Sundhedsudvalget - 13-01-2020

Referat
Dato:
Mandag, 13 januar, 2020 - 14:00
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Torsdag, 9 januar, 2020 - 13:51
Referat publiceret:
Fredag, 17 januar, 2020 - 11:48

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé

 

 

Sagsbeskrivelse:

 

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller

 

Beslutning i Sundhedsudvalget den 13-01-2020

Godkendt med den ændring at pkt. 11 om Boblberg drøftes efter pkt. 6.

 

Punkt 2 Inspirationsoplæg om selvtræning - et motionstilbud til alle borgere over 60 år.

Sagsresumé

Aarhus Kommune har gode erfaringer med selvtræning, som er et motionstilbud til alle borgere over 60 år. Aarhus har over 5000 aktive selvtrænere. På mødet deltager Christina Fruergaard-Pedersen, som er motionskoordinator i Aarhus Kommune.

 

Sagsbeskrivelse:

Aarhus Kommune har gode erfaringer med selvtræning, som er et motionstilbud til alle borgere over 60 år. Igennem tilbuddet kan man komme på kursus i at blive frivillig fitness instruktør for ens medborgere. I Aarhus har de over 5000 aktive selvtrænere. På mødet giver Christina Fruergaard-Pedersen, motionskoordinator i Aarhus Kommune, udvalget et inspirationsoplæg om selvtræning.

 

I Fredericia tilbyder vi allerede nu mulighed for selvtræning på de kommunale aktivitetscentre, hvor medlemmerne har mulighed for at træne i aktivitetscentrenes træningsrum. Adgangen til træningsrummene er indeholdt i kontingentet til aktivitetscentrene. Kontingentet går til indkøb og vedligehold af inventar og materiel i hele aktivitetscenteret. Tilbuddene i de kommunale aktivitetscentre har hjemmel i Servicelovens § 79, der giver kommunalbestyrelsen mulighed for at iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Det er en betingelse for at kunne opnå medlemskab af et aktivitetscenter, at man er varigt ude af arbejdsmarkedet. Der er en status på selvtræning i regi af brugerrådene i Fredericia vedhæftet som bilag.

 

Aktivitetsleder Sussie Enghøj Bruun samt leder for Træning og Forebyggelse Ellen E. Schultz Pedersen deltager under punktet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Sundhed og Velfærdsinnovation indstiller,

  1. at Sundhedsudvalget tager inspirationsoplægget til efterretning.
  2. at Sundhedsudvalget drøfter selvtræning i Fredericia fremadrettet.

Beslutning i Sundhedsudvalget den 13-01-2020

  1. Taget til efterretning.
  2. Udvalget efterspurgte, at der bliver kigget på, hvordan vi med inspiration fra arbejdet i Århus kan arbejde videre med selvtræning i Fredericia. Der var fokus på behovet for differentierede tilbud/muligheder.

 

Punkt 3 Status på Fredericia Sundhedshus

Sagsresumé

Fast statuspunkt omkring etableringen og udviklingen af Fredericia Sundhedshus.

 

Sagsbeskrivelse:

Projektleder for Fredericia Sundhedshus Sille Kloppenborg giver en status på sundhedshuset. Denne status vil bl.a. indeholde en præsentation på mødet og drøftelse af sammensætningen af de fællesudgifter som lejer på sundhedshuset betaler. Herudover vil der blive givet en orientering om Fredericia Sundhedshus hjemmeside og indkøb af udstyr for puljemidlerne. Herudover vil der blevet givet en status på udviklingen af huset og herunder de kommende arrangementer og opgaver der arbejdes med lige nu.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Staben for Sundhed og Velfærdsinnovation indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning i Sundhedsudvalget den 13-01-2020

Taget til efterretning.

 

Punkt 4 Fredericia Sundhedshus og budget 2020

Sagsresumé

Orientering om hvorledes de afsatte midler til sundhedshuset i budget 2020 tænkes anvendt, samt en anmodning om frigivelse af midlerne.

 

Sagsbeskrivelse:

I budget 2020 er der afsat 40 mio. kr. til Fredericia Sundhedshus. Det prioriteres at benytte midlerne til følgende:

 

  • Forbedre borgernes adgang i huset og nedbringe udgifterne til driften ved at skifte og forbedre elevatorer, sikre skiltning, reparere kloaker, forbedre parkeringsområderne mm.  Herudover etableres en træningsbane i regi af Active Living, samt en legeplads.
  • Istandsætte stueetagen i B bygningen. Herefter vil hele stueetagen på Sundhedshuset være istandsat og borgerne vil møde et pænt hus. De aktører, der gøres klar til i stueetagen, er blodprøvetagningen, sygeplejeklinikken, mammografiscreeningsenheden, vagtlægen, jordemoderkonsultationen, demensfællesskabet Lillebælt, frivilligcentret og en special læge.
  • Udarbejde plantegning for lokal- og socialpsykiatrien med tydeliggørelse af, hvad der flyttes til sundhedshuset, og hvorledes etagerne skal indrettes for at passe til psykiatriens behov.

 

I tabellen herunder ses budgettet for 2020, der viser hvorledes de 40 mio. kr. anbefales anvendt. Desuden inkluderer budgettet den ½ mio. kr. der er afsat til træningsbanen under Active Living. Det samlede budget udgør 40,5 mio. kr. Budgettet vil blive gennemgået på mødet. Herudover lægges der op til, at Sundhedsudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget og Byrådet frigiver budgettet på de 40 mio. kr., der er afsat til Fredericia Sundhedshus i 2020.

Der vil løbende blive set på, hvorledes budgettet passer overens med det faktiske forbrug for at sikre, at projektet holder sig inden for den økonomiske ramme. Desuden vil den løbende økonomiopfølgning også gøre det muligt at vurdere, om der bliver luft til at sætte ekstra istandsættelser i gang inden for budget 2020.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser. Der er alene tale om frigivelse af budget fra investeringsoversigten 2020.

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2020

TB 2021

TB 2022

TB 2023

TB 2024

Anlægs- bevilling

Frigivelse

50237 - Udvikling af Sundhedshus

 

 

 

 

 

 

 

Bygning B

 

 

 

 

 

11,700

11,700

Bygning C

 

 

 

 

 

8,450

8,450

Bygning D

 

 

 

 

 

2,400

2,400

Udearealer

 

 

 

 

 

3,750

3,750

Projekter på tværs af bygningsafsnit

 

 

 

 

 

8,440

8,440

Rådgivning og administrative omkostninger

 

 

 

 

 

5,260

5,260

Active Living (tidligere frigivet i 2019)

 

 

 

 

 

0,500

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/
+ = kasseudlæg)

0,000

0,000

0,000

0,000

0,000

40,500

 

 

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Staben for Sundhed og Velfærdsinnovation indstiller, at Sundhedsudvalget

 

  1. tager orienteringen om, hvorledes budget 2020 tænkes anvendt til efterretning
  2. anbefaler, at Økonomiudvalget godkender budgettet for 2020
  3. anbefaler, at Økonomiudvalget og Byrådet frigiver de 40 mio. kr. fra budget 2020 til Fredericia Sundhedshus

 

Beslutning i Sundhedsudvalget den 13-01-2020

  1. Taget til efterretning.
  2. Anbefales.
  3. Anbefales.
  4. Udvalget efterspurgte et oplæg til den fremadrettede anlægsøkonomi til deres møde i maj.

 

 

Punkt 5 Evaluering af Sundhedshuset - Orientering om resultater fra Borgerpanelundersøgelse

Sagsresumé

Borgerpanelet har besvaret en undersøgelse med spørgsmål om Fredericia Sund By og Fredericia Sundhedshus. Resultaterne skal bruges i det fremadrettede arbejde med Fredericia Sund By og Fredericia Sundhedshus.

 

Sagsbeskrivelse:

I perioden fra d. 25. november - 4. december har borgerpanelet I Fredericia Kommune haft mulighed for at svare på et spørgeskema med spørgsmål om Fredericia Sund By og Fredericia Sundhedshus.

 

Spørgsmålene har haft fokus på borgernes kendskab til Fredericia Sund By og Fredericia Sundhedshus samt til borgernes oplevelse af at komme i Sundhedshuset, og hvad der er vigtigst for dem, når de kommer et sted som Sundhedshuset.

 

Ca. 1100 borgere er tilmeldt borgerpanelet og har haft mulighed for at svare på spørgsmålene. Heraf har 648 (59 %) borgere besvaret hele spørgeskemaet, mens 129 (12%) har svaret på dele af spørgeskemaet.

 

Alle kan tilmelde sig Borgerpanelet, panelet er derfor ikke nødvendigvis repræsentativt for Fredericia Kommunes befolkningssammensætning på alle parametre. Men da borgerne også besvarer flere spørgsmål eks. omkring deres alder, uddannelse og job kan vi tage højde for dette, når vi ser på besvarelserne.

 

På mødet præsenteres de vigtigste resultater fra borgerpanelundersøgelsen, ligesom der gives en orientering om, hvordan vi påtænker at bruge resultaterne i vores videre arbejde med Fredericia Sund By og Fredericia Sundhedshus.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Sundhed og Velfærdsinnovation vurderer, at resultaterne fra borgerpanelundersøgelsen kan være med til at målrette det fremadrettede arbejde med Fredericia Sund By og Fredericia Sundhedshus.

Indstillinger

Sundhed og Velfærdsinnovation indstiller:

  1. At Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning om resultaterne fra borgerpanelundersøgelsen og hvordan vi bruger resultaterne i det fremadrettede arbejde.
  2. At Sundhedsudvalget beslutter, om der skal udarbejdes en pressemeddelelse eller anden kommunikation på resultaterne.

 

Beslutning i Sundhedsudvalget den 13-01-2020

  1. Taget til efterretning.
  2. Resultaterne kommunikeres til pressen og til borgerpanelet.

 

Punkt 6 Rygestoptilbud i Fredericia Kommune fra 2020

Sagsresumé

Der er udarbejdet et forslag til ændring af rygestoptilbuddene i Fredericia Kommune fra 2020 for at kunne tilbyde flere differentierede rygestopforløb målrettet flere målgrupper.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommunes rygestoptilbud til borgerne dækkes primært af ”Kvit det skidt”, samt en mindre andel på apotekerne og i forbindelse med rehabilitering ved Træning & Forebyggelse. Der er det seneste års tid sket en stigning i antallet af henvendelser til rygestop blandt andet som følge af en øget opmærksomhed på Sygehus Lillebælt.

 

Fra 2020 forventes det, at der kan komme flere henvisninger fra særlige målgrupper, som kræver andre rammer for et rygestopforløb. På baggrund af de gode erfaringer på de somatiske sygehuse, så udvider Sygehus Lillebælt Very Brief Advice-metoden for henvisning til rygestop til også at gælde de psykiatriske sygehuse, hvormed det formodes at skabe en mindre stigning i antallet af henvendelser herfra. Dette medfører en opmærksomhed på, at borgere henvist fra psykiatrien kan have behov for andre rammer for deres rygestopforløb.

 

Fra 2020 vil der også være et øget fokus på samarbejde mellem Træning og Forebyggelse og Sundhedsplejen i forhold til gravide og rygestop.

 

Fredericia Kommune har siden 2008 haft en partnerskabsaftale med Løve Apotek og Krone Apotek om rygeafvænning, som er blevet genforhandlet hvert efterår. Aftalen indebærer, at apotekerne tilbyder korte samtaler om rygning og rygestop, individuelle rygestopkurser og gruppeforløb, som Fredericia Kommune dækker udgifterne til.
I 2018 og 2019 har apotekerne sammenlagt afholdt 31 individuelle rygestopforløb. 24 af forløbende blev gennemført, hvoraf 18 borgere er rapporteret røgfri ved afslutning. Ved opfølgning 6 måneder efter afslutning var 3 borgere fortsat røgfri, mens 4 borgere havde været røgfri de sidste 14 dage. Det har de sidste år ikke været muligt at oprette et holdtilbud på grund af manglende tilmelding. 

 

Ifølge Sundhedsstyrelsens ”Forebyggelsespakke om tobak”, så anbefales det på grundniveau, at kommunerne har fleksible rygestoptilbud for alle borgere. Der ønskes derfor en nytænkning af rygestoptilbuddene i Fredericia Kommune for at sikre flere differentierede rygestoptilbud til borgerne, således at tilbuddene bedre kan målrettes den enkeltes behov og særlige målgrupper.

 

Det foreslås derfor at opsige ”Partnerskabsaftale om rygeafvænning” med apotekerne, således at midlerne kan bruges til indsatserne:

 

  • Oprettelse af en nyt rygestoptilbud. Tilbuddet vil være et gruppebaseret rygestopforløb, som vil foregå i naturen. Dette tilbud skal være med til at sikre, at Fredericia Kommunes rygestoptilbud rammer en bred målgruppe, samt nytænkning af naturen som en sundhedsfremmende arena.
  • Øget fokus på rygestoptilbud målrettet gravide.
  • Imødekommelse af behovene fra borgere, der er blevet henvist til rygestop fra psykiatrien.
     

I forbindelse med Finansloven for 2020, er der afsat nationale midler til at understøtte kommunernes indsats med rygestopkurser og rygestopmedicin til udsatte borgere. Fredericia Kommune vil derfor fortsætte med at udlevere vederlagsfrie rygeafvænningsprodukter til socialt udsatte storrygere i forbindelse med deres kommunale rygestopforløb.

 

Teamleder Helle Krause Andersen fra Træning & Forebyggelse og strategisk sundhedskonsulent Michela Jørgensen deltager under dette punkt.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med forslaget, da det er en omprioritering af nuværende midler i kombination med nationale midler.

 

Udgifterne til apotekerne er afhængig af antallet af ydelser, og derfor er udgiftsniveauet for 2018 og 2019 forskelligt fra hinanden. Det forventes dog, at udgiftsniveauet for 2019 er det mest retvisende på grund af en oplevet stigning af henvendelser til rygestop og videresendelse af henvisninger til apotekerne.

 

Udgifter til rygeafvænning på apotekerne i 2018:
13 individuelle rygestopforløb (á 1.175 kr. stk.): 15.275 kr.
34 korte samtaler (á 150 kr. stk.): 5.100 kr.

 

Udgifter til rygeafvænning på apotekerne i 2019 (data trukket d. 22. november 2019):
18 individuelle rygestopforløb (á 1.175 kr. stk.): 21.150 kr.
132 korte samtaler (á 150 kr. stk.): 19.800 kr.

Vurdering

Det vurderes, at rygestoptilbuddene i Fredericia Kommune med fordel kan ændres for at skabe mere værdi for borgerne. De sparede midler som følge af opsigelsen af ”Partnerskabsaftale om rygeafvænning” vil med fordel i stedet for kunne bruges til at sikre flere differentierede tilbud til borgerne. Et nyt gruppebaseret rygestopforløb i naturen vil således kunne ramme en ny målgruppe, og dermed både sikre bredere tilbud til borgerne, samt færre rygere i Fredericia Kommune.

Indstillinger

Træning & Forebyggelse indstiller, at Sundhedsudvalget godkender:

  1. Opsigelse af ”Partnerskabsaftale om rygeafvænning” med Krone Apoteket og Løve Apoteket, således at de tre måneders opsigelsesperiode igangsættes fra d. 1. februar 2020.
  2. Opstart af nyt gruppebaseret rygestoptilbud med naturen som arena
  3. Fornyelse af ”Samarbejdsaftale om udlevering af nikotinerstatningspræparater og rygestopmedicin” med Krone Apotek og Løve Apotek

 

Beslutning i Sundhedsudvalget den 13-01-2020

  1. Den eksisterende samarbejdsaftale med apotekerne opsiges.
  2. Godkendte, at der etableres et nyt gruppebaseret rygestoptilbud med naturen som arena under Træning og Forebyggelse.
  3. Samarbejdsaftalerne med apotekerne fornyes, så de korte samtaler udgår, da disse er en del af apotekernes egen opgave jf. seneste ændring i apotekerloven.

 

Punkt 7 Status på arbejdet hen imod en røgfri fremtid i Fredericia

Sagsresumé

Arbejdet hen imod en røgfri fremtid for børn og unge i Fredericia Kommune indebærer en flerstrenget indsats på folkeskolerne og i kommunen. Implementering af indsatsen har været i gang siden august 2019 med fokus på folkeskolerne.

 

Sagsbeskrivelse:

Implementeringen af den flerstrengede indsats ”Røgfri Fremtid” startede op i august 2019.  Indsatsen kobles sammen med det generelle sundhedsfremmende og forebyggende arbejde for børn og unge i Fredericia, og indeholder bl.a. elementer for 5. til 10. klasse.

 

Det tobaksforebyggende arbejde har et primært fokus på overbygningsskolerne, og dermed eleverne fra 7.-9. klasse, som siden august 2019 har kørt Kræftens Bekæmpelses tobaksforebyggelsesprogram X:IT.  7. klasserne havde som en del af deres undervisning mulighed for at deltage i fotokonkurrencen ”Cool uden røg” i uge 39-41, hvor der blandt andet blev fundet en lokal vinder.

 

Derudover blev der den 17. og 18. september 2019 afholdt sundhedsdag for 8. årgang på Sundhedshuset, hvor eleverne var igennem 5 forskellige sundhedsrelaterede workshops.

 

Arbejdet hen imod røgfri skoletid for både elever og ansatte er ligeledes startet op. Kirstinebjerg Skolen indførte røgfri skoletid fra 1. august 2019, mens Ullerup Bæk Skolen indfører røgfri skoletid fra 1. januar 2020.
Den 18. december 2019 blev der offentliggjort en ”National handleplan mod børn og unges rygning” indeholdende en bred vifte af initiativer rettet mod at stoppe og forebygge børn og unges rygning og nikotinafhængighed. Den indebærer blandt andet et krav om røgfri skoletid for elever på alle grundskoler (røgfri skoletid gælder brug af alle tobaksvarer, e-cigaretter og nikotinprodukter). Lærer og medarbejdere er ikke en del af kravet, men det opfordres til, at der lokalt træffes beslutning om, at de også skal være omfattet af reglerne. Det vil være op til skolerne at beskrive rygepolitikken, og hvilke konsekvenser det skal have at overtræde rygepolitikken. 

 

Som en del af evalueringen af den lokale indsats blev der i september foretaget en måling af antallet af rygere og snus-brugere i 9. klasse og 10. klasse. Resultaterne viste, at 37% af eleverne i starten af 9. klasse i Fredericia har prøvet at ryge (mere end et enkelt sug f.eks. cigaret, vandpibe eller e-cigaret). Svarprocenten på undersøgelsen var på 72%, hvormed det reelle tal kan være højere.

 

Indsatsen ”Røgfri Fremtid” kommer i foråret 2020 blandt andet til at have fokus på ungemiljøerne og fritidsmiljøerne, som en del af arbejdet mod flere røgfri miljøer. Derudover arbejdes der videre med indsatsen ”trivsel, identitet og fællesskaber” på mellemtrinet og understøttelse af røgfri skoletid. 

 

Strategisk sundhedskonsulent Michela Jørgensen, pædagogisk konsulent Kasper Pihlkjær og studiepraktikant Maria Breckling deltager under dette punkt, hvor de vil lave en orientering om det tobaksforebyggende arbejde.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Det vurderes, at den flerstrengede tobaksforebyggelsesindsats ”Røgfri fremtid” er kommet fint fra start på overbygningsskolerne, og at det fremadrettede arbejde med skabelsen af røgfrie miljøer vil være med til at forebygge rygestart, og dermed skabe et Fredericia, hvor børn og unge lever et sundere og længere liv.

Indstillinger

Sundhed og Velfærdsinnovation indstiller, at Sundhedsudvalget og Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.  

 

Beslutning i Sundhedsudvalget den 13-01-2020

Taget til efterretning.

 

Punkt 8 Udarbejdelse af ny sundhedspolitik i 2020

Sagsresumé

For at igangsætte den ønskede proces om en ny sundhedspolitik i 2020, er der blevet udarbejdet et udkast til en tids- og procesplan.

 

Sagsbeskrivelse:

Sundhedsudvalget tilkendegav ved udvalgsmødet den 4. november 2019, at de ønsker at igangsætte en proces i forhold til udarbejdelsen af en ny sundhedspolitik i 2020. Dette i forlængelse af Fredericia for Verdensmålene og ansøgningen til WHO Healthy Cities Network fase VII (2019-2024).

 

Sundhed og Velfærdsinnovation foreslår, at der udarbejdes en sundhedspolitik med det formål at tydeliggøre den politiske retning, og dermed de politiske mål for arbejdet med sundhed og trivsel med et særligt fokus på forebyggelse og sundhedsfremme.

 

Sundhedspolitikken kan med fordel udarbejdes ud fra kernetemaerne (de 6 p’er) for fase VII af WHO Healthy Cities Network, som også hænger sammen med linjerne i Fredericia for Verdensmålene. Sundhedspolitikken får således til formål at skabe en tråd mellem de overordnede WHO kernetemaer, Fredericia for Verdensmålene og Fredericia Sund By.

I ansøgningen til WHO Healthy Cities Network har Fredericia Kommune allerede skulle indgive, hvilke indsatser og arbejdsområder kommunen blandt andet ønsker at arbejde med under kernetemaerne de 6 p’er:

  • People (mennesker) – Investering i de mennesker, der udgør vores byer
    Tiltag der er beskrevet i ansøgningen: Røgfri Fremtid, Tidlig indsats i sundhedsplejen, Læring, handlekraft og fællesskaber herunder mikro-partnerskaber
     
  • Places (steder) – Skabe byrum, der styrker sundhed og trivsel
    Tiltag der er beskrevet i ansøgningen: Byudvikling, udbredelse af cykelstier, udvikling af udendørsarealer ved skoler, udvikling af udendørsarealer ved Sundhedshuset
     
  • Participation (deltagelse) – Styrke deltagelse og partnerskaber målrettet sundhed og trivsel
    Tiltag der er beskrevet i ansøgningen: Læring, handlekraft og fællesskaber herunder mikro-partnerskaber, fysisk aktivitet, Længst muligt i eget liv
     
  • Prosperity (velstand) – Forbedre velstand i lokalsamfundet og øge adgang til fælles goder og serviceydelser
    Tiltag der er beskrevet i ansøgningen: Boligsocial helhedsplan – herunder Byens Rum, Psykiatripartnerskab samt øget fokus/nyt tiltag til at fremme mental sundhed
     
  • Peace (fred) – Understøtte fred og sikkerhed gennem inkluderende samfund
    Tiltag der er beskrevet i ansøgningen: Forebyggelsestiltag på misbrugsområdet, Strategi for Udsathed, Veteranpolitik
     
  • Plant (planeten) – Beskytte planeten gennem bæredygtig forbrug og produktion
    Tiltag der er beskrevet i ansøgningen: Fredericia for Verdensmålene, DK2020 handleplan, ny skov, spildevansplaner

 

Sundhedsudvalget forelægges en tids- og procesplan for udarbejdelsen af den nye sundhedspolitik, hvor det fremgår, at det færdige udkast til sundhedspolitikken vil blive præsenteret på Sundhedsudvalgsmødet den 10. august 2020 (se bilag).

 

Strategisk sundhedskonsulent Michela Jørgensen deltager under dette punkt.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Det vurderes, at udarbejdelsen af en ny sundhedspolitik for Fredericia Kommune med fordel kan være med til at skabe retning og sammenhæng imellem WHO Healthy Cities Network, Fredericia for Verdensmålene og Fredericia Sund By.

Indstillinger

Sundhed og Velfærdsinnovation indstiller, at Sundhedsudvalget:

  1. Drøfter formålet og ønskerne for en ny sundhedspolitik
  2. Godkender tids- og procesplanen for udarbejdelsen af en ny sundhedspolitik i 2020.

Beslutning i Sundhedsudvalget den 13-01-2020

  1. Udvalget ønsker en nu sundhedspolitik, som er i tråd med Fredericia for Verdensmålene, WHO medlemskabet, samt arbejdet i regi af Fredericia Sund By.
  2. Udvalget efterspørger en proces med tid til mere inddragelse af borgere og øvrige relevante aktører.

 

Punkt 9 Udmøntning af pulje til styrkelse af forebyggende indsatser og pårørende indsatser på misbrugsområdet

Sagsresumé

I budgetforliget for 2020 er der afsat 1,4 mio. kr. til en styrkelse af forebyggelsesindsatsen på misbrugsområdet samt pårørende arbejdet. Baggrunden for beslutningen er bl.a. de mange forslag til forbedringer, der kom fra borgere, brugere, pårørende og medarbejdere i budgetprocessen optil. I denne sag forelægges et forslag til, hvorledes midlerne kan udmøntes. Udkastet til procesplan går på tværs af flere koncernområder og udvalg.

 

Sagsbeskrivelse:

Misbrugsanalysen, der blev gennemført i 2019 viser, at Fredericia kommune har store udfordringer, særligt når det handler om unge og misbrug. Med afsæt i de mange forslag til forbedringer på misbrugsområdet, der er indkommet fra borgere, medarbejdere, pårørende og fagpersoner, blev det med budget 2020 besluttet at styrke misbrugsområdet med i alt 5 mio. kr. heraf 1,4 mio. kr. til styrkelse af den forebyggende indsats og indsatsen for pårørende.

 

Opsamlingen fra borgermødet på Sundhedshuset er vedlagt som bilag 1-3.

 

Forslag til udmøntning:

Forvaltningen foreslår:

  • Styrkelse af U-turn med 750.000 kr. med helårseffekt fra 2020.

Baggrunden for dette forslag er, at Fredericia kommune har gode erfaringer med U-turn. Det er en veldokumenteret metode til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling. Det vil kunne implementeres meget hurtigt og målgruppen vil kunne udvides fra 15-18 år til også at omfatte gruppen 18-25 som i projektperioden. 
Modellen er beskrevet i bilag 4. Midlerne placeres under Børne- og Skoleudvalget, da indsatsen er placeret der i dag. Forebyggelsesindsatsen vil her være centreret omkring ungdomsuddannelserne.
 

  • 650.000 kr. afsættes i en pulje til styrkelse af pårørendestøtten og forebyggelse generelt. Fokusområderne vil være:
    - Forebyggelsesindsatsen i folkeskolen
    - Indsatser for pårørende
    - Øget tilgængelighed af information om misbrug
    - Dannelse af tværgående alliance (læger, politi, SSP, restauratører, udsatterådet, uddannelsesinstitutionerne, apotekerne mv.)

 

Udvalgene forelægges en samlet pakke på møderne i marts.


Der vil skulle nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af koncernområderne, som kan lave en samlet plan på baggrund af de mange forslag fra borgermødet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Koncernledelsen indstiller til Social- og Beskæftigelsesudvalget, Sundhedsudvalget, Børne- og Skoleudvalget og Uddannelsesudvalget at det anbefales overfor Økonomiudvalget at,

 

-          750.000 kr. placeres under Børne- og Skoleudvalget til U-turn årligt og varigt.

 

 

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 14-01-2020

Godkendt.

Uddannelsesudvalget ønsker, at indsatsen kommer til at omfatte børn og unge generelt og ikke kun begrænset til unge fra 15 år.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 13-01-2020

Anbefales.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 15-01-2020

Godkendt med bemærkning om at målgruppen for U-turn er børn og unge generelt, og at det gøres obligatorisk for folkeskolerne at samarbejd med U-turn om forebyggelse.

Beslutning i Sundhedsudvalget den 13-01-2020

Anbefales med en præcisering af at målgruppen ikke har nogen nedre aldersgrænse, og således både dækker mellemtrinet og udskolingen.

 

Udvalget anbefaler en systematik i den forebyggende indsats, som den der er indført med X:IT i arbejdet med ”Røgfri Fremtid” i forhold til brugen af U-turn på skolerne.

 

Punkt 10 Sundhedsudvalget 2020

Sagsresumé

Sundhedsudvalget drøfter møder og arrangementer i 2020.

 

Sagsbeskrivelse:

I 2020 har sundhedsudvalget møder på følgende datoer:

 

  • 13. januar
  • 30. marts
  • 25. maj
  • 10. august
  • 14. september
  • 23. november

 

Møderne fremgår også af listen nedenfor. Derudover giver listen et overblik over møder, konferencer og arrangementer i 2020, som Sundhedsudvalget deltager i. Der kan forekomme arrangementer, som blot er til orientering, når listen løbende opdateres:

 

Dato

Møde/arrangement

Bemærkninger

13. januar

Udvalgsmøde

 

21. januar

KL’s Sundhedskonference

 

5. marts

Besøg fra Viborg Kommunes Social- og Sundhedsudvalg

Fokus på mikro-partnerskaber. Viborg Kommune vil gerne høre vores erfaringer

16. marts

Fredericia Sund By arrangement

På FIC.

Kl.17-19: Sundheds- og trivselsmesse

Kl. 19-21: Foredrag v. Julie Rubow og efterfølgende paneldebat

Overrækkelse af diplomer til nye mikro-partnere

22. marts - 25.marts

Studietur til Island

 

30. marts

Udvalgsmøde

 

2. kvartal

Mikro-partner netværksmøde

Evt. kombineret med proces for sundhedspolitik og strategi

Overrækkelse af diplomer

Mikro-partnerne har efterspurgt netværksmøder

2. kvartal

Fælles inspirationsmøde med de øvrige WHO Healthy Cities kommuner

Efter møde med koordinatorerne fra de øvrige WHO kommuner foreslås et møde med Horsens

25. maj

Udvalgsmøde

 

10. august

Udvalgsmøde

 

September

Sundhedsdage for 8. klasser

Sundhedsudvalget deltager ikke

14. september

Udvalgsmøde

 

Efterår (evt. september)

Sundhedsuger??

Der har de sidste to år været afholdt Sundhedsuger med forskellige aktiviteter. Blandt andet har Fredericia Sund By mikro-partnerne deltaget aktivt og har udvist interesse for, at det fortsætter.

I 2019 blev Sundhedsugerne afholdt i september, så det faldt sammen med åbent hus på Sundhedshuset.

Det kan alternativt også afholdes i starten af oktober således, at arbejdspladsernes motionsdag dagen før efterårsferien bliver en del af ugerne.

4. kvartal

Mikro-partner netværksmøde

Overrækkelse af diplomer

Mikro-partnerne har efterspurgt netværksmøder

Oktober/november

WHO Business meeting

Dato og sted ikke meldt ud endnu.

Efter møde med koordinatorerne fra de øvrige WHO kommuner foreslås et møde undervejs på konferencen for danske deltagere med fagligt indhold

23. november

Udvalgsmøde

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Det indstilles, at Sundhedsudvalget drøfter oversigten over møder og arrangementer i 2020.

Beslutning i Sundhedsudvalget den 13-01-2020

Drøftet.

 

Punkt 11 Forslag om samarbejde med Boblberg

Sagsresumé

Fredericia Kommune har modtaget en række borgerhenvendelser om tilslutning til den digitale platform Boblberg. Boblberg har til formål, at gøre det lettere, at skabe fællesskaber mellem mennesker og dermed bekæmpe ensomhed. Sundhedsudvalget drøfter og beslutter, hvorvidt Fredericia Kommune skal tilslutte sig platformen.

 

Sagsbeskrivelse:

Boblberg er en digital platform, som har til hensigt at skabe social relationer og fællesskaber, styrke det frivillige sociale arbejde og bekæmpe ensomhed. Boblberg er udviklet i samarbejde med tre kommuner, 2.500 brugere fra hele landet og en række organisationer inden for kultur, fritid, sundhed og det frivillige. Heraf opstod idéen om at skabe et digitalt mødested for at motivere borgere til sociale aktiviteter, forebygge ensomhed og sikre borgernes mentale og fysiske sundhed.

 

Platformen er en borger-til-borger-portal, hvor borgeren opretter sig som bruger. Borgeren kan nu se andres opslag eller selv oprette bobler med ønske om aktiviteter ud fra egen interesse, som de gerne vil dele med andre. Kontakten etableres ved at besvare hinandens bobler. Gennem Boblberg etableres der kontakt mellem mennesker ud fra fælles interesser og ønsker. Eksempler på opslag/bobler er:

 

-          Nye venskaber, til for eksempel at gå i biografen med

-          Nogle ligesindede at tale med, for eksempel om angst, depression og lignende

-          Bonusbedsteforældre eller bonusbørnebørn

-          En sidste spiller til fodboldholdet

-          Gå-, vandre-, løbe- eller træningsmakker

-          Frivilligt arbejde eller nogle at være frivillig sammen med

-          Bekendtskaber til en mad-, strikke- eller læseklub

 

Platformen har lige nu over 240.000 brugere, og mere end 30 kommuner har tilsluttet sig platformen. Der er i dag mere end 1.250 borgere i Fredericia Kommune, som har oprettet sig på Boblberg og står på venteliste. Borgere i Fredericia Kommune kan først tilgå og interagere på platformen, hvis kommunen tegner et abonnement ved Boblberg.

 

Fredericia Kommune har gennem det seneste år modtaget en lang række henvendelser fra byens borgere, med ønsket om tilslutning til Boblberg. Borgerne skriver, at ensomhed er en udfordring, og at de ved hjælp af Boblberg kan blive i stand til, trygt, at komme i kontakt med nye mennesker, og ser derved en vej ud af ensomheden.

 

Senest har Boblberg indgået partnerskab med Røde Kors, og sammen har de et fælles mål om at få 500.000 med i fællesskabet inden udgangen af 2022

Økonomiske konsekvenser

Den årlige pris for Fredericia Kommunes adgang til Boblbergs platform er 96.000 kr. ekskl. moms. For efterfølgende år vil prisen blive reguleret med 4,95 % årligt, da borgerantallet og support henvendelser stiger fra år-til-år. Med i prisen er:

 

-          Adgang til Boblbergs platform

-          Vedligeholdelse af platformen for at sikre en stabil drift

-          Indsættelse af ressourcer ved nedbrud og fejl

-          Mailsupport til alle Fredericia Kommunes borgere

-          Opstart og introduktionsmøde

-          Et årligt opfølgningsmøde

-          Besøg og opstartsmøder i 30 udvalgte afdelinger i Fredericia Kommune

-          Uddeling af flyers og kontakt til borgere i Fredericia Kommune i minimum 30 dage under opstartsfasen

-          Boblberg deltager gerne aktivt i PR og dialog med pressen sammen med Fredericia Kommune, såfremt dette ønskes.

Vurdering

Boblberg er et godt supplement til Fredericia Kommunes øvrige tiltag, der arbejder på at forebygge ensomhed og understøtte fællesskaber. Herunder ensomhedskonsulentens arbejde samt initiativerne i Strategi for Udsathed og Fredericia Sund By.

Indstillinger

Sundhed og Velfærdsinnovation indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter og beslutter om Fredericia Kommune skal tegne abonnement ved Boblberg.

Beslutning i Sundhedsudvalget den 13-01-2020

Udvalget besluttede at invitere Boblberg til at deltage på deres møde i marts, inden der tages stilling til et evt. samarbejde.

Punkt 12 Orientering (Lukket)