Social- og Beskæftigelsesudvalget - 23-11-2020

Referat
Dato:
Mandag, 23 november, 2020 - 17:30
Hent som fil:
Dagsorden publiceret:
Fredag, 20 november, 2020 - 10:35
Referat publiceret:
Tirsdag, 1 december, 2020 - 12:39

Punkt 81 Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 23-11-2020

Godkendt.

Punkt 82 Møde med Handicaprådet

Sagsresumé

Handicaprådet mødes årligt med Social- og Beskæftigelsesudvalget for at drøfte relevante emner og for at have en opfølgning på året, der er gået.

 

Sagsbeskrivelse:

 

Handicaprådet mødes årligt med Social- og Beskæftigelsesudvalget for at drøfte relevante emner og for at have en opfølgning på året, der er gået.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

 

Social og Beskæftigelse indstiller til drøftelse.

 

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 23-11-2020

Social- og Beskæftigelsesudvalget vil på baggrund af drøftelse med Handicaprådet gerne have en status på ventetid på §100 midler til næste udvalgsmøde, samt eksempler på konkrete problemstillinger i borgersager fra Handicaprådet.

 

Udvalget vil gerne deltage i udviklingen af en handicappolitik, i samarbejde med Senior- og Handicapudvalget og Handicaprådet.

Punkt 83 Borgervejleder deltager på social og beskæftigelsesudvalgsmøde

Sagsresumé

 

På baggrund af Borgervejlederens rapport deltager borgervejlederen på udvalgsmødet for at sætte flere ord på den positive retning, som opleves i forhold til jobcentret, samt på de områder hvor der fortsat kan ske udvikling.

 

Sagsbeskrivelse:

 

På baggrund af Borgervejlederens rapport deltager borgervejlederen på udvalgsmødet for at sætte flere ord på den positive retning, som opleves i forhold til jobcentret, samt på de områder hvor der fortsat kan ske udvikling.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Social og Beskæftigelse indstiller til drøftelse.

 

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 23-11-2020

Social- og Beskæftigelsesudvalget drøftede borgervejlederens tilbagemeldinger og vil gerne invitere borgervejlederen til at give en status hvert halve år på udvalgsmøderne.

 

Punkt 84 3. budgetopfølgning 2020 for Social- og Beskæftigelsesudvalget

Sagsresumé

3. budgetopfølgning 2020 for Social- og Beskæftigelsesområdet viser at budgettet overholdes, bortset fra udfordringer på serviceudgifterne på 4,725 mio. kr. Dette skyldes bl.a. forventet merforbrug på det specialiserede social område på eksterne botilbud.

 

Hertil kommer forventet COVID-19 relaterede udgifter for i alt 0,072 mio. kr.

 

Der er forventning om et mindreforbrug på overførselsudgifter på -20,464 mio. kr. set i forhold til det korrigerede budget. Fredericia klarer sig langt bedre end forventet ved 2. Budgetopfølgning.

 

Der ansøges om en række tillægsbevillinger, som er beskrevet i sagen.

 

 

Sagsbeskrivelse:

Udvalgets økonomi gennemgås ved tre årlige politiske budgetopfølgninger. Ved disse budgetopfølgninger fremlægger direktøren økonomien for området.

 

Efter gennemgang og behandling i fagudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i byrådet. Budgetopfølgningerne skal sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi, herunder om serviceramme, overførselsudgifter og udvalgets anlægsbudget overholdes.

 

Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. Hvis koncernområdet ser behov for tilretninger af budgettet herudover, skal disse kunne finansieres inden for udvalgets egen ramme.

 

Økonomiske konsekvenser

Nedenstående tabel viser udvalgsområdets andel af service- og anlægsrammen samt det forventede regnskab ved 2. budgetopfølgning. Eventuelle afvigelser er et udtryk for enten et pres eller luft på rammen.

 

Tabel 1

Mio. kr.

Ramme

Forventet regnskab

Serviceudgifter

146,505

151,230

COVID-19

-

0,072

Bruttoanlægsudgifter

*

1,950

* Anlægsloftet for 2020 er jævnfør aftale mellem KL og regeringen ophævet.

 

Nedenstående tabel viser udvalgsområdets andel af kommunens samlede økonomi udtrykt ved det vedtagne og korrigerede budget samt det forventede regnskab ved 3. budgetopfølgning.

 

Tabel 2

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Social- og Beskæftigelsesudvalget

965,511

1.033,608

1.016,887

Serviceudgifter

148,528

147,505

151,230

COVID-19

0

0,054

0,0072

Overførselsudgifter

816,475

883,591

863,127

Brugerfinansieret

0,508

0,508

0,508

Anlæg

-

1,950

1,950

 

Forskellen på vedtaget og korrigeret budget på serviceudgifterne udgør ved 3. budgetopfølgning -1,023 mio. kr. Dette vedrører bl.a. udmøntning af puljer på administration fra budget 2020, justering af spar/lån og tidligere tekniske justeringer.

 

Forskellen mellem vedtaget budget og korrigeret budget på anlæg skyldes, at budgettet er korrigeret som følge af fremrykning af anlæg vedtaget af Byrådet.

 

På udvalgets område foretages tekniske justeringer for -1,377 mio. kr. Dette vedrører følgende:

 

  • Fra Økonomiudvalget: DUT-sager på Socialområdet for samlet set 0,012 mio. kr.,
  • Omplacering af midler til Familie og Børnesundhed på -1,452 mio. kr.
  • Overførsel af puljemidler til misbrug fra Økonomiudvalget til Social- og Beskæftigelsesudvalget på 0,063 mio. kr.

 

På udvalgets område er servicerammen 1 mio. kr. lavere end det korrigerede budget. Dette skyldes omplaceringen af 1 mio. kr. fra overførsler til serviceudgifter, der fulgte af lukningen af Sund og Glad.

 

Byrådet vedtog på mødet den 27. april 2020 en række principper for håndtering af konsekvenserne af COVID-19. Hovedprincippet er, at udgifterne afholdes inden for egen budgetramme. Der kan dog være situationer, hvor merudgifter ikke undgås.

 

Med henblik på at håndtere udfordringen med udgifter til COVID-19, er der løbende tilført midler for samlet set 0,072 mio. kr. til udvalgets budget på baggrund af forventningerne til COVID-19.

 

Konsekvenserne af COVID-19 følges fortsat nøje. Fredericia Kommune registrerer fortsat udgifter, som er relateret til håndtering af COVID-19 særskilt, så det vil være muligt at følge op på udgifterne hertil.

 

Vurdering

SERVICEUDGIFTER

3. budgetopfølgning 2020 for Social- og Beskæftigelsesområdet viser at budgettet overholdes, bortset fra udfordringer på serviceudgifterne på 4,725 mio. kr. Det forventede merforbrug kan specificeres som følger:

 

Der foretages tekniske justeringer for i alt -1,377 mio. kr., som beskrevet ovenfor.

 

Socialområdet 4,185 mio. kr.

 

  • Merforbrug primært vedrørende stigende udgifter til eksterne døgntilbud og krisecenter for kvinder, 5,505 mio. kr.

Udfordringen har været kendt gennem 2020, og er delvist håndteret i forbindelse med budgetlægningen for 2021, hvor der er tilført ekstra budgetmidler. Det forventes, at arbejdet med den værdiskabende tilgang på området i løbet af 2021, vil kunne håndtere den resterende del af udfordringen.

 

  • Mindreforbrug på lønninger og generel tilbageholdenhed, -1,320 mio. kr.

 

Beskæftigelsesområdet 1,917 mio. kr.

 

  • Mindreforbrug på boliger til midlertidige flygtninge på -0,393 mio. kr.

Dette skyldes bl.a., at Fredericia modtaget et meget begrænset antal flygtninge, og at det er muligt at finde mere permanent bolig til de ny tilkomne.

  • For de eksterne projekterne på arbejdsmarkedsområdet forventes et merforbrug på 2,301 mio. kr. Størstedelen af de eksterne projekter er medfinansieret af STAR, og refusionen fra STAR kommer først, når projekterne afsluttes. Det betyder, indtægten for refusionen forventes i 2021.

 

 

ØVRIGE UDGIFTER

Overførselsudgifterne under Social- og Beskæftigelsesområdet er påvirket af COVID-19, og udviklingen i ledigheden følges tæt.

 

I foråret 2020 blev udviklet en prognose, der bygger på de offentliggjorte ledighedstal fra STAR samt en faglig vurdering af, hvordan ledigheden for de enkelte ydelsesgrupper forventes at udvikle sig.

 

Ved 2. Budgetopfølgning (august 2020) var vurderingen, at den stigende ledighed ville medføre et merforbrug på overførsler på 63,116 mio. kr.

 

Ledigheden i Fredericia er dog faldet hurtigere end forventet, og ved 3. budgetopfølgning er forventningen et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på -20,464 mio. kr.

 

Dette vedrører 5,041 mio. kr. i tekniske justeringer (DUT-sager) samt -25,505 mio. kr. i forventet samlet mindreforbrug på overførslerne. 

 

Ledigheden i Fredericia er faldet siden maj 2020, og denne tendens ses også på landsplan.

 

I forbindelse med Økonomiaftalen i 2021 (juni 2020) blev der tilført midler til området, og Fredericia modtog 81,13 mio. kr. midtvejsregulering for 2020. Da ledigheden på landsplan heller ikke er steget som forventet, kan forventes en efterregulering i 2021.

 

I oktober 2020 ses dog igen en stigning i antal smittede med COVID-19 i Danmark og de restriktion, der følger af den stigende smitte, kan få betydning for ledigheden. Regeringen og en række af Folketingets partier har i ultimo oktober 2020 vedtaget en aftale om udvidet og forlænget hjælp til Erhvervs- og Kulturlivet. Hjælpepakken forventes at kunne bidrage til at opretholde beskæftigelsen i de hårdest ramte erhverv.

 

ANLÆG

Social- og Beskæftigelsesområdet har anlæg for i alt 1,950 mio. kr.

 

Dette vedrører følgende projekter:

  • Overfaldsalarmer, 0,700 mio. kr. Budgettet forventes overholdt
  • Digitaliseringspulje bostøtte, 0,500 mio. kr. Her forventes et mindreforbrug på 0,250 mio. kr.
  • Ekstra bolig på Kompetencekollegiet, 0,250 mio. kr. Budgettet forventes overholdt
  • Hellested, 0,500 mio. kr. Budgettet forventes overholdt

 

Til brug på kommunens Autisme-tilbud indstilles en tillægsbevilling på 0,250 mio. kr. til indkøb af en bus og tilsvarende justering af anlægsbevilling. Bussen forslås finansieret af tilsvarende mindreforbrug på projektet Digitaliseringspuljen til bostøtte.

 

RETVISENDE BUDGETTER

 

Som led i arbejdet med retvisende budgetter i Fredericia Kommune, blev der i Budget 2020 tilført 6,2 mio. kr. til Social- og Beskæftigelsesudvalget.

 

Konkret blev tildelt 2,2 mio. kr. til STU, 1,1 mio. kr. til særlige psykiatriske pladser, samt 2,9 mio. kr til styrkelse af tilbud til borgere på socialområdet.

 

Vurderingen er, at de tildelte retvisende budgetter i 2021 ikke holder på STU-ekstern. Merforbruget dækkes på nuværende tidspunkt af mindreforbrug på øvrige dele af STU. Der er igangsat nye tiltag for at skabe balance på STU-området. De nye initiativer på STU forventes i løbet af de kommende to år at sikre balance på budgettet også fremadrettet.

 

Indstillinger

Økonomi og Personale og Social- og Beskæftigelse indstiller:

  1. At 3. budgetopfølgning godkendes og fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet

 

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 23-11-2020

Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender 3. budgetopfølgning og fremsender den til Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Punkt 85 Afrapportering på flygtningeområdet oktober 2020

Sagsresumé

Afrapporteringen på flygtningeområdet beskriver de vigtigste nøgletal for flygtningeområdet i Fredericia Kommune.

 

Afrapporteringen er et politisk ønske og bliver forelagt Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget kvartalsvist i forbindelse med budgetopfølgningen.

 

Sagsbeskrivelse:

Den løbende afrapportering på flygtningeområdet er et politisk ønske. Afrapporteringen beskriver de vigtigste nøgletal for flygtningeområdet i Fredericia Kommune. Herunder bl.a. hvor mange flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er kommet til Fredericia i 2020 og hvilke udgifter og indtægter, som kommunen har haft på området. Efterfølgende beskrives beskæftigelsesindsatsen for området.

 

Afrapporteringens hovedkonklusioner:

  • Antallet af flygtninge, der er ankommet til Fredericia
    • Pr. september 2020 er der ankommet 7 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge til Fredericia. 2 borgere er flygtninge, 2 borgere er blevet familiesammenført til flygtninge og 3 borgere er flyttet til Fredericia fra en anden kommune
    • Der er ankommet 2 børn til Fredericia i 2020. 1 barn er flyttet til Fredericia fra en anden kommune, og 1 barn er flygtning. Af de 5 voksne er 1 flygtning, 2 er flyttet til Fredericia fra en anden kommune, og 2 er blevet familiesammenført til flygtninge
  • Økonomi for flygtningeområdet
    • Kommunens største udgifter til voksne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er udgifter til danskundervisning, jobskolen, forsørgelse og sagsbehandling
    • På børneområdet relaterer kommunens primære udgifter sig bl.a. til skole og dagtilbud, specialundervisning og tandpleje
  • Beskæftigelsesindsatsen
    • Andelen af beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Fredericia ligger 3,6 procent point under det øvrige Sydjylland og 4,7 procent point under landsgennemsnittet
    • Fredericia ligger 4 procent point under landsgennemsnittet og 2,6 procent point under det øvrige Sydjylland i forhold til at få flygtninge mænd i beskæftigelse
    • I forhold til at få flygtninge kvinder i beskæftigelse ligger Fredericia 4,3 procent point under landsgennemsnittet og 4,4 procent point under det øvrige Sydjylland
    •  

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

Se sagsbeskrivelse.

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller, at Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at afrapporteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 23-11-2020

Social- og Beskæftigelsesudvalget vil gerne have en status på beskæftigelsesindsatsen på integration- og indvandringsområdet, med særligt fokus på fremskudte indsatser.

 

Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at afrapporteringen tages til efterretning.

 

Punkt 86 Beskæftigelsesplanen 2021

Sagsresumé

Beskæftigelsesplanen har været i høring og andet udkast til beskæftigelsesplanen for 2021 fremlægges til drøftelse. Beskæftigelsesplanen skal udarbejdes årligt. I 2019 besluttede udvalget at arbejde med en treårige tidshorisont for målsætningerne. Denne plan følger derfor op på beskæftigelsesplanen for 2020.

 

Sagsbeskrivelse:

Hvert år udarbejdes en beskæftigelsesplan, der overordnet beskriver kommunens indsats på beskæftigelsesområdet. Planen består dels af den lokale prioritering og dels af nogle centralt fastsatte ministermål. 2021 planen er et led i den 3 årige plan, som strækker sig fra 2020 til 2022.
Fredericia Kommune vil fortsætte med visionen om at skabe et ”menneskeligt jobcenter der matcher tiden”.

 

Det er et krav, at kommunerne udarbejder en beskæftigelsesplan hvert år. Den skal godkendes endeligt af Byrådet og efterfølgende behandles i det Regionale Arbejdsmarked Råd Sydjylland (RAR – Syd).

 

For 2021 er der fem centralt fastlagte beskæftigelsesmål. De to første er nye og de tre sidste mål er fastholdt fra 2020.

 

  1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
  2. Flere ledige skal opkvalificeres
  3. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft
  4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
  5. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse

 

Via forenklingen af beskæftigelsesindsatsen, som trådte i kraft 1. januar 2020, får kommunerne større frihed til at planlægge hjælpen til ledige. De øgede frihedsgrader følges samtidig tæt fra centralt hold gennem benchmarking og opfølgning i forhold til kommunernes resultater. Behovet for en tæt opfølgning på beskæftigelsesområdet gør sig ligeledes gældende lokalt i Fredericia, hvor målet er at bringe kommunen på landsgennemsnit inden udgangen af 2022. Dette hænger tæt sammen med de allerede igangsatte initiativer, som videreføres i 2021.

 

I 2020 blev de 80 anbefalinger fra analyseenheden omsat til konkrete handlinger. Det er sket bl.a. ved en række opkvalificeringsforløb for både ledere og medarbejdere i samarbejde med konsulentfirmaet Marselisborg, samt en lang række indsatsmål og initiativer. Øget fokus på gode fællesskaber og samarbejde med lokale virksomheder, Business Fredericia, faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner. Jobcenter Fredericia vil i 2021 fortsætte arbejdet med initiativerne, som også understøtter de 5 politiske beskæftigelsesmål for 2021.

 

I beskæftigelsesplanen beskrives den overordnede retning for arbejdsmarkedsområdet, mens den operationelle indsats levendegøres gennem internt fokus på konkrete handlingsplaner, tydelig kommunikation samt implementering af styringsværkstøjer.

 

Beskæftigelsesplanen for 2021 fortsætter i sporet fra 2020 og samler trådene for det politiske arbejde i 2018 og 2019. I beskæftigelsesplanen og de interne handleplaner medtages derfor input fra følgende:

 

  • Anbefalingerne fra Analyseenheden på beskæftigelsesområdet
  • Politiske borgerdialogmøder
  • Temamøde med Fredericia Beskæftigelsesforum
  • Politisk inspirationstur i foråret 2019 til tre andre kommuner
  • Den politiske beslutning om omprioritering af jobcentrets indsatser

 

Planen har været sendt i høring i perioden fra 21. september til 8. oktober 2020. Der er ikke indkommet høringssvar. Jobcenteret har været i kontakt med flere af de aktører, som tidligere har afgivet høringssvar. De har mundtligt tilkendegivet, at der er tilfredshed med planen. På den baggrund er der ikke foretaget rettelser.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Social og Beskæftigelse indstiller, at Social- og Beskæftigelsesudvalget:

  1. Drøfter og godkender andet udkast til beskæftigelsesplan 2020
  2. Sender sagen videre til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 23-11-2020

Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender andet udkast til beskæftigelsesplanen. Udvalget sender sagen videre til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Punkt 87 Anvisningsretten

Sagsresumé

I budget 2021 er det beskrevet, at Fredericia Kommune ønsker at indgå en aftale med kommunens boligselskaber om brug af anvisningsretten. Dette skal sikre, at det er muligt at finde en egnet bolig, når botilbud skal fraflyttes samt for at forebygge hjemløshed.

 

Der er indledt en dialog med boligselskaberne og en mulig model fremlægges nu til politisk behandling. 

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune har på nuværende tidspunkt et antal borgere, der bor på et midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107, som er klar til at flytte ud i egen bolig. Det kan i dag være svært at finde en bolig, der er til at betale. Det bremser borgerne i at komme videre og udfordrer kommunen på kapaciteten på botilbuddene.

 

Ligeledes er der en gruppe borgere på uddannelseshjælp, som enten er boligløse eller er i risikozonen for at ende i hjemløshed. Det er vigtigt, at disse borgere ikke ender i hjemløshed, idet det kan medføre andre udfordringer.

 

Det har vist sig at være svært at skaffe egnede boliger, som borgerne kan betale. Dette blandt andet fordi, der i dag kan være lange ventelister ved boligselskaberne. Der er særligt en udfordring med at skaffe boliger til unge mellem 18 og 30 år, idet disse borgeres indkomst er på et niveau som gør, at udvalget af boliger er meget begrænset og ventelisterne er lange.

 

Almenboliglovens § 59, stk. 1 og 3 giver kommunen ret til at anvise op til 25 % af almene familieboliger og ungdomsboliger til løsning af påtrængende boligsociale problemer (anvisningsret). Der er derfor mulighed for, at anvende disse regler til at løse ovenstående problemstillinger.

 

Når anvisningsretten anvendes, udløses der en række rettigheder og pligter for kommunen. Af rettigheder kan nævnes, at kommunen opnår en førsteret til nye ledige boliger. Det betyder, at kommunens ret til boliger går forud for boligselskabernes ventelister. Af forpligtelser kan nævnes, at kommunen skal betale tomgangsleje for boliger, der er anvisningsret over, ligesom at kommunen hæfter for lejerens kontraktmæssige forpligtelser ved fraflytningen. Det betyder, at kommunen hæfter for de udgifter, der vil være i forbindelse med fraflytning, istandsættelse af lejligheden herunder misligholdelse.

 

Kommunens beslutning om anvisningsret efter lovens § 59 stk. 1, kan omfatte samtlige eller kun enkelte af boligselskabernes afdelinger eller typer af boliger, fx ungdomsboliger, hvis dette ønskes.

Ligeledes kan der opstilles saglige kriterier, som skal opfyldes for at være omfattet af anvisningsretten. For eksempel kan det besluttes, at borgere omfattet af ordningen skal have haft bopæl i kommunen i minimum 6 måneder forud for ansøgningen, samt at borgeren skal have forsøgt at skaffe egen bolig.

 

En mulig model har været drøftet med boligselskaberne (se bilag 1). Tilbagemeldingen er at boligforeningerne er positive overfor dette. Modellen er udarbejdet med inspiration fra Odense Kommune, som har arbejdet med brug af anvisningsretten gennem mange år.

Økonomiske konsekvenser

Der vil skulle afsættes midler til afholdelse af tomgangsleje, samt indfrielse af lejers kontraktmæssige forpligtigelser, fx istandsættelse af lejligheden ved fraflytning og misligholdelse. Kommunens udgifter kan svinge meget, idet de fleste udgifter forventes at være ved udflytninger, og det ikke kan forudses hvornår eller hvor mange om året der flytter. Det estimeres, at der bør afsættes 100.000-200.000 kr. om året til afholdelse af udgifter efter anvisningsretten. Beløbet afholdes af den samlede pulje, jf. budgetteksten.

Vurdering

Beslutning om brug af anvisningsret kan have den utilsigtede konsekvens, at det bliver vanskeligere for personer på venteliste at få adgang til de billigere boliger, idet disse vil blive tilbudt kommunen først. Erfaringer fra andre kommuner viser dog, at til trods for, at kommunen får tilbudt op til 25 % af boligerne, så er det stadig muligt at få en billig bolig efter ventelisterne.

 

Der kan som ovenfor nævnt, vælges at begrænse anvisningsretten til et bestemt område eller en bestemt type af boliger. Det vurderes dog hensigtsmæssigt, ikke at sætte sådanne begrænsninger ind, da udvalget af boliger derved stærkt begrænses.

Indstillinger

Direktøren for Voksen- og ældre indstiller,

 

  1. At udvalget beslutter at anvende anvisningsretten for almene familieboliger og ungdomsboliger til unge mellem 18 og 30 år, som skal have en bolig i forbindelse med afgørelse om flytning fra et § 107-tilbud til permanent egen bolig og unge på uddannelseshjælp, som har haft bopæl i kommunen i minimum 6 måneder forud for ansøgningen, samt har forsøgt at skaffe egen bolig som beskrevet i bilag 1.
  2. At forvaltningen delegeres kompetence til at udfærdige et administrationsgrundlag.
  3. At forvaltningen delegeres kompetence til at administrere ordningen i samarbejde med boligselskaberne.
  4. At sagen videresendes til Økonomiudvalget.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 23-11-2020

Social- og Beskæftigelsesudvalget beslutter, at godkende indstillingen fra direktøren for Voksen- og ældre.

 

Social- og Beskæftigelsesudvalget videresender sagen til Økonomiudvalget.

 

Punkt 88 Netværkslokomotivet

Sagsresumé

Fredericia Kommune har siden 2012 haft samarbejde med Netværkslokomotivet og har støttet netværket med 20.000 kroner årligt sammen med kommunerne Vejle, Kolding, Horsens, Hedensted, Silkeborg, Skanderborg og Odder.

 

Sagsbeskrivelse:

Netværkslokomotivet har base i Horsens og er et netværk bestående af 11 konsulenter, som vejleder og motiverer offentlige og private virksomheder til at opkvalificere medarbejdere ift. de grundlæggende læse- skrive- regne færdigheder.

 

Formålet med netværkslokomotivet er:

  • Udveksle erfaringer om motivation og identifikation af medarbejdere med læse-, stave- og regne problemer.
  • Kurser for nøglepersoner - ledere - uddannelsesansvarlige - tillidsrepræsentanter m.fl. om, hvordan man identificerer og motiverer medarbejdere med læse-, stave- og regneproblemer.

 

Fredericia Kommune har et godt og tæt samarbejde om indsatsen med den lokale uddannelsesinstitution IBC og ser ikke længere behovet for at være en del af Netværkslokomotivet.

Såfremt der opstår behov på et senere tidspunkt, vil der kunne tage kontakt igen.

Økonomiske konsekvenser

 

Jobcentret har hidtil støttet netværket med 20.000 kr. årligt.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Social og Beskæftigelse indstiller, at Social- og Beskæftigelsesudvalget

  1. Tager orienteringen til efterretning.
  2. Godkender at Fredericia Kommune træder ud af samarbejdet.

 

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 23-11-2020

Social- og Beskæftigelsesudvalget beslutter, at fortsætte samarbejdet med netværkslokomotivet, og at støtte netværket med det samme beløb som hidtil.

 

Sagen tages op igen, når der kommer en landspolitisk udmelding.

 

Punkt 89 Samarbejde med Psykiatrien i Region Syddanmark

Sagsresumé

Fredericia jobcenter er via tre projekter inviteret til et samarbejde med psykiatrien om borgere med psykiske lidelser. Indsatsen er koblet tæt sammen med de målsætninger, der er i Sundhedsaftalen 2019-2023 om at få flere psykisk sårbare i beskæftigelse eller uddannelse. Projekterne indeholder initiativer, som strækker sig henover perioden fra 2020-2022.

 

Sagsbeskrivelse:

Alle tre projekter er med til at styrke det tværsektorielle samarbejde blandt andet ved at sikre en systematisk og tidlig inddragelse af relevante aktører – og derigennem bidrage til mere koordinerede patient/borgerforløb til værdi for den enkelte. Målet er at styrke samarbejdet mellem psykiatri, kommune og den enkelte om muligheder for fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet samt at øge effekten af borgerens forløb i henholdsvis psykiatri og kommune.

 

De tre projekter er følgende:

 

  1. Projekt IPS handler om øget samarbejde om arbejdsmarkedstilknytning for mennesker med psykiske lidelser – baseret på IPS-metoden.

 

”Individuel placement and support” (IPS) er en veldokumenteret beskæftigelsesrettet indsats målrettet mennesker med psykiske lidelser. Det overordnede formål med indsatsen er, at målgruppen kommer i ordinær beskæftigelse eller starter på en uddannelse.
Målgruppen for forløbet er som udgangspunkt alle borgere, der modtager ambulant behandling i lokalpsykiatrien og som samtidig er tilknyttet jobcenter Fredericia. Det er en forudsætning for at indgå i et forløb, at borger er motiveret til at komme i job.

  1.  
  1. Projekt Tværsektorielt samarbejde om flygtninge med PTSD og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Udgangspunktet for projektet er, at samtlige flygtninge i målgruppen deltager i forløbet.
Længden på et behandlingsforløb for traumatiserede flygtninge ved ATT varierer fra ca. 4-12 måneder.
Projektets målgruppe er traumatiserede flygtninge i behandling for PTSD ved ATT (Afdeling for Traume og Torturoverlevere) og med bopæl i kommunen.
 

  1. Projekt Peers handler om at udbrede og forankre af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner.
    Projektets formål er at fastholde og inkludere borgere/patienter med psykiatriske lidelser på arbejdsmarkedet. Det sker ved at borger/patient, der er i behandling i psykiatrien og tilknyttet jobcentret, tilbydes støtte fra en regionsansat peer-medarbejder, der er brobygger og som kan være med til at understøtte patientens forløb.

I projektet er der lagt op til

-          Uddannelse og ansættelse af 24 peers

-          Uddannelse af 8 kommunale peer-undervisere

-          Udvikling af en model for brug af peers ift. Brobygning mellem psykiatri og beskæftigelsesområdet, der kan udbredes til alle interesserede kommuner

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Social og Beskæftigelse indstiller, at Social –og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 23-11-2020

Social- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Udvalget ønsker en status på psykiatrisamarbejder på socialområdet. Udvalget ønsker en opfølgning på projekterne om et år.

 

Punkt 90 Styrkelse af beskæftigelsesindsatsen

Sagsresumé

 

Analyseenheden pegede på, at det er nødvendigt at gøre en særlig indsats for at få styrket virksomhedsservice i Jobcenteret. Der er lavet en strategi for dette arbejde med otte fokusområder. Med denne sag præsenteres forslag til, hvordan vi kan give indsatsen endnu et ekstra skub for at komme endnu hurtigere fremad.

 

Sagsbeskrivelse:

Der er en stærk evidens for at hyppige jobrettede samtaler (Michael Rosholm & Michael Svarer (2010) Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik) og virksomhedsrettede forløb ude på virksomhederne ( JobFrist metoden, star.dk) , giver størst effekt, når de lediges skal støttes i at indtræde på arbejdsmarkedet.

 

Under Covid19 har brugen af digitale værktøjer og platforme taget et kvantespring og der er behov for at have lige så høj fokus på de lediges digitale kompetencer, som de faglige og personlige.

Tilbud der kan optimere den igangværende indsats

Digital platform til de ledige i hele jobsøgningsprocessen

De ledige skal som udgangspunkt være digitalt job -og uddannelsessøgende, udarbejde CV og føre log med sin jobsøgning digitalt. Størstedelen af de jobparate ledige er i stand til dette, men der er fortsat en stor gruppe af de unge og jobparate grupper, som har brug for hjælp til at blive digitalt selvhjulpne.

 

Herudover mangler størstedelen af de ledige, med andre problemer end ledighed, digitale kompetencer til bla. at blive jobsøgende. Den nye beskæftigelsesindsatslov lægger op til, at alle borgere uanset ledighedsperiode og jobparathed klædes på til et digitalt arbejdsmarked.

 

Jobcentret ønsker derfor at give de ledige mulighed for at deltage i en online jobklub via en digital platform, som understøtter deres vej mod uddannelse eller beskæftigelse. Gevinsten er mere effektive samtaler mellem ledige og jobcentret, så tiden med den ledige anvendes til at tale konkrete jobåbninger og muligheder for opkvalificering. Den digitale platform giver til gengæld den ledige tiden til at fordybe sig i sin jobsøgning, finpudse ansøgningen, CV og få sparring på disse og de ledige vil kunne få formidlet job af jobcentret direkte via platformen. Den digitale platform understøtter digital opkvalificering og kan gives som et beskæftigelsestilbud, hvilket sikrer, at alle ledige får et tilbud rettidigt. Platformen hedder Candeno og koster 370.000 kr. årligt og prioriteres indenfor egen budgetramme.

 

Ekstra bistand til udvalgte borgergrupper

Højtuddannede med lang ledighed

Fredericia jobcenter har 109 højtuddannede akademikere. Ca. 25% af dem har en ledighed på mere end 6 mdr. Jobcenteret ønsker at gøre en særlig indsats for at få denne gruppe af ledige ud til små og mellemstore virksomheder. Der ønskes derfor at køre et pilotforsøg med 20 langtidsledige akademikere, som matches med små og mellemstore virksomheder i Fredericia. Pilotforsøget køres sammen med Konsulenthuset Ballisager, som har kørt tilsvarende forløb i Århus. For at jobcentret kan fastholde den samme indsats for den brede gruppe af borgere med henblik på at få flest mulige hurtigst muligt i beskæftigelse, er det jobcentrets vurdering, at en målrettet og skræddersyet indsats for 20 langtidsledige akademikere, bedst effektueres med Konsulenthuset Ballisager som ekstern aktør i pilotforsøget. Pilotforsøget og indsatsen forventes at få 70% i job. Endvidere vil indsatsen bibringe erfaringer, som Jobcenteret kan gøre brug af og implementere fremover. Pilotforsøget med 20 ledige akademikere koster 180.000 kr. og prioriteres indenfor egen budgetramme. 

 

Udsatte på kontanthjælp og ressourceforløb

De udsatte borgergrupper har oftest brug for en længerevarende indsats suppleret med både sociale og sundhedsindsatser. Fokus er ikke desto mindre på, at alle understøttes i så tidligt som muligt at komme i virksomhedsforløb og få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcentret ønsker derfor at øge brugen af virksomhedsmentor, når en borger er i virksomhedsforløb. Dette særligt i forhold til de socialøkonomiske virksomheder. Flere socialøkonomiske virksomheder ønsker et samarbejde og ser mulighed for, at understøtte de udsatte i at komme i beskæftigelse. Jobcentret ønsker at øge volumen i forhold til, at flere borgere kommer i virksomhedsforløb og ser derfor en mulighed i at optimere samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder, som kan understøtte denne borgergruppe via følgende modeller:

 

1.       Ansættelse med løntilskud

2.       Ordinære løntimer

3.       Virksomhedspraktik

4.       Opkvalificeringsforløb – virksomheden yder ekstern bistand

5.       En kombination af ovennævnte

 

Jobcentret gør allerede brug af ovennævnte redskaber, men ikke i form af opkvalificeringsforløb, hvor virksomheden yder bistand til at borger kommer direkte i job i virksomheden eller i en anden tilsvarende virksomhed. Den eksterne bistand kan afregnes i form af løntime eller ugepris pr. forløb. Der er et ønske om at opnå erfaringer ved at kombinere redskabsviften og undersøge, hvad der har størst effekt set i forhold til andel deltagende borgere, der kommer i beskæftigelse. Der prioriteres indenfor nuværende ramme et beløb på 400.000 kr. til denne indsats.

Økonomiske konsekvenser

I alt 975.000 kr. indenfor egen budgetramme.

Vurdering

Alle forsøgene vil blive fulgt tæt. Efter 1 år vurderes effekten, og udvalget skal tage stilling til, om indsatserne skal forlænges.

 

Indstillinger

Social og Beskæftigelse indstiller, at Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender indsatserne som beskrevet.

 

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 23-11-2020

Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender indsatserne som beskrevet.

 

Punkt 91 Godkendelse af Rammeaftalen 2021-2022 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet i Syddanmark

Sagsresumé

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. I forbindelse med dette arbejde udarbejdes en rammeaftale, der skal godkendes af kommunalbestyrelserne og Regionsrådet. Rammeaftalen er kommunernes og regionens redskab til på tværs at styre den faglige udvikling, kapacitet og økonomi på det specialiserede social- og specialundervisningsområde.

 

Sagsbeskrivelse:

Det overordnede fokus i Syddanmarks rammeaftale 2021-2022 er at styrke samarbejdet på tværs af kommuner og region for at sikre en koordineret indsats over for borgeren. Sigtet er at sikre den rette kapacitet, at øge kvaliteten i indsatserne, og at indsatserne hænger sammen og understøtter hinanden.

Rammeaftalen består af en udviklingsdel og en styringsdel. Rammeaftalen er en toårig aftale.

 

Den lovgivningsmæssige ramme er beskrevet i Bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.
 

Indholdet i Rammeaftalen 2021-2022

Der er i Rammeaftalen 2021-2022 lagt vægt på at indhente politiske bidrag til de indsatsområder, som skal være omdrejningspunktet for kommunernes udvikling på det specialiserede socialområde i 2021 og 2022.

 

På baggrund af disse politiske bidrag fra kommuner og region har Socialdirektørforum udpeget følgende tre temaer, som skal være de syddanske indsatsområder i perioden:
 

  1. Tværsektoriel kobling til andre sektorområder

På det specialiserede socialområde opleves et behov for en koordineret og sammenhængende indsats mellem flere sektorer. Borgernes behov er ofte komplekse, og der er i flere tilfælde brug for, at indsatser på det specialiserede socialområde kobles til eksempelvis sundheds-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Socialdirektørforum forpligter sig til at udvikle det gode samarbejde med de øvrige sektorområder, så borgernes oplevelse af overgange bliver mindst mulig.

 

  1. Styring og kapacitet

Der skal fortsat være et fokus på styring af udgifterne samt kapaciteten på det specialiserede socialområde. I Rammeaftalen 2021-22 sættes særligt fokus på vidensdeling i forhold til best practice og opnåelse af synergieffekter samt udvikling af bedre datamodeller med henblik på en øget styring, at holde udgifterne nede samt sikring af den rette kapacitet.

 

  1. Kvalitet i indsatserne
    Socialdirektørforum vil løbende følge og evaluere igangsatte initiativer, som kan være med til at højne kvaliteten i indsatserne på det specialiserede socialområde. Socialdirektørforum har besluttet at etablere et fagligt netværk for ledere af botilbud og centre i Syddanmark, hvor formålet blandt andet er at bidrage til udvikling og øget kvalitet i indsatserne, og sikre at Socialdirektørforum får praksisperspektiver på dagsordenen. Et af de områder, som Socialdirektørforum derudover har et særligt fokus på, er effekt og progression. Socialdirektørforum vil arbejde med at afsøge muligheder for at arbejde mere systematisk med effekt og progression på tværs af de syddanske kommuner og regionen.

 

Sammen med de tre indsatsområder fortsætter de aktiviteter og projekter, som allerede er aftalt og iværksat. Det drejer sig blandt andet om projekterne ”Sammen om psykiatri” og Fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien.

 

Øvrige fokusområder i Rammeaftale 2021 - 2022

-          Regulering af kapacitet: Der er fokus på at sikre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på det specialiserede område. Der opleves aktuelt et særligt behov for at følge udviklingen og efterspørgslen efter tilbud til borgere med spiseforstyrrelser, borgere med autisme samt kriminelle udviklingshæmmede.

-          Koordination på tværs af landet: Kommuner og regioner har på tværs af landet fokus på koordinering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede afdelinger.

-          Indgåelse af aftaler: Kommunerne og regionen skal i de fremadrettede købskontrakter sikre at det, ved køb og salg uden for Syddanmark, fremgår, at der tages udgangspunkt i takstprincipperne i Styringsaftalen

-          Mulighed for overtagelse af regionale tilbud: Kommunerne kan én gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen.

-          Centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen: Socialstyrelsen har kompetence til at lave centrale udmeldinger i forhold til målgrupper og særlige indsatser, hvor det vurderes, at der er behov for en øget national koordination på tværs af kommuner og regioner. Ift. Rammeaftalen 2021-2022 er der udmeldt 3 centrale udmeldinger:

  • Udsatte gravide med et skadeligt rusmiddelbrug
  • Borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling
  • Borgere med svære spiseforstyrrelser

 

Nyt i Styringsaftalen 2021 - 2022

Styringsaftalen sætter rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud. I Styringsaftalen fastholdes en række principper fra den tidligere rammeaftale. Der er i Styringsaftalen foretaget revideringer i forhold til principperne for lukning af tilbud. Desuden er der foretaget en justering i forhold til de tilbud, der er omfattet af Styringsaftalen. Det vil i Rammeaftalen 2021-2022 alene være tilbud, der sælger 10 pct. eller flere af pladserne til andre kommuner, der er omfattet af Styringsaftalen. Flere af takst- og beregningsprincipperne gælder dog også for tilbud, som ikke er med i Styringsaftalen, såfremt der sælges pladser til andre kommuner.

 

 

Proces

KKR Syddanmark godkendte den 8. september 2020 Rammeaftalen for 2021-2022 og sender den til endelig godkendelse hos de syddanske kommuner og Region Syddanmark.
 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Social og Beskæftigelse indstiller, at Senior- og Handicapudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler overfor økonomiudvalget og byrådet, at rammeaftalen for 2021-2022 indstilles til godkendelse.

 

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 23-11-2020

Senior- og Handicapudvalget anbefaler overfor økonomiudvalget og byrådet, at rammeaftalen for 2021-2022 indstilles til godkendelse.

 

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 23-11-2020

Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler overfor økonomiudvalget og byrådet, at rammeaftalen for 2021-2022 indstilles til godkendelse.

 

Punkt 92 Tre centrale udmeldinger fra socialstyrelsen (National Koordination)

Sagsresumé

 

Socialstyrelsen har udsendt tre centrale udmeldinger til landets kommunalbestyrelser og regionsråd, herunder vedrørende:

1. udsatte gravide med et skadeligt rusmiddelbrug

2. borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling

3. borgere med svære spiseforstyrrelser

 

Socialstyrelsen ønsker en afrapportering på udmeldelserne.

 

Sagsbeskrivelse:

Formålet med den nationale koordinationsstruktur er at sikre, at der eksisterer det fornødne udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til borgere på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde.

 

Socialstyrelsen ønsker en afrapportering, der indeholder følgende 4 temaer:

1. Målgruppen: (antal borgere inden for målgruppen)

2. Højt specialiserede tilbud og indsatser

3. Koordinering og samarbejde

4. Fremadrettet tilrettelæggelse af indsatsen

 

Besvarelser på de tre centrale udmeldinger er vedlagt.

 

Besvarelserne er udarbejdet på baggrund af:

  1. Besvarelser fra de enkelte kommuner for hver af de tre målgrupper, jf. de 4 temaer ovenfor.
  2. Besvarelser fra de tilbud, som kommunerne har angivet som højt specialiserede tilbud, som de anvender til den konkrete målgruppe. Tilbuddene har skulle forholde sig til, hvorvidt de anser sig som højt specialiserede tilbud til de konkrete målgrupper med udgangspunkt i Socialstyrelsens kriterier. I bekræftende fald skal tilbuddene bl.a. redegøre for borgerflow og kompetencer på tilbuddet til den konkrete målgruppe.

 

Der er i hele processen et nødvendigt fokus på dialog og koordinering med sekretariaterne fra de fire andre KKR-områder, så det sikres, at rapporterne er afstemt med blik for den samlede nationale tilbudsstruktur.

 

Kort om de tre besvarelser

 

Udsatte gravide med et skadeligt rusmiddelbrug

Målgruppestørrelse:

 

2017

2018

2019

Antal udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug som er visiteret til en behandlingsindsats dvs. både døgn- og ambulante indsatser

10

8

8

Antal udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug, som er visiteret til en døgnbehandlingsindsats

2

2

2

Højt specialiserede tilbud i beliggende i Syddanmark

Der er foretaget en afdækning af de tilbud, som kommunerne anvender eller vil formode at anvende til gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug. Ingen af disse tilbud opfylder helt eller tilnærmelsesvis Socialstyrelsens fire kriterier (jf. Screeningsmodellen for højt specialiserede tilbud),

 

Forslag ift. den fremadrettede tilrettelæggelse af indsatsen

  • Opkvalificering af det nationale vidensniveau

 

Socialdirektørforum er medunderskrivere på et brev til Socialstyrelsen vedr. den centrale udmelding om udsatte gravide med et skadeligt rusmiddelbrug. Brevet fremgår af bilag 1.

 

Borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling

Målgruppestørrelse:

Kommuner i Syddanmark

2017

2018

2019

Antal borgere med domstype 1 anbragt på sikret afdeling

5

5

6

Antal borgere med domstype 2 på både åben og sikret afdeling

16

16

16

Antal borgere med domstype 2, som er overført til Kofoedsmindes sikrede afdeling

11

10

9

Højt specialiserede tilbud i beliggende i Syddanmark

Kommunerne i Syddanmark har i perioden 2017-2019 anvendt følgende højt specialiserede tilbud til borgere med type-2 dom beliggende i Syddanmark (jf. kriterier i Socialstyrelsens screeningsmodel):

  • Udviklingscenter De 2 Gårde, Vejle Kommune
  • Specialcenter Syddanmark (Kompasrosen, Midgårdhus og Østruplund), Region Syddanmark

Derudover anvendes der også højt specialiserede tilbud i andre regioner.

Forslag ift. den fremadrettede tilrettelæggelse af indsatsen

  • Muligheder for udvidelse af tilbudsviften
  • Bedre tilgang til viden/ øget kommunikation
  • Arbejdes med de tidsubestemte domme
  • Lovhjemmel for delegation af kompetence ift. udgange efter udgangsbekendtgørelsen til private botilbud
  • Ændret finansieringsform for Kofoedsminde

 

Borgere med svære spiseforstyrrelser

Målgruppestørrelse

 

2017

2018

2019

Børn og unge med svære spiseforstyrrelser

22

32

27

Voksne med svære spiseforstyrrelser

50

51

63

7 børn- og unge med svære spiseforstyrrelser har modtaget højt specialiserede matrikelløse indsatser i perioden 2017 – 2019, mens 51 voksne med svære spiseforstyrrelser har modtaget højt specialiserede matrikelløse indsatser i perioden 2017 – 2019.

 

Højt specialiserede tilbud i beliggende i Syddanmark

I forhold til højt specialiserede tilbud og indsatser til målgruppen (tema 2) anvender kommunerne i Syddanmark, med udgangspunkt i Socialstyrelsens screeningsmodel, følgende højt specialiserede tilbud, som er beliggende i Syddanmark:

 

  • Team for spiseforstyrrelse i Sønderborg
  • CSR, Vejle
  • Pomonahuset

 

Derudover anvendes der også højt specialiserede tilbud i andre regioner.

 

Forslag ift. den fremadrettede tilrettelæggelse af indsatsen

  • Et endnu tættere samarbejde med psykiatrien evt. samarbejdsaftaler og netværksgrupper
  • Undersøge mulighed og behov for etablering af et tværkommunalt sagsbehandlernetværk i Region Syddanmark
  • Kommunerne i Syddanmark vurderer, at der er det fornødne pladser til målgruppen.

 

Proces
KKR Syddanmark godkendte den 8. september 2020 de 3 centrale udmeldinger, og sender den til endelig godkendelse hos kommuner og region.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

 

Social og Beskæftigelse indstiller, at Senior- og Handicapudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at de tre centrale udmeldinger godkendes.

 

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 23-11-2020

Senior- og Handicapudvalget anbefaler overfor økonomiudvalget og byrådet at de tre centrale udmeldinger godkendes.

 

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 23-11-2020

Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at de tre centrale udmeldinger godkendes.

 

Punkt 93 Orientering om Ankestatistikken 2020 2. kvartal

Sagsresumé

Ankestyrelsen har udsendt den kvartalslige statistik til alle landets kommuner med de seneste tal for afgørelser i klagesager vedrørende kommunernes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet.

 

Fredericia Kommune har i alt fået tilsendt 51 klagesager til Ankestyrelsen på Social- og Beskæftigelsesområdet i 2020 2. kvartal

 

Sagsbeskrivelse:

I alt har Ankestyrelsen afgjort 51 sager i Fredericia Kommune i 2020 2. kvartal.

 

I tabel 1 vises udfaldet af sager i Ankestyrelsen for Fredericia Kommune i 2020 2. kvartal, samt hvordan sagerne er fordelt på landsplan.

 

Ud af de 51 sager har i Fredericia Kommune Ankestyrelsen truffet følgende afgørelser:

Sagsudfald

LAB
 

LAS

PL

SDP

SL

ØVR

Fredericia

I alt

Landstotal
I alt

Afvisning/Henvisning

0

0

0

1

2

0

3

536

Hjemvisning

0

0

0

1

4

0

5

1018

Stadfæstelse

1

8

0

11

12

2

34

4026

Ændring/Ophævelse

0

0

0

1

5

3

9

691

Fredericia i alt

1

8

0

14

23

5

51

Landstotalen i alt

476

1670

168

1161

2621

169

                     6271

Tabel 1: Udfaldet af sager i Ankestyrelsen fra Fredericia Kommune og på landsplan

 

Forklaringstabel

LAB: Loven om aktiv beskæftigelsesindsats
LAS: Lov om aktiv socialpolitik
PL: Loven om social pension og loven om højeste, mellemste mv. førtidspension
SDP: Sygedagpenge
SL: Serviceloven (fx særlig støtte – børn og voksne, hjælpemidler, magtanvendelse mv)
ØVR: Almenboligloven, Andre love - tidligere nævnsområder, Boligstøtteloven, Dagtilbudsloven, Integrationsloven, Kontantydelsesloven, Lov om kompensation for handicappede i erhverv, Repatrieringsloven, Seniorjobloven.

Afvisnings sager
Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Afvisningen kan skyldes, at borgeren klager for sent eller opgiver klagen.

Yderligere kan det skyldes, at Ankestyrelsen ikke er den kompetente myndighed og sender klagen videre.
Hjemvisnings sager
Ankestyrelsen mener ikke, at der er tilstrækkelige oplysninger på sagen inden kommunen har truffet afgørelse.

Dermed skal kommunen forny behandlingen af sagen.
Stadfæstelses sager
Ankestyrelsen har været enig i kommunens afgørelse.
Ændrings/ophævelses sager
Ankestyrelsen har ophævet kommunens afgørelse.

 

Tabel 2 viser omgørelsesprocenten for Fredericia Kommune i forhold til landstotalen.

 

Omgørelses procenten betyder: Antallet af hjemviste og ændrede sager set i forhold til alle realitetsbehandlede sager.

Omgørelsesprocenten for 2020 i Fredericia Kommune og på Landstotal.

Fredericia

Kommune

2019

Fredericia Kommune

2020 K1

Fredericia Kommune

2020 K2

Landstotal

Lov om aktiv beskæftigelse

21

0

0

21

Lov om aktiv socialpolitik

38

9

0

28

Lov om Socialpension samt loven om højeste, mellemste mv. førtidspension

25

25

0
0

15
31

Sygedagpenge

31

22

15

20

Service lov

44

25

43

38

Lov om kompensation til handicappede i erhverv

-

-

60

64

Tabel 2: Omgørelsesprocenten for Fredericia Kommune i forhold til landstotal.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

Ingen.

 

Indstillinger

Social og Beskæftigelse indstiller, at Social– og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 23-11-2020

Social– og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Punkt 94 Orientering om proces for opførelse af nyt Hellested til byens udsatte borgere

Sagsresumé

I ’Strategi for udsathed’ har man gennem længere tid arbejdet på at etablere et nyt Hellested. Dels for at skabe bedre forhold for de nuværende brugere af ”Skuret” i Fynsgade, dels på baggrund af, at der skal bygges på den grund, hvor ”Skuret” i dag er placeret. Det nye hellested er taget i brug, og der arbejdes fortsat på mindre forbedringer. Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om status og den forudgående borgerinddragende proces.

 

Sagsbeskrivelse:

Den 28. oktober 2020 blev ”Skuret” i Fynsgade, der tidligere blev brugt som samlingssted for Fredericia udsatte borgere, fjernet og borgerne blev henvist til et nyt ”hellested” opstillet på Vester Voldgade.

 

Baggrunden for etablering af et nyt hellested er en længerevarende proces, der startede i 2018, hvor en gruppe udsatte borgere var utilfredse med forholdene i ”Skuret” og begyndte at mødes i nærliggende forretninger til gene for erhvervsdrivende. Skuret blev beskrevet som uværdigt, uhygiejnisk, koldt og uden toiletforhold. Brugerne benyttede græsset ved siden af ”Skuret” som toilet til offentligt skue. Derfor etablerede man et handlingsnetværk under Strategi for Udsathed med repræsentanter fra gruppen af udsatte borgere, Udsatterådet, Kirkens Korshærs varmestue, Fredericia politi, cafe Mair’s, Kanalbyen, Socialpsykiatrien og Plan og Arkitektur.

 

Handlingsnetværket arbejdede med 3 spor og iværksatte følgende handlinger:

Skuret på kort sigt:

-          Oprydnings- og rengøringsdag i Skuret.

-          Byggedag, hvor huller foroven og forneden blev lukket vha. materialer og arbejdskraft doneret af fredericianere

 

Skuret på lang sigt:

-          Studietur til Odense for at se på et hellested udviklet i et samarbejde mellem Odense Kommune, udsatte borgere og arkitekter fra Land+. 

-          Etablering af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Byg og BBR, Ejendomsafdelingen, Plan og Arkitektur, Produktionsskolen, Udsatterådet/Varmestuen m.fl. der:

  • Undersøgte muligheden for at udvikle/bygge egen model i Fredericia.
  • Afdækkede muligheder for toiletforhold fx leje eller køb af festivaltoilet m.m.

-          Medarbejdere fra Strategi for Udsathed og Byg og BBR besøgte Åsum Smedie for at se Hellested og indhente prisoverslag.

 

Placering:

-          Undersøge muligheder ift. tilladelser, plads, hensyn til naboer og støjniveau.

-          Skuret var placeret på Kanalbyens grund og ifølge Byg og BBR var det ikke tilladt at isolere Skuret og opstille toilet.

-          Afdække de udsatte borgeres ønsker til placering:

 

  • Indenfor voldene
  • Kort afstand til indkøb
  • Kort afstand til Misbrugscenteret
  • Ikke til gene for andre
  • Væk fra ungdommen

 

På baggrund af ovenstående arbejde i handlingsnetværket og et udvidet anlægsbudget besluttede byrådet at afsætte 0,5 mio. kr. til etablering af et nyt Hellested i sommeren 2020.

 

Processen har efterfølgende omhandlet borgerinddragelse i forbindelse med:

 Valg af placering, hvor 21 deltagere på et møde i Skuret stemte for placering i Vester Voldgade.

-          Dialogmøde med naboer til Vester Voldgade 9. 

-          Orientering om etablering af nyt Hellested og nedrivning af Skuret.

-          Dialog med brugere om kommende forbedringer på Hellested ved møde i Skuret mellem næstformand for udsatterådet, Strategi for Udsathed og 10 udsatte borgere.

 

Status på projektet:

Nedrivning af Skuret forløb uden problemer og alt er nu fjernet. Det nye Hellested er taget i brug, men de udsatte borgere har givet udtryk for utilfreds med:

-          Manglende hundegård

-          At Hellestedet ligger for langt væk fra det gamle Skur og at det kan være svært at finde

-          Manglende handicaptilgængelighed

-          At hellestedet ikke er lukket, isoleret og med varme

-          Toiletterne er kolde

-          Enkelte giver udtryk for at de ikke har været involveret i processen

 

Ovenstående punkter er undersøgt og følgende iværksat:

-          Grundet placering tæt på voldanlæg er det ikke tilladt at opstille hegn til hundegård.

-          Gadeplansmedarbejdere er opmærksom på at henvise udsatte borgere til det nye Hellested

-          Åsum Smedie eftersender rampe til kørestolsbrugere.

-          Der er sat gennemsigtigt bændelgardin op, for at dække for gennemtræk. Hellestedet er ment som et samlingssted/mødested og ikke et opholdssted/værested. Der er således ikke søgt bygningstilladelse og det er derfor ikke tilladt at lukke mere til.

-          Toiletterne er bevidst designet med åbning under døren, så man kan komme ind, hvis en bruger får brug for hjælp.

-          Der er løbende blevet inviteret til deltagelse i handlingsnetværket og både Udsatterådet, Strategi for Udsathed og gadeplansmedarbejderne har løbende været i dialog med de udsatte borgere i Skuret.

 

Det er forventeligt, at det vil tage tid, før de udsatte borgere tager fuld ejerskab over det nye hellested, set i lyset af, at det tidligere Skur har ageret mødested for dem i en lang årrække. Derfor vil der være en løbende dialog mellem Gadesygeplejerske, gadeplansmedarbejdere fra Din Indgang, gadeplansmedarbejder fra Kirkens Korshærs Varmestue, Udsatterådet, Strategi for Udsathed og de udsatte borgere med henblik på at italesætte de positive forandringer og sætte fokus på fordelene ved det nye hellested. Fordelene er:

 

-          Tykke brædder som gulvbelægning, der tager kulden fra jorden

-          Det er lavet i svært brændbare materialer

-          Det er lavet af materialer, hvor kanyler ikke kan sidde fast og skade andre

-          Opsat kanylebokse

-          Det indeholder toiletter

-          Det har overdækning

-          ’Ruderne’ er af et materiale, så man kan se ud men ikke ind og de er beklædt med bændelgardiner

-          Der er læ-skærm for vind og vejr

-          Der kommer handicaprampe

-          Det er udført i et design, så det naturligt falder ind i bybilledet og ikke ’stikker ud’

 

Kommende tiltag:

-          Det har vist sig, at toiletter og vandhaner i det nye hellested ikke er frostsikrede. Der arbejdes på udbedring heraf.

-          Der lægges astfalt på pladsen i uge 47. Rampen til kørestolsbrugere placeres efterfølgende.

-          Grundet udsyn til voldanlæg er det af hensyn til Slots- og Kulturarvsstyrelsen ikke tilladt at plante træer, hegn og lignende på grunden. Det forventes, at den nuværende hæk forlænges langs Vester Voldgade.

Økonomiske konsekvenser

Der bliver en mindre overskridelse af anlægsrammen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Sundhed og Velfærdsinnovation indstiller, at Social- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 23-11-2020

Social- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Punkt 95 Orientering (Lukket)