Teknisk Udvalg - 09-01-2023

Referat
Udvalg:
Dato:
Mandag, 9 januar, 2023 - 09:00
Hent som fil:
Dagsorden publiceret:
Torsdag, 5 januar, 2023 - 22:45
Referat publiceret:
Onsdag, 11 januar, 2023 - 02:17

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Teknisk Udvalg den 09-01-2023

Godkendt.

Punkt 2 Beslutningssag: Vedtagelse af forslag til lokalplan 390 Streetsporthal ved Ungdommens Hus

Sagsresumé

Byrådet besluttede med Budget 2020 at placere en ny facilitet til streetsport i forbindelse med Ungdommens Hus, så denne kunne indgå i et samspil med andre fritidsarenaer i midtbyen såsom Gasværksgrunden. I den forbindelse blev der nedsat en arbejdsgruppe på tværs af afdelinger og forvaltninger. Den nye streetsportsfacilitet etableres som en erstatning for De Orange Haller, som lukkede i marts 2019.

Byggeriet kræver forudgående udarbejdelse af lokalplan, hvilket blev igangsat på Teknisk Udvalgs møde den 22. august 2022.

Vækst Teknik og Klima anbefaler, at forslag til Lokalplan 390 – Streetsport ved Ungdommens Hus vedtages som forslag og sendes i offentlig høring i 4 uger.

Sagsbeskrivelse:

Billede 1- Lokalplanområdets afgrænsning.

 

Vækst, Teknik og Klima er indgået i et samarbejde med Børn, Unge og Kultur om projektarbejdet for en ny streetsporthal, som byrådet har besluttet skal placeres ved Ungdommens Hus.

 

Lokalplanen omfatter både den nye bebyggelse i form af streetsporthallen og den eksisterende godsbanebygning Ungdommens Hus, (Norgesgade 46A) samt friarealerne omkring begge bygninger.

 

Målet med planen er at muliggøre opførelsen af en 1500 m2 streetsporthal, der kan bidrage til attraktive rammer for børn- og unges fritidsliv i Fredericia Kommune. Herudover skal hallen arkitektonisk opføres i så høj kvalitet, at den kan indpasses i eksisterende bebyggelse i området. Derudover sikres tryg færdsel for alle trafikanter i lokalplanområdet med mulighed for opdeling af sti- og vejareal for både brugerne af streetsporthallen og Ungdommens Hus.

 

Endeligt skal planen sikre, at områdets kulturhistoriske værdier bevares, og at udviklingen sker med respekt for både streetsport, områdets naboer, lokalplanens grønne områder og de postindustrielle historiske spor.

 

Projektet

Streetsporthallen vil udgøre ca. 1500 m2 i bruttoetageareal, hvoraf det forventes at 200 m2 opføres som et udendørs overdækket areal mod vest og 250 m2 opføres som indendørs balkon.

 

Arkitektonisk er bebyggelsen inspireret af den historiske godsbanebygning (Ungdommens Hus) og tegnet med respekt for områdets boliger. Det ses blandt andet i bygningens højde, der holdes under de omkringliggende boligers højde. For at minimere gener for omgivelserne, placeres hovedindgangen nær gavlen af Ungdommens Hus, så der ikke støjes ud mod boligbebyggelse i Norgesgade. Der stilles i planen krav om store vinduespartier ud mod gadeplan, så facader fremstår åbne og med indkig til hallens aktiviteter. Der fastlægges en offentlig stiforbindelse for bløde trafikanter på tværs gennem området i forlængelse af Fynsgade til Vester Voldgade.

 

Desuden giver lokalplanen mulighed for at rykke overkørslen for biler mod nord ift. nuværende overkørsel. På den måde kan de bløde og hårde trafikanter opdeles, og området foran streetsporthallen kan på sigt opdeles i parkeringsplads og opholdsplads. Desuden vil det sikre, at sigtelinjen langs fynsgade ikke brydes, som det er tilfældet i dag. 

 

Området

Denne lokalplan er gældende for Norgesgade 46A, Ungdommens Hus samt et område, der omkranser Ungdommens Hus, i den sydvestlige del af Fredericias midtby. Området er ejet af Fredericia Kommune.

 

Stedet og bymiljøet

Lokalplanområdet er ca. 10.800 m² stort og anvendes i dag til offentlige formål herunder kultur- og fritidsaktiviteter i og omkring Ungdommens Hus. Området er afgrænset af et grønt bælte af træer mod nord, Banedanmarks baneløb mod syd, voldanlægget og Vester Voldgade mod vest og Norgesgade mod øst.

 

Området har historisk været præget af en pragmatisk tilpasning til nye behov. Bygningernes udformning og placering har været dikteret af funktion og effektivitet. Gridstrukturen er her afløst af en øst/vestgående retning, som følger jernbanesporenes forløb. Tidligere var området i højere grad bebygget af lager- og værkstedsbygninger samt remise. Læsserampen og sporene er foruden godsbanegård, station og retiradebygning de eneste fysiske spor af et driftigt jernbaneområde. For at bevare fortællingen om en vigtig del af Fredericias udvikling, bør ny udvikling ske med respekt for områdets karakter, med karakterdannende elementer som skinner, retning, bygninger, farver og materialer.

 

I dag ligger området som en kile mellem midtbyens sydligste boliger og Fredericia Havn, og markerer derfor et skift i bystrukturen. Ny bebyggelse skal derfor opføres med en særlig bearbejdning af overgangen mellem den stramme karréstruktur og jernbaneindustrikvarteret med stor variation. Omkringliggende karréstruktur er kendetegnet ved randbebyggelse i 3-4 etager med saddeltag og indgang fra gaden. Facaderne er som regel i blank mur eller pudset i røde, gule og mørke/lyse sandfarvede nuancer.

 

Lokalplanen fastlægger områdets kulturmiljøer på kortbilag 4.2 – Kulturmiljøer (bilag 1).  For kulturmiljøer må der kun planlægges for og udføres aktiviteter inden for byggeri, anlæg, råstofgravning med videre, hvis der tages hensyn til de kulturhistoriske bevaringsværdier, og det kan godtgøres, at de beskyttelses- og bevaringsmæssige interesser sikres (bilag 1).

 

Trafik

Området anvendes som tværgående stiforbindelse for bløde trafikanter mellem Fynsgade, Norgesgade og Vester Voldgade. Norgesgade er den trafikale hovedåre gennem den vestlige del af midtbyen. Området betjenes af en busforbindelse og er forsynet med cykelsti. Fynsgade, der også grænser op til lokalplanområdet, er kendetegnet ved sit mere stilfærdige tempo, da den delvist er ensrettet.

 

Forhold til gældende lokalplan/ byplanvedtægt

Dele af området er i dag omfattet af lokalplan 270, som udlægger området til boligformål.

 

Med den endelige vedtagelse af en ny lokalplan aflyses lokalplan 270 for det område, som den nye lokalplan omfatter.

 

Lokalplanområdet er desuden omfattet af Lokalplan 328, Facader og skilte i Fredericia Bymidte. Lokalplan 390 er ikke i overensstemmelse med Lokalplan 328 for så vidt angår bestemmelserne om tagbeklædning (§8.3) og facadeudtryk (§5.2)

 

Mht. tagbeklædning ønskes mulighed for at anvende tagpap, idet dette materiale er med til at understrege det industrielle præg i arkitekturen, og mht. facadeudtryk er der ønske om at større arealer kan udføres i glas, med henblik på at skabe åbenhed og transparens til gavn for brugerne og forbipasserende i gademiljøet.

 

Med den endelige vedtagelse af en ny lokalplan aflyses §8.3 og §5.2 i lokalplan 328 for det område, som den nye lokalplan omfatter.

 

Forhold til Kommuneplan 2021 – 2033

Lokalplanforslaget ligger i rammeområde B.BE.1 - Blandet bolig og erhverv nord og syd for Sjællandsgade og er i overensstemmelse med Kommuneplan 2021-2033 for Fredericia Kommune.

 

Indkaldelse af ideer og forslag

Arbejdsgruppen afholdte et dialog møde med interesserede borgere i alle aldre tirsdag den 25. oktober 2022 i Ungdommens Hus fra kl. 19-21. Ca. 50 fremmødte borgere deltog i mødet og bidrog med ideer og visioner for den nye streetsporthal. Mange af forslagene omhandlede det indvendige design af hallen, som ikke reguleres i lokalplanen. Følgende inputs har inspireret til følgende tiltag med lokalplanen:

  1. Lokalplanen fastlægger, at der i streetsporthallens vestlige facade skal etables en port, der kan skabe en direkte forbindelse mellem indearealer og udearealer. Flere borgere ytrede ønske om at hallens indendørs miljø kunne forlænges til de udendørs arealer i de knap så kolde måneder.
  2. Lokalplanen fastlægger store vinduespartier, så der skabes stort ind- og udkig fra hallen. Dette også for at skabe tryghed og mulighed for ’øjne på gaden’.

 

Der vil i høringsperioden 31. januar – 26. februar 2023 ligeledes blive indkaldt til et borgermøde, hvor selve lokalplanforslaget er omdrejningspunktet.

 

Høring af risikomyndigheder

Der er foretaget en høring i medfør af § 3, stk. 1 Bekendtgørelse om planlægning omkring risikovirksomheder. Risikomyndighederne er blevet hørt. Fredericia Kommune har modtaget høringssvar fra Sydøstjyllands Politi, Fredericia Kommune og Arbejdstilsynet, som har meddelt at det påtænkte plangrundlag på det foreliggende grundlag, ikke giver anledning til bemærkninger.

 

Kommunen har dermed ikke modtaget høringssvar fra risikomyndighederne, som har givet anledning til ændringer.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budget 2023 afsat 22 mio. kr. til opførelse af en streetsporthal ved Ungdommens Hus. Der er ikke afsat penge til anlæg af nyt vejareal eller opholdsarealer. De eksisterende forhold opfylder de retningsgivende krav til parkering og opholdsarealer.

Vurdering

Vækst, Teknik & Klima vurderer at lokalplanen for streetsport ved Ungdommens Hus vil bidrage til en positiv udvikling for området ved Ungdommens Hus. Det vurderes ligeledes, at lokalplanens bestemmelser rammesætter og kvalificerer ny bebyggelse i en sådan grad, at streetsporthallen arkitektonisk bidrager til den samlede herlighedsværdi af området. Det vurderes at projektet vil skabe en god og vigtig forbindelse mellem den eksisterende bymidte, godsbanearealerne og Vester Voldgade.

Indstillinger

Vækst, Teknik og Klima indstiller til Teknisk Udvalg, at det anbefales over for Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet:

  1. At Lokalplan 390 – Streetsport ved Ungdommens Hus vedtages som forslag.
  2. At planforslaget samt afgørelsen om ikke at udarbejde miljørapport sendes i offentlig høring i 4 uger.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 09-01-2023

Anbefales.

Punkt 3 Beslutningssag: Disponering af anlægsmidler til Bådebro

Sagsresumé

Bridgewalking har købt turbåden Aventura, som fremover vil komme til at ligge fast i Fredericia. For at Aventura kan ligge fast i Fredericia, er der behov for at etablere en betonflydebro. Udvalget skal tage stilling til om der skal afsættes anlægsmidler til etablering af broen. 

 

Sagsbeskrivelse:

Bestyrelsen i Bridgewaking besluttede i sommeren 2022 at bruge en del af overskuddet på turbådskonceptet ”En sommerdag ved Bæltet”. Konceptet indebærer, at turbåden Aventura sejler mellem Middelfart og Fredericia i sommerhalvåret. Konceptet var en så stor succes, at det allerede var udsolgt i midten af juli-måned.

 

Evalueringen af konceptet har været meget positiv. Bridgewalking har derfor besluttet at investere i at bevare galeasen Aventura i Lillebælt til trods for at ejeren havde solgt skibet til udlandet. Efter dialog med bl.a. Kulturværdiudvalget og Skibsbevaringsfonden er der fundet en model, hvor Bridgewalking stifter egen driftsbestyrelse, som består af erhvervs- og turismefolk fra begge sider af bæltet. Ambitionen med købet og driften er, udover at bevare Aventura i det lokale farvand, og at få flere gæster i turbådene på Lillebælt. Med  tiden er ønsket at give mulighed for investering i nye både med større volumen, der yderligere kan understøtte (erhvervs)turismen i Fredericia og Middelfart kommuner. 

 

For at skibet – og potentielt flere i fremtiden –  kan lægge til i Fredericia, skal der etableres en betonflydebro incl. rampe. Det vil i praksis blive ved kajen nær Toldkammeret. Betonflydebroen og tilhørende rampe, sikrer at der altid er god tilgængelighed til båden fra den eksisterende træbro ved Toldkammerat. Derudover skal der etableres skiltning, og ventefaciliteter. Fredericia Kommune skal afholde omkostningerne, da der allerede i Middelfart Kommune er etableret faciliteter til, at Aventura kan lægge til i Middelfart.

Økonomiske konsekvenser

Økonomien i forbindelse med etablering af en betonflydebro ser således ud:

Betonflydebro incl. rampe fra træbroen og montering   400.000 kr.

Skiltning      30.000 kr.

Havneafgift      0 kr.

Årlig drift af broen     5-10.000 kr.

 

Det anslås således, at de samlede etableringsomkostningerne beløber sig til en engangsinvestering på ca. 430.000 kr.  Det forslås, at midlerne til etablering af betonflydebroen findes i ”Pulje til gang i byen” hvor der for 2022 resterer ca. 730.000 kr. Puljen er beregnet til at støtte aktiviteter som skal sikre aktivitet i midtbyen og binde byen sammen, hvilket det vurderes, at turbåden Aventura vil understøtte.

Udgifterne til drift afholdes indenfor den afsatte ramme til drift og vedligehold af broer og tunneler

Vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at det vil have en stor værdi for turismeudviklingen i Fredericia at få Aventura og evt. flere andre både fast liggende i Fredericia.

Indstillinger

Direktør for Vækst, Teknik og Klima indstiller at:

  • der afsættes 430.000 kr. til etablering af betonflydebroen, fra ”Pulje til gang i byen”

Beslutning i Teknisk Udvalg den 09-01-2023

Godkendt.

Punkt 4 Beslutningssag: Frigivelse af anlægsmidler Infrastruktur Danmark C

Sagsresumé

Der er i budgettet for 2023-2026 afsat i alt 52,981 mio. kr. til Infrastruktur Danmark C, Taulov. Denne sag behandler frigivelse af anlægsmidlerne for 2023 på 29,982 mio. kr.

Sagsbeskrivelse:

Det går godt med salg af erhvervsjord i Danmark C og udviklingen af området, hvor flere virksomheder flytter til. Vi skal være på forkant og sikre, at infrastrukturen er gearet til de kommende års mængder af trafik på baggrund af den positive vækst i virksomheder og aktivitet.

 

Taulov Transportcenter vokser i disse år med stor hast. Med den statslige infrastrukturplan fulgte en pulje med penge til projekter langs statsvejene. Her blev det ultimo 2020 offentliggjort, at der er afsat penge til en om- og udbygning af Afkørsel 61 v. Taulov.

 

Projektet er igangsat og der er for de kommende budget år afsat følgende midler:

 

I de kommende år er der fra denne anlægspulje afsat følgende midler: 29,982 mio. kr. i 2023, 11,218 mio. kr. i 2024, 11,031 mio.kr. i 2025 og 13,816 mio. kr. i 2026

 

Midlerne skal i de kommende år benyttes til i høj grad at færdiggøre arbejdet med:

  • Ombygge krydset Herslevvej / Vejle Landevej / Vejlevej til en rundkørsel
  • Etablere lyskryds v. Kolding Landevej / Vejle Landevej
  • Medfinansiere ombygningen af Afkørsel 61 på strækningen mellem Dronningens Kvarter og Europavej.
  • Ombygge rundkørslen v. Vejle Landevej / Skærbækvej til lyskryds.
  • Etablere lyskryds ved Baronessens Kvarter hvor denne kobles på Vejle Landevej
  • Etablere cykelstier på Børupvej og Stakkesvang

 

Med denne sag frigives midlerne for 2023, som primært benyttes til at gennemføre og færdiggøre projekterne ved Herslevvej / Vejle Landevej / Vejlevej, ombygningen af rundkørslen Vejle Landevej / Skærbækvej samt lyskrydset ved Baronessens Kvarter.

Udførelsen af ovenstående projekter vil ske løbende i perioden frem mod 2026.

Økonomiske konsekvenser

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB2023

TB 2024

TB 2025

TB 2026

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Infrastruktur Danmark C, Taulov  (XA-50408)

 

 

 

 

29,982

29,982

I alt (- = kasseindlæg/+= kasseudlæg)

0,000

0,000

0,000

0,000

 

 

 

Vurdering

Infrastruktur og Ejendomme vurderer, at de 29,982 mio. kr. der frigives og anvendes i 2023 sikrer, at projekterne kan tæt på realiseres, ligesom projekterne for de kommende år kan planlægges..

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller at, Teknisk Udvalg anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet at godkende,

  1. At der frigives anlægsmidler for 2023 på 29,982 mio. kr.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 09-01-2023

Anbefales.

Punkt 5 Beslutningssag: Frigivelse af anlægsmidler for Vejafvanding og Klimasikring af Veje og gader

Sagsresumé

Byrådet skal med denne sag træffe beslutning om frigivelse af anlægsmidlerne for 2023 på henholdsvis Vejafvanding; 1,093mio. kr., samt Klimasikring af veje og gader; 2,000mio. kr.

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet godkendte i oktober 2022 Budget 2023, hvor der blev afsat anlægsmidler til afvanding, samt klimasikring af veje og gader.

De eksisterende afvandingssystemer er under pres og nødvendiggør, at der løbende sker vedligeholdelse, men at det også er nødvendigt, at komme på forkant med klimasikringen for særligt midtbyen i Fredericia, hvor oversvømmede arealer kan have konsekvenser.

Anlægsmidlerne for de to områder, skal også imødekomme nogle af forholdene beskrevet omkring midtbystrategien hvor Klimatilpasningsplan 2022, skal starte med en udarbejdelse af en handlingsplan for Fredericia Centrum i et tæt samarbejde med Midtbystrategien. Det er beskrevet at planen bl.a. skal indeholde en plan for renovering af de eksisterende afvandingssystemer, herunder med særligt fokus på forsinkelse af regnvand på overfladen. Anlægsmidlerne til henholdsvis afvanding og klimasikring af veje og gader skal være med til at sikre dette.

Forligspartierne har med budget 2023 afsat midler til udførelse af Vejafvanding i 2023-2025. Midlerne er fordelt med 1,093mio. kr i alle årene

Midler for Klimasikring af Veje og gader er fordelt med 2,000mio. kr. i alle årene.

Økonomiske konsekvenser

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB2023

TB 2024

TB 2025

TB 2026

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Vejafvanding  (XA-50219)

 

 

 

 

1,093

1,093

Klimasikring af veje og gader  (XA-50438)

 

 

 

 

2,000

2,000

I alt (- = kasseindlæg/+= kasseudlæg)

0,000

0,000

0,000

0,000

 

 

 

Vurdering

Vej og Park vurderer, at de afsatte midler kan benyttes til at imødekomme nogle udfordringer på vejafvanding, samt klimasikring af veje og gader

Indstillinger

Direktør for Vækst, Teknik og Klima indstiller at Teknisk Udvalg anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet at godkende

  1. At de afsatte 1,093mio. kr. for 2023 for Vejafvanding frigives
  2. At de afsatte 2,000mio. kr. for 2023 for klimasikring af veje og gader frigives

Beslutning i Teknisk Udvalg den 09-01-2023

Anbefales.

Punkt 6 Beslutningssag: Arealbytning fra privat fællesvej til offentlig areal på promenader ved Kanalbyen (Lukket)

Punkt 7 Beslutningssag: Endelig ekspropriation af areal til Baronessens Kvarter og Hejse rundkørslen (Lukket)

Punkt 8 Beslutningssag: Arealerhvervelser i vejkryds - endelig ekspropriationsbeslutning (Lukket)

Punkt 9 Beslutningssag: Arealerhvervelse i forbindelse med krydsudvidelse (Lukket)

Punkt 10 Orientering (Lukket)

Punkt 11 Underskriftsside

Sagsresumé

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

Sagsbeskrivelse:

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på Godkend i First Agenda.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller