Social- og Beskæftigelsesudvalget - 23-08-2021

Denne sag indeholder Udsatterådets oplæg til en dagsorden for det årlige møde med Social- og Beskæftigelsesudvalget.

Sagsbeskrivelse:

På Udsatterådets møde d. 24. juni 2021 blev dagsordenen for mødet med Social- og Beskæftigelsesudvalget vendt. Udsatterådet besluttede, at de gerne vil drøfte følgende med udvalget.

1. Housing First som tilgang. Det er en tilgang, der består af disse grundopfattelser:

-          Boligen som en basal menneskeret

-          Respekt, empati og medmenneskelighed over for alle borgere

-          En forpligtelse til at arbejde med brugerne, så længe de har behov

-          Selvstændige boliger i almindeligt byggeri

-          Adskillelse af bolig og støttetilbud

-          Udgangspunkt i borgerens behov og selvbestemmelse

-          Recovery-orientering

-          Skadesreduktion

2. Udsatte bliver ældre. Der er ikke nok pladser til dem

3. Nyt Udsatteråd i forbindelse med kommunalvalg - Har Social- og Beskæftigelsesudvalget nogle tanker i forhold til det videre/nye samarbejde?

Hvis det kan nås, vil Udsatterådet gerne vende

-          Hellestedet

-          Strategi for Udsathed

Udsatterådets aktivitetsplan er vedhæftet sagsfremstillingen til orientering.

 Ingen.

Social- og Beskæftigelsesudvalget tilslutter sig ønsket om at arbejde med Housing First og pladser til udsatte ældre. Udvalget ønsker at inddrage udsatterådet i det videre arbejde samt i arbejdet med Hellestedet og Strategi for udsathed.

Jobcenter Fredericia har i maj 2021 gennemført en brugerevaluering blandt borgere, der har haft kontakt til jobcentret i perioden oktober 2020 til maj 2021. Brugerevalueringen er et led i en løbende evaluering af jobcentrets indsats og metode, der udspringer fra arbejdet med analyseenhedens anbefalinger om at udvikle en bedre borgerservice og et menneskeligt jobcenter – der matcher tiden.

Samlet set har 19% af borgerne deltaget i evalueringen. Da det er den første større brugerevaluering i jobcentret, er det ikke muligt at sammenligne med tidligere resultat. En svarprocent på 19% ses dog at være tilfredsstillende og tilstrækkelig i forhold til at kunne uddrage nogle gennemgående pejlemærker, som giver anledning til at arbejde videre med indsats og metode i mødet med borgerne. 

Afdelingsleder Mikkel Schjøtt -Kristensen kommer og holder oplæg.

Sagsbeskrivelse:

Jobcentret har igennem 2020 og 2021 haft en løbende dialog med de faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner og samarbejdspartnere om optimering af indsatser og samarbejdet, hvilket har medvirket positivt til styrkede samarbejdsrelationer. Herudover har jobcentrets Virksomhedsservice gennemført servicekald hos de lokale virksomheder af flere omgange, hvilket har haft en positiv effekt på samarbejdet med virksomhederne og givet anledning til yderligere initiativer bla. en mere målrettet kommunikationsindsats.

Med den gennemførte brugerevaluering vil jobcentret anvende besvarelserne til at optimere yderligere på kvaliteten i dialogen og processen med borgerne. Mindre gode oplevelser kan vendes til gode oplevelser, når vi har dialog og bruger borgernes tilbagemelding til intern læring og opfølgning.

Målet er at skabe et inddragende, ansvarliggørende, effektivt, empatisk og nysgerrigt jobcenter med fokus på det bedst mulige match mellem virksomhedernes behov og borgerens ønsker og kompetencer.

Spørgeskemaet er sendt ud til 4979 borgere, som har haft minimum 2 samtaler med jobcentret i perioden oktober 2020 til maj 2021.

Sammenlagt har 938 gennemført spørgeskemaet hvilket giver en svarprocent på 19%

-          756 borgere har gennemførte hele spørgeskemaet

-          182 borgere har gennemført dele af spørgeskemaet

På baggrund af de 938 besvarelser oplever i alt 49% af borgerne en meget høj grad eller høj grad af tilfredshed med sit forløb i jobcentret. 23,5% er i nogen grad tilfredse, og 22,1% er i lav grad eller slet ikke tilfredse. Brugerevalueringen er bygget op om en række spørgsmål inden for 8 temaer, som opsummeres i følgende. I hvert tema er der konkrete anbefalinger, som jobcentret skal fortsætte med at udvikle og optimere på i løbende dialog med borgerne.

• Tema 1: Dine job –og uddannelsesmuligheder

Temaet har til formål at afdække jobcentrets evne, til at videreformidle job og uddannelsesmuligheder, der retter sig mod den enkelte borgeres situation.
Inden for temaet ”dine job –og uddannelsesmuligheder”, oplever borgerne at være meget bevidste om hvor de selv kan søge og finde af ledige stillinger. Jobcentret kan med fordel styrke dialogen med borgeren i samtalerne om forventninger til indhold og proces i kontaktforløbet, således at borger oplever en større værdi af møderne og sparringen med jobformidler. 

• Tema 2: Dit forløb

Temaet har til formål at synliggøre borgerens oplevelse af fremdrift og sammenhæng i eget forløb.
Overordnet viser besvarelsen, at borgerne oplever, at det er tydelighed omkring indgåede aftaler med jobcentret. Ligesom borgerne føler sig inddraget og forstår, hvad der kommunikeres omkring. Jobcentret kan med fordel, fortsætte med at have tydelig forventningsafstemning med borgeren om dagsorden til møderne og hvad der skal til for, at borgeren oplever ejerskab og en tro på, at planen er realistisk og kan lykkes.

• Tema 3: Dialog & samarbejde med din jobformidler.

Temaet har til formål at synliggøre samspillet mellem borger og jobformidler. Det fremgår i temaet, at borgerne i høj grad selv er opsøgende og handlekraftige i forhold til egen plan, og har en oplevelse af, at de har indflydelse på planen. Der er en høj grad af oplevelse af, at der bliver fulgt op på de seneste aftaler og at jobcentret er interesseret i, at finde gode løsninger sammen med den enkelte. Borgerne oplever endvidere, at der i høj grad kommunikeres på en let og forståelig måde, og at der er jobrettet fokus i samtalerne og med udgangspunkt i den enkeltes individuelle situation. Jobcentret kan med fordel fortsætte med at styrke dialogen fra første samtale.

• Tema 4: Støtte i at komme tilbage på arbejdsmarkedet/uddannelse

Temaet har til formål at afdække jobcentrets evne, til at formidle konkrete støttemuligheder for at fastholde borgere i beskæftigelse. Besvarelsen viser, at borgerne generelt er bekendte med, hvad deres muligheder er, og har en oplevelse af at få viden om, hvad der kan lade sig gøre. Jobcentret kan med fordel styrke dialogen med borgeren omkring de eksisterende støttemuligheder og forventningsafstemme ift. proces og indhold for den enkelte på vejen mod job.

• Tema 5: Min plan

Borgerens plan er et centralt værktøj, og indeholder aftaler om handlinger der understøtter borgerens vej mod job og uddannelse. Temaet skal synliggøre jobcentrets evne, til at anvende arbejdsredskabet, således at borger oplever synlig mål og retning samt forudsigelighed i forløbet.
Borgerne oplever generelt, at planen giver et større overblik og at planen er opdateret med de nyeste aftaler. Der er også en generel oplevelse af, at planen er let forståelig og udarbejdet med udgangspunkt i borgerens kompetencer og ønsker. Jobcentret kan med fordel styrke dialogen med borgeren omkring mål og retning, samt sikre fokus på borgerens behov for at udvikle digitale kompetencer.

• Tema 6: Sagsbehandlerskift

I alt har 287 borgere oplevet et sagsbehandlerskifte inden for de seneste 6 måneder af deres forløb – primært grundet målgruppe- og ydelse skifte.
Borgerne oplever generelt, at sagsbehandlerskift ikke har indvirkning på fremdrift i deres forløb. Vigtige informationer opleves at blive overdraget på trods af et skifte. Borgernes oplevelse er også, at de genfortæller deres historie i en ny relation. Jobcentret kan med fordel yderligere styrke samspillet og kommunikationen med borger og internt, omkring overgange mellem målgruppe –og ydelses skifte.

• Tema 7: Kontakten til Jobcentret telefonisk

371 borgere har ringet til jobcenteret i perioden. Der er generel høj grad tilfredshed med jobcentrets tilgængelighed og service. Jobcentret formår at besvare henvendelserne hurtigt og præcist, samtidig med at borgerne kommer i kontakt med relevant medarbejder første gang. Jobcentret kan med fordel fortsætte med at arbejde med en tydeligere forventningsafstemning med borgeren om det, der kommunikeres omkring.  

• Tema 8: Kontakten til Jobcentret på skrift
•  

186 borgere har skrevet til jobcentret i perioden. Borgerne er generelt i meget høj grad tilfredse med den hurtige respons, og oplever at få svar på deres forespørgsel. Der er endvidere en generel oplevelse af, at brevene er forståelige. Jobcentret kan med fordel arbejde med en tydeligere forventningsafstemning, omkring det der kommunikeres, samt fortsætte med at have fokus på en øget tilgængelig og borgerservice.

Med udgangspunkt i brugerevalueringen arbejder alle afdelinger i jobcentret videre med den feedback, som borgerne har givet. Brugerevalueringen giver et afgrænset, men fint her og nu billede af implementering af analyseenhedens anbefalinger. Jobcenteret anbefaler, at brugerundersøgelsen bliver udført en gang årligt.

Social- og Beskæftigelsesudvalget beslutter, at undersøgelsen skal gennemføres årligt fremadrettet og derefter præsenteres for udvalget.

Forligskredsen bag reformen om førtidspension og fleksjob har den 11. december 2020 indgået en aftale, der afskaffer ressourceforløb for seniorer og indfører en ret til indsats, der skal styrke indholdet i forløbene.

Lovforslaget skal først og fremmest justere ressourceforløbsordningen for at skabe bedre ressourceforløb til gavn for landets udsatte borgere, således at flere personer i ressourceforløb får den rette og tidlige indsats, som skal hjælpe dem videre mod job eller uddannelse. Derudover indeholder lovforslaget nogle andre ændringer, som ikke direkte vedrører ressourceforløbsordningen.

Med forbehold for behandlingen af lovforslaget i Folketinget forventes det, at den del af lovforslaget der omhandler ressourceforløb, træder i kraft pr. 1. januar 2022.

Sagsbeskrivelse:

Med lovforslaget foreslås en række justeringer af ressourceforløbsordningen. Ressourceforløbene forkortes, så det enkelte forløb højst kan have en varighed på tre år. For borgere over 50 år indebærer det en afklaringsgaranti, så man inden for tre år ved, om man er berettiget til førtidspension eller fleksjob, såfremt et ordinært job ikke er muligt.

Ressourceforløbene indrettes således i højere grad efter, hvor mange år man har tilbage på arbejdsmarkedet. Det skal sikre, at ressourceforløb målrettes borgere, som man forventer profiterer af en langsigtet og tværfaglig indsats. Borgere med under seks år til folkepensionsalderen skal derfor ikke længere i ressourceforløb. Denne aldersgrænsen er afstemt med reglerne om seniorpension. 

Der indføres ligeledes en ret til indsats i ressourceforløbene inden for de første seks måneder.

Forligspartierne er enige om, at langt flere borgere skal ud på en arbejdsplads som et led i ressourceforløbet. Borgere i ressourceforløb får ret til en personlig jobformidler, som skal hjælpe med råd og vejledning, så den enkelte i ressourceforløb tilbydes en indsats på en udvalgt arbejdsplads. Jobformidleren skal hjælpe borgeren med at skabe et godt match med en virksomhed og sikre fremdrift i borgerens forløb, så borgeren på sigt kan komme i beskæftigelse.

Aftalen om Bedre Ressourceforløb bliver en del af fokus -og resultatmålene for jobcentrene. Jobcentrene vil blive målt på varighed af ressourceforløbene samt kravet om igangsat indsats indenfor de første 6 måneder af påbegyndte ressourceforløb.

Sådan ser det ud i Fredericia

Den gennemsnitlige sagsvarighed for borgere i ressourceforløb afsluttet i 2020 har været 150,9 uger (2,9 år). Landet ligger på 165,9 uger (3,2 år).

Borgerne får personlig jobformidler fra første dag i ressourceforløbet, ligesom der bliver lagt en plan sammen med borger om, hvilken indsats der skal iværksættes. Fredericia skal ligesom øvrige kommuner arbejde mere målrettet med at iværksætte virksomhedsrettet indsats meget tidligere i ressourceforløbet.

Tallene vedr. udvikling i ressourceforløbssager samt afslutningsårsager vil blive gennemgået på udvalgsmødet.

Ingen.

Social –og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Borgervejlederens årsberetning for 2020/2021 er klar til Byrådets behandling.

Sagsbeskrivelse:

Siden 2014 har Fredericia Kommune haft en borgervejleder. Borgervejlederen er ansat af Byrådet.

Borgervejlederen yder vejledning ud fra et helhedsorienteret perspektiv med målsætning om, at henvendelser søges løst i dialog. Vejledningen har fokus på at skabe klarhed og sætte borgeren i stand til at navigere i det kommunale system.

Borgervejlederen skal medvirke til at skabe en god, klar og tydelig dialog mellem Fredericia Kommune og kommunens borgere og virksomheder.

Borgervejlederen udarbejder hvert år en årsberetning til Byrådet. Årsberetningen for 2020/2021 er nu klar til Byrådets behandling.

Borgervejlederen giver en kort præsentation af beretningens hovedpunkter på Økonomiudvalgets møde.

Ingen.

Anbefalet.

Taget til efterretning.

Taget til efterretning.

Punktet bliver udskudt til oktober mødet.

Social- og Beskæftigelsesudvalget tager årsberetningen til orientering.

Sagen indeholder en opdateret prognose for udgifter til eksterne botilbud, som viser et forventet merforbrug på 10,250 mio. kr. Det samlede forventede merforbrug for udvalget, på socialområdet er på 13,620 mio. kr. før behandling af 2. af budgetopfølgning 2021.

Sagsbeskrivelse:

Denne sag beskriver en prognose for udgifter til det specialiserede socialområde 2021.

Det eksterne budget:

Det specialiserede socialområde er opdelt i et internt og eksternt budget.

Det eksterne budget dækker blandt andet udgifter til køb af ydelser uden for kommunen, herunder botilbud og forsorgshjem. Det eksterne budget er opdelt på udvalg, som betyder, at Socialområdet tilgår Social- og Beskæftigelsesudvalget og Handicapområdet tilgår Senior- og Handicapudvalget.

Der blev tildelt 17,450 mio. kr. i alt til det eksterne budget i Budget 2021 – til botilbud uden for Fredericia kommune på både Social- og Handicapområdet. Dette var ikke tilstrækkeligt til at dække behovet ved uændret serviceniveau. I budgetforhandlingerne var der forelagt en analyse, som viste, at der ville mangle 20,871 mio. kr. – dermed en difference på 3,421 mio. kr.

Derfor startede året med et samlet forventet merforbrug på 3,421 mio. kr. for 2021 for udgifter til eksterne botilbud (20,871-17,450 = 3,421 mio. kr.)

Der er nu et forventet merforbrug for 2021 på 10,159 mio. kr. i alt for både Social- og Handicapområdet. I alt en ændring på ca. 6,7 mio. kr. De ca. 6,7 mio. kr. er udtryk for netto borgertilgang inkl. prognose fra november 2020 til juni 2021 samt områdets andel af politisk besluttede centrale puljereduktioner.

Årsagen til budgetoverskridelsen er primært, at der er en række borgere med massive problemer samt behov for omfattende støtte, der er dukket op uden at være kendt før. De har derfor ikke figureret i den tidligere lagte prognose for områdets udgifter.

Der er eksempelvis oplevet en markant stigning fra januar til april på 5,943 mio. kr.. Den stigning er primært relateret til to borgere, der i alt koster 4,950 mio. kr. Der er sket et fald fra maj til juni på i alt 2,114 mio. kr. Dette er et nettotal bestående af en netto-borgernedgang på 1,313 mio. kr. og en nedjustering af prognosen for resten af 2021 på 0,801 mio. kr.

Dette illustrerer, at områdets udgifter kan ændre sig markant med små ændringer i borgerantal.

Socialområdets andel af ovenstående forventede merforbrug på 10,159 mio. kr. udgør juni 2021 10,052 mio. kr.

Det samlede forventede merforbrug for udvalget, på socialområdet, er på 13,620 mio. kr. (16,404-2,437-0,347 mio. kr.) bestående af:

1. Et samlet merforbrug på det eksterne budget, 16,404 mio. kr.

2. Et mindreforbrug på det interne budget (kommunens egne enheder og centrale puljer), 2,437 mio. kr.

3. Omplaceringer og DUT-midler, som ikke er politisk godkendte endnu, -0,347 mio. kr.

(præsenteres i 2. budgetopfølgningssagen 2021)

Det samlede merforbrug på det eksterne budget indeholder, udover det allerede nævnte merforbrug på 10,250 mio. kr., merudgifter på områderne for ekstern STU, krisecenter og forsorgshjem samt en stigning i efterværn § 76A, jf. sagen vedrørende 2. budgetopfølgning 2021.

Det samlede forventede merforbrug for udvalget, på socialområdet er på 13,620 mio. kr. - et mindreforbrug på det interne budget (kommunens egne enheder og centrale puljer) på 2,437 mio. kr. og et samlet merforbrug på det eksterne budget på 16,404 mio. kr. (16,404-2,437=13,620 mio. kr.).

Det samlede merforbrug på det eksterne budget indeholder, udover det allerede nævnte merforbrug på 11,052 mio. kr., merudgifter på områderne ekstern STU, krisecenter og forsorgshjem samt en stigning i efterværn § 76A. Jvf. sagen om 2.B.O.

Strukturelle udfordringer for området:

1. En stigning i målgrupper

Der er sket en generel stigning i antallet af borgere med komplekse problemer. Denne udvikling ses over hele landet.

Det drejer sig særligt om borgere med:

• Flere samtidige funktionsnedsættelser,
• Udfordringer i form af misbrugsproblematikker og udadreagerende adfærd.
• Autismespektrumforstyrrelser,
• Psykiatriske diagnoser
• Dobbelt diagnoser (psykiatri og misbrug)

Dette stiller krav om flerfaglighed og øger kompleksiteten i de indsatser, som kommunerne skal levere til borgerne. Samtidig stiger levetiden også for denne målgruppe.

2. Opgaveglidning

En anden udfordring er, at der sker en opgaveglidning fra behandlingssektoren. Nedskæring af psykiatriske senge- og behandlingspladser har medført, at denne målgruppe har et øget behov for hjælp enten i eget hjem eller i et botilbud. Dette medfører en udgiftsstigning i antallet af borgere, som har behov for hjælp, men også at enhedspriserne bliver dyrere, da kompleksiteten i indsatsen er større end tidligere.

Styringsmæssige håndtag

Grundlæggende er der tre parametre:

1. Andelen af borgere som modtager hjælp
2. Niveauet på hjælpen
3. Prisen på hjælpen

Dette kan f.eks. udmøntes i følgende konkrete styringshåndtag:

1. Hvor mange der tager ophold på forsorgshjem og længden af ophold.
2. Hvor mange der visiteres til midlertidige botilbud, hvor lange opholdene er og prisen.
3. Hvor mange der visiteres til længerevarende botilbud og prisen.

En mulighed er at arbejde med politiske målsætninger for disse parametre, med udgangspunkt i den politiske vision om værdiskabelse og flere ind i fællesskaber.

Voksen og ældre indstiller:

1. At udvalget tager orienteringen til efterretning.
2. At udvalget beslutter om økonomiudvalget skal anmodes om en tillægsbevilling og/eller behovet for at spar/låne over en årrække.

Social og beskæftigelsesudvalget bad på udvalgsmødet d. 26.4.2021 forvaltningen om at udarbejde forslag til besparelser på 6 mio. kr. der skal være med til at dække et forventet merforbrug på udvalgets område. Denne sag beskriver en potentiel besparelse ved at opsige en kontrakt med Center for Specialundervisning til unge og Voksne (CSV).

Sagsbeskrivelse:

CSV

Det er lovbestemt, at kommuner skal tilbyde kompenserende specialundervisning. Fredericia Kommune har indgået en kontrakt med Center for Specialundervisning til unge og Voksne (CSV) i Kolding om, at de tilbyder kompenserende specialundervisning for borgere i Fredericia.

Der er indgået en kontrakt med CSV om, at vi kan bruge 10.000 timers undervisning om året som kommune. Samlet udgift for Fredericia Kommune i 2020 ved 10.000 timer er i alt 3.350.000 kr. (Se bilag).

Der er i alt 109 borgere der har fået forløb ved CSV i 2020. Heraf er de 55 henvist via jobcenteret, mens resten er henvist andre steder fra.  Der er flere, der visiterer til et forløb på CSV. CSV visiterer også selv elever ind.

I 2020 har følgende brugt timerne:

Psykisk udviklingshæmmede har ikke brugt timer

Hjerneskadede har brugt 1685 timer

Social/psykisk emotionelle: 8.402 timer

Tal på effekten af CSV indsatserne fra jobcenteret:

• Psykisk sårbar og på vej - 1 gik i uddannelse men er kommet retur efter 10 mdr.
• Livskundskab og modstandskraft - 1 i ordinær uddannelse umiddelbart i forlængelse af forløbet (er dog vendt retur for en kort periode på ca. 1 md, hvorefter hun er i uddannelse igen).
• Selvudvikling/Livshåndtering - 1 i ordinær uddannelse 3 mdr. efter afsluttet forløb.
• Udviklingsforløb - 1 i ordinær uddannelse ca. 3 mdr. efter afsluttet forløb. 1 er afsluttet til uddannelse, men kom retur efter 3 mdr.

Der er kigget på indberettede afslutningsårsager for de personer, der er registreret i et forløb hos CSV med en slutdato i enten 2019 eller 2020. Der er i alt 55 individer i gruppen - fordelt på 68 forløb (dvs. der er nogle, der har fået mere end et forløb).

Ud af de 55 borgere der har fået et forløb ved CSV er 4 gået i uddannelse. Forvaltningen vurderer, at det er en meget lav effektrate i forhold til udgiften. Jobcenteret kan i stedet tilkøbe enkeltpladser ved behov efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Forløbene kan betegnes som vejledning og opkvalificering.

Det vil være lettere for forvaltningen at styre både udgifter og måle effekten af indsatsen gennem denne model.

Der er 8 måneders opsigelse af kontrakten fra enten den 1.1. eller 1.8. Det kunne være en ide at nedsætte en arbejdsgruppe der kigger på forbrug, forventninger, outcome osv. frem mod 1.1. så vi har et kvalificeret grundlag at træffe en beslutning på.

Hvis kontrakten opsiges, vil kontraktbeløbet spares på Socialområdet – i alt 3.350.000 kr. samt befordringsudgifter på cirka 200.000 kr. Den fulde besparelse vil dog ikke kunne hjemtages, da kommunen er lovmæssigt forpligtet til at tilbyde kompenserende specialundervisning og et antal borgere stadig vil være omfattet af denne forpligtigelse. Det endelige beløb kræver en nærmere analyse af, hvor mange timer vi er lovmæssigt forpligtede til at bevilge. I opgørelsen over besparelser er beløbet reduceret med 50%, da det er de timer, der har tilgået beskæftigelsesområdet.

Voksen og Ældre indstiller

1. At udvalget drøfter en opsigelse med henblik på genforhandling af kontrakten med CSV.

Social og beskæftigelsesudvalget bad på udvalgsmødet d. 26.4.2021 forvaltningen om at udarbejde forslag til besparelser på 6 mio. kr. der skal være med til at dække et forventet merforbrug på udvalgets område.

Denne sag beskriver en potentiel besparelse ved at lukke botilbuddet Kaalundsvej.

Sagsbeskrivelse:

Kaalundsvej

Kaalundsvej er et midlertidig tilbud jf. Servicelovens § 107. Her er 5 pladser.

Tilbuddet er primært til:

• Borgere, der skal videre fra et mere indgribende tilbud, der anvender Kaalundsvej som mellemstation inden egen bolig.
• Borgere der skal videre fra et forsorgshjem.
• Borgere hvor der er brug for et afklaringsforløb.

Der er ikke fast nattevagt på stedet. Borgere med misbrug er ikke omfattet af målgruppen.

Tilbuddet har igennem længere tid ikke været fyldt op. Dette skyldes primært, at der ikke flytter borgere hertil fra Kompetencekollegiet, som tidligere forventet. Mange af de borgere, der tager ophold på forsorgshjem har et misbrug. Derfor er de ikke i målgruppen til Kaalundsvej.

Tilbuddet foreslås derfor lukket.

Lukning af Kaalundsvej

Det foreslås at lukke tilbuddet og i stedet sikre, at der tilbydes fleksibel bostøtte efter behov i egen bolig. De økonomiske konsekvenser ved lukning af Kompetencekollegiet er vist nedenfor.

Lønkroner

Fast driftsbudget

Kaalundsvej har i 2021 et driftsbudget på 186.000 kr., som primært er midler til øvrige personale udgifter, materialer og aktiviteter, grunde og bygninger mv.

Kaalundsvej er kommunens egen bygning, så udgifter til vedligehold, varme i de kolde måneder mv. vil stadig være der, indtil der foreligger en beslutning om, hvad der skal foretages med bygningen. Det vurderes, at der skal anvendes 36.000 kr. på faste udgifter i 2022 og dermed vil der forekomme en besparelse på driftsbudgettet på 150.000 kr. Dette er hvis tilbuddet er lukket og bygningen stadig er under Socialområdet.

Belægningsgrad Kaalundsvej 2020 (5 pladser)

Der er pt. 1 borger bosat på Kaalundsvej.

Voksen og ældre indstiller

1. At udvalget drøfter en lukning af Kaalundsvej

Social og beskæftigelsesudvalget bad på udvalgsmødet d. 26.4.2021 forvaltningen om at udarbejde forslag til besparelser på 6 mio. kr. der skal være med til at dække et forventet merforbrug på udvalgets område.

Denne sag beskriver en potentiel besparelse ved at reducere brugen af forsorgshjem gennem brug af anvisningsretten.

Sagsbeskrivelse:

Forsorgshjem

Efter servicelovens § 110 skal kommunen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Det er lederen på forsorgshjem, som træffer afgørelse om optagelse og udskrivning, og det er kommunen, der betaler for opholdet.

Der gøres brug af anvisningsretten, der blev vedtaget i Social og beskæftigelsesudvalget i nov. 2020. Ved at bruge anvisningsretten vil vi forholdsvist hurtigt kunne tilbyde en borger en relevant bolig, og dermed gøre opholdet kortere end det ellers ville have været.

Der kan være situationer, hvor borgeren ikke ønsker at flytte tilbage til Fredericia, og i stedet skriver sig op til en bolig i en anden kommune. I de situationer kan der gå væsentligt længere tid, inden borgeren kan fraflytte forsorgshjemmet. Vi kan i de situationer vælge fortsat at anvise borgeren en bolig i Fredericia. Vælger borgeren at sige nej tak til den anviste bolig, vil vi gå i dialog med borger og forstander på forsorgshjemmet, om at borgeren ikke længere vurderes at være hjemløs, idet der kan tilbydes et relevant alternativ. Her skal dog tænkes ind, at borgeren kan have gode grunde til ikke at ønske sig tilbage til Fredericia kommune – (narkogæld, konflikter, misbrug, ønsker en ny start).

Hovedparten af borgeren vil have brug for bostøtte efter endt ophold på forsorgshjem. Der bevilges ofte CTI – forløb jf. § 85 (Udvidet bostøtte).

Data på brugen af forsorgshjem:

Forvaltningen har en målsætning om, at forkorte ophold på forsorgshjem med 30 procent, b.la. ved brug af anvisningsretten.

Det er forvaltningens vurdering, at borgerne vil være bedre hjulpet, da deres situation hurtigere afklares. Der er tale om en ændring af praksis, så der arbejdes mere vedholdende og målrettet på at hjælpe borgerne videre.

Social- og Beskæftigelsesudvalget tager tiltaget til efterretning.

Det Centrale Handicapråd har udarbejdet otte anbefalinger til at øge tillid på handicapområdet. Senior- og Handicapudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget samt Børne- og Skoleudvalget orienteres om anbefalingerne og om, hvordan Fredericia Kommune arbejder hermed.

Sagsbeskrivelse:

Det Centrale Handicapråd har fået VIVE til at foretage en undersøgelse, hvis overordnede formål er at afdække, hvordan kommunale myndighedssagsbehandlere og borgere med handicap hver især oplever kommunernes sagsbehandling. På den baggrund afgøres det, om der er forskel på parternes oplevelser. Undersøgelsen er beskrevet i rapporten: ”Inddragelse og tillid i mødet mellem kommunerne og borgere med handicap. En gap-analyse for Det Centrale Handicapråd”, se bilag.

Undersøgelsen viser, at der fortsat er en forskel – et gap – mellem borgeres og kommunale sagsbehandlere og lederes oplevelse af mødet og sagsbehandlingen på handicapområdet. Det Centrale Handicapråd konkluderer i et brev til kommunalbestyrelserne, at der behov for at forbedre situationen, se bilag. De har derfor formuleret otte anbefalinger til øget tillid på handicapområdet. Det er anbefalinger, der dels er målrettet regeringen, kommunalbestyrelserne og de kommunale handicapråd. Anbefalingerne er indsat nedenfor, men er også vedhæftet som bilag.

Det Centrale Handicapråds anbefalinger til kommunalbestyrelserne

Det Centrale Handicapråd anbefaler, at kommunalbestyrelsen styrker faglighed, vejledning og rådgivning

• Styrk muligheder og kultur for at søge og følge ekstern specialviden fx viden fra handicaporganisationer eller VISO.

• Giv borgere mulighed for at bede om at få en uvildig faglig rådgiver inddraget i sagen.

• Styrk lokal læring og vidensdeling om fx særlig handicapspecifik viden og Ankestyrelsens handleanvisninger i hjemviste sager.

• Det Centrale Handicapråd opfordrer til at arbejde aktivt med at styrke en organisering, som opbygger og fastholder specialiseret viden i organisationen.

• Styrk efteruddannelsesmuligheder for sagsbehandlere.

• Opstil konkrete mål for kvaliteten af sagsbehandlingen.

Det Centrale Handicapråd anbefaler, at kommunalbestyrelsen sikrer kommunalpolitisk og ledelsesmæssig fokus på tillid og kommunikation

• Muligheden for reel og meningsfuld inddragelse styrkes fx ved at sikre rammerne for øget dialog eksempelvis ved at give sagsbehandlere tid til løbende dialog og opfølgning med borgeren. Styrket dialog og reel inddragelse skal sikre transparens i sagsbehandlingen, løbende status og forventningsafstemning, og at hjælpen ikke opleves som kommende så sent, at det giver yderligere problemer for borgerne.

• Vær fra politisk og ledelsesmæssig side eksplicit om forventningen om og opbakningen til, at der i jeres kommune er fokus på, at sagsbehandlingen tager udgangspunkt i borgerens individuelle situation, erfaringer, behov og ønsker.

Det Centrale Handicapråd anbefaler, at kommunalbestyrelsen sikrer tydelighed om, at koordinering i indsatser er kommunens ansvar

• Overblik og velfungerende samarbejde mellem forskellige forvaltningsområder og afdelinger er medvirkende til, at borgerne føler sig set som hele mennesker og viser, at kommunen har overblik over borgernes samlede behov for støtte.

• Signalér tydeligt, at det ikke er borgerens ansvar at forestå koordinering eller at være tovholder på indsatser fx ved at benytte én koordinerende plan, som udarbejdes i samarbejde med borgeren eller én koordinerende sagsbehandler, som har den løbende dialog med borgeren.

• Rammer og strukturer, der understøtter det gode koordinerende samarbejde, er en forudsætning for, at det interne samarbejde i kommunen og samarbejdet med eksterne fungerer.

• Vær nysgerrige på, om det tværfaglige samarbejde er velfungerende i jeres kommune - fx ved at undersøge borgeres oplevelse af den samlede indsats. Er samarbejdet udfordret, så opfordres der til at arbejde aktivt med at finde modeller for samarbejde og koordinering på tværs af forvaltningsområder og med eksterne.

• Det Centrale Handicapråd opfordrer til at dele gode erfaringer og søge inspiration fra andre kommuner - start med at se på initiativer og cases i VIVE-undersøgelsen ”Inddragelse og tillid i mødet mellem kommunerne og borgere med handicap”.

Det Centrale Handicapråd anbefaler, at kommunalbestyrelsen inddrager det kommunale handicapråds erfaringer i planlægning af initiativer for at øge tilliden og i forbindelse med temperaturmålinger af tilliden i jeres kommune

• Gode løsninger og tilrettelæggelse af initiativer kræver viden om behov. Det Centrale Handicapråd opfordrer til, at kommunalbestyrelsen har modet til at lukke handicapråd og handicaporganisationer ind i det politiske arbejde med at øge tilliden.

• Temperaturmålinger kan fx være dialog- eller borgermøder, mindre spørgeskemaundersøgelser m.v.

Fredericia Kommunes arbejde i relation til anbefalingerne

Vi har i Fredericia Kommune flere tiltag i gang, der understøtter de anbefalinger, som Det Centrale Handicapråd italesætter.

På voksenområdet specifikt er tillid og inddragelse nøgleord i Strategi for Værdiskabelse, som vi har arbejdet med siden 2015. Det er en strategi, der sætter borgeren i centrum. Med udgangspunkt i borgerens ambitioner, mål og behov tilrettelægges de støttende indsatser.

”Din Indgang” er et produkt af værdiskabelsesstrategien og står som et inspirationseksempel i VIVEs rapport i forhold til at understøtte tillid og inddragelse. Social og Handicap arbejder i øjeblikket for en revitatisering af værdiskabelsesstrategien således den holdes opdateret og tæt på kerneopgaverne.

Når det gælder pårørendesamarbejdet på voksen handicapområdet understreges vigtigheden af gensidig tillid og inddragende kommunikation i ”Rammen for Pårørendesamarbejdet”, der gælder for kommunens længerevarende botilbud. I efteråret 2021 udarbejdes der lokale handleplaner, der skal sætte handling bag ordene. Pårørendesamarbejdet kunne styrkes yderligere ved at ansætte en pårørenderådgiver, hvilket der er gode erfaringer med fra andre kommuner. Det forudsættes dog, at der afsættes ressourcer.

Voksenudredningsmetoden (en udredningsmetode, der anvendes i Visitation Voksen) er netop blevet opdateret i en version 2.0. Det er en opdatering, der understøtter en helhedsorienteret tilgang til borgerne. I forbindelse med opdateringen er der igangsat et arbejde med at implementere KLs digitaliseringsprojekt ”Fælles Faglige Begreber” og et nemmere Nexus, der skal styrke sammenhængskraften afdelingerne imellem ved at understøtte koordineringsarbejdet teknisk og kommunikativt. For at styrke implementeringen heraf og den faglige ledelse i Visitation Voksen generelt ansættes der en faglig koordinator i efteråret 2021.

På børnehandicapområdet arbejder vi i lighed med de sociale sager, i udredningsarbejdet systematisk med ICS-metoden (Integrated Child System). Der er fokus på barnets behov og på at understøtte en helhedsorienteret tilgang.

Endvidere arbejder sagsbehandlerne i Familie og Børnesundhed med at implementere den socialfaglige metode LØFT (løsningsfokuseret samtale). Metoden bidrager til at sætte fokus på borgernes ønsker om forandring og på, at borgerne er eksperter på eget liv. I en nylig analyse af Familieafdelingen, foretaget af Rambøll Management Consulting, fremhæves metoden netop som et tiltag, der understøtter ønsket og anbefalingerne om mere dialog, inddragelse og tillid i forældresamarbejdet.

Børnehandicapområdet har siden 2019 – med projektmidler fra Socialstyrelsen – arbejdet med projektet ”Indgang H” (Handicap, Helhed, Handleplaner). Projektet arbejder med udgangspunkt i modellen ”En familie – en indgang”. Fokus i projektet er at sikre en sammenhængende, enkel og koordineret indsats for familier med handicappede børn og unge via en familiekoordinator. ICS og LØFT er nogle af de metoder, der anvendes i projektet. Der har indtil nu været 24 sager i projektet. Projektmidlerne udløber med udgangen af 2021

Endelig arbejdes der i Familie og Børnesundhed løbende på at udvikle lokalt forankrede tilbud til sårbare børn, unge og deres familier. Der er enkelte lokalt forankrede tilbud (§11 stk. 7) til familier, der har børn og unge med funktionsnedsættelser. Der arbejdes på at kunne udbygge tilbuddene til målgruppen, da vi blandt andet kan konstatere et stort behov for aflastningsmuligheder og pasningsmuligheder (særlige klubtilbud efter servicelovens §36 stk. 2) for målgruppen. Det forudsætter dog ressourcer til fagligt personale og lokaler til tilbuddene.

Endelig har Fredericia Kommune siden 2015 haft en uafhængig borgervejleder, som alle borgere – også på handicapområdet – kan henvende sig til for råd og vejledning omkring samarbejdet med Fredericia Kommune.

Børn, Unge og Kultur samt Beskæftigelse og Velfærd vurderer, at vi arbejder med og har fokus på de opmærksomhedspunkter, som såvel VIVEs undersøgelse som Det Centrale Handicapråd peger på.

Forvaltningerne vurderer, at Senior- og Handicapudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Skoleudvalget med fordel kan bede Fredericia Kommunes lokale handicapråd drøfte Det Centrale Handicapråds anbefalinger og opfordring til, at handicaprådet skal blande sig og være med til at kvalificere drøftelserne om tillid og inddragelse lokalt.

Udarbejdelsen af en ny handicappolitik er blevet dagsordensat i det ny valgår af Handicaprådet og Senior- og Handicapudvalget. Det er forvaltningernes vurdering, at Det Centrale Handicapråds anbefalinger bygger på et solidt arbejde, som med fordel kan tages med i arbejdet omkring en ny handicappolitik, hvis det besluttes, at en sådan skal udarbejdes.

Social- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Udvalget beder Fredericia Kommunes Handicapråd drøfte Det Centrale Handicapråds anbefalinger.

Udvalget opfordrer til, at anbefalingerne tages med i udarbejdelsen af en ny handicappolitik, hvis det besluttes, at en sådan skal udarbejdes.

Hermed følger årlig status omkring partnerskabsaftalerne.

Det har haft stor betydning for alle aftaler at det ikke har været muligt at gennemføre aktiviteter og relationsskabende tiltag grundet corona.

Denne orientering tilgår Sundhedsudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Senior- og Handicapudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børn- og Skoleudvalget samt økonomiudvalget.

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune har en række samarbejdsaftaler. Nedenfor findes en oversigt over samarbejdsaftaler samt ansvarligt udvalg.

Der afholdes årlige statusmøder i aftalerne. Aftalerne har forskellige udformninger og tyngde. Samtidig er beløbenes størrelse og samarbejdets karakter også varierende.

De fleste aftaler er fortløbende og kan opsiges skriftligt af begge parter med 6 måneders varsel til udgangen af kalenderåret.

Corona har haft store konsekvenser for alle aftalerne både i forhold til det forventede output og outcome af aftalerne. Det har været yderst vanskelige vilkår for størstedelen af aftalerne, og alene det relationsarbejde der er nødvendigt for at skabe resultater har været en udfordring og påpeges af flere.

Civilsamfundet bidrager på forskellig vis som stemme for udsatte borgere og som arrangører på forskellig vis for at inkludere forskellige målgrupper i fællesskaber mv. Det ligger i sagens natur at det har haft svære vilkår i en restriktionstid.

Generelt fremhæves det gode samarbejde med kommunale parter, og samarbejdet beskrives som konstruktivt. Der er et ønske fra flere af samarbejdspartnerne om at mødes med politisk niveau.

I bilaget gennemgås status på samtlige aftaler.

Der er samarbejdsaftaler med følgende:

I bilaget gennemgåes de enkelte partnerskabsaftaler selvstændigt. 

Det er vurderingen at Corona har vanskeliggjort vilkårene, og der har ikke været de rette muligheder og betingelser for at indfri forventningerne til samarbejdets output og outcome.

Taget til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Beskæftigelsesudvalget tager status omkring samarbejdsaftalerne til efterretning.

Afrapporteringen på flygtningeområdet beskriver de vigtigste nøgletal for flygtningeområdet i Fredericia Kommune.

Afrapporteringen er politisk bestilt og bliver forelagt Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget kvartalsvist i forbindelse med budgetopfølgningen.

Sagsbeskrivelse:

Den løbende afrapportering på flygtningeområdet beskriver de vigtigste nøgletal for flygtningeområdet i Fredericia Kommune, herunder bl.a. hvor mange flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er kommet til Fredericia i løbet af første halvår 2021. Dertil beskriver afrapporteringen også hvilke udgifter og indtægter kommunen har haft på området. Efterfølgende beskrives beskæftigelsesindsatsen for området.

Afrapporteringens hovedkonklusioner:

• Antallet af flygtninge, der er ankommet til Fredericia
  • Første halvår 2021 er der ankommet 10 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge til Fredericia. 5 borgere er flygtninge, 5 borgere er blevet familiesammenført til flygtninge.
  • Der er ankommet 1 barn til Fredericia i løbet af første halvår. Barnet er familiesammenført til flygtninge. Af de 9 voksne, der er ankommet til Fredericia første halvår 2021, er 5 voksne flygtninge, 4 voksne er familiesammenført til flygtninge.
• Økonomi for flygtningeområdet
  • Kommunens største udgifter til voksne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er udgifter til danskundervisning, jobskolen, forsørgelse og sagsbehandling
  • På børneområdet relaterer kommunens primære udgifter sig bl.a. til skole og dagtilbud, specialundervisning og tandpleje
• Beskæftigelsesindsatsen
  • Andelen af beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Fredericia ligger 5,7 procent point under det øvrige Sydjylland og 5,9 procent point under landsgennemsnittet
  • Fredericia ligger 4,3 procent point under landsgennemsnittet og 4,4 procent point under det øvrige Sydjylland i forhold til at få flygtninge mænd i beskæftigelse
  • I forhold til at få flygtninge kvinder i beskæftigelse ligger Fredericia 6,6 procent point under landsgennemsnittet og 6,8 procent point under det øvrige Sydjylland

Økonomi og Personale indstiller, at Social- og Beskæftigelsesudvalget:

1. Tager afrapporteringen til efterretning.
2. At afrapporteringen oversendes til Økonomiudvalget til orientering.

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

Sagsbeskrivelse:

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på Godkend i First Agenda.