeskrivelse:

Senior- og Handicapudvalget har anmodet om en status på bilområdet med henblik på at drøfte nedbringelse ventetiderne.


På mødet fremlægges statistik på antal behandlede sager, herunder hvor mange bevillinger, afslag og reparationer, der bliver givet. Der gives tillige en status på ventetid og antal sager på ventelisten.


På mødes gives desuden en kort beskrivelse af ny lovgivning på bilområdet, der er trådt i kraft fra 1. januar 2018.


Lederen af Hjælpemidler & Kommunikation deltager i mødet.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budgetårene 2018 og 2019 afsat ekstra 500.000 kr.pr. år til personaleressourcer med henblik på dels at udvide åbningstiden i Straks Service, dels – og primært – for at nedbringe ventetiden på bilområdet.

Vurdering

På mødet giver lederen af Hjælpemidler & Kommunikation en status på ventetiden og en vurdering af, hvor langt vi er nået.

Indstillinger

Pleje og Omsorg indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 17-09-2018

Taget til efterretning.


Udvalget følger udviklingen i forbindelse med budgetopfølgningerne.

Punkt 62 Orientering (Lukket)