Social- og Omsorgsudvalget - 04-04-2016

Referat
Dato:
Mandag, 4 april, 2016 - 08:00
Hent som fil:
Referat publiceret:
Fredag, 15 marts, 2019 - 20:01

Punkt 14 Godkendelse af dagsorden

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller


Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 04-04-2016

Godkendt.


Punkt 15 Regnskab 2015 og Spar/lån 2015<>2016, Social- og Omsorgsudvalget

Sagsbeskrivelse

Social- og Omsorgsudvalget skal i forbindelse med denne økonomirapportering godkende regnskabet for 2015, Spar/Lån for 2015/2016.


Se bilag ”Tabel – Regnskabsresultat for 2015 inkl. Spar/lån – Pleje og Voksenservice”.

 

Regnskab 2015


Driftsresultatet år 2015 er et mindreforbrug på 24,554 mio. kr. heraf Pleje 13,223 mio. kr. og Voksenservice 11,331 mio. kr.


Pleje

Serviceudgifter, et mindreforbrug på 12,456 mio. kr., overførselsudgifter, et merforbrug på 0,402 mio. kr. og centrale refusionsordninger, merindtægter på 1,551 mio. kr. og ældreboliger, et merforbrug 0,382 mio. kr.


Voksenservice

Serviceudgifter, et mindreforbrug på 16,439 mio. kr., overførselsudgifter, et mindreforbrug på 0,996 mio. kr. og centrale refusionsordninger, manglende indtægter på 6,104 mio. kr.


For anlægsmidlerne er der et mindreforbrug på 15,066 mio. kr. heraf Pleje 10,628 mio. kr. (udvidelsen af Stævnhøj Plejecenter 6 boliger 8,811 mio. kr. og anlæg i øvrigt 1,817 mio. kr.) og Voksenservice 4,438 mio. kr.


Spar/lån


Der er et spar for driftsmidler på 28,895 mio. kr. heraf Pleje 12,456 mio. kr. og Voksenservice 16,439 mio. kr. For anlægsmidlerne er der et spar på 15,066 mio. kr. heraf Pleje 10,628 mio. kr. og Voksenservice 4,438 mio. kr.


Spar Pleje på 12,456 mio. kr. fordeles med 9,506 mio. kr. i år 2016 og 2,950 mio. kr. år 2017. Spar fra kto. 06 overføres Pleje med 0,300 mio. kr. som overføres til år 2017. Fordelingen til år 2017 tilrettes i forbindelse med 1. teknikrunde budget 2017-2020.


Spar Voksenservice på 16,439 mio. kr. indeholder spar på 12,851 mio. kr. fra år 2014 og 3,588 mio. kr. for år 2015.


For en yderligere specifikation af sagerne henvises der til bilaget ”Social- og Omsorgsudvalget – specifikation spar-lån 2015”


Afvigelse


Nedenstående afsnit omhandler afvigelseskolonnen i bilaget ”Tabel – Regnskabsresultat for 2015 inkl. Spar/lån – Pleje og Voksenservice”.


Serviceudgifter

 

I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2015 er der foretaget en gennemgang af udvalgenes opsparede midler på serviceudgifterne i henhold til bilag på sagen. I gennemgangen er igangværende projekter og prioriterede midler opgjort.

 

Overførselsudgifter, centrale refusionsordninger og ældreboliger


Resultatet for år 2015 forekommer samlet set for Pleje og Voksenservice et merforbrug på 4,341 mio. - heraf mindreforbrug Pleje 0,767 mio. kr. og merforbrug Voksenservice 5,108 mio. kr.


Mindreforbruget for Pleje på 0,767 mio. kr. lægges i kommunekassen.


Merforbruget for Voksenservice på i alt 5,108 mio. kr. anmodes finansieret af kommunekassen.


Aflæggelse af anlægsregnskaber over 2 mio. kr.


Pleje

Nedenstående anlæg aflægges endeligt i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskab 2015:

XA-30023 Ombygning af IP Schmidt – Kraftcenter er afsluttet. Ombygningen er finansieret af projektmidler via ældremilliarden. Regnskabet viser et merforbrug på 0,134 mio. kr.. I forbindelse med regnskabsafslutningen ønskes anlægsbevillingen forhøjet med 0,134 mio. kr. og samtidig frigives tilhørende rådighedsbeløb. De 0,134 mio. finansieres indenfor ældremilliarden.


Anlægsbevillinger i øvrigt


Pleje

Der er foretaget ombygning af plejerum på IP Schmidt til 0,258 mio. kr. Beløbet finansieres af restmidler på andre anlæg, Teknologipuljen 0,037 mio. kr, IT-værktøjer 0,100 og Digitale skærme med 0,121 mio. kr. I forbindelse med regnskabsafslutningen ansøges om tillægsbevilling til anlægsbevilling samt frigivelse af rådighedsbeløb.

 

Der henvises til bilaget ”Ansøgning om anlægsbevilling/tillægsbevilling til anlægsbevilling – Regnskab 2015 samt spar lån 2015<>2016”


Sundhed  - serviceudgifter

Regnskab 2015 for Sundhed viser et samlet underskud på -1,179 mio. kr. som opdeles jr. ny styrelsesvedtægt på følgende måde:

 

Social- og Omsorgsudvalget overskud 2,382 mio. kr. på Sundhedsstaben 2,108 mio. kr. og på Finansiering af sygehusudgifter på 0,274 mio. kr.


Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget underskud på -3,561 mio. kr. på Genoptræning og Rehabilitering på 1,524 mio. kr. Hjælpemidler og Kommunikation -3,604 mio. kr. og Vederlagsfri Fysioterapi -1,481 mio. kr.  

Det betyder at overskud på Social- og Omsorgsudvalget finansierer en del af underskuddet på Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget iht. kommunens rammestyringsprincipper.


Anlæg - serviceudgifter


Regnskab 2015 for Sundhed viser et samlet overskud på anlæg på 0,478 mio. kr. som overføres via spar/lån 2015/2016. Beløbet opdeles jr. ny styrelsesvedtægt på følgende måde:


Social- og Omsorgsudvalget, udviklingspulje Sundhedshus 0,285 mio. kr.

Arbejdsmarkeds- og Integration, udskiftning af nødkaldsanlæg 0,193 mio. kr.


Aktivitetsbestemt medfinansiering


Regnskab 2015 for Aktivitetsbestemt medfinansiering viser et overskud på 6,774 mio. kr. Beløbet lægges i kommunekassen.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Pleje

Der er ekstraordinære indtægter fra respiratoraftaler i alt 16,5 mio. heraf ca. 10 mio. som er respiratorindtægter fra tidligere år. Der henvises til 2. budgetopfølgning.


I år 2015 er der en stigning i efterspørgslen for hjemmehjælp og sygepleje svarende til ca. 6-7 mio. som er finansieret af indtægter fra respiratoraftaler og af budgetmidler indenfor budgetrammen for Pleje. 


Der en reel opsparing i år 2015 på 5,656 mio. kr. svarende til ca. 1,2 % af budgettet. Af spar på 12,456 mio. kr. er tidlig opspring 4,000 mio. kr. finansieret af indtægter respiratoraftaler og driftsbevilling Stævnhøj på 2,800 mio. kr. er finansieret af spar fra år 2014


Voksenservice

Voksenservice har et mindreforbrug på 16,439 mio. kr. på serviceudgifter – heraf indeholdt 12,851 mio. kr. for år 2014. Det betyder reelt, at mindreforbruget i 2015 beløber sig til 3,588 mio. kr. – svarende til cirka 1,5 % af budgettet.


Generelt har der været en nettotilgang af borgere på i alt 6,188 mio. kr. samlet set for Voksenservice, som det er lykkes at rumme inden for den eksisterende økonomiske ramme. Det har været muligt at stabilisere budgetterne på trods af denne nettotilgang, og de interne centre har dermed realiseret målet for år 2015.

 

Sundhed 

Hjælpemidler og Kommunikation kom i 2015 ud med et underskud på

-3,604 mio. kr. Efterspørgslen på hjælpemiddelområdet har i lighed med tidligere år været stigende, især har hjælpemidler på de kropsbårne hjælpemidler været stigende. Diagram på udvalgte områder er vedlagt sagen. Ud over de udvalgte områder har bilområdet også været under pres i 2015. Merudgifterne skyldes, at der p.t. sker afvikling af venteliste på området. Ventelisteproblematikken samt presset på bl.a. kropsbårne hjælpemidler vil også være der i 2016. Området vil fortsat være under stor bevågenhed i 2016 og frem.


Aktivitetsbestemt medfinansiering


Resultatet for 2015 på 6,774 mio. kr. på Aktivitetsbestemt medfinansiering er noget lavere end niveauet for 2013 og 2014. Det lave niveau skyldes generel aktivitetsnedgang på Sygehus Lillebælt og en del af regningen på røntgen – på forventet 1,400 mio. kr. ikke nåede at komme med i afregningen for 2015.


Desuden skyldes overskuddet uforbrugte midler fra den betingede pulje til sundhedsindsatser på 3,619 mio.kr.  

Området bliver stadigvæk fuldt meget nøje.

Indstillinger

Pleje & Omsorg samt Voksenservice indstiller


  1. at regnskab 2015 og Spar/lån godkendes som beskrevet i sagen.

Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 04-04-2016

Godkendt.

Punkt 16 Budgetlægning i udvalgene

Sagsbeskrivelse

Denne sag har til formål, at igangsætte drøftelser af udvalgenes budgetter for de kommende år.  


Byrådet har med vedtagelsen af budgetproceduren 2017-20 fastlagt de overordnede principper for budgetlægningen. Principperne tager udgangspunkt i den økonomiske situation, som Fredericia Kommune har med afslutningen af regnskabet for 2015. Samtidig afspejler budgetproceduren Byrådets ønsker om dels at overholde den økonomiske politik og dels at understøtte kommunens vision 2020.


Som en del af budgetproceduren giver Byrådet udvalgene mulighed for i foråret 2016 at drøfte prioriteringer inden for egen ramme. Udvalgenes økonomiske ramme skal som udgangspunkt overholdes, men der gives mulighed for at drøfte løsning af økonomiske udfordringer og finansiering af eventuelle ønsker. Ønskerne kan være anlægsønsker, som fører til sparede driftsudgifter eller øgede indtægter og på den måde tjener sig selv hjem over en periode. Udvalgene kan endvidere i løbet af foråret gå i dialog med relevante interessenter med henblik på at sikre samskabelsen i budgetprocessen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Se sagsbeskrivelsen.

Indstillinger

Økonomi indstiller, at udvalgenes budgetmæssige situation drøftes.

Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 04-04-2016

Udvalget er som udgangspunkt indstillet på, at økonomiske udfordringer løses inden for udvalgets område.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 05-04-2016

Udvalgenes budgetmæssige situation drøftet.


Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 06-04-2016

Sagen blev drøftet og udvalget tilkendegav prioriterede emner.


Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 06-04-2016

Drøftet.


Administrationen udarbejder notat på baggrund af drøftelsen, og fremlægger notatet på næstkommende møde i udvalget.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 05-04-2016

Sagen blev drøftet.


Beslutning i By- og Planudvalget den 06-04-2016

Sagen blev drøftet.


Punkt 17 Godkendelse af Værdighedspolitikken 2016-2017

Sagsbeskrivelse

I forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2016 er der indgået aftale om at tilføre ældreområdet i kommunerne 1 mia. kr. med henblik på at styrke en værdig ældrepleje. Midlerne tilføres i årene 2016 – 2019. Det er i den forbindelse stillet som et krav, at den enkelte kommune udarbejder en Værdighedspolitik.


Af aftaleteksten fremgår det, at kommunen ved udarbejdelsen af værdighedspolitikken, skal sikre sig, at det lokale ældreråd, og eventuelt øvrige relevante parter, borgere herunder pårørende samt medarbejdere inddrages i processen. Denne proces har foregået i januar 2016.


Forvaltningen har udarbejdet et udkast til den overordnede Værdighedspolitik, med udgangspunkt i de politikker og retningslinjer, der allerede nu arbejdes efter, idet disse bygger på grundlæggende værdier, som alle falder godt i tråd med kravene til den kommende Værdighedspolitik.


Værdighedspolitikken gælder frem til, at en ny vedtages i 2018, hvor Byrådet skal vedtage en ny værdighedspolitik, gældende for den efterfølgende valgperiode på fire år.

Økonomiske konsekvenser

Midlerne fordeles i henhold til aftalen til kommunerne efter en objektiv fordelingsnøgle. For Fredericia Kommunes vedkommende vil andelen blive 9,288 mio. kr. Midlerne ligger udover de vedtagne kommunale budgetter, og det skal fremgå af den redegørelse, som skal offentliggøres sammen med Værdighedspolitikken, hvorledes midlerne forventes anvendt.


Midlerne fordeles fra starten af 2016 og forventes udbetalt pr. 1. marts 2016.


Værdighedspolitikken og udmøntningen af midlerne i den enkelte kommune vil blive evalueret af aftaleparterne undervejs i perioden. I 2019 gennemføres en endelig vurdering, hvorefter midlerne vil blive udbetalt sammen med bloktilskuddet efter en objektiv fordelingsnøgle for ældreområdet.

Vurdering

Der har i løbet af januar 2016 været afholdt et borgermøde for at få borgernes input til Værdighedspolitikken og de tilhørende indsatser, som borgerne mener, bør finansieres af de midlerne. Samtidig har Plejens medarbejdere, som puljens vejledning lægger op til, været inddraget i drøftelserne via MED–organisationen.


I februar og marts 2016 er forslagene til midlernes anvendelse blevet bearbejdet. Bearbejdelsen har dels taget udgangspunkt i de ønsker om indsatser, som er fremsat af de involverede interessenter, dels ud fra udvalgets ønske om, at de ekstra midler bidrager til at understøtte de udfordringer, som kommunen umiddelbart står overfor. Her har især den demografiske udvikling (større andel af ældre medborgere), flere borgere med demens, flere borgere med kroniske sygdomme, samt en ændret praksis fra sygehusene, med tidligere udskrivelser til følge / omlægning til ambulant behandling, haft en væsentlig betydning.


Inden for den ramme inkl. udvalgets tidligere valg af temaer (demens, ensomhed, ernæring) fremlægges der ved mødet konkrete forslag/modeller til anvendelse af værdighedspengenes anvendelse for perioden 2016 – 2019.


Desuden præsenteres det endelige forslag til en Værdighedspolitik for Fredericia kommune.

Indstillinger

Pleje og Omsorg indstiller, at forslag til en værdighedspolitik, samt tilhørende indsatser drøftes og anbefales overfor Byrådet.

Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 04-04-2016

Social- og Omsorgsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet


1.  at forslaget til Værdighedspolitik godkendes og

2.  at følgende indsatser igangsættes i henhold til Værdighedspolitikken:


Besluttet indsats

Økonomi 2016

Økonomi 2017

Økonomi 2018

Økonomi 2019

6 plejecenterpladser på Stævnhøj

0 kr.

4.400.000 kr.

4.400.000 kr.

4.400.000 kr.

Frikøb af demens-videnspersoner (2016 og 2017)

450.000 kr.

450.000 kr.

0 kr.

0 kr.

Ansættelse af 2 demenskonsulenter

700.000 kr.

1.000.000 kr.

1.000.000 kr.

1.000.000 kr.

Drift af ”bevæg dig glad”

0 kr.

0 kr.

450.000 kr.

450.000 kr.

Intervalaflastning – demente (2 eksisterende aflastningspladser gøres til intervalpladser.)

10.000 kr.

28.000 kr.

28.000 kr.

28.000 kr.

Tryghedsteknologi/sikring af dementes hjem.

2.000.000 kr.

200.000 kr.

200.000 kr.

200.000 kr.

Sansehaver, reminiscensrum,

1.953.000 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

Materiale til bevægelse for demente (i projektet ”Bevæg dig glad”)

75.000 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

Flere ansatte i aftenvagten på plejecentrene (ca. 2 stillinger)

500.000 kr.

750.000 kr.

750.000 kr.

750.000 kr.

Brugerdefinerede aktiviteter på Plejecentrene 2016

1.000.000 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

Styrkelse af planlægger funktionen pr. 1. maj 2016 (15-17 timer pr. distrikt, ude)

650.000 kr.

1.000.000 kr.

1.000.000 kr.

1.000.000 kr.

Kompetenceudvikling af Planlæggere (sikring af bedre kontinuitet)

200.000 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

Indkøb af 2 minibusser

700.000 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

Drift af minibusser

30.000 kr.

60.000 kr.

60.000 kr.

60.000 kr.

Pulje til indsatser vedr. ensomhed

150.000 kr.

150.000 kr.

150.000 kr.

150.000 kr.

Tovholder til indsatser vedr. ensomhed

200.000 kr.

450.000 kr.

450.000 kr.

450.000 kr.

Ansættelse af kostfagligt personale – 2 stillinger.

600.000 kr.

800.000 kr.

800.000 kr.

800.000 kr.

Politik/Administration jfr. ministeriets retningslinjer.

70.000 kr..

0 kr.

0 kr.

0 kr.

Disponeret i alt

9.288.000 kr.

9.288.000 kr.

9.288.000 kr.

9.288.000 kr.


Der vedhæftes bilag med uddybende beskrivelse af de ovenfor foreslåede indsatser til behandlingen i Økonomiudvalget og Byrådet.


Punkt 18 Ansøgning om støtte til afholdelse af Garderfestival 2016

Sagsbeskrivelse

Social- og Omsorgsudvalget i Fredericia Kommune har d. 7. februar 2016 modtaget en ansøgning om støtte fra 6. Juli Garden til årets garderfestival. Der er samtidig fremsendt en ansøgning til Kultur- & Idrætsudvalget.


Garderfestivalen afholdes i perioden fredag d. 20. maj til søndag d. 22. maj 2016. Afholdelse af festivalen indebærer blandt andet, at garderne går march gennem byens gader og holder Tattoo og koncerter på blandt andet Akseltorv. Søndag formiddag vil byens plejecentre få besøg af en bygarde, der vil spille en koncert for kommunens ældre medborgere.


Der søges om 15.000 kr. til støtte til afholdelse af garderfestivalen.

Økonomiske konsekvenser

6. Juli Garden har i flere år fået støtte til Garderfestivalen fra Socialudvalget. Støtten er givet af § 18 puljen på betingelse af, at de nævnte koncerter på kommunens plejecentre afholdes.


Der er for 2016 et budget på § 18 på i alt 855.000 kr. Der er ikke overført midler fra tidligere år. Der er i forbindelse med 1. uddeling vedrørende 2016 anvendt i alt 475.000 kr., og der er dermed et restbeløb på 380.000 kr.


Restbeløbet er fordelt på:

Pulje 1 (reserveret til frivilligfest og dialogmøder)      70.000 kr.

Pulje 4 (akutte formål)     35.000 kr.

Til fordeling til ansøgninger vedr. 2. uddeling 2016     275.000 kr.


Der er pr. 1 marts indkommet 22 ansøgninger til 2. uddeling af § 18-midlerne vedrørende 2016. Den samlede ansøgningssum udgør 321.679 kr.

Vurdering

Det vurderes, at koncerterne på plejecentrene i forbindelse med Garderfestivalen er omfattet af kriterierne for tildeling af støtte efter § 18-puljen. Derudover er Garderfestivalen primært et kulturelt anliggende.


Der er også søgt Kultur- & Idrætsudvalget om støtte med 15.000 kr.


Eventuel støtte bør gøres betinget af, at de nævnte koncerter på byens plejecentre gennemføres.

Indstillinger

Pleje og Omsorg indstiller, at Social- og Omsorgsudvalget tager stilling til, om 6. Juli Garden skal tildeles støtte og i givet fald med hvilket beløb.

Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 04-04-2016

Det blev bevilliget kr. 15.000 fra §18.

Punkt 19 Godkendelse af kvalitetsstandard for social behandling for misbrug

Sagsbeskrivelse

Alle kommuner skal tilbyde social behandling for stofmisbrug og behandling for alkoholmisbrug - det fremgår af servicelovens § 101 og sundhedslovens § 141 - men det er op til politikerne i den enkelte kommune at beslutte, hvordan kommunen vil tilrettelægge sine behandlingstilbud.


Kommunen skal fastsætte en kvalitetsstandard for kommunens tilbud. Kvalitetsstandarden skal indeholde en samlet information til borgerne om de tilbud og ydelser, kommunalbestyrelsen tilbyder borgere, der ønsker social behandling for stofmisbrug og behandling for alkoholmisbrug. Kvalitetsstandarden skal beskrive det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen træffer beslutning om. Social- og Omsorgsudvalget skal godkende kvalitetsstandarden.


I Fredericia Kommune er det Misbrugscentret, der løser de misbrugsrelaterede opgaver, der udspringer af Serviceloven og Sundhedsloven. Det vedhæftede udkast til kvalitetsstandard for Misbrugscentret omfatter en beskrivelse af de indsatsområder, som skal være beskrevet i kvalitetsstandarden ifølge bekendtgørelsen på området.


Den udformede kvalitetsstandard for Misbrugscentret indeholder beskrivelse af:

  • Stofbehandlingen
  • Alkoholbehandlingen
  • Arbejdsmarkedsindsatsen under Misbrugscentret, det vil sige de arbejdsmarkedsrettede aktiviteter, som er særligt tilrettelagt for borgere i misbrug, psykisk sårbarhed eller på anden måde socialt udsatte. Aktiviteterne er tilrettelagt i samarbejde med Arbejdsmarkedsområdet.
  • Akademiet under Misbrugscentret, for borgere indskrevet i Misbrugscenteret med samtidig betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Disse borgere tilbydes jf. Servicelovens § 102 et særligt tilbud om omsorg og pleje.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Voksenservice indstiller, at Social- og Omsorgsudvalget godkender kvalitetsstandard for Fredericia Misbrugscenter.

Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 04-04-2016

Godkendt.

Punkt 20 Status på tilbagerulning af besparelse på Proaktiv

Sagsbeskrivelse

Social – og Omsorgsudvalget besluttede i forbindelse med Budget 2016 at tilbagerulle en del af de besparelser som Proaktiv var blevet pålagt i forbindelse med Budget 15, således at borgerne i stedet for fire dage om ugen på aktivitets- og samværstilbuddet igen fik tilbudt fem dage om ugen.


Efter de første tre måneder er erfaringen, at ikke alle borgere ønsker at modtage et fem dages tilbud. Således ønsker 24 ud af 45 borgere fortsat en fridag, mens 21 ønsker den femte dag på Proaktiv.


På Kobbelgaarden 1 og 3 har 17 borgere taget imod den femte dag på Proaktiv, og 8 har fastholdt en fridag. To borgere havde en ekstra fridag inden beslutningen om en firedages uge.


På Ullerupdalvej har 4 taget imod den femte dag på Proaktiv, og 16 har fastholdt en fridag. Inden beslutningen om den ekstra fridag, havde 15 en fridag på Ullerupdalvej. De borgere, der har fastholdt en fridag på Ullerupdalvej, er borgere, som selv er i stand til at udfylde dagen med aktiviteter o. lign.


Da alle midler er tilbageført til Proaktiv med forventningen om at størstedelen af alle borgere skulle have hele deres aktivitets– og samværstilbud på Proaktiv, er der ikke tilsvarende midler til at lave aktiviteter på hhv. Kobbelgaarden og Ullerupdalvej for de borgere, som vælger at fastholde en fridag. Det betyder, at det ikke er muligt at udmønte det aktivitetstilbud, som blev udviklet på Kobbelgården og Ullerupdalvej i forbindelse med, at den femte aktivitetsdag var i borgernes botilbud.


På den baggrund indstilles det til Social – og Omsorgsudvalget, at Center Kobbelgaarden tilføres en forholdsvis andel af de midler, som Proaktiv fik i forbindelse med Budget 2016 til at opjustere antallet af samværs – og aktivitetsdage. Andelen skal udover antal borgere også vurderes i forhold til borgernes funktionsnedsættelse og aktivitetsbehov.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Voksenservice indstiller, at Social- og Omsorgsudvalget godkender, at Center Kobbelgaarden tilføres en forholdsvis andel af de midler, som Proaktiv fik i forbindelse med Budget 2016 til at opjustere antallet af samværs – og aktivitetsdage. Andelen skal udover antal borgere også vurderes i forhold til borgernes funktionsnedsættelse og aktivitetsbehov.

Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 04-04-2016

Drøftet.


Udvalget ønsker til det kommende udvalgsmøde, at få præsenteret en uddybende beskrivelse af et aktivitetstilbud på Kobbelgården og Ullerupdalvej på de dage borgerne er hjemme på botilbudet.

Punkt 21 Orientering - Opfølgning på analyse og vurdering af Fredericia Kommunes økonomistyringsredskaber på det specialiserede voksenområde

Sagsbeskrivelse

BDO Consulting gennemførte i efteråret 2014 en analyse af økonomistyringsredskaberne på det specialiserede voksenområde. Analysen mundede ud i en række anbefalinger, der skulle sikre en både udviklet og avanceret økonomistyring i Voksenservice.


Der er ultimo 2015 udarbejdet en intern opfølgning med det formål at gøre status over, hvor langt Fredericia Kommune er kommet med at omsætte anbefalingerne i BDOs rapport. Den interne opfølgning findes i bilag til dagsordenspunktet.


Den interne opfølgning viser, at Fredericia Kommune overordnet set er nået rigtig langt med at omsætte anbefalingerne fra BDOs rapport. Generelt er de fleste af BDOs anbefalinger blevet indfriet. Enkelte dog kun delvist, mens nogle få afventer indførelse af det nye fælles fagsystem til Pleje, Sundhed og Voksenservice, som forventes at være i drift 1. november 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Voksenservice indstiller, at Social- og Omsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 04-04-2016

Taget til efterretning.


Punkt 22 Orientering om anvendelsen af servicelovens §§ 125-129 - Voksenservice

Sagsbeskrivelse

Servicelovens § 125-129 omhandler 5 områder, hvor personalet lovligt kan anvende magt overfor personer med en betydelig og varig nedsat funktionsevne.


Alle indberetninger fra Voksenserviceområdet indsendes til sekretariatet, hvor bemyndigede personer behandler indberetningerne. Derudover følges der op i personalegrupperne, for derigennem at informere om loven og anvendelse af pædagogiske muligheder.


Opgørelsen omfatter både opgørelse af magtanvendelser i forhold til borgere på egne tilbud, men også i forhold til Fredericia-borgere på tilbud uden for kommunen.


Oversigt – samlet antal for borgere i egne tilbud og tilbud i andre kommuner:



2012

2013

2014

  2015

§ 125

Personlig alarm og pejlesystem

2

5

2

  0

§ 126

Fastholdelse af borger

7

10

17

  16

§ 127

Tilbageholdelse i bolig

0

0

0

  0

§ 128

Personlige beskyttelsesmidler

f.eks. bløde seler

0

3

1

  0

§ 129

Flytning af borger fra en bolig til en anden

0

1

7

 0


I Voksenservice arbejdes meget fokuseret med at forebygge anvendelsen af magt, ved at undgå de situationer som borgerne har svært ved at håndterer.


11 af de 16 indgreb i 2015 foregik på Kobbelgården, fordelt på 5 forskellige borgere. 5 af de 11 indgreb var på den samme borger, og det er en borger som er flyttet ind i sommeren 2015, og har meget svært ved forandringer. Den udadreagerende adfærd var forventelig i forhold til borgerens diagnose og forhistorie. Der arbejdes målrettet på at mindske magtanvendelserne.


Ud af de 16 blev 5 indgreb efterfølgende vurderet til ikke at være omfattet af Servicelovens § 125-129, idet der ved en indgriben skal være nærliggende risiko for væsentlig personskade, så som brækkede lemmer, hjernerystelse, snitsår, bid og andet lignende. Og indgriben skal være absolut nødvendig. I nærværende situationer var der tale om, at borgeren har spyttet efter, sparket ud efter andre borgere og været højtråbende og aggressiv.

Disse indgreb kan dog være pædagogisk forsvarlige og fornuftige i situationen, men dog ikke lovmedholdelige. Disse bruges ligeledes i arbejdet med den bedste pædagogiske tilgang til de enkelte borgere.


Tallene er derudover forventelige, da de er udtryk for en borgergruppe med meget svære problemstillinger. Der arbejdes dog til stadighed på fortsat at nedbringe antallet.


Ved en sammenligning med Middelfart Kommune fremgår det, at tallene for Fredericia Kommune ligger lidt over tallene fra Middelfart.

 

Udover det målrettede arbejde på det enkelte tilbud var omkring 200 medarbejdere i Voksenservice i starten af 2015 til tema-arrangement der netop havde fokus på, hvordan medarbejderne kan bidrage til at imødegå udadreagerende adfærd hos borgerne. Ansvarlig for opgaven i sekretariatet er på rundtur til samtlige tilbud i Voksenservice med oplæg om de juridiske, pædagogiske og moralske forskrifter og dilemmaer på området, for at sætte fokus på og have dialog om dette.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Voksenservice indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 04-04-2016

Taget til efterretning.


Punkt 23 Orientering om klagesager sendt til Ankelstyrelsen i 2015, Voksenservice

Sagsbeskrivelse

Hvis en borger er utilfreds med den afgørelse, der er truffet i hans eller hendes sag, kan afgørelsen indbringes for Ankestyrelsen.


Voksenservice opgør en gang årligt klager over Myndighedsafdelingens afgørelse i personsager.


I 2015 er der fremsendt 15 sager til Ankestyrelsen. Status ses nedenfor.


Til sammenligning er tallene fra orienteringen til Social- og Omsorgsudvalget om klager for 2014 indsat.



Antal klager i alt

Afventer

Fastholdt

Fastholdt delvist

Omgjort

Hjemvist

2015

15

4

2

0

7

2

2014

27

4

13

1

4

4


Fire sager er endnu ikke færdigbehandlet i Ankestyrelsen.


I to af sagerne er Myndighedsafdelingens afgørelse fastholdt.


7 sager er omgjort, hvor de fire afgørelser handler om en ekstra fridag på Proaktiv. En afgørelse om ledsagelse, og to om mellemkommunalrefusion.


To sager er hjemvist, hvor sagerne ikke var tilstrækkelig oplyste. Der er tale om merudgiftssager, og nye lægelige oplysninger var påkrævet, inden der kunne træffes endelig afgørelse.


Myndighedsafdelingens tilgang til klagerne er, at de er en god anledning til en konstruktiv dialog med borgere og pårørende omkring de konkrete forhold, som klagen vedrører og at de samtidig kan være til generel læring.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Voksenservice indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 04-04-2016

Taget til efterretning.


Punkt 24 Orientering om tilsynsrapporter 2015 - Voksenservice

Sagsbeskrivelse

Tilsynet har til formål, i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 15 og § 16, at varetage kommunens forpligtigelse til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Herunder at sikre kommunalbestyrelsen, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel der leveres fra hver enkelt institution.


Tilsynet foretages henholdsvis af Socialtilsyn Syd, som har haft opgaven siden den 1. januar 2014, på baggrund af lov om Socialtilsyn af 12. juni 2013, og af REVAS som fører tilsyn på de tilbud, hvor Socialtilsyn Syd ikke kommer.


Følgende tilbud er inden for socialtilsynets opgaveramme i Voksenservice:


Lovgivning

Tilbud

Anmeldt/uanmeldt tilsyn

Botilbud efter §§ 107, 108 (Voksne)

Kompetencekollegiet

NOVA

anmeldt tilsyn

uanmeldt tilsyn

Krisecentre efter § 109

Krisecentret  Fredericia

anmeldt tilsyn

Botilbudsligende tilbud efter Servicelovens § 101

Kobbelgården 

anmeldt tilsyn

Stofmisbrugsbehandlingstilbud efter Servicelovens § 101

(først efter 1.juli 2015)

Misbrugsbehandlingen

anmeldt tilsyn


Ud over disse, har kommunen andre tilbud, der skal føres tilsyn med.


Firmaet REVAS har været tilsynsførende på følgende tilbud:


Organisation

Tilbud

Anmeldt/uanmeldt tilsyn

Center for aktiv liv og læring

Proaktiv  

anmeldt tilsyn

Center for aktiv social mestring

Kunstskolen Blå 

uanmeldt tilsyn

Kobbelgården/Ullerupdalvej

Onsdagsklubben

anmeldt tilsyn

Center for aktiv social mestring

Stoppestedet

anmeldt tilsyn

Center for aktiv social mestring

Alkoholbehandlingen

anmeldt tilsyn

Center for aktiv social mestring

Misbrugsbehandlingen

(rapport fra før den 1. juli, inden Socialtilsyn Syd overtog opgaven)

anmeldt tilsyn

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

På baggrund af de tilsendte tilsynsrapporter fra henholdsvis Socialtilsyn Syd og REVAS, er det vurderingen, at Fredericia Kommunes tilbud i det store og hele er velfungerende. Ingen har fået alvorlige bemærkninger (der skal handles på), et par stykker har fået almindelige bemærkninger.


Grundet de mange ændringer der har været organisatorisk de seneste år, har der på enkelte tilbud været højt sygefravær. Det er der blevet arbejdet med, og der ses allerede markant fald i sygefraværet til et forventeligt niveau.


På de tilbud, hvor Tilsynet har haft bemærkninger, er der udfærdiget handleplaner.

Indstillinger

Voksenservice indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 04-04-2016

Taget til efterretning.


Punkt 25 Orientering om uanmeldte kommunale tilsyn på plejecentre 2015

Sagsbeskrivelse

Der er afholdt uanmeldt kommunalt tilsynsbesøg på Plejecentrene Ulleruphus og Hybyhus som led i tilsynsforpligtelsen efter Retssikkerhedsloven og Lov om Social Service § 151 stk. 2. Disse to tilsynsbesøg er de resterende tilsyn for 2015.


Der har tidligere været forelagt en orienteringssag for udvalget omhandlende de øvrige plejecentres tilsyn i 2015.


Som et overordnet tema har tilsynet i 2015 valgt at have særlig fokus på udbyttet af de afsatte midler fra ældremilliarden. Fokus rettet mod indhold og tilrettelæggelse og udbyttet i forhold til beboernes hverdag og livsvilkår, samt samarbejdet med beboerne og deres pårørende.

Der er desuden lagt vægt på hvordan og i hvilket omfang de ansatte aktivitetsmedarbejdere indgår i samarbejdet med de øvrige medarbejdere.


Tilsynet har desuden haft fokus på:


  • At få et indtryk af atmosfæren på stedet.
  • Om der er fulgt op på anbefalinger fra tidligere tilsyn.
  • Vurdering i forhold til forholdene, indsatsen og metoder.
  • Skriftlige materialer.

Begge rapporter er rigtig flotte med tilkendegivelser på, at der arbejdes målrettet med at skabe en god dag for borgerne med individuelle hensyn og med en rehabiliterede tilgang. Der er kun få anbefalinger:


-  Ulleruphus har arbejdsstationer i fællesarealerne. Der arbejdes på at etablere aflåselige skabe til opbevaring af personfølsomme data. Der findes døgnrytmeplaner der, trods det de er opdaterede, kun findes i kladdeform.

  • Hybyhus skal holde fokus på, at alle døgnrytmeplaner er opdaterede, dette gælder især enheden Skovbrynet.

Tilsynet giver herudover ikke anledning til yderligere kommentarer og der er ikke yderligere til opfølgning.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Visitationsafdelingen vurderer, at de tiltag der er iværksat, imødekommer de anbefalinger der er fremsendt.

Indstillinger

Pleje og Omsorg indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 04-04-2016

Taget til efterretning.


Punkt 26 Orientering om Embedslægeinstitutionens tilsyn på plejecentre 2015

Sagsbeskrivelse

I medfør af Sundhedslovens § 219 skal der ved Embedslægeinstitutionen en gang årligt udføres et uanmeldt tilsynsbesøg på kommunens plejecentre.


Tilsynet vedrører de sundhedsmæssige forhold på plejehjem, og andre der er omfattet af Lov om Social Service, plejeboligbebyggelser der er omfattet af Lov om Almen Boligbyggeri, eller Lov om Boliger for ældre og personer med handicaps, samt andre tilsvarende boenheder i kommunen.


Tilsynet kigger på indsatsen overfor de beboere, der modtager ydelser fra kommunen. Samtidig ser tilsynet på, om der er fulgt tilstrækkeligt op på det foregående års anbefalinger.


Embedslægeinstitutionen udarbejder efter hvert tilsyn en rapport med eventuelle anbefalinger. Ud fra anbefalingerne skal plejecentrets ledelse udarbejde en handleplan, der beskriver hvorledes, der tages fat på at ændre de områder, der er påpeget.


Tilsynet for 2015 er nu foretaget på plejecentrene, på nær Øster Elkjær der har været undtaget i 2015. Der har i august 2015 været en sag forelagt udvalget i forhold til tilsynene på Rosenlunden og Madsbyhus, hvor embedslægerne besluttede, at næste tilsyn var i 2017. Da der er sket et lederskifte på disse to plejecentre i 2015, vil der jf. gældende retningslinjer alligevel blive foretaget tilsyn i 2016.


Tilsynet har ved besøg i efteråret 2015 på Ulleruphus, Hybyhus samt Othello fundet mindre fejl og mangler, som samlet set kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden.


Fejlene er fundet ved stikprøvekontroller og handler om medicin, hvor der kan være tale om manglende overensstemmelse med medicinfortegnelse og det doserede, samt manglende registrering af PN medicin.


Det er ved tilsynene blevet aftalt, at fejl og mangler vil blive rettet til umiddelbart.


Ovennævnte plejecentre vil først få foretaget et nyt tilsyn i 2017.


Ved et tilsyn på Stævnhøj er der fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden. Her er der ved stikprøvekontrol tale om mangler i fht. beskrivelser af de sygeplejefaglige problemstillinger, oversigt over beboerens sygdomme og handicap samt opfølgning og evaluering af den pleje og behandling, der er iværksat hos beboeren.


Ved tilsynet i 2014 var der anbefaling i fht medicingivning, hvilket der ikke blev fundet fejl omkring i 2015.


Ved dette års tilsyn er der påpeget behov for at styrke og eventuelt revurdere indsatsen i handleplanerne, samt at kontrollere om indsatsen har den ønskede effekt.


Stævnhøj vil få foretaget nyt tilsyn i 2016.


Embedslægeinstitutionen har meddelt, at der i 2016 ikke vil være et specifikt tema for tilsynene.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen udgifter forbundet med Embedslægens tilsyn.

Vurdering

Handleplanerne, der er fremsendt, vurderes at imødekomme kravene fra rapporterne.

Indstillinger

Pleje og Omsorg indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 04-04-2016

Taget til efterretning.


Punkt 27 Orienteringssag - klagesager i Ankestyrelsen 2015 - Pleje og Omsorg

Sagsbeskrivelse

Udvalget har siden 2012 årligt fået fremsendt en oversigt over klagesager sendt til Ankestyrelsen.


Siden Ankestyrelsens kontor for Kommunale sager i 2013 fik ansvaret for behandling af klagesager har deres sagsbehandlingstid ændret sig fra mellem 6 til 9 måneder til en ekspeditionstid mellem 2 og 6 måneder, afhængig af hvilken type afgørelse, der klages over.


I 2015 har der været 7 sager i Ankestyrelsen, hvilke fremgår af nedenstående: 

  • Ægtepar der klagede over afslag på visitation til ældrebolig, hvor kommunen fik medhold i forhold til manden, men hvor der skulle laves en fornyet sagsbehandling i forhold til hustru. Siden har ægteparret frafaldet ansøgningen, da de efter nærmere overvejelser ikke ønskede at flytte til anden kommune.
  • Afslag på Borgerstyret Personlig Assistance, hvor visitator vurderede, at manden ikke var i stand til at varetage arbejdslederrollen. Ankestyrelsen hjemsendte sagen til fornyet sagsbehandling, idet de ikke fandt lægeligt belæg for visitators vurdering. Sagen er endnu ikke færdigbehandlet.
  • 1 sag hvor der klages over at midlertidig praktisk hjælp 1 gang ugentligt er frataget. Sagen er endnu ikke afgjort i Ankestyrelsen.
  • 3 sager hvor Fredericia Kommune klagede over afslag fra en kommune på mellemkommunal refusion. I ingen af de tre sager fik Fredericia Kommune medhold i Ankestyrelsen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Der er sket en nedgang i antallet af ankesager omkring personlig og praktisk hjælp.


Der er en stigning i sager, hvor der er uenighed mellem kommuner omkring refusionssager, og som derfor ønskes afprøvet i Ankestyrelsen.

Indstillinger

Pleje og Omsorg indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 04-04-2016

Taget til efterretning.


Punkt 28 Orienteringssag. Anvendelse af Servicelovens §§ 125-129 - Plejen 2015

Sagsbeskrivelse

Servicelovens § 125 – 129 omhandler 5 områder, hvor personalet lovligt kan anvende magt overfor personer med en betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, herunder demenssygdomme. Formålet med bestemmelserne om magtanvendelse er fra Ministeriets side at begrænse magtanvendelse til det absolut nødvendige. Reglerne gælder både for personer, der bor på plejecenter og i egen bolig.


Demenskonsulenterne har myndighed til at modtage og godkende indberetninger om magtanvendelse overfor borgere med en demensdiagnose. Demenskonsulenterne vurderer og videresender indberetningerne til Plejechefen med det sygeplejefaglige ansvar. Samtidig er en vigtig del af demenskonsulenternes arbejde at følge op på magtanvendelsen i personalegrupperne, for ad den vej at informere om loven, om demenssygdomme og om anvendelse af pædagogiske muligheder, som det fremgår af Servicelovens § 130.


Fra marts 2015 til marts 2016 er der 54 indberetninger om magtanvendelse i henhold til Servicelovens § 125 – 129. De 54 indberetninger er foretaget på 25 borgere.


Disse indberetninger går på følgende former for magtanvendelse:

  • Fastholdelse for at undgå omsorgssvigt ved badning, hårvask, skiftning af tøj, klipning af hår og negle, skiftning af bleer v/behov samt engangskath. Dette foretages kun, når det anses for absolut nødvendigt for at undgå omsorgssvigt. Der er indberettet 23 tilfælde (§ 126 stk. 2).
  • Tilbageholde / skærme borger i eget hjem, for at borgeren ikke gør skade på andre borgere. Der er indberettet 2 tilfælde (§ 127).
  • Flytning til særlige bo tilbud. Der er indberettet 4 tilfælde (§ 129)
  • Ansøge om værgemål uden samtykke. Der er indberettet 15 tilfælde (§ 129)
  • Fastspænding med bløde stofseler (§ 127). Denne form for magtanvendelse er ikke anvendt.

Andre tilfælde af magtanvendelse som ikke er beskrevet i serviceloven:


Der er indberettet 10 tilfælde af magtanvendelse i forbindelse med medicingivning til en psykotisk borger. Magtanvendelsen er i alle tilfælde lægeordineret.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Antallet af indberetninger om magtanvendelse er noget lavere end sidste år. Dette er et område, hvor en enkelt borger kan udløse mange magtanvendelser for at undgå omsorgssvigt. Antallet kan derfor godt variere en hel del fra år til år.


Plejen har haft særligt fokus på at videnspersonerne i demens i samarbejde med demenskonsulenterne hurtigere får udarbejdet socialpædagogiske handleplaner og dermed forebygger magtanvendelse. Alt personale i plejen har gennemgået et kompetenceudviklingsforløb i demens og herunder også lovgivning omkring magtanvendelse. Dermed er der øget opmærksomhed på at forebygge magtanvendelse hos alt personale.

Indstillinger

Pleje og omsorg indstiller at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 04-04-2016

Taget til efterretning.


Punkt 29 Orientering (Lukket)