Teknisk Udvalg - 02-05-2022

Godkendt.

Alle kommuner skal efter planloven opretholde og vedligeholde en kommuneplan. Planen formidler byrådets prioriteringer i relation til arealanvendelsen i kommunen.

Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og i det åbne land, for en periode på 12 år.

Ifølge planloven skal byrådet foretage en revision af den samlede kommuneplan hvert fjerde år. Byrådet skal senest halvvejs inde i en byrådsperiode beslutte, om kommuneplanen revideres helt eller delvist. Dette fastlægges i planstrategien.

Det er via kommuneplanen, at man f.eks. udlægger nye områder til boliger.

Sagsbeskrivelse:

Kommuneplanen omsætter Fredericia Byråds overordnede mål til bindende planlægning og rammer for den videre udvikling. Planen berører derfor borgernes dagligdag, idet den fastlægger de fysiske rammer for handlemuligheder og levevilkår i kommunen.

En kommuneplan består af:

• En hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen
• Retningslinjer for arealanvendelsen for en række emner
• Rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen
• En forudsætningsredegørelse

De 7 kommuner i Trekantområdet har gennem en årrække lavet en del af kommuneplanen i fællesskab. Kommuneplanen består således af en fælles del for Trekantområdet og en lokal del for Fredericia Kommune.

Kommuneplanens to dele:

• En fælles kommuneplan for Trekantområdet, bestående af en fælles hovedstruktur og fælles retningslinjer gældende for hele Trekantområdet.
• En lokal kommuneplan for Fredericia Kommune, bestående af en lokal hovedstruktur, som indeholder lokale mål og handlinger samt lokale retningslinjer for Fredericia Kommune. Kommuneplanrammerne for lokalplanlægningen indgår i den lokale del af kommuneplanen. Forudsætningsredegørelsen er ligeledes en del af den lokale kommuneplan.

Kommuneplanen generelt

Kommuneplanen er forankret i planloven. Planlovens formålsparagraf lyder således:

§ 1 Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand.

Stk. 2. Loven tilsigter særlig,

1) at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte kommuner og lokalsamfund,

2) at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber,

3) at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vækst,

4) at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig naturværdi og landskabelig værdi,

5) at biodiversiteten understøttes, og at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges,

6) at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet, og

7) at alsidighed i boligsammensætningen fremmes gennem mulighed for planlægning for almene boliger i byerne.

Kommuneplanen har en særlig reference til § 11a, der indeholder en fortegnelse over de emner, kommuneplanen skal fastlægge retningslinjer og arealudpegninger for (retningslinjekataloget).

Kommuneplanen tager herudover udgangspunkt i statens ”Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen” med hensyn til vægtning.

Ministeren har efter den moderniserede planlov pligt til at gøre indsigelse over for forslag og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser vedrørende:

1. Vækst og erhvervsudvikling: Produktionsvirksomheder, Jordbrug og store husdyrbrug, Risikovirksomheder, Detailhandel
2. Natur- og miljøbeskyttelse: Naturbeskyttelse og -genopretning herunder lavbundsarealer, Grundvand, Kystbeskyttelse og klimatilpasning, Skovrejsning
3. Kulturarvs- og landskabsbevarelse: Landskab og geologi, Kystnærhedszonen, Turisme, friluftsliv og ferie- og fritidsanlæg, Kulturarv
4. Hensyn til nationale og regionale anlæg: Flyvepladser og indflyvningszoner, Trafikanlæg og andre infrastrukturanlæg, Anvendelse af undergrunden og dens naturforekomster, Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen, Affalds- og deponeringsanlæg samt biogasanlæg
5. Regler og beslutninger efter planlovens § 3 fx landplandirektiver.

Retningslinjerne udgør et grundlag for kommunens administration af planlovens by- og landzonebestemmelser, og for kommunens administration inden for anden lovgivning herunder naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, byggeloven og vejloven.

Kommuneplanen er således byrådets overordnede, samlede plan for den fysiske udvikling og arealanvendelse, og den er dermed udtryk for den samlede interesseafvejning, som byrådet har foretaget.

Retsvirkning og forhold til sagsbehandling

Byrådet skal efter planlovens § 12 virke for planens gennemførelse. Byrådet er derfor forpligtet til, at mål og retningslinjer i kommuneplanen efterleves, og byrådet skal arbejde for, at kommuneplanen gennemføres.

Kommuneplanen og dermed rammerne for lokalplanlægningen har derimod ikke direkte bindende virkning for den enkelte grundejer. Det er først juridisk bindende for den enkelte grundejer, når området er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt.

Kommuneplanens rammer ændrer ikke status for allerede gældende tinglyste lokalplaner og byplanvedtægter samt deklarationer. Såfremt der er modstrid mellem kommuneplanen og disse ældre planer, kan kommuneplanen kun håndhæves ved udarbejdelse af en ny lokalplan. Kommuneplanen er dog tilkendegivende for, hvad byrådet vil med den fremtidige planlægning.

For områder, hvor der ikke er udarbejdet lokalplaner eller byplanvedtægter, gælder Bygningsreglementets almindelige bygningsregulerende bestemmelser.

Kommuneplanens rammer er vejledende for behandlingen af de enkelte byggesager. Planloven giver ligeledes mulighed for, at rammebestemmelserne kan udgøre et direkte administrationsgrundlag i en del sager om byggeri og anvendelse.

Byrådet kan modsætte sig eller endog nedlægge forbud mod en ændret anvendelse eller bebyggelse, når den strider imod bestemmelserne i kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen, uden at dette automatisk udløser krav om udarbejdelse af en lokalplan.

Ønskes der gennemført en lokalplanlægning, som er i strid med kommuneplanen, er det nødvendigt at udarbejde et tillæg til den gældende kommuneplan.

Kommuneplanens sammenhæng med bosætning

Byudvikling og bosætning har gennem mange år været et fokusområde for Fredericia Kommune. I regi af kommuneplanen er der arbejdet på at øge Fredericia Kommunes attraktion som bosætningskommune, hvor et stort, varieret og attraktivt udbud af boliger og bomiljøer spiller en væsentlig rolle for at øge befolkningstallet.

Gennem de seneste to kommuneplanrevisioner har der derfor været et særskilt fokus på at kunne tilbyde et varieret og attraktivt udbud af bosætningsmuligheder i hele kommunen. Mere specifikt er der arbejdet på at få udlagt nye attraktivt beliggende arealer til boligformål i form af nye rammeområder i kommuneplanen. Da der ikke må udlægges mere areal til boligformål, end der er behov for i en 12 årig planperiode, er nye arealudlæg sket via en omfordeling af arealer, hvor mindre attraktive arealer er udtaget af kommuneplanen. 

Med 135 km2 er Fredericia Kommune arealmæssigt en af landets små kommuner og er kendetegnet ved, at en stor del af kommunen er udlagt til bymæssig bebyggelse.

Kommunens struktur og geografi sætter klare rammer for den ønskede byudvikling. Fredericias muligheder for byudvikling er begrænset af kysten mod øst og syd. Mod nord er byen afgrænset af de store industriområder ud mod Ydre Ringvej, der markerer en klar overgang til det åbne land. Fredericias naturlige udviklingsretning er derfor mod vest.

Fredericia Kommune er desuden omfattet af en lang række bindinger i forhold til natur- og landskabsinteresser samt kystnærhedszonen, hvor områderne skal beskyttes mod ændret anvendelse. Derudover er der bindinger i forhold til infrastruktur og virksomheder, hvor der skal holdes afstand bl.a. på grund af støj. Byudviklingen skal derfor ske med stor omtanke. Mulighederne for byudvikling i form af nye arealudlæg i det åbne land er reelt begrænsede i Fredericia Kommune.

Ved nye arealudlæg skal Bolig- og Planstyrelsen på vegne af alle statslige myndigheder tilse, at kommunen overholder de nationale interesser i kommuneplanlægningen. Hvis styrelsen vurderer, at det ikke er tilfældet, kan det udløse et veto, hvilket betyder, at arealet ikke vil kunne udlægges til det ønskede formål.

Byudvikling kan ske i eksisterende byområder eller på bar mark. En bæredygtig byudvikling skal understøttes ved at skabe tættere byområder (byfortætning) og ved at genanvende eksisterende byområder via omdannelse (byomdannelse). Det kan medvirke til at skabe fornyelse og bedre bymiljø. Samtidig optimeres udnyttelsen af den eksisterende infrastruktur, og arealforbruget begrænses.

Den del af byudviklingen, der foregår i endnu ubebyggede områder (bar mark), skal foregå med ressourcebevidsthed og hensyn til vandmiljø og klimaforandringer. Det er således afgørende, at der ikke udlægges arealer til byudvikling, der hindrer tilpasning til klimaændringer på længere sigt. Derudover skal nye arealudlæg udlægges i umiddelbar tilknytning til eksisterende by og tages i brug indefra og udefter.

Kommunens arealer til ny byudvikling indenfor de tre typologier byfortætning, byomdannelse og bar mark er udpeget i kommuneplanen.

Kort over ledige arealer til boligformål i Kommuneplan 2021-2033

I kommuneplanen bruger vi begrebet ”restrummelighed”. Det er en betegnelse for områder, hvor kommuneplanen og evt. lokalplaner allerede giver mulighed for boliger, men hvor de endnu ikke er bygget.

Ved den seneste opgørelse over kommunens restrummelighed for boliger var der således stadig plads til ca. 4.300 nye boliger. De fordeler sig på ca. 400 boliger til byfortætning, ca. 1.900 boliger til byomdannelse (hvoraf de godt 1.100 boliger er lokaliseret indenfor bymidten) og de resterende ca. 2.000 boliger på bar mark.

Når områderne bliver lokalplanlagt, vil antallet af boliger ofte ende med at blive højere, end hvad det oprindeligt anslås til i kommuneplanens opgørelse over restrummelighed.

Det er via kommuneplanens rammer for lokalplanlægning, at det enkelte områdes anvendelse er fastlagt.

I relation til bosætning vil det typisk være rammeområder til centerområde, boligområde eller blandet bolig og erhverv, der er fokus på.

I rammens anvendelsesbestemmelser fastlægges, hvilke boligtyper der er mulighed for, fx åben-lav, tæt-lav eller etageboliger. Det er ligeledes her, at de bebyggelsesregulerende bestemmelser vil fremgå, eksempelvis bebyggelsesprocent, grundstørrelse, bygningshøjde mv.

Det er ligeledes i rammen, at det fremgår, hvad kommunens målsætning for det pågældende område er. For enkelte rammeområder stilles der krav om udarbejdelse af en helhedsplan, inden en lokalplanproces for et mindre areal kan igangsættes. Dette gøres for at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret arealudvikling for det pågældende område. Dette er eksempelvis tilfældet for det store byudviklingsområde ved Himmerigshuse.

Med kommuneplanrammen gives der nogle rammer for, hvad der efterfølgende kan detailplanlægges for via en lokalplan. Rammernes anvendelsesmuligheder er ofte bredere formuleret end det, som det som lokalplanen ender med at indeholde bestemmelser om.

Ingen.

Orientering blev taget til efterretning.

Der er kommet to forskellige henvendelser om dispensation fra Lokalplan 328 i forhold til skiltning over stueetagen. Begge ansøgere mener, at der i lokalplanen ikke er taget højde for hvilke typer erhverv, der findes på de etager, som ikke nødvendigvis har brug for et butikslokale, men som alligevel har brug for markant skiltning.

Sagsbeskrivelse:

Ejer af TRIO på Axeltorv har behov for at gøre opmærksom på en forholdsvis ny gaming café i Jyllandsgade på Axeltorv. De ønsker derfor markant skiltning, som kan tiltrække folk fra Købmagergade og detailhandelsområdet i Jyllandsgade og Gothersgade. De mener ikke, at det er muligt at skilte i umiddelbar tilknytning til stueetagen, som lokalplanen foreskriver, da der ligger en burgerbar i stueetagen, som også har facadeskilt. Udhængskilte er ikke tydelige nok i forhold til deres ønsker. Lokalplan 328 Facader og skilte i Fredericia Bymidte siger:

§17.6

Erhverv over stueetagen må kun benytte henvisningsskilte, ikke facadeskilte eller udhængskilte. Henvisningsskilte skal placeres på bygningen ved indgangen i gadeplan og skal i størrelse tilpasses bygningen, dog ikke større end 0,25 m2. Der må opsættes et skilt for hver virksomhed. Er der flere virksomheder i samme ejendom, skal skiltene være ens og samordnes.

Skiltning til selvstændige erhverv over stueetagen kan kun udføres som folie på vinduerne i lyse enkeltbogstaver. Skiltene skal placeres i bunden af vinduerne og må maksimalt have en højde på 15 cm.

§17.7

Reklamer på gavle er ikke tilladte.

§17.8

Facadeskilte og udhængskilte må kun placeres i forbindelse med ejendommens stueplan og skal så vidt muligt placeres lige over butikkens vinduer og under 1. sals vinduer.

Ejeren af Advokatfirmaet Viuff Bilde i Jyllandsgade på hjørnet af Vendersgade ønsker ligeledes et meget markant skilt på gavlen som vender ned mod Rådhuspladsen. De gør opmærksom på, at der tidligere har været skiltning på denne gavl. Lokalplanen har begrænsninger på størrelsen af skiltning:

§17.9

Der må opsættes et eller flere mindre facadeskilte og logoer med en sammenlagt længde på maksimalt 1/3 af facadelængden.

Der må opsættes ét udhængskilt for hver butiksfacade. Ligger butikken på et hjørne må der opsættes et udhængskilt på hver facade og facadeskilte og logoer på begge facader.

§17.10

Facadeskilte må kun udføres som enkeltstående bogstaver med en højde op til 40 cm og logoer med en størrelse op til 0,25 m2 og en maksimal sidelængde på 50 cm. Bogstaver og logoer kan udføres med indbygget belysning, som er så svag, at den ikke blænder trafikanter og naboer.

Der må ikke opsættes pladeskilte. Bogstaver og logoer kan være malet direkte på facaden, såfremt denne har pudset overflade.

Og igen er bestemmelsen §17.6 og §17.7 vedrørende placering af skiltning en hindring for at placere et facadeskilt så højt på facaden.

Bestemmelserne i lokalplanen er skrevet for at bevare den oprindelige arkitektur, for at skiltning tilpasses bygningens facader og for ikke at dække over arkitektoniske detaljer, ligesom det er ambitionen at bevare og skabe et samlet helhedsindtryk i bymidten. Størrelse og omfang er vurderet ud fra det perspektiv, at tempoet i bymidten er langsomt. Man bevæger sig rundt i bymidten til fods og rører ved varerne på gaden og ser sig omkring. Butikkerne har ligeledes udstillingsvinduer, mens erhverv på 1. sal og derover traditionelt set er kontorer eller klinikker, som ikke har udstillingsvarer. 

På indfaldsvejene er reglerne om skiltning anderledes, fordi tempoet er langt hurtigere, man kører forbi med 60 km/timen og har brug for langt mere markante skilte.

Lokalplanen er vedtaget i 2020 og er dermed forholdsvist ny. Der er ikke kommet nogen høringssvar vedr. de nævnte bestemmelser under høringen. Bestemmelserne skal medvirke til at sikre, at den oprindelige arkitektur bevares, samt at skiltning tilpasses bygningens facader og ikke dækker over arkitektoniske detaljer, for at bevare og skabe et samlet helhedsindtryk i bymidten.

De to ejendomme er meget forskellige i deres arkitektur og detaljeringsgrad. I Vendersgade 26 er gavlen udformet således, at et skilt på den ønskede placering vil skæmme mindre end det vil være tilfældet på Axeltorv, hvor bygningen har en mere detaljeret arkitektur og ornamentering. I forhold til Vendersgade 26 har det desuden været fremført, at der tidligere/oprindeligt har været et skilt på den ønskede placering.

Forvaltningen vurderer dog, at det for begge bygninger gælder, at dispensation til skiltning vil danne præcedens for andre ønsker om skilte i midtbyen. I det tilfælde at der gives en dispensation, vil det dermed være svært at opretholde ambitionen med lokalplanen, herunder ambitionen om et fælles helhedsindtryk.

Udvalget besluttede, at:

-          Der meddeles ikke dispensation til yderligere skiltning hvad angår Axeltorv (Trio)

-          Administration arbejder videre ift. skiltningen på Vendersgade 26. Herefter forelægges sagen på kommende møde i Teknisk Udvalg.