Uddannelsesudvalget - 17-08-2016

Referat
Dato:
Onsdag, 17 august, 2016 - 15:00
Hent som fil:

Punkt 37 Godkendelse af dagsorden

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at dagsordnen godkendes.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 17-08-2016

Godkendt.

Punkt 38 Status fra formanden

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at status fra formanden tages til efterretning.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 17-08-2016

Status blev taget til efterretning.

Punkt 39 2. budgetopfølgning 2016 - Uddannelsesudvalget

Sagsbeskrivelse

I henhold til kommunens principper for økonomistyring gennemføres der hvert år 3 overordnede budgetopfølgninger. Ved budgetopfølgningerne kan budgettet tilrettes i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for budgetlægningen, det vil sige, at der kan tilrettes for:


•  Ny lovgivning

•  Byrådsbeslutninger

•  Ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne

•  Fejl og mangler


For alle øvrige budgetmæssige afvigelser gælder rammestyringens prin-cipper – overskridelser på ét område skal finansieres via reduktioner på andre områder inden for udvalgets ramme. Hvis udvalget alligevel vælger at ansøge om tillægsbevillinger, som ikke er omfattet af ovenstående spilleregler, skal der særskilt tages stilling hertil i byrådet.


Udvalgets økonomi fra vedtaget budget (korrigeret budget) til forventet regnskab er vist i nedenstående skema. Tallene dækker perioden til og med maj måned.


Mio. kr.

 Korrigeret budget

 2. budget-opfølgning

 Forventning spar/lån

 Forventet regnskab

Drift





Serviceudgifter





Politik og kommunikation

  0,700

 

 

  0,700

Bülows Kaserne

  - 

 

 

  - 

Ung Fredericia og UU

  15,280

  0,500

  0,449

   16,229

Videnparken

  0,414

 

-0,463

  -0,049

Serviceudgifter i alt

  16,394

  0,500

-0,014

16,880

 

 

 

 

 

Drift i alt

  16,394

  0,500

  -0,014

  16,880

+ = udgift/lån af næste år (underskud)

- = indtægt/opsparing (overskud)



Det er aftalt, at der er en ekstraordinær indtægt vedrørende husleje på Bülows Kaserne i perioden 1. januar til 30. juni 2016. Indtægten på 3,100 mio. kr. forbliver under Uddannelsesudvalget.


I det følgende er indholdet i de enkelte kolonner kort beskrevet:


Korrigeret budget

Kolonnen ”Korrigeret Budget” dækker over dels vedtaget budget, Spar/lån 2015<>2016 samt evt. meddelte tillægsbevillinger til 2016.


2. budgetopfølgning

Kolonnen ”2. budgetopfølgning” indeholder de tillægsbevillinger og omplaceringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i byrådet.


De ordinære budgetopfølgningssager omfatter:


Under serviceudgifter er der foretaget omplaceringer som vedrører overførsel af midler fra Børne- og Skoleudvalget (0,500 mio. kr.).


For en yderligere specifikation af sagerne henvises der til bilaget ”Specifikation - 2. Budgetopfølgning 2016 UDD” på sagen.


Forventning Spar/lån

Kolonnen ”Forventning Spar/lån” dækker over opsparing til senere eller lån af næste års budget. I henhold til kommunens principper for økonomistyring er der fri adgang til spar/lån på serviceudgifter. Ved et evt. merforbrug indenfor udvalgets ramme er der altså mulighed for at indhente dette i det følgende år. Spar/lån behandles og godkendes ved regnskabsafslutningen

Økonomiske konsekvenser

Der henvises til afsnittene ”Sagsbeskrivelse” samt ”Vurdering”.

Vurdering

Politik og kommunikation


Der forventes intet Spar/lån.


Bülows Kaserne


Der forventes intet Spar/Lån.


Ung Fredericia og UU


Ung Fredericia forventer ved 2. budgetopfølgning et merforbrug på 0,449 mio. kr. Dette svarer til Spar/Lån 2015-16. Merforbruget skyldes pensionering af tidligere leder med efterfølgende omkostninger til feriepenge m.m., konstituering af ungdomsskoleleder fra 1/1- 31/7 2015 med tilhørende løntillæg samt 6 månereders løn til opsagt personale i forbindelse med lukning af skoletilbud på Ungdomsskolen.


UU


Der forventes intet Spar/Lån.


Videnparken


Der forventes ingen ændring i Spar/lån i forhold til Spar/lån 2015-2016.

Indstillinger

Politik & kommunikation indstiller:


  1. at budgettet tilrettes med de i sagsbeskrivelsen anførte ændringer
  2. at sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 17-08-2016

Godkendt.

Punkt 40 Strategi for Fredericia som uddannelsesby

Sagsbeskrivelse

Uddannelsesudvalget skal ifølge kommissoriet udarbejde en overordnet strategi for Fredericia som uddannelsesby. Det overordnede formål skal være rammesættende for det videre arbejde med udvikling af Fredericia som uddannelsesby. 


Med udgangspunkt i kommissoriet har udvalget formuleret fem udviklingsspor:

 

1.  Uddannelsesmiljø, UU og elevråd

2.  Tiltrækning af uddannelser til Fredericia

3.  Flere i uddannelse og mere uddannelse

4.  Erhvervsudvikling, iværksætteri og expats

5.  Efteruddannelse og kompetenceudvikling

Uddannelsesudvalget har ønsket en inddragende proces, hvor diverse aktørerne kan være med til at kvalificere strategiens konkrete udviklingsspor.


Følgende har været drøftet på et udvalgsmøde:

 

 

1.  Fredericia Kommunes byråds og medarbejderes efteruddannelses- og kompetenceudviklingsstrategi:

 

Delmål: hvordan kan dette være en løftestang til at få uddannelser til Fredericia?

 

Mulige aktører:

·  Medarbejderne, HMU

·  HR

·  Byrådet

·  Erhvervslivet – skal vi uddanne vores ledere sammen?

 

 

2.  Uddannelsesmiljø:

 

Delmål: Der skal skabes et aktivt og inkluderende uddannelsesmiljø i Fredericia Kommune – og det skal vi, da uddannelsesmiljø er afgørende for at tiltrække uddannelser overhovedet - hvordan kan eksisterende uddannelsesmiljø hjælpe med til det? Hvilket uddannelsesmiljø drømmer de unge om?

 

Aktører:

·  10. klasse

·  Forældrebestyrelser

·  UU

·  Elevråd

·  Ungebyråd

·  Eksisterende og kommende studerende på Ung Fredericia, ungdomsuddannelserne og videregående uddannelser

 

 

3.  Tiltrækning:

 

Delmål: Der skal tiltrækkes uddannelser til Fredericia Kommune og sikres et så bredt udbud af uddannelser overhovedet.

 

Aktører:

·  Business Fredericia

·  Faglige organisationer

·  Diverse uddannelses- og forskningsinstitutioner

·  Virksomheder

·  Eksisterende og kommende studerende på diverse uddannelser

 

4.  Flere i uddannelse og mere uddannelse:

 

Delmål: Der skal arbejdes på, at hæve uddannelsesniveauet og frekvensen: uddannelsesniveauet skal op – og et nyt uddannelsescampus skal understøtte denne ambition.

 

Aktører:

·  Ungebyrådet

·  Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget

·  Børne- og Skoleudvalget

·  Faglige organisationer

·  Business Fredericia

·  Virksomhederne

·  Eksisterende og kommende studerende på diverse uddannelser

 

 

5.  Erhvervsudvikling, expats og iværksætteri

 

Delmål: Der skal skabes erhvervsudvikling gennem et større fokus på expats, fremme iværksætteri og mulighederne for at levere kvalificeret arbejdskraft til kommunens virksomheder. Dette skal ligeledes kædes sammen med indsatsen for at tiltrække uddannelser til Fredericia og skabe synergi mellem uddannelse og erhverv.

 

Aktører:

·  Business Fredericia

·  Faglige organisationer

·  FredericiaC

·  Iværksættere

·  Expats og deres foreninger

·  Virksomheder med internationale medarbejdere

Indstillinger


Politik og Kommunikation indstiller, at uddannelsesudvalget drøfter:


1.  De overordnede mål med strategien

 

2.  Delmål for de fem indsatsspor, herunder formulering og prioritering af mere konkrete indsatser

 

3.  Den inddragende proces, hvor diverse aktørerne kan være med til at kvalificere strategiens konkrete udviklingsspor

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 17-08-2016

Drøftet.

Punkt 41 Efteruddannelses- og Kompetenceudviklingsstrategi

Sagsbeskrivelse

Sagsresumé:

 

Et af de fem udviklingsspor i strategien for Fredericia som uddannelsesby er en ny efteruddannelses- og kompetenceudviklingsstrategi for kommunens medarbejdere, ledere og byrådsmedlemmer.


Uddannelse- og Organisationsudvikling har gennemført kvalitative interviews med alle fagområder i Fredericia Kommune (Familie- og Børnesundhed gennemføres d. 9/8 og resultatet medbringes på udvalgsmødet d. 10/8), med henblik på at tilvejebringe en kortfattet beskrivelse af fagafdelingernes arbejde med kompetenceudvikling.


Der er på den baggrund udarbejdet nogle overordnede konklusioner (se nedenfor), samt et overbliksark, som opsummerer de væsentligste pointer (se bilag 1).


Sagsbeskrivelse:


Formålet med de udførte interviews er at tilvejebringe en kortfattet beskrivelse af fagafdelingernes arbejde med kompetenceudvikling.


Her følger de væsentligste resultater af kortlægningen:


·  Fagafdelingerne arbejder alle med både kompetenceudvikling på fagområde- og på institutions-/afdelingsniveau. Omfanget og fordelingen mellem de to niveauer varierer dog fagområderne imellem. Der er en tendens til at der, i de fagområder hvor der er mange medarbejdere, som også har samme grunduddannelse, f.eks. Pleje og Omsorg, Voksenservice og Børn og Unge, arbejdes mere med centrale kompetenceudviklingsinitiativer målrettet hele/meget store dele af medarbejderne på området.


·  De primære leverandører af kompetenceudvikling er de uddannelsesinstitutioner, hvor mange af vores medarbejdere også har taget deres grunduddannelse, og flere af dem er også ”lokale” (har Fredericia som dækningsområde), f.eks. Social og Sundhedsskolen-FVH og University College Lillebælt. I nogle fagområder trækker man også på private leverandører/firmaer og på egne medarbejdere, der forestår en del undervisning. Fagområder fremhæver at leverandørvalget hovedsageligt sker med fokus på hvem som bedst kan levere, det som der konkret efterspørges.


·  Der foregår i alle fagområder en stor del kompetenceudvikling som er borger-/opgavenær, og også individuelt målrettet den enkelte medarbejder. Den kompetenceudvikling fastlægges i vid udstrækning i forbindelse med MUS, og foregår – udover formel kompetenceudvikling – også via sidemandsoplæring, følordning, opgaveorganisering o. lign.


·  Fagområder gør alle brug af centralt udbudte kompetenceudviklingsforløb f.eks. diplom i ledelse og forløb som skræddersyes fra centralt hold (tidligere HR) til det enkelte fagområde og/eller institution/afdeling.


·  Flere fagafdelingerne ser, ud over den mere fagfaglige kompetenceudvikling, et aktuelt/kommende kompetenceudviklingsbehov vedr. mere generelle kompetencer; herunder bl.a. IT-/digitalisering, borgermødet, den nye medarbejderrolle mm.


·  Fagområderne arbejder i forskelligt omfang med Fredericia Kommune som uddannelsessted for elever og studerende. Nogle studier/uddannelser har måltal som Fredericia Kommune/fagområderne forventes at leve op til f.eks. fastsat af KKR/KL. Der er en tendens til at der, i de fagområder hvor der er mange medarbejdere, som også har samme grunduddannelse, f.eks. Pleje og Omsorg og Børn og Unge, arbejdes mere med Fredericia Kommune som uddannelsessted.

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at Uddannelsesudvalget drøfter strategien, herunder følgende emner:


  1. Overordnede politiske målsætninger med en ny efteruddannelses- og kompetenceudviklingsstrategi  

 

  1. Konkrete kompetenceudviklingsinitiativer for byrådet og kommunens strategiske ledelse

  1. Fredericia Kommune som uddannelsessted for studerende og elever

  1. Overordnede politiske målsætninger med talentudvikling og lederudvikling

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 25-05-2016

Drøftet.

Punkt 42 Eventuelt

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller