Senior- og Socialudvalget - 25-10-2022

Referat
Dato:
Tirsdag, 25 oktober, 2022 - 15:30
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Torsdag, 20 oktober, 2022 - 13:47
Referat publiceret:
Torsdag, 27 oktober, 2022 - 15:17

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Senior- og Socialudvalget den 25-10-2022

Godkendt.

Punkt 2 3. Budgetopfølgning 2022 - Senior- og Socialudvalget

Sagsresumé

3. budgetopfølgning 2022 viser en overskridelse af korrigeret budget på Senior- og Socialudvalgets serviceudgifter. Det forventede merforbrug på serviceudgifter er 26,921 mio. kr. (tabel 1). Dette skyldes primært merforbrug på plejeområdet (plejehjem og hjemmehjælp mv.) på Seniorområdet, øget tilgang til mellemkommunale botilbud samt overførsel af gæld fra 2021 på begge områder

 

Overførselsudgifter (Merudgifter § 100), den centrale refusionsordning (særligt dyre enkeltsager) samt ældreboliger forventer samlet et mindreforbrug på i alt 1,500 mio. kr. (tabel 1).

 

Der ansøges om en række omplaceringer og tillægsbevillinger på serviceudgifter (4,279 mio. kr.), som er beskrevet i sagen. Efter godkendelse af omplaceringerne forventes der et merforbrug på serviceudgifter på 22,642 mio. kr. (jf. tabel 2).

 

Sagsbeskrivelse:

Udvalgets økonomi gennemgås ved tre årlige politiske budgetopfølgninger. Ved disse budgetopfølgninger fremlægger direktøren økonomien for de respektive områder.

 

Efter gennemgang og behandling i fagudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i byrådet. Budgetopfølgningerne skal sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi, herunder om overholdelse af korrigeret budget, serviceramme og udvalgets anlægsbudget overholdes.

 

Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifter. Hvis fagområdet ser behov for tilretninger af budgettet herudover, skal disse kunne finansieres inden for udvalgets egen ramme.

Økonomiske konsekvenser

Nedenstående tabel 1 viser udvalgets andel af kommunens samlede økonomi udtrykt ved det vedtagne og det korrigerede budget samt det forventede regnskab ved 3. budgetopfølgning 2022 før evt. godkendelse af tillægsbevillinger, som er indstillet i denne budgetopfølgning.

 

Tabel 1

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse

Senior- og Socialudvalget

 

 

 

 

Serviceudgifter i alt

923,762

914,352

941,273

26,921

Senior

615,695

597,777

607,549

9,772

Social

305,795

313,674

330,223

16,549

Omsorgs- og Socialtandpleje

-0,695

-0,116

-0,116

0,000

Sekretariat for Beskæftigelse og Sundhed

2,967

3,017

3,617

0,600

Overførselsudgifter

1,685

1,707

1,207

-0,500

Central refusionsordning

-18,751

-18,751

-19,751

-1,000

Ældreboliger

1,739

1,739

1,739

0,000

Skattefinansieret anlæg

5,457

10,233

10,233

0,000

- = mindreforbrug / merindtægt     + = merforbrug / mindreindtægt

 

FORSKEL MELLEM VEDTAGET OG KORRIGERET BUDGET VED 3. BUDGETOPFØLGNING 2022

Forskellene mellem vedtaget og korrigeret budget ved 3. budgetopfølgning 2022 omhandler:

 

Serviceudgifter, -9,410 mio. kr.

Senior, -18,368 mio. kr.

  • Til Unge- og Uddannelsesudvalget: Omplacering af midler vedrørende SOSU- og SSA-elever,       -15,440 mio. kr.
  • Fra Beskæftigelse- og Sundhedsudvalget: Midler fra den nye fleksjobpulje, 0,475 mio. kr.
  • Fra Økonomi- og Erhvervsudvalget: Midler til SeniorNyt, 0,107 mio. kr.
  • Tillægsbevilling: Overførsler mellem årene, -0,637 mio. kr.
  • Tillægsbevilling: Egenfinansiering af overførsler fra 2021, -2,441 mio. kr.
  • Til Økonomi- og Erhvervsudvalget: Medfinansiering af en Contract Manager i Fællessekretariatet, -0,157 mio. kr.
  • Til Økonomi- og Erhvervsudvalget: Effektivisering vedrørende indkøbsbesparelse, -0,743 mio. kr.
  • Til Økonomi- og Erhvervsudvalget: Effektivisering vedrørende kørselsbefordring, høj takst,          -0,124 mio. kr.
  • Fra Økonomi- og Erhvervsudvalget: Udmøntning af Særpulje OK21 (Social- og Sundhedssektoren), 1,192 mio. kr.
  • Til Teknisk udvalg: Besparelse Kloge m2, -0,065 mio. kr.
  • Til Økonomi- og Erhvervsudvalget: Budget flyttes fra Nexus-team til digitaliseringsmedarbejder under konto 6 (administrativ organisation), -0,450 mio. kr.
  • DUT-midler: Kompensation for etableringsomk. – aflastning af sygehuse under Corona, 0,281 mio. kr.
  • DUT-midler: Efterregulering BPA § 95 overvågning nat 18-25 årige, -0,366 mio. kr.

 

Social, 8,958 mio. kr.

  • Fra Beskæftigelse- og Sundhedsudvalget: Midler fra den nye fleksjobpulje, 0,251 mio. kr.
  • Fra Økonomi- og Erhvervsudvalget: Midler fra buffer til det specialiserede socialområde, 7,700 mio. kr.
  • Tillægsbevilling: Overførsler mellem årene, 1,839 mio. kr.
  • Tillægsbevilling: Egenfinansiering af overførsler fra 2021, -3,137 mio. kr.
  • Til Økonomi- og Erhvervsudvalget: Medfinansiering af en Contract Manager i Fællessekretariatet, -0,078 mio. kr.
  • Til Økonomi- og Erhvervsudvalget: Effektivisering vedrørende indkøbsbesparelse, -0,127 mio. kr.
  • Til Økonomi- og Erhvervsudvalget: Effektivisering vedrørende kørselsbefordring, høj takst,          -0,186 mio. kr.
  • Fra Økonomi- og Erhvervsudvalget: Udmøntning af Særpulje OK21, 0,075 mio. kr.
  • Fra Beskæftigelse- og Sundhedsudvalget: Midler til at dække merforbrug på Socialområdet, 0,930 mio. kr.
  • Fra Beskæftigelse- og Sundhedsudvalget: For meget overført gæld fra 2021, 0,702 mio. kr.
  • Fra Børne- og Skoleudvalget: Socialtandplejen flyttes økonomisk fra Familie og Børnesundhed til Socialområdet, 0,579 mio. kr.
  • Fra Økonomi- og Erhvervsudvalget: Nexus-midler flyttes til Nexus-team, 0,500 mio. kr.
  • Til Teknisk udvalg: Besparelse Kloge m2, -0,090 mio. kr.

 

Anlæg, 4,502 mio. kr.

  • Tillægsbevilling: Overførsler mellem årene, 4,502 mio. kr.

 

JUSTERINGER AF UDVALGETS KORRIGEREDE BUDGET VED 3. BUDGETOPFØLGNING 2022

I forbindelse med 3. budgetopfølgning 2022 indstilles til tekniske justeringer for i alt 4,279 mio. kr. på serviceudgifter.

 

Dette vedrører følgende omplaceringer:

Serviceudgifter, 4,279 mio. kr.

Senior, omplaceringer, -0,117 mio. kr.

  • Fra Beskæftigelse- og Sundhedsudvalget: Midler fra den nye fleksjobpulje, 0,020 mio. kr.
  • Fra Økonomi- og Erhvervsudvalget: Rettelse OK21-puljen, 0,073 mio. kr.
  • Til Økonomi- og Erhvervsudvalget: Lønmidler flyttes til Sekretariat for Beskæftigelse og Velfærd, -0,210 mio. kr.

 

Social, omplaceringer, 4,396 mio. kr.

  • Fra Beskæftigelse- og Sundhedsudvalget: Ny konteringspraksis af rusmiddelindsats, 4,396 mio. kr.

 

Hvis Byrådet godkender ovenstående justeringer til 3. budgetopfølgning 2022, på mødet den 14. november 2022, vil udvalgets økonomi efterfølgende se således ud:

Tabel 2

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse

Senior- og Socialudvalget

 

 

 

 

Serviceudgifter i alt

923,762

918,631

941,273

22,642

Senior

615,695

597,660

607,549

9,889

Social

308,067

318,070

330,223

12,153

Overførselsudgifter

1,685

-0,116

-0,116

0,000

Central refusionsordning

-18,751

3,017

3,617

0,600

Ældreboliger

1,739

1,707

1,207

-0,500

Skattefinansieret anlæg

5,457

-18,751

-19,751

-1,000

- = mindreforbrug / merindtægt     + = merforbrug / mindre indtægt

Vurdering

SERVICEUDGIFTER

3. budgetopfølgning 2022 viser en overskridelse af det korrigerede budget på Senior- og Socialudvalgets serviceudgifter.

 

Efter godkendelse af omplaceringerne, har Senior- og Socialudvalget et forventet merforbrug på serviceudgifter på 22,642 mio. kr. (jf. tabel 2), som primært skyldes plejeområdet (både plejehjem og hjemmehjælp mv.) på Seniorområdet, øget tilgang til mellemkommunale botilbud samt overførsel af gæld fra 2021 på begge områder.

 

Det forventede merforbrug kan specificeres som følger:

Seniorområdet, samlet forventet merforbrug 9,889 mio. kr.

  • Senior og Sundhed, centrale konti, forventet mindreforbrug 0,650 mio. kr.
    • Højere licensudgifter vedrørende Nexus – ny SKI-aftale som er dyrere end den tidligere, merforbrug 1,000 mio. kr.
    • Interne puljer vedr. demografi, temperaturmåling og internt projekt vedr. arbejdsopgaver, mindreforbrug 0,600 mio. kr.
    • Lavere lønforbrug på grund af vakancer, mindreforbrug 0,300 mio. kr.
    • Tilbageholdenhed – Projekt Styrket borgerkontakt, mindreforbrug 0,750 mio. kr.

 

  • Visitationen, forventet mindreforbrug 3,514 mio. kr.
    • 2 nye borgere, Brugerstyret Personlig Assistance (§96), merforbrug 2,400 mio. kr.
    • Ny borger, Brugerstyret Personlig Assistance (§94), merforbrug 0,366 mio. kr.
    • Stigning i antal ”Særlige situationer”, merforbrug 2,000 mio. kr.
    • Klippekort, flere borgere end budgetteret på den del, som er ved at blive udfaset, merforbrug 0,120 mio. kr.
    • Forventet mindre træk på fritvalgs-rammen på grund af færre leverede timer på hjemmehjælpsdelen end prognosticeret, mindreforbrug 7,000 mio. kr.
    • Madleverandører, mindreforbrug 0,800 mio. kr.
    • Tilbageholdenhed – særlige indsatser, mindreforbrug 0,600 mio. kr.

 

  • Plejen Inde, forventet merforbrug 5,939 mio. kr.
    • Merudgifter vikarlønninger, sygepleje og driftsaftale på plejehjemmene Madsbyhus, boligerne Ulleruphus, Ulleruphus og HPR, merforbrug 1,510 mio. kr.
    • Merudgifter til medarbejderlønninger på Stævnhøj, merforbrug 2,000 mio. kr. - der arbejdes med handleplaner, og merforbruget forventes ikke at være varigt.
    • Meget højt vikarforbrug over sommeren på Othello, merforbrug 1,950 mio. kr. – der er etableret ekstra budgetopfølgninger med plejehjemmet.
    • Ny indkøbsaftale (køkkendelen), dyrere råvarer, merforbrug 1,000 mio. kr.
    • Enkelte plejehjem kan ikke imødekomme de stigende energipriser indenfor rammen, merforbrug 0,442 mio. kr.
    • Færre indtægter på køkkenområdet grundet tomme pladser på flere plejehjem i starten af året. Yderligere nyt pensionssystem, hvor alt skal omkodes. Der arbejdes pt. med at få allokeret indtægterne hen de korrekte steder, merforbrug 0,500 mio. kr.
    • Tilbageholdenhed: Arbejdsglædepulje og teknologiprojekt, mindreforbrug 0,550 mio. kr.
    • Tilbageholdenhed: Konsulent genansættes ikke, mindreforbrug 0,473 mio. kr.
    • Tilbageholdenhed: Leder, Plejen Inde, mindreforbrug 0,390 mio. kr.
    • Tilbageholdenhed: Stoppet medarbejder, Plejens administration, mindreforbrug 0,050 mio. kr.

 

  • Plejen Ude, forventet merforbrug 10,274 mio. kr.
    • Hjemmehjælp, merforbrug 7,293 mio. kr. - der arbejdes med handleplaner, tiltag vedr. sygefravær mv.
    • Sygepleje og delegeret sygepleje, inkl. ekstra demografimidler, merforbrug 1,901 mio. kr.
    • Rehabilitering, merforbrug 0,237 mio. kr.
    • Plejens vikarkorps, vakante stillinger samt tilbageholdenhed, mindreforbrug 0,850 mio. kr.
    • Sygeplejeklinik og hverdagsrehabilitering, mindreforbrug 0,307 mio. kr.
    • Sygeplejeartikler, store prisstigninger, merforbrug 0,800 mio. kr.
    • Kørsel dagcenter, færre borgere, mindreforbrug 0,250 mio. kr.
    • Vaskeriet, mindreforbrug 0,294 mio. kr.
    • Overførsel mellem årene, gæld fra år 2021, merforbrug 1,744 mio. kr.

 

  • Træning og forebyggelse, forventet mindreforbrug 0,480 mio. kr.
    • Færre udgifter til vederlagsfri fysioterapi, inkl. tilbageholdenhed, mindreforbrug 1,450 mio. kr.
    • Merudgifter til kørsel af borger grundet flytning af Træning og Forebyggelse, merforbrug 0,500 mio. kr.
    • Udgifter til HUR-maskine, merforbrug 0,050 mio. kr.
    • Udgifter til ekstern specialiseret rehabilitering, merforbrug 0,500 mio. kr.
    • Tilbageholdenhed vedrørende løn, mindreforbrug 0,080 mio. kr.

 

  • Hjælpemidler og Kommunikation, forventet merforbrug 0,440 mio. kr.
    • Efter flytning til Sundhedshuset har afdelingen flere lagerlokationer – ekstra ansat medarbejder, merforbrug 0,440 mio. kr.

 

  • Aktivitetsområdet, forventet mindreforbrug 0,120 mio. kr.
    • Tilbageholdenhed – der genansættes ikke i vakant stilling resten af året, mindreforbrug 0,120 mio. kr.

 

  • Flere hænder i ældreplejen, forventet indtægt 2,000 mio. kr.
    • Projekt fra Socialstyrelsen – tiltag for at få flere til at uddanne sig til SOSU og SSA. Midler skal dække lønkroner til erstatningspersonale.

 

Socialområdet, forventet merforbrug 12,153 mio. kr.

  • Kommunens egne enheder, forventet mindreforbrug 0,355 mio. kr.
    • Merudgifter til løn – primært Kobbelgaarden 3 og en lille andel Kompetencekollegiet, merforbrug i alt 3,820 mio. kr.
    • Vakante stillinger (inkl. 2 lederstillinger) på flere enheder, mindreforbrug 2,650 mio. kr.
    • Færre udgifter til administration, puljer, drift, grunde og bygninger grundet tilbageholdenhed, mindreforbrug 1,725 mio. kr.
    • Merindtægter mellemkommunale borgere ved KompetenceCenter for Døve og Døvblinde i forhold til budgetteret, merindtægt 0,600 mio. kr.
    • Øget ambulant behandling § 101, stofbehandling, merforbrug 0,800 mio. kr.
    • Befordring af borgere til Proaktiv, merforbrug 0,500
    • Tilbageholdenhed, centrale puljer, mindreforbrug 0,500 mio. kr.

 

  • Myndighed, forventet merforbrug 12,508 mio. kr.
    • Øget tilgang mellemkommunal STU, merforbrug 1,415 mio. kr. - der er tildelt 1,500 mio. kr. fra bufferen (tillægsbevilling i alt 7,700 mio. kr.). De 1,500 mio. kr. blev beregnet ud fra de kendte borgerdata på daværende tidspunkt. Efter tillægsbevillingen er modtaget, har der været tilgang af borgere, hvorfor der forventes et merforbrug på i alt 1,415 mio. kr.
    • Øget tilgang til eksterne botilbud, merforbrug 8,700 mio. kr. – der er tildelt 0,966 mio. kr. fra bufferen (tillægsbevilling i alt 7,700 mio. kr.). De 0,966 mio. kr. blev beregnet ud fra de kendte borgerdata på daværende tidspunkt. Efter tillægsbevillingen er modtaget, har der været tilgang af borgere samt tilretning af en fejl i borgerdata, hvorfor der forventes et merforbrug på i alt 8,700 mio. kr. inkl. tvister – se senere slides.
    • Mindre afgang end forventet (forudsat en besparelse på 0,750 mio. kr. som ikke opnås). Borgerne kommer ikke ud i egen bolig hurtigt nok, merforbrug 0,755 mio. kr. - der er tildelt 2,150 mio. kr. fra bufferen (tillægsbevilling i alt 7,700 mio. kr.). De 2,150 mio. kr. blev beregnet ud fra realiserede udgifter i 2022 sammenholdt med udgifterne i 2021.
    • Borgere i efterværn, forventes i balance – der er tildelt 0,300 mio. kr. fra bufferen (tillægsbevilling i alt 7,700 mio. kr.).
    • Færre indtægter på dagtilbud, fald i antal borgere, merforbrug 0,450 mio. kr.
    • Ledsagerordningen (kommunens egen), flere ledsagertimer anvendes, inkl. aften og weekend, merforbrug 0,288 mio. kr.
    • Forventede færre udgifter til objektiv finansiering, Kofoedsminde § 108, mindreforbrug 0,300 mio. kr.
    • Høj budgettildeling til kommunens egne enheder, merforbrug 0,604 mio. kr.
    • Manglende egenfinansiering af overførsel fra 2021 (gæld), merforbrug 0,596 mio. kr.
  • Sekretariat for Beskæftigelse og Velfærd, Socialområdet, forventet merforbrug 0,600 mio. kr.
    • Specialtandpleje, stigning i antal opkrævninger fra Regionerne (fx narkose), merforbrug 0,600 mio. kr.

 

OVERFØRSELSUDGIFTER / CENTRAL REFUSIONSORDNING / ÆLDRE BOLIGER

Merudgifter § 100 forventes at have et mindreforbrug på 0,500 mio. kr. grundet færre antal borgere.

 

Central refusionsordning, vedrørende særligt dyre enkeltsager, forventes at have et mindreforbrug på 1,000 mio. kr. grundet stigning i antal borgere på området.

 

Budgettet til ældreboliger forventes at være i balance.

 

ANLÆG

Der forventes balance på udvalgets anlæg.

Indstillinger

Kommunaldirektøren og direktøren for Beskæftigelse og Velfærd indstiller:

  1. At 3. budgetopfølgning 2022 godkendes og fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Beslutning i Senior- og Socialudvalget den 25-10-2022

Godkendt.

Punkt 3 Orienteringssag: Arbejdsglæde i hjemmeplejen

Sagsresumé

Ledere i Hjemmeplejen er inviteret ind for at fortælle om, hvordan der arbejdes med arbejdsglæde i en travl hverdag.

 

Distriktsledere Anita Reib Mikkelsen, Line Elmegaard Hansen samt Plejechef Anne Juul Sørensen deltager under punktet.

 

Sagsbeskrivelse:

Senior- og Socialudvalget har udtrykt ønske om at følge, hvordan der arbejdes med trivsel, arbejdsglæde og lavere fravær på plejeområdet.

 

Distriktsledere Anita Reib Mikkelsen, Line Elmegaard Hansen samt Plejechef Anne Juul Sørensen deltager under punktet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Direktøren for Beskæftigelse og Velfærd indstiller til Senior- og Socialudvalget at:

  1. Udvalget tager orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Senior- og Socialudvalget den 25-10-2022

Taget til efterretning.

Punkt 4 Beslutningssag: Handicapprisen 2022

Sagsresumé

I denne sag bedes Senior- og Socialudvalget beslutte, hvem der skal modtage årets Handicappris.

 

Sagsbeskrivelse:

BAGGRUND

Senior- og Handicapudvalget og Handicaprådet besluttede i 2019 at indføre en handicappris, som uddeles en gang om året i forbindelse med FN’s Internationale Handicapdag d. 3. dec.

 

Formålet med handicapprisen er at støtte op om enkeltpersoner, grupper, foreninger eller virksomheder, som yder en særlig indsats for mennesker med handicap i Fredericia Kommune. Selv en lille indsats, kan gøre en stor forskel for livskvaliteten hos mennesker med handicap.

 

Følgende kan indstilles til handicapprisen:

-          Personer, som har ydet en særlig indsats til gavn for børn og/eller voksne med handicap.    

-          Personer med handicap, der har bevaret et aktivt liv og bidrager med humør og livsglæde til at hjælpe andre.    

-          En person, forening eller organisation, som har skabt forhold, der øger livskvaliteten for mennesker med handicap.    

-          En kommunal eller privat institution, der i særlig grad tilgodeser behov hos mennesker med handicap.    

-          En forretning eller virksomhed, der i særlig grad tilgodeser behov hos mennesker med handicap.

 

Medlemmer af Handicaprådet kan ikke indstilles.

 

Borgere, organisationer eller foreninger med bopæl i Fredericia Kommune kan indstille kandidater til handicapprisen. Indstillingen skal være skriftligt begrundet.

 

INDSTILLINGER 2022

Indstillingsfristen var d. 10. okt. Der indkom i alt syv indstillinger. Indstillingerne er vedhæftet sagsfremstillingen.

 

OVERRÆKKELSEN 2022

Handicapprisen overrækkes af forpersonen for Handicaprådet og forpersonen for Senior- og Socialudvalget. Overrækkelsen sker som en overraskelse for vinderen i de omgivelser, hvor vinderen færdes. Begivenheden filmes. Der produceres en hyldestfilm som offentliggøres d. 3. dec. Erfaring fra corona-tiden viste, at en film når bredere ud end et arrangement. Filmen giver desuden mulighed for, at sætte billeder på noget af det, som vinderen hyldes for.

 

Alle nominerede får et diplom og en buket blomster.

Økonomiske konsekvenser

Hyldest film: ca. 10.000 kr.

Kunstpokal: ca. 2.000 kr.

Blomster: ca. 900 kr.

I alt: 12.900 kr.

 

Pengene trækkes fra Handicaprådets pulje.

Vurdering

Handicaprådet har vurderet de indkomne indstillinger til handicapprisen. Af indstillingerne har de nomineret tre kandidater til handicapprisen og indstillet en vinder til Senior- og Socialudvalget.

 

Handicaprådet kvitterer for alle indstillingerne, som gør indtryk hver og en. Af indstillingerne har Handicaprådet har valgt at nominere følgende:

1. Lydavisen – indstilles som vinder 

2. Daglig Brugsen

3. Tandemklubben

Handicaprådet lægger vægt på Lydavisens gode og vedholdne frivillige indsats siden 1976

Indstillinger

Direktøren for Velfærd og Beskæftigelse indstiller til Senior- og Socialudvalget, at:

  1. Udvalget udpeger en vinder af handicapprisen.

Beslutning i Senior- og Socialudvalget den 25-10-2022

Udvalget udpegede en vinder, som offentliggøres den 3. december 2022.

 

Punkt 5 Beslutningssag: Bydækkende helhedsplan

Sagsresumé

Byrådet vedtog 13. december 2021 at godkende en prækvalifikationsansøgning til Landsbyggefonden, udarbejdet sammen med Boli.nu og Boligkontoret Fredericia.

 

Der er nu udarbejdet en endelig ansøgning til en bydækkende helhedsplan, der skal godkendes forud for boligorganisationernes indsendelse til Landsbyggefonden.

 

Sagsbeskrivelse:

Den Boligsociale Helhedsplan for Sønderparken og Korskærparken i Fredericia har igennem flere år, i tæt samarbejde med Fredericia kommune, arbejdet målrettet med at løfte borgere ind i meningsfuld beskæftigelse, uddannelse, sociale fællesskaber, integrationsindsatser og ydet en væsentlig indsats på en positiv lokalsamfundsudvikling.

 

De succeser og det udviklingspotentiale, der er set i Sønderparken og Korskærparken igennem flere år, skal udbredes til resten af Fredericia, hvor mange flere borgere får adgang til indsatser og tilbud som udvikles efter inspiration fra bl.a. den nuværende boligsociale helhedsplan.

 

Den kommende boligsociale helhedsplan udvides fra nuværende 8 afdelinger til 41 afdelinger, og bliver således Danmarks største bydækkende boligsociale helhedsplan.

 

På baggrund af Prækvalifikation tilsendt Landsbyggefonden januar 2022, har Landsbyggefonden givet Boli.nu og Boligkontoret Fredericia et foreløbigt tilsagn om støtte på ca. 13 mio. kr. Støtten gives via Landsbyggefondens pulje til socialt og forebyggende arbejde i problemramte områder efter almenboliglovens §91a.

 

En forudsætning for støtte fra Landsbyggefonden er, at indsatserne foregår i et tæt samarbejde med kommunen, og at kommunen og boligforeningerne tilsammen medfinansierer 25% af udgifterne. Støtten kan ikke gives til "mursten".

 

Indsatserne udvikles i tæt samarbejde med de kommunale aktører, organisationer, foreninger samt virksomheder.

 

Det tidligere §17 stk. 4 Helhedsplansudvalget, har arbejdet målrettet med kendskabet til arbejdet indenfor det boligsociale arbejde samt udviklingen af den kommende bydækkende boligsociale helhedsplan.

 

Arbejdet med den bydækkende helhedsplan er politisk forankret i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget.

 

Der er nu udarbejdet en endelig ansøgning til Landsbyggefonden om midler til den bydækkende boligsociale helhedsplan fra 2023-2026.

 

Materialet skal godkendes i de respektive boligorganisationer, i byrådet, samt endeligt hos Landsbyggefonden. Dette foregår sideløbende i løbet af efteråret 2022.

 

Ansøgningsmaterialet er vedlagt som bilag.

Økonomiske konsekvenser

Der stilles fra landsbyggefondens side krav om en lokal medfinansiering på min 25%. Dette vil ikke kræve yderligere tilførsel af midler til forvaltningen, men vil ske ved en fortsat prioritering indenfor rammen, fordelt mellem eksisterende kommunale ressourcer, som målrettes indsatser i den bydækkende helhedsplan. Den kommunale medfinansiering udgør godt 50%.

Vurdering

På baggrund af de succeser og det udviklingspotentiale Den Boligsociale Helhedsplan for Sønderparken og Korskærparken igennem flere år har haft, vurderes det, at de skal udbredes til at være en bydækkende boligsocial helhedsplan for flere områder af Fredericia, hvor mange flere borgere får adgang til indsatser og tilbud, som udvikles efter inspiration fra den nuværende Boligsociale Helhedsplan.

Indstillinger

Direktøren for Beskæftigelse og Velfærd indstiller til Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Senior- og Socialudvalget, Børne- og Skoleudvalget samt Unge- og Uddannelsesudvalget at:

  1. Udvalgene indstiller til Byrådet, at godkende ansøgningen til en bydækkende boligsocial helhedsplan.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 24-10-2022

Udvalget anbefaler at Byrådet godkender ansøgningen til en bydækkende boligsocial helhedsplan.

Beslutning i Unge- og Uddannelsesudvalget den 25-10-2022

Udvalget anbefaler at Byrådet godkender ansøgningen til en bydækkende boligsocial helhedsplan.

Beslutning i Senior- og Socialudvalget den 25-10-2022

Anbefalet.

Punkt 6 Beslutningssag: Godkendelse af aftale med Lydavisen Fæstningsjournalen

Sagsresumé

Samarbejdsaftale med Fæstningsjournalen Lydavisen foreligger hermed til godkendelse.

 

Sagsbeskrivelse:

Lydavisen Fæstningsjournalen er en frivillig organisation, der laver et stort arbejde for at sikre at blinde og svagtseende kan følge med i nyheder fra lokalaviser og andre medier.

 

Lydavisen Fæstningsjournalen har kunne opretholde aktiviteter på baggrund af §18 midler.

 

I budget 2021 blev afsat midler med henblik på at indgå en samarbejdsaftale med Lydavisen Fæstningsjournalen.

 

Samarbejdsaftalen foreligger hermed til godkendelse.

Økonomiske konsekvenser

I aftalen bidrager Fredericia Kommune med 60.000 kr. til opretholdelse af foreningens aktivitetsniveau. Midlerne er afsat i forbindelse med budget 2021.

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Direktøren for Beskæftigelse og Velfærd indstiller, at Senior- og Socialudvalget anbefaler Økonomi og Erhvervsudvalget at:

  1. Aftalen godkendes.

Beslutning i Senior- og Socialudvalget den 25-10-2022

Anbefalet.

 

Punkt 7 Orienteringssag: Status på plejehjemsråd

Sagsresumé

Sagen giver en kort status på etablering af plejehjemsråd på Plejehjem i Fredericia Kommune.

 

Sagsbeskrivelse:

I maj 2022 godkendte Senior- og Socialudvalget etablering af plejehjemsråd på kommunens plejehjem. Formålet med de lokale plejehjemsråd er at styrke beboernes og deres familiers indflydelse på hverdagen i det enkelte plejehjem. Det blev samtidig besluttet at plejehjemsrådene skal evalueres efter 1 år.

 

Status er med udgangen af september er følgende:

 

Stævnhøj

Er etableret og har været i gang siden maj måned

Rosenlunden

Enkelte har vist interesse, men der er ikke igangsat noget endnu. Der informeres løbende om muligheden for at være med i plejehjemsrådet

Øster Elkjær

Der har været inviteret blandt de pårørende, ingen ønsker indtil videre at deltage. Der informeres løbende om muligheden for at være med i plejehjemsrådet

Hybyhus

En enkelt pårørende har meldt sig. Der informeres løbende om muligheden for at være med i plejehjemsrådet

Othello

På Othello er etableret et pårørenderåd i foråret. Der afholdes møder hver 3. måned og der har netop været afholdt rådets 2. møde.

Ulleruphus

Her betragtes bestyrelsen som pårørenderådet

Madsbyhus

Der har været inviteret blandt de pårørende, ingen ønsker indtil videre at deltage. Der informeres løbende om muligheden for at være med i plejehjemsrådet

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

ingen

Indstillinger

Direktøren for Beskæftigelse og Velfærd indstiller til Senior- og Sundhedsudvalget at:

  1. Udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Senior- og Socialudvalget den 25-10-2022

Taget til efterretning.

 

Punkt 8 Orienteringssag: Demensfælleskab

Sagsresumé

Demensfællesskabet Lillebælt kører fra år 2023 med færre midler end hidtil, på grund af ophør af puljemidler. Det er dog allerede forberedt, hvorledes Demensfællesskabets aktiviteter kan videreføres, og det beskrives nærmere i denne sag.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune har et ønske om at være demensvenlig by. På den baggrund startede Demensfællesskabet i 2018, da der blev bevilget midler fra en pulje omkring ”Flere meningsfyldte aktiviteter for unge demente” ved Sundhedsstyrelsen. I 2020 blev der søgt og tildelt yderligere puljemidler frem til udgangen af 2023.

 

Demensfællesskabet i Fredericia er meget succesfuldt og har god respons fra deltagerne. Det har gjort en tydelig forskel for familier, der er berørte af en demenssygdom, både i form af højere livskvalitet i den sidste tid og ved at understøtte at personen med demenssygdom kan blive boende i hjemmet, længere tid end tidligere.

 

Demensfælleskabets aktiviteter er i høj grad båret af frivillige kræfter. Der er tilknyttet 17 frivillige borgere, som er med til at sikre, at der i gennemsnit deltager omkring 200 personer om ugen, fordelt på en række tilbud. Tilbud med fagligt indhold afholdes af Kommunens demenskoordinatorteam.
Tilbuddene opleves som en stor hjælp for både de demensramte og deres pårørende.

Økonomiske konsekvenser

I 2017 Søgte Kolding og Fredericia Kommune puljen ”Flere meningsfyldte aktiviteter for unge demente” – herfra blev der i 2018 bevilget 816.200 kr.

 

I 2020 søgte partnerskabet yderligere 3.688.160 kr. med henblik på at kunne overgå til kommunal finansiering 2024. Fredericia Kommune fik tildelt 1.778.160 + egenfinansiering på 1.170.000 kr.

 

Da der blev søgt yderligere midler, var målet for det fortsatte projekt konsolidering af tilbuddene og sikring af økonomien således, at det med udgangen af projektperioden ultimo 2023 kan fortsætte alene med kommunalt budget.

 

Der er i budgetvedtagelsen for 2022-2025 politisk bevilget 400.000 kr. årligt til Demensfællesskabet Lillebælt. Denne bevilling er givet fra 2023 og fremover. Disse midler er til finansiering af én demenskoordinator.

 

År

Budget (samlet)

Heraf puljemidler, Sundhedsstyrelsen

Heraf egenfinansiering

(kommunalt budget)

2020

537.400 kr.

368.400 kr.

 169.000 kr.

2021

647.500 kr.

468.500 kr.

 179.000 kr.

2022

887.260 kr.

535.260 kr.

 352.000 kr.

2023

876.000 kr.

406.000 kr.

 470.000 kr.

2024

400.000 kr.

0 kr.

400.000 kr.

 

Grunden til at Demensfælles modtager flere puljemidler i 2022 og 2023 skyldes, at de har fået lov til at skubbe nogen af puljemidlerne. Der er i 2020 og 2021 ikke brugt så meget, da der har været perioder

med nedlukning på grund af Covid-19.

Vurdering

Demensfælleskabet er afhængig af en uddannet demenskoordinator, samt konsulentbidrag fra demenskoordineringsteamet. Det betyder, at demensfællesskabet har mulighed for at fastholde et godt aktivitetsniveau fremadrettet på baggrund af de budgetterede 400.000 kr., samt yderligere 100.000 kr. fra midler der er afsat til demenskonsulentteamet.

Indstillinger

Direktøren for Beskæftigelse og Velfærd indstiller til Senior- og Socialudvalget, at:

  1. Udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning i Senior- og Socialudvalget den 25-10-2022

Taget til efterretning.

 

Punkt 9 Orienteringssag: Handicapindsats Ban vejen for job

Sagsresumé

Fredericia Kommune har siden 1. januar 2020, samarbejdet med Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) omkring udvikling og gennemførsel af projekt ”Ban Vejen for Job”. Den 24. marts 2021 blev daværende Social- og Beskæftigelsesudvalg orienteret om projektet.

 

Fredericia er en af de kommuner, som er med i projektet fra maj 2022 jf. procesplan.

 

Sagsbeskrivelse:

SUMH gennemfører i perioden 1. januar 2020 - 28. februar 2024 projekt ”Ban Vejen for Job”, som har til formål at understøtte en øget inklusion af unge med handicap på arbejdsmarkedet og de dertil knyttede konstruktive fællesskaber. Herudover er formålet, at der sker en metodeudvikling, hvor forskellige metoder kombineres og formater afprøves og udvikles, så der ved projektets afslutning findes et validt, velafprøvet kursusforløb, der kan forankres og skaleres.

 

Den primære målgruppe i projektet er unge på tværs af handicap mellem 18 og 36 år, mens jobcentermedarbejdere og lokale arbejdsgivere indgår som sekundære målgrupper i projektet med det mål at understøtte indsatsen for de unge.

 

Indsatserne i projektet fokuserer på at øge kompetencerne hos hhv. de unge, der får kompetencer og redskaber til at opnå ansættelse på arbejdsmarkedet, og hos professionelle på jobcentre, der skal klædes på til at understøtte de unges inklusion på arbejdsmarkedet bedst muligt.

 

Projektet arbejder med tre sammenhængende indsatser:

 

  1. Et kombineret jobsøgnings- og mestringsforløb for unge på tværs af handicap mellem 18-36 år
  2. Et opkvalificeringsforløb og en instruktøruddannelse for fagpersoner på jobcentre

 

Procesplan for jobcentermedarbejdere:

Maj – oktober 2022: Facilitatoruddannelse, konceptudvikling samt opkvalificeringsforløb

-          Formålet med uddannelsen er at uddanne deltagerne til at kunne afholde borgerforløbet Ban Vejen for Job i egen kommune.

November 2022 – august 2023: Opsamlings- og evalueringsworkshops

-          Der gennemføres 1-2 workshops, hvor kommuners erfaringer med at afholde borgerforløb og bruge Ban Vejen for Job-manualen evalueres mhp. at kvalitetssikre og evt. videreudvikle manual til undervisere på borgerforløbet Ban Vejen for Job.

 

Vedhæftet som bilag er ´Projektbeskrivelse af Ban vejen for job´, ´Inklusionsguide´, samt ´Ungefolder´.

Økonomiske konsekvenser

Fredericia Kommune indgår i projektet med en egenfinansiering svarende til de medarbejdertimer der bruges på udvikling og gennemførsel af ovenstående arbejdsopgaver, samt evt. udgifter ifb. med forplejning og lokaler på borgerforløbene. Fredericia Kommune vil således ikke indgå med anden kontant medfinansiering.

Vurdering

Forvaltningen vurderer at projektet hjælper og klæder de unge på til at indgå på arbejdsmarkedet.

Indstillinger

Direktionen indstiller til Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Senior- og Socialudvalget samt Unge- og Uddannelsesudvalget, at:

 

  1. Udvalgene tager orienteringen til efterretning

Beslutning i Unge- og Uddannelsesudvalget den 25-10-2022

Orienteringen taget til efterretning.

Beslutning i Senior- og Socialudvalget den 25-10-2022

Taget til efterretning.

 

Punkt 10 Orienteringssag: Handicapindsatsen ´KLAPjob´

Sagsresumé

Fredericia kommune arbejder målrettet med ministermålet om at få flere borgere med handicap i beskæftigelse. Formålet er at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked i samarbejde med både borgere, virksomheder og organisationer.

 

Fredericia kommune har i perioden 1.2.2021 – 30.6.2022 haft indgået samarbejde med LEV (tidligere Landsforeningen LEV), om indsatsen KLAPjob. Den 24. marts 2021 blev daværende Social- og Beskæftigelsesudvalg orienteret om projektet.

 

KLAPjob indsatsen er finansieret via satspulje midler frem til 2026.

 

Sagsbeskrivelse:

LEV er en interesseorganisation for mennesker med udviklingshandicap. Indsatsen KLAPjob laver skånejob og fleksjob til mennesker med udviklingshandicap og andre kognitive vanskeligheder. Det vil sige job til mennesker, der for eksempel har autisme, ADHD, spasticitet, epilepsi, muskelsvind eller erhvervet hjerneskade, der gør, at de har behov for støtte til at komme ind på det ordinære arbejdsmarked.

 

KLAPjob har aftaler med kommuner, virksomheder og organisationer i hele landet og er satspuljefinansieret.

 

Samarbejdet med KLAPjob har været med til at understøtte de igangværende initiativer omkring indsatsen for borgere med et handicap.

 

Målgruppen for KLAPjob er borgere med handicap og som opfylder en eller flere af følgende kriterier:

 

  • Kandidaten har fået en STU uddannelse
  • Kandidaten har haft en tæt kontakt til PPR inden det fyldte 18. år
  • Kandidaten skal være visiteret til et §85, §107 eller §108 tilbud. Det vil sige modtage bostøtte eller bo i en boform efter Servicelovens bestemmelser.
  • Kandidaten skal af jobcentret være vurderet til en arbejdsintensivitet på omkring 25 % af normal området (dvs. kandidaten får løn for 1 arbejdstime, for hver gang de er 4 timer i virksomheden)
  • Kandidaten skal være interesseret i at komme i arbejde i de virksomheder KLAPjob har samarbejde med

 

I en ansættelsesproces hjælper KLAPjob den enkelte borger, med at undersøge hvilke jobmuligheder der er. Hvis borgeren finder et interessant job, er det KLAPjob der tager kontakten til virksomheden og aftaler et afklarende praktikforløb på 4-8 ugers varighed. I løbet af praktikken udfører KLAPjob opfølgninger, for at sikre, at både borger og virksomhed er tilfreds med matchet. Hvis der er tale om et match og borger ansættes, overtager jobcentret opfølgningen én gang årligt.

 

Det overordnede formål for samarbejdet er, at fremme processen for afklaring af borgere i ovenstående målgruppe og indgå aftaler med virksomheder for de afklarede borgere, om ansættelser. Disse borgere modtager typisk pension, hvorfor der er tale om etablering af skånejob eller små fleksjob. Indsatsen understøtter visionen om flere ind i fællesskaber.
 

Yderligere fremsender KLAPjob materialer i form af virksomhedsfoldere og visitkort fra konsulenter mm. som kan udleveres til borger. Klapjob afholder også jobkaravaner, for at motivere borgerne til at arbejde på det ordinære arbejdsmarked.

Status på projektet:

2021:

-          4 i ordinær beskæftigelse

-          1 i beskyttet beskæftigelse

-          1 frivilligjob

 

2022:

-          3 i ordinær beskæftigelse

-          2 igangværende praktikker

 

Derudover er der et etableret samarbejde med STU, hvoraf 1 er kommet i ordinær beskæftigelse, 4 er på Proaktiv og 1 er kommet i praktik.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen udgifter forbundet med samarbejdsaftalen.

Vurdering

Forvaltningen vurderer at projekt ´KLAPjob´ er med til at understøtte ministermålet om at hjælpe flere borgere med handicap i beskæftigelse. Erfaringer fra projektet implementeres løbende i driften.

Indstillinger

Direktøren for Beskæftigelse og Velfærd indstiller til Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Unge- og Uddannelsesudvalget samt Senior- og Socialudvalget, at:

  1. Orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Unge- og Uddannelsesudvalget den 25-10-2022

Orienteringen taget til efterretning.

Beslutning i Senior- og Socialudvalget den 25-10-2022

Taget til efterretning.

 

Punkt 11 Orienteringssag: Status på tilsynsrapporter på socialområdet

Sagsresumé

Med denne sag orienteres Senior- og Socialudvalget om tilsyn udført af Socialtilsyn Syd på socialområdet. Orienteringen gives på baggrund af de seneste tilsynsrapporter (2021/2022).

 

Sagsbeskrivelse:

Socialtilsyn Syd fører driftsorienteret tilsyn med følgende sociale tilbud: Nova, Kompetencekollegiet, Rusmiddelcenteret, Alkoholbehandling og de længerevarende botilbud (herunder: Kobbelgaarden1, Kobbelgarden 3, Ullerupdalvej 90-96).

 

Tilsynet skal sikre, at tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet og opfylder de faglige, økonomiske og organisatoriske betingelser for godkendelse. Tilsynsbesøgene er dialogbaserede og kvalitetsudviklende. Tilsynet kommer både anmeldt og uanmeldt.

 

Socialtilsyn Syd måler kvaliteten i sociale tilbud på baggrund af kvalitetsmodellen, som er udarbejdet af Socialstyrelsen.

 

KVALITETSMODELLEN

Kvalitetsmodellen er en ramme og et redskab, der giver tilbuddet og socialtilsynet mulighed for dialog på et systematisk grundlag.

 

Kvalitetsmodellen indeholder 7 temaer:

  1. Uddannelse og beskæftigelse
  2. Selvstændighed og relationer
  3. Målgrupper, metoder og resultater
  4. Sundhed og trivsel
  5. Organisation og ledelse
  6. Kompetencer
  7. Fysiske rammer

 

For hvert tema er der en række kriterier og indikatorer på kvalitet, som socialtilsynet skal anvende i bedømmelsen af, om tilbuddet har den fornødne kvalitet. Socialtilsynet kan alene godkende tilbud, som efter den samlede vurdering har den fornødne kvalitet. Ved det driftsorienterede tilsyn bedømmes indikatorerne efter en score fra 1-5, hvor 1 er ”i meget lav grad opfyldt” og 5 er ”i meget høj grad opfyldt”.

 

Den skriftlige kvalitetsvurdering på temaniveau offentliggøres på Tilbudsportalen. De forskellige score offentliggøres ikke, men bruges i dialogen med tilbuddet i forhold til at fastholde og udvikle kvaliteten fremadrettet. Ifølge Socialstyrelsen må scoringerne aldrig stå alene, men altid ses i sammenhæng med den skriftlige del af kvalitetsvurderingen, der giver indsigt i socialtilsynets begrundelser for vurderingen.

 

STATUS PÅ TILSYNSRAPPORTER (2021/2022)

Samtlige tilbud er blevet godkendt til at have den fornødne kvalitet. De fleste tilbud scorer overmiddel på de forskellige temaer.

 

Samlet set scorer kun to tilbud middel. Det gælder:

-          Tema 1: Uddannelse og beskæftigelse. Tilbud: Kompetencekollegiet.

-          Tema 4:  Sundhed og trivsel. Tilbud: De længerevarende botilbud.

 

Kun et tilbud scorer under middel. Det gælder:

-          Tema 3: Målgrupper, metoder og resultater. Tilbud: De længerevarende botilbud.

Her har tilsynet særligt fokus på de længerevarende botilbuds arbejde med indsatsmål og resultatdokumentation.

 

Forvaltningen vil på mødet uddybe temaerne og de konkrete udfordringer, tilsynet konstaterer.

 

Bilag 1 giver et indblik i den gennemsnitlige bedømmelse af de enkelte tilbud. Bilaget indeholder desuden socialtilsynets skriftlige begrundelse for de temaer, der scorer middel og derunder.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

 Socialtilsynets vurdering af tilbuddene er generelt rigtig god.

 

Det er forvaltningens vurdering, at det dialogbaserede samarbejde mellem tilbud og socialtilsynet er godt og udviklende for det enkelte tilbud. Der bliver arbejdet med en særlig opmærksomhed på de temaer, hvor scoren ligger lavt.

Indstillinger

Direktøren for Beskæftigelse og Velfærd indstiller til Senior- og Socialudvalget, at:

  1. Udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Senior- og Socialudvalget den 25-10-2022

Taget til efterretning.

 

Punkt 12 Orienteringssag: Ankestatistik for 2021 fra Ankestyrelsen (Danmarkskortet)

Sagsresumé

Byrådet skal orienteres om Danmarkskortet, som omhandler kommunernes omgørelsesprocenter på sager på social-, børne- og voksenhandicapområdet, som er påklaget til Ankestyrelsen. Kortet er udarbejdet af Social- og Ældreministeriet.

 

Sagsbeskrivelse:

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år oversigter over omgørelsesprocenterne af kommunernes afgørelser, som er påklaget til Ankestyrelsen.

 

Jf. retssikkerhedslovens § 79 b, skal byrådet inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet er offentliggjort, behandle danmarkskortet på et møde. Kravet indebærer, at der hvert år skal ske en aktiv politisk behandling af danmarkskortet. Det danmarkskort, der er offentliggjort den 23.06.22, skal derfor behandles på et byrådsmøde inden udgangen af 2022.

 

Ankestyrelsen er en uafhængig klageinstans, som blandt andet behandler klagesager indenfor social- og beskæftigelsesområdet.

 

Oversigterne med omgørelsesprocenterne er kommuneopdelt, og omfatter afgørelser inden for udvalgte paragraffer i serviceloven (kaldet Danmarkskort). De tre oversigter/kort, som er offentliggjort, er:

  1. Kortet for socialområdet generelt
  2. Kortet specifikt for børnehandicapområdet
  3. Kortet specifikt for voksenhandicapområdet 

 

Formålet med disse oversigter er at skabe gennemsigtighed om, hvor mange sager, som de enkle kommuner får omgjort, samt at skabe et sammenligningsgrundlag for kommunerne.

I oversigterne anvendes tre begreber:

 

Stadfæstelse: Det betyder, at Ankestyrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget.

Hjemvisning: Det betyder, at kommunen skal genoptage sagen og afgøre den på ny. Det kan eksempelvis ske, hvis der mangler oplysninger i en sag, eller at den indeholder formelle mangler.

Ændring: Det betyder, at Ankestyrelsen er helt eller delvist uenige i afgørelsen og ændrer den.

 

Når en afgørelse hjemvises eller ændres, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret.

 

Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist eller ændret) ud af alle realitetsbehandlede sager.

 

Nedenfor, vist i oversigtform, en oversigt over de områder der indgår i Danmarkskortet, samt yderligere statistik på børneområdet for 2020 og 2021:

 

Ankestyrelsens ankestatisk – tal for 2021

 

Område

Behandlede sager

Ændret

Hjemvist

Stadfæstet

Omgørelses-procent

A

Serviceloven - alle paragraffer

74

3

16

55

26 %

B

Børnehandicap - specifik

17

0

7

10

41 %

C

Børneområdet - andre

15

0

3

12

20 %

D

Samlet for børneområdet (B+C)

32

0

10

22

31 %

E

Voksenhandicap - specifik

1

0

0

1

0 %

 

Ankestyrelsens ankestatisk – tal for 2020

 

 

Behandlede sager

Ændret

Hjemvist

Stadfæstet

Omgørelses-procent

A

Serviceloven - alle paragraffer

88

11

19

58

34 %

B

Børnehandicap – specifik

16

0

6

10

38 %

C

Børneområdet – andre

29

5

3

21

28 %

D

Samlet for børneområdet (B+C)

45

5

9

31

31 %

E

Voksenhandicap - specifik

4

0

2

2

50 %

 

 

Vedr. A - Socialområdet generelt:

Her indgår alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er kommunal klageadgang.

I forhold til socialområdet generelt skal bemærkes, at Danmarkskortene for børne- og voksenhandicapområderne er en delmængde af hele socialområdet/Serviceloven. Det betyder, at man ikke kan lægge tallene fra de enkelte Danmarkskort sammen.

 

Vedr. B - Kortet specifikt for børnehandicapområdet:

I Danmarkskortet for børnehandicapområdet indgår flg. sager efter flg. bestemmelser:

  • Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§ 32, 32a, 36, 39-40
  • Merudgiftsydelse § 41
  • Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42- 43
  • Personlig hjælp og ledsagelse §§ 44 - 45

 

Vedr. C – Børneområdet andre

Ud over børnehandicapområdet, er der en række bestemmelser i Serviceloven der vedrører børneområdet, og som indgår i det samlede overblik over socialområdet generelt i ’Danmarkskortet’:

  • Børnefaglige undersøgelse, § 50
  • Efterværn og opretholdt anbringelse, §§ 76, 76a
  • Foranstaltninger, §§ 52 stk. 3 nr. 1-9, 55, 69 stk. 1
  • Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode, § 68
  • Samvær under anbringelse, § 71
  • Valg af anbringelsessted, § 68b
  • Forældrebetaling under anbringelse, § 159
  • Økonomisk støtte, § 52a

 

Vedr. D – Samlet for børneområdet

Oversigt for hele området under Familie og Børn, dvs. tallene for B og C er lagt sammen her.

Familieafdelingen har i 2021, samlet behandlet 1.847 sager med klageret over for Ankestyrelsen. Heraf er 32 behandlet i Ankestyrelsen, dvs. 1,7 %.

For mere specifik gennemgang af hele børneområdet, henvises til ”Bilag Familie og Børn Data 2021”

 

Vedr. E - Kortet specifikt for voksenhandicapområdet:

 I Danmarkskortet for voksenhandicapområdet indgår sager efter flg. bestemmelser:

  • Voksne - kontante tilskud § 95
  • Voksne - borgerstyret personlig assistance § 96
  • Voksne - ledsageordning § 97
  • Voksne - merudgifter § 100

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Det vurderes, at Fredericia Kommune ligger på et fornuftigt niveau, da det er forholdsmæssigt få sager der indgår i omgørelsesprocenten og omgørelsesprocenten generelt er på niveau eller faldende i forhold til 2020. I forhold til hvor mange sager der træffes afgørelse i hvert år, så er det en beskeden andel som påklages.

 

Når forvaltningen modtager en sag til fornyet behandling eller en sag omgøres, så gennemgås den internt med henblik på at drage læring ud til fremtidig sagsbehandling. Dette med henblik på løbende at tilpasse praksis og sikre en høj kvalitet i afgørelserne.

Indstillinger

Direktionen indstiller, at Børne- og Skoleudvalget og Senior og Socialudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Senior- og Socialudvalget den 20-09-2022

Udsat til næste møde.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 28-09-2022

Sagen udsat til næste møde.

 

Nye oplysninger:

 

Ankestyrelsen udsendte den 13. september 2022 brev til alle landets kommuner, hvor man gør opmærksom på, at Folketinget har vedtaget skærpede krav til opfølgning på Danmarkskortet.

 

Med et nyt stk. 2 i § 79b i retssikkerhedsloven fremgår nu følgende:

 

”Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandlingen efter stk. 1 tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Beslutter kommunalbestyrelsen, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal kommunalbestyrelsen orientere Ankestyrelsen herom”.

 

Af Ankestyrelsens brev til kommunalbestyrelserne fremgår ligeledes:

 

”Har kommunalbestyrelsen besluttet at udarbejde en handlingsplan, skal denne ikke sendes ind til os. Har kommunalbestyrelsen valgt ikke at iværksætte en handlingsplan, skal vi anmode om, at orienteringen til os indeholder en beskrivelse af baggrunden for, at kommunalbestyrelsen har valgt ikke at iværksætte en handlingsplan”.

 

Kommunalbestyrelsen skal derfor aktivt og begrundet tage stilling til, om der er behov for at udarbejde en handlingsplan, og forvaltningen har derfor tilrettet indstillingen. For både Børne- og Skoleudvalget og Senior og Socialudvalget vurderer forvaltningen, at der ikke er behov for at blive udarbejdet en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen, idet det er forholdsvis få sager, der indgår i Danmarkskortet, og fordi der sker en løbende ændring af praksis med baggrund i afgørelserne.

 

Ny indstilling:

Direktionen indstiller:

1)     At Børne- og Skoleudvalget og Senior- og Socialudvalget anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet at tage orienteringen til efterretning.

2)     At Børne- og Skoleudvalget og Senior- og Socialudvalget hver især drøfter om orienteringen giver anledning til at anbefale Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet, at der skal iværksættes en handlingsplan.

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 24-10-2022

Ad 1) Udvalget anbefaler at Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Byrådet tager orienteringen til efterretning.

Ad 2) Drøftet, og udvalget anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Byrådet, at der på baggrund af orienteringen, ikke iværksættes en handlingsplan.

Beslutning i Senior- og Socialudvalget den 25-10-2022

  1. Taget til efterretning.
  2. Udvalget anbefalede, at der ikke iværksættes en handlingsplan på udvalgets område.

 

Punkt 13 Orienteringssag: Opfølgning på budgetforlig 2023

Sagsresumé

Der blev d. 25. september 2022 indgået budgetforlig for 2023-2026. På mødet orienteres fagudvalget om budgetforligets udfald på udvalgets respektive fagområder.

 

Sagsbeskrivelse:

Søndag d. 25. september 2022 indgik Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Ny Borgerlige forlig om budget 2023-2026. Budget 2023 er endeligt godkendt d. 10. oktober.

 

Forligspartierne har med Budget 2023 blandt andet adresseret de økonomiske udfordringer på de store velfærdsområder med henblik på at skabe retvisende budgetter.

 

Efter endelig godkendelse af Budget 2023 igangsætter direktionen udarbejdelsen af en nærmere plan for udmøntning af budgettet.

 

Udvalget vil på indeværende møde gennemgå budgetforliget på udvalgets respektive fagområder.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Direktionen indstiller, at

  1. Udvalgene tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Senior- og Socialudvalget den 25-10-2022

Taget til efterretning.

 

Punkt 14 Orientering (Lukket)

Punkt 15 Underskriftsside

Sagsresumé

Senior- og Socialudvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

 

Sagsbeskrivelse:

Senior- og Socialudvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

 

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke Godkend i First

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller