Sundhedsudvalget - 09-05-2016

Referat
Dato:
Mandag, 9 maj, 2016 - 19:30
Hent som fil:
Referat publiceret:
Fredag, 22 marts, 2019 - 12:48

Punkt 13 Godkendelse af dagsorden

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller


Beslutning i Sundhedsudvalget den 09-05-2016

Godkendt.

Punkt 14 Stærke børn

Sagsbeskrivelse

Byrådet har med sin vision for Fredericia Kommune vedtaget et mål om via en tidlig indsats at bryde den negative sociale arv. I Fredericia Kommunes budget for 2016 har forligspartierne vedtaget at tage hul på det mål ved at iværksætte et projekt, som målrettes udsatte børnefamilier. Ved en tidlig, intensiv indsats og en rehabiliterende tilgang er sigtet at øge familiens livskvalitet og muligheden for at mestre eget liv. På sigt skal projektet understøtte, at flere unge gennemfører en uddannelse. Udsatte børnefamilier med behov for hjælp og støtte vil blive mødt med en mulighedsorienteret tilgang og med en koordineret familiehandleplan, der skaber fremgang for familien.


Udsatte børn risikerer at blive en del af et mønster med lavt uddannelsesniveau, svag tilknytning til arbejdsmarkedet, psykisk sygdom, kriminalitet og misbrug. Med projektet Stærke børn i stærke familier vil Fredericia Kommune tidligere på banen. Med projektet er det hensigten at styrke udsatte børn og familier. Stærke børn i stærke familier skal sikre, at familier, der har behov for hjælp og støtte fra flere fagområder, får den så tidligt som muligt via én koordineret familiehandleplan.


Tilgangen skal have fokus på muligheder frem for begrænsninger og være forebyggende og rehabiliterende.


Projektets overordnede mål er at øge det enkelte barns trivsel og mulighed for at udvikle sig og lære.  Projektets målgrupper er familier, hvor børnene viser tidlige tegn på mistrivsel. På kort sigt kan projektet øge trivslen for det enkelte barn og familien. På længere sigt skal satsningen medføre, at færre unge forlader folkeskolen uden en afgangsprøve og, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Projektet vil desuden formentligt kunne reducere ydelsesforbruget på børne-, voksen- og arbejdsmarkedsområdet.


Projektets baggrund og indhold vil blive fremlagt ved mødet

Økonomiske konsekvenser

Forligspartierne bag Fredericia Kommunes budget for 2016 har i alt afsat 800.000 kr. til projektet over to år.


Byrådet har i budget 2015 og 2016 desuden afsat en pulje til velfærdsinnovation (2+2 mio. kr.). Velfærdsdirektøren indstiller til Økonomiudvalget, at 2,75 mio. kr. af velfærdsinnovationspuljen anvendes til finansiering af dele af indsatsen i projekt Stærke børn i stærke familier.

Vurdering

Det vurderes, at Stærke børn i stærke familier vil øge trivselen for børn og deres familier.

Indstillinger

Direktør for velfærd indstiller, at projektet drøftes.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 09-05-2016

Sagen blev drøftet.

Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 09-05-2016

Sagen blev drøftet.

Beslutning i Sundhedsudvalget den 09-05-2016

Sagen blev drøftet.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 09-05-2016

Sagen blev drøftet.