Social- og Beskæftigelsesudvalget - 22-11-2021

Godkendt.

3. budgetopfølgning viser en generel overskridelse af korrigeret budget på Social- og Beskæftigelsesudvalgets serviceudgifter. Der forventes merforbrug på serviceudgifter på 14,251 mio. kr. (tabel 1), som primært skyldes overskridelse af døgntilbudsbudgettet (mellemkommunalt budget) samt øget tilgang til krisecenter og forsorgshjem på Socialområdet.

Hertil kommer et forventet merforbrug vedrørende COVID-19 relaterede udgifter på 0,195 mio. kr.

Overførselsudgifter har et forventet mindreforbrug på 30,374 mio. kr. (tabel 1), der primært skyldes, at antallet af ledige har været faldende. Mindreforbrug lægges i kassen ved årets udgang såfremt forventningerne holder. Det forventede mindreforbrug skal finansiere midtvejsreguleringen.

Brugerfinansieret drift har et forventet mindreforbrug på 0,231 mio. kr.

Anlægsbudgettet forventes i balance.

Der ansøges om en række omplaceringer på både serviceudgifter (-2,419 mio. kr.) og overførselsudgifter (-0,374 mio.kr.), som er beskrevet i sagen. Efter godkendelse af omplaceringerne forventes der et merforbrug på serviceudgifter på 16,670 mio. kr. og et mindreforbrug på overførselsudgifter på 30,000 mio. kr. (jf. tabel 2)

Sagsbeskrivelse:

Udvalgets økonomi gennemgås ved tre årlige politiske budgetopfølgninger. Ved disse budgetopfølgninger fremlægger direktøren økonomien for de respektive områder.

Efter gennemgang og behandling i fagudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i byrådet. Budgetopfølgningerne skal sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi, herunder om overholdelse af korrigeret budget, serviceramme og udvalgets anlægsbudget overholdes.

Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. Hvis fagområdet ser behov for tilretninger af budgettet herudover, skal disse kunne finansieres inden for udvalgets egen ramme.

SERVICEUDGIFTER

3. budgetopfølgning viser generel overskridelse af korrigeret budget på Social- og Beskæftigelsesudvalgets serviceudgifter. Det forventede merforbrug på serviceudgifter lyder på 16,670 mio. kr. (tabel 2 – inkl. ovenstående omplaceringer hvis godkendt), som primært skyldes overskridelse af døgntilbudsbudgettet (mellemkommunalt budget) samt øget tilgang til krisecenter og forsorgshjem på Socialområdet.

Det forventede merforbrug kan specificeres som følger:

Beskæftigelsesområdet, drift, mindreforbrug -1,129 mio. kr.

• Arbejdsmarkedsprojekter - midlerne modtages i efterfølgende regnskabsår, forventet merforbrug 0,861 mio. kr.
• Færre i minifleksjob, mindreforbrug 1,900 mio. kr.
• Løntillæg til forsikrede ledige, mindreforbrug 0,075 mio. kr.
• Boliger til flygtninge, mindreforbrug, 0,015 mio. kr.

Socialområdet, drift, merforbrug 17,799 mio. kr.

• Kommunens egne enheder, forventet mindreforbrug 1,651 mio. kr.
  • Lønkroner, mindreforbrug 0,317 mio. kr.
  • Driftsudgifter, administration, materialer mv., mindreforbrug 1,453 mio. kr.
  • Egenbetaling fuld belægning, merindtægt 0,250 mio. kr.
  • Alkohol, færre indtægter grundet faldende antal mellemkommunale borgere, mindreindtægt 0,369 mio. kr.
• Myndighed, forventet merforbrug 19,450 mio. kr.
  • Flere borgere i efterværn § 76A, merforbrug 0,800 mio. kr.
  • STU i andre kommuner – effekten af internt ASF-tilbud har ikke fuld effekt endnu, merforbrug 1,800 mio. kr.
  • Øget tilgang til eksterne botilbud, merforbrug 12,900 mio. kr.
  • Høj budgettildeling til kommunens egne enheder, merforbrug 0,500 mio. kr.
  • Øget tilgang til krisecentre og forsorgshjem, merforbrug 4,000 mio. kr.
  • Øgede indtægter ledsagelse og kontaktpersoner, 0,200 mio. kr.
  • Mindreudgifter særlige psykiatriske pladser, objektiv finansiering, 0,200 mio. kr.
  • Diverse mindreforbrug, 0,150 mio. kr.

COVID-19

Jævnfør Principper for Økonomistyring gælder rammestyringsprincipperne i Fredericia Kommune. Dette gælder også for håndtering af konsekvenserne af COVID-19. Hovedprincippet er, at udgifterne afholdes inden for egen budgetramme. Der kan dog være situationer, hvor merudgifter ikke kan undgås.

Konsekvenserne af COVID-19 følges nøje af forvaltningen. Fredericia Kommune registrerer udgifter, som er relateret til håndtering af COVID-19 særskilt, så det vil være muligt at følge op på udgifterne hertil.

Ved 3. budgetopfølgning er der en forventning om et merforbrug på COVID-19 relaterede udgifter, 0,195 mio. kr. på Social- og Beskæftigelsesudvalget. Udgifterne vedrører personale til ledsagelse ved vacciner.

OVERFØRSELSUDGIFTER

På overførselsudgifterne forventes der et mindreforbrug på 30,000 mio. kr.

Hvis forventningen holder, så skal disse 30,000 mio. kr. lægges i kassen, så de kan bruges til at dække midtvejsreguleringen. Vurderingen er dog usikker, da COVID-19 stadig påvirker udgiftsniveauet.

• Det er især ydelserne Seniorjob, Førtidspension, Kontanthjælp, Ressourceforløb og Dagpenge der medfører mindreforbruget.
• Både seniorjob og Førtidspension er to af de dyreste ydelser kommunen udbetaler, derfor kan et lille fald i forventet antal ledige, medføre store effekter
• De andre ydelser har oplevet et større fald i antal ledige end først antaget.

BRUGERFINANSIERET DRIFT

3. budgetopfølgning viser et mindreforbrug ift. korrigeret budget på brugerfinansieret drift.

• Minifleksjob, mindreforbrug, 0,231 mio. kr.

ANLÆG

Anlægsprojekterne forventes at være i balance.

Udvalget følger indstillingen.

I denne sag orienteres Social- og Beskæftigelsesudvalget om den evaluering, som er foretaget i Stoppestedet – Borgernes Hus med en særlig opmærksomhed på de mest sårbare brugere. Dette i forlængelse af beslutning på udvalgsmødet d. 26.04.21 om at justere i visitation af målgruppen.

Social- og Beskæftigelsesudvalget bedes desuden tage stilling til, om de vil godkende, at prøvehandlingen, der ændrede budgettildelingen i Stoppestedet – Borgernes Hus fra aktivitetsstyret til rammestyret, gøres permanent på §104-området (aktivitets- og samværstilbud), og at aktivitetsstyringen genoptages på §85-støtten i Stoppestedet – Borgernes Hus (Socialpædagogisk støtte)

Sagsbeskrivelse:

BAGGRUND

På udvalgsmødet d. 26.04.21 godkendte Social- og Beskæftigelsesudvalget kvalitetsstandarden for Stoppestedet – Borgernes Hus samt procesplanen for etablering af tilbuddet.

Social- og Beskæftigelsesudvalget godkendte desuden en ændring af budgettildelingen, hvor budgettet, som en prøvehandling, blev rammestyret i stedet for aktivitetsstyret. Prøvehandlingen betød, at Stoppestedet – Borgernes Hus blev undtaget fra den vedtagne budgetmodel i resten af 2021. Omlægningen blev holdt inden for Stoppestedets egen ramme. Prøvehandlingen skulle være udgangspunkt for en genberegning af rammen til de ændrede vilkår for Stoppestedet – Borgernes Hus.

På udvalgsmødet tilkendegav Social- og Beskæftigelsesudvalget, at de ønskede en evaluering i 4. kvartal i forhold til, hvordan omstillingen forløber med en særlig opmærksomhed på de mest sårbare borgere.

STATUS PÅ PROCESSEN

Etableringen af Stoppestedet – Borgernes Hus skulle foregå i steps. Disse steps skulle forstås som en retningsgivende struktur; i praksis kunne de være overlappende. Formålet var, at forandringen skete i et tempo, hvor alle kunne følge med.

Den godkendte procesplan er dog blevet forsinket. Overordnet set har overgangen fra et visiteret til et ikke-visiteret tilbud taget længere tid end forventet.

Procesplan og evalueringens svar fremgår af bilag 1 (lukket bilag).

EVALUERING AF HVORDAN OMSTILLINGEN FORLØBER MED FOKUS PÅ BRUGERNES OPLEVELSE

Evalueringen blev tilrettelagt sådan, at den både tilgodeså dem, som helst vil give skriftlige svar og dem, der har brug for at snakke sig frem til svar og evt. skrivehjælp.

Evalueringsspørgsmål:

Et ikke-visiteret tilbud i ”Stoppestedet – Borgernes Hus” blev politisk godkendt foråret 2021. - ”Hvordan oplever I forandringen indtil nu?”

Følgende emner går igen i svarene:

1. Et ikke-visiteret tilbud

Det er positivt, at Stoppestedet er blevet mere tilgængeligt. Flere af de faste brugere oplever lettelse i forhold til, at de ikke skal til opfølgende samtaler med en sagsbehandler fra Visitation Voksen. Brugerne har været nervøse for at få det for godt, og dermed risikere at miste deres tilbud uden selv at føle sig klar til at slippe det. At have et ikke-visiteret tilbud i Stoppestedet, giver dem ro.

2. Nye brugere

Mange af de faste brugere i Stoppestedet har i deres evalueringssvar kommenteret, at der er kommet flere nye brugere. De fleste bemærker det som en konstatering.

Nogle brugere beskriver, at de er utrygge, når de ikke kender de nye. Det arbejder medarbejderne med at håndtere sammen med brugerne i Stoppestedet. Andre oplever det positivt. De synes, at de nye falder godt ind og giver rummene liv.

Der er ingen af de faste brugere, der er stoppet med at benytte tilbuddet på grund af de nye brugere.

To brugere påpeger, at det er deres oplevelse, at flere af de nye brugere kommer fra misbrugsmiljøet, og at de efter deres mening ikke passer ind. Medarbejderne i Stoppestedet – Borgernes Hus er opmærksomme på, at nogle brugere har den opfattelse. De arbejder for at skabe tryghed blandt brugerne - nye som gamle - og for at de får kendskab til hinanden, således at eventuelle fordommene bearbejdes. Det er ikke medarbejdernes oplevelse, at der er startet brugere med misbrug på Stoppestedet – Borgernes Hus, der ikke passer ind. Det fremgår af kvalitetsstandarden at udadreagerende adfærd eller brug af rusmidler ikke accepteres i Stoppestedet.

3. Nye medarbejdere

Mange brugere har i deres evalueringssvar kommenteret, at der er kommet flere medarbejdere på Stoppestedet. Det bemærker de positivt, da det giver flere mulighed for mere aktivitet og nærvær. Brugerne er bevidste om, at de nye medarbejdere ikke er fastansatte. Det er for nogen forbundet med en usikkerhed.

De ekstra medarbejdere er tilføjet i en udveksling med Din Indgang. Ideen med at tilføre ekstra medarbejderressourcer i en afgrænset periode har været at styrke etableringen af Stoppestedet – Borgernes Hus og brobygningen ud af huset samt understøtte brugernes behov for ekstra støtte i en forandringsproces. Lederen af Stoppestedet – Borgernes Hus arbejder i øjeblikket for at finde en løsning, der kan tage hånd om brugernes bekymring i forhold til de tidsbegrænsede medarbejdere.

4. Aktiviteter

De brugere, der kommenterer på aktiviteterne på Stoppestedet, er glade for aktiviteterne. Det er forskelligt, hvordan de oplever forandringen i forhold til aktivitetsniveauet. Nogle synes, at der er kommet langt flere aktiviteter, andre synes, det er, som det plejer – begge dele er positivt formuleret.

Det er forvaltningens vurdering, at ændringen af budgettildelingen til rammestyring er sket uden, at det er gået ud over kvaliteten af tilbuddet. Etableringsprocessen er ikke afsluttet. Det er forvaltningens vurdering, at etableringen bør fortsætte i de steps, der er lagt op til, således at forandringerne sker i et tempo, hvor alle brugerne kan følge med. Dette med en ændring i tidsplanen på grund af forsinkelse.

Det er forvaltningens vurdering, at den involverende proces har skabt tryghed og engagement blandt brugerne. Det vurderes, at en fortsat involverende proces med fokus på kommunikation, vil kunne fastholde eventuelt bekymrede brugerne. 

Følger begge indstillinger.

På udvalgsmødet 25. oktober 2021 var beskæftigelsesplan 2022 til 2. behandling i Social- og Beskæftigelsesudvalget, som drøftede indkomne høringssvar samt godkendte beskæftigelsesplanen for 2022.

Social- og Beskæftigelsesudvalget anmodes om at godkende at beskæftigelsesplanen for 2022 sendes videre til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagsbeskrivelse:

Kommunalbestyrelsen skal jævnfør Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsats, hvert år og senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af Beskæftigelsesministeren, vedtage en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer og sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer og de politiske mål og prioriteringer for indsatsen.

Beskæftigelsesplanen i Fredericia Kommune bygger på en 3 årig plan (2020 -2022) med udgangspunkt i beskæftigelsesministerens mål og kommunens visioner og strategier for området. Det overordnede mål er, at flere borgere kommer i beskæftigelse og ledighedsperioden nedbringes.

Beskæftigelsesplanen skal endeligt godkendes af Byrådet og efterfølgende behandles i det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR).

De politiske beskæftigelsesmål for 2021 fortsætter ligeledes i 2022:

-          Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling

-          Flere ledige skal opkvalificeres

-          Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

-          Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

-          Flere personer med handicap skal i beskæftigelse

Via forenklingen af beskæftigelsesindsatsen, som trådte i kraft 1. januar 2020, har kommunerne større frihed til at planlægge hjælpen til ledige. De øgede frihedsgrader følges samtidig tæt fra centralt hold gennem benchmarking og opfølgning i forhold til kommunernes resultater. Behovet for en tæt opfølgning på beskæftigelsesområdet gør sig ligeledes gældende lokalt i Fredericia, hvor målet er at bringe kommunen på landsgennemsnittet inden udgangen af 2022. Dette hænger tæt sammen med de allerede igangsatte initiativer, som er en del af kommunens 3-årige beskæftigelsesplan 2020-2022.

I 2020 blev de 80 anbefalinger fra analyseenheden omsat til konkrete handlinger. Det er sket bl.a. ved en række opkvalificeringsforløb for både ledere og medarbejdere i samarbejde med konsulentfirmaet Marselisborg, samt en lang række indsatsmål og initiativer. Øget fokus på gode fællesskaber og samarbejde med lokale virksomheder, Business Fredericia, faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner. Jobcenter Fredericia fortsætter arbejdet med initiativerne, som også understøtter de fem politiske beskæftigelsesmål.

I beskæftigelsesplanen beskrives den overordnede retning for arbejdsmarkedsområdet, mens den operationelle indsats levendegøres gennem internt fokus på konkrete handlingsplaner, tydelig kommunikation samt implementering af styringsværkstøjer.

Beskæftigelsesplanen for 2022 fortsætter i sporet fra 2020 og 2021 og samler trådene for det politiske arbejde i 2018 og 2019. Der er i 2022 særligt fokus på at alle borgerne får en løbende og rettidig aktiv indsats –særligt de langtidsledige på kontanthjælp.

Beskæftigelsesplan 2022 er vedhæftet som bilag

Ingen

Godkendt.

Analyseenheden pegede på, at det er nødvendigt at gøre en særlig indsats for at få styrket virksomhedsservice i Jobcenteret. Der er lavet en strategi for dette arbejde med otte fokusområder. I november 2020 besluttede Social- og Beskæftigelsesudvalget at styrke beskæftigelsesindsatsen yderligere, med bl.a. en digital platform og ekstra bistand til udvalgte borgergrupper, for at give indsatsen et ekstra skub for at komme endnu hurtigere fremad. Med denne sag gives en kort status på indsatserne samt en indstilling til, om samarbejdet skal fortsætte.

Sagsbeskrivelse:

Der er en stærk evidens for at hyppige jobrettede samtaler (Michael Rosholm & Michael Svarer (2010) Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik) og virksomhedsrettede forløb ude på virksomhederne ( JobFrist metoden, star.dk) , giver størst effekt, når de ledige skal støttes i at indtræde på arbejdsmarkedet.

Under Covid19 har brugen af digitale værktøjer og platforme taget et kvantespring, og der er behov for at have lige så stort fokus på de lediges digitale kompetencer, som de faglige og personlige.

Tilbud der kan optimere den igangværende indsats

Digital platform til de ledige i hele jobsøgningsprocessen

De ledige skal som udgangspunkt være digitalt job- og uddannelsessøgende, udarbejde CV og føre log med sin jobsøgning digitalt. Størstedelen af de jobparate ledige er i stand til dette, men der er fortsat en stor gruppe af de unge og jobparate grupper, som har brug for hjælp til at blive digitalt selvhjulpne.

Herudover mangler størstedelen af de ledige, med andre problemer end ledighed, digitale kompetencer til bl.a. at blive jobsøgende. Den nye beskæftigelsesindsatslov lægger op til, at alle borgere uanset ledighedsperiode og jobparathed klædes på til et digitalt arbejdsmarked.

Jobcentret har som en del af styrket indsats derfor givet de ledige mulighed for at deltage i en online jobklub via en digital platform, som understøtter deres vej mod uddannelse eller beskæftigelse. Gevinsten er mere effektive samtaler mellem ledige og jobcentret, så tiden med den ledige anvendes til at tale konkrete jobåbninger og muligheder for opkvalificering. Den digitale platform giver til gengæld den ledige tiden til at fordybe sig i sin jobsøgning, finpudse ansøgningen, CV og få sparring på disse. Ligesom de ledige kan få formidlet job af jobcentret direkte via platformen. Den digitale platform understøtter digital opkvalificering og kan gives som et beskæftigelsestilbud, hvilket sikrer, at alle ledige får et tilbud rettidigt. Platformen hedder Candeno og koster 370.000 kr. årligt og prioriteres indenfor egen budgetramme.

Effekt af indsatsen: I alt har 348 borgere benyttet sig af platformen. Der er 43%

af borgerne, der er kommet i job.  Normalvis er Candenos effektmålinger omkring 

45-50% på de 2 måneder, hvor en borger i gennemsnit er i tilbud hos Candeno.

Ekstra bistand til udvalgte borgergrupper

Højtuddannede med lang ledighed

Fredericia jobcenter havde ca.130 højtuddannede akademikere forud for indsatsen. Ca. 25% af dem havde en ledighed på mere end 6 mdr. Jobcenteret ønskede at gøre en særlig indsats for at få denne gruppe af ledige ud til små og mellemstore virksomheder. Der er derfor kørt et pilotforsøg med ca. 20 langtidsledige akademikere, som skulle matches med små og mellemstore virksomheder i Fredericia. Pilotforsøget er kørt sammen med Konsulenthuset Ballisager, som har kørt tilsvarende forløb i Århus. Forventningen var at få 70% i job. Udgiften til forløbet for 20 akademikere var på 180.000 kr indenfor egen ramme.

Effekt af indsatsen: Indsatsen har været påvirket af Covid-19 restriktioner og sluttede ved udgangen af september 2021.

I alt 40 personer har været tilmeldt projektet, og vi har haft kontakt til alle i forskelligt omfang. Flere har selv skaffet sig job i løbet af projektperioden. Ballisager har skaffet job til 5 af deltagerne. Det oprindelige mål hed job til 20 ud af ca. 130 kandidater (15%). 5 jobs til 40 personer giver en effekt på 12,5%.

Det har været en indsats, som har ændret karakter undervejs, da der ikke var så mange ledige i puljen som forventet. Derfor blev indsatsen tilpasset fra at være et vækstprojekt til at blive et jobfremskaffelses-projekt. Det har været udfordrende for både Ballisagers konsulenter og jobsøgerne, idet konsulenter ikke har mødt og arbejdet med jobsøgerne, som de sædvanligvis ville have gjort.

Udsatte på kontanthjælp og ressourceforløb

De udsatte borgergrupper har oftest brug for en længerevarende indsats suppleret med både sociale og sundhedsindsatser. Fokus er ikke desto mindre på, at alle understøttes i, så tidligt som muligt, at komme i virksomhedsforløb og få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcentret ønsker derfor at øge brugen af virksomhedsmentor, når en borger er i virksomhedsforløb. Dette særligt i forhold til de socialøkonomiske virksomheder. Flere socialøkonomiske virksomheder ønsker et samarbejde og ser mulighed for, at understøtte de udsatte i at komme i beskæftigelse. Jobcentret ønsker at øge volumen i forhold til, at flere borgere kommer i virksomhedsforløb og ser derfor en mulighed i at optimere samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder, som kan understøtte denne borgergruppe via følgende modeller:

1. Ansættelse med løntilskud
2. Ordinære løntimer
3. Virksomhedspraktik
4. Opkvalificeringsforløb – virksomheden yder ekstern bistand
5. En kombination af ovennævnte

Jobcentret gør allerede brug af ovennævnte redskaber, men ikke i form af opkvalificeringsforløb, hvor virksomheden yder bistand til at borger kommer direkte i job i virksomheden eller i en anden tilsvarende virksomhed. Den eksterne bistand kan afregnes i form af løntimer eller ugepris pr. forløb. Der er et ønske om at opnå erfaringer ved at kombinere redskabsviften og undersøge, hvad der har størst effekt set i forhold til andel deltagende borgere, der kommer i beskæftigelse. Der prioriteres indenfor nuværende ramme et beløb på 400.000 kr. til denne indsats.

Effekt af indsatsen: Der er indgået et samarbejde med en socialøkonomisk virksomhed Zendoo i april 2021. Samarbejdet evalueres efter ca. 1 år. Målgruppen er dem, som er længst væk fra arbejdsmarkedet og derfor er det for tidligt at samle op på effekten af indsatsen.

Vurderingen er, at der er god effekt af den digitale platform Candeno, som understøtter de ledige i jobsøgningen. Det digitale jobcenter er frem over en nødvendighed, og platformen skaber mulighed for at få alle ledige godt med på den digitale rejse, samtidigt med at de får en aktiv indsats og hjælp til jobsøgningsprocessen. Forvaltningen anbefaler, at indsatsen fortsætter, som en videreudvikling af de erfaringer jobcentret har fået under Corona, til gavn for ledige og virksomheder.

Samarbejdet med Ballisager har været givtigt og delvist effektfuldt ift. akademikerne. Dog er det forvaltningens anbefaling, at jobcentret foretager en konkret vurdering, såfremt en ledig akademiker vurderes at kunne profitere af Ballisagers forløb.

1. Drøftet
2. Godkendt
3. Godkendt

Afrapporteringen på flygtningeområdet beskriver de vigtigste nøgletal for flygtningeområdet i Fredericia Kommune.

Afrapporteringen er politisk bestilt og bliver forelagt Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget kvartalsvist i forbindelse med budgetopfølgningen.

Sagsbeskrivelse:

Den løbende afrapportering på flygtningeområdet beskriver de vigtigste nøgletal for flygtningeområdet i Fredericia Kommune, herunder bl.a. hvor mange flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er kommet til Fredericia. Status i denne sag er pr. 3. kvartal 2021. Dertil beskriver afrapporteringen også hvilke udgifter og indtægter kommunen har haft på området. Efterfølgende beskrives beskæftigelsesindsatsen for området.

Afrapporteringens hovedkonklusioner:

• Antallet af flygtninge, der er ankommet til Fredericia
  • I løbet af 3. kvartal 2021 er der ankommet 17 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge til Fredericia. 5 borgere er flygtninge, og 12 borgere er blevet familiesammenført til flygtninge.
  • Der er ankommet 4 børn til Fredericia i løbet af 3. kvartal 2021. Alle 4 børn er familiesammenført til flygtninge.
• Økonomi for flygtningeområdet
  • Kommunens største udgift til voksne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er udgifter til danskundervisning, forsørgelse og sagsbehandling
  • På børneområdet relaterer kommunens primære udgifter sig bl.a. til skole og dagtilbud, specialundervisning og tandpleje
• Beskæftigelsesindsatsen
  • Andelen af beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Fredericia ligger i 3. kvartal 2021 8,9 procent point under det øvrige Sydjylland og 9,2 procent point under landsgennemsnittet
  • Fredericia ligger i 3. kvartal 10,3 procent point under landsgennemsnittet og 10,5 procent point under det øvrige Sydjylland i forhold til at få flygtninge mænd i beskæftigelse
  • I forhold til at få flygtninge kvinder i beskæftigelse ligger Fredericia i 3. kvartal 6,9 procent point under landsgennemsnittet og 6,8 procent point under det øvrige Sydjylland

Se sagsbeskrivelsen.

Taget til efterretning og sendes videre.