Uddannelsesudvalget - 30-11-2021

Referat
Dato:
Tirsdag, 30 november, 2021 - 16:30
Hent som fil:
Lokation:
Referat publiceret:
Fredag, 3 december, 2021 - 09:45

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Indstillinger

Indstilles til godkendelse.

 

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 30-11-2021

Godkendt.

Punkt 2 Møde med Fredericia Uddannelsesråd

Sagsresumé

Uddannelsesudvalget afholder deres årlige fællesmøde med Fredericia Uddannelsesråd (FUR) i forbindelse med udvalgsmødet mellem kl. 16.30-17.30.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Uddannelsesråd (FUR) forbereder et oplæg med aktuelle temaer, som de ønsker at drøfte med Uddannelsesudvalget.

 

Der afsættes 1 time til oplæg og dialog mellem FUR og Uddannelsesudvalget.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

Ingen.

 

Indstillinger

Direktør for Børn, Unge og Kultur indstiller, at Uddannelsesudvalget drøfter nuværende og fremtidige tiltag og samarbejder med Fredericia Uddannelsesråd.

 

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 30-11-2021

FUR præsenterede 3 temaer: Gennemførsel, efter Corona og vilkår for tiltrækning af nye videregående uddannelser. Drøftet og godkendt.

Punkt 3 Orientering om campus

Sagsresumé

I Budget22 afsatte forligspartierne midler til opførelse af kommunens andel af et uddannelsescampus i Kanalbyen. I sagen gives en status på det igangværende arbejde.

 

Sagsbeskrivelse:

Baggrund

Fredericia Kommune købte en grund (byggefelt 1) i Kanalbyen i december 2020 med henblik på at etablere et kommunalt uddannelsescenter og fællesfunktioner til campus.

Fredericia Maskinmesterskole (FMS), University College Lillebælt (UCL), International Business College (IBC), Social og Sundhedsskolen (SOSU) og Fredericia Kommune har i 2021 arbejdet på at få konkretiseret planerne om at etablere et fælles uddannelsescampus i Kanalbyen.

Fra januar til juni kørte der en proces med COWI, hvor der blev udarbejdet en fælles vision, fastlagt arealbehov, identificeret mulige fælles funktioner og beregnet anlægsoverslag på de fælles funktioner og kommunale funktioner. Kanalbyen deltog også i denne proces.

Fra juni-september er flere af de fælles funktioner blevet kvalificeret nærmere, og der er beregnet anlægsøkonomi på hele projektet.

Økonomi og indhold

Før budgetforhandlingerne i 2021 sendte alle uddannelsesinstitutioner en forhåndstilkendegivelse om deltagelse i campusprojektet (med forbehold om statslig godkendelse mv.).

Udover de 60,75 mio. kr., der blev bevilget i 2019 til campus, bevilgede Fredericia Kommune i Budget22 godt 141 mio. kr. frem til 2025 og 6,35 mio. kr. i 2026. Kombineret med de forventede salg af byggeretter og bygninger har kommunen således fundet finansiering til anlæg af sin del af campusprojektet.

Den kommunale del af campusprojektet omfatter et nyt folkebibliotek, UddannelsesCenter Fredericia (UCF), 10. klasse, Ungdomdsuddannelsesvejledning (samt U-turn og Unge-team), Makerspace, samt kommunens andel af fællesfunktioner som kantine, auditorier, faglokaler, studiepladser og mødelokaler.

Behov for P-pladser

Campusprojektet genererer et behov på ca. 720 nye p-pladser. Kommunen har sammen med grundkøbet allerede betalt for opførelse af 125 p-pladser i Kanalbyen. Disse etableres som udgangspunkt af Kanalbyen i et nærliggende p-hus, men kommunen har også en kontraktuel mulighed for selv at etablere nogle af p-pladserne (ca. 93) i en parkeringskælder under byggefelt 1.

Der skal laves en plan for placering og finansiering af de resterende ca. 600 p-pladser i nærheden af Kanalbyen, fx ved Norgesgade Syd / Ungdommens Hus.

 

 

Aktuelt

Der arbejdes på at finde en løsning på salg af IBC/UCF, som er en af kerneudfordringerne for at komme videre med campusprojektet.

Uddannelsesinstitutionerne er ved at kvalificere økonomien ift. deres godkendelsesmuligheder hos staten.

Kanalbyen arbejder på at opdatere udviklingsplanen for Gl. Havn området, så den kan rumme campusplanerne, herunder interessenternes ønske om at campusbyggeriet bliver sammenhængende og ikke afbrydes af et p-hus.

Sideløbende med at projektets udfordringer løses, arbejder den administrative styregruppe på et udkast til samarbejdsaftale. Samarbejdsaftalen forventes at indeholde følgende punkter:

 

  • Formål
  • Vision
  • Beskrivelse af parterne
  • Beskrivelse af fællesfaciliteter samt fælles ressourcer og kompetencer.
  • Parternes egne arealbehov
  • Fordelingsnøgler – anlæg og drift
  • Fysisk plan og byggefelter (iht. udviklingsplan for Kanalbyen)
  • Organisering og samarbejde (projektorganisering, driftsorganisering og fælles beslutningsområder)
  • Opdatering af samarbejdsaftale ved opsigelse eller ændringer i behov samt optagelse af nye samarbejdspartnere
  • Forbehold (statslig godkendelse, plangrundlag)
  • Underskrift

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Fredericia Kommune har i Budget22 afsat midler til realisering af sin del af campusprojektet ud fra det nuværende omfang og fordelingsnøgler. Dette vurderes fortsat at være tilstrækkeligt til selve campusbyggeriet.

Det vurderes dog, at parkering er en så væsentlig komponent i campusprojektet, at finansiering heraf bør afklares snarest.

Der kan ske ændringer i projektet undervejs, hvilket kan påvirke økonomien.

Projektets realiserbarhed vurderes at afhænge af udfaldet af de aktuelle undersøgelser.

 

Indstillinger

Direktør for Børn, Unge og Kultur indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 30-11-2021

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Punkt 4 Orientering om procesplanen frem mod et ingeniøruddannelsesudbud

Sagsresumé

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Fredericia Maskinmesterskole og Fredericia Kommune har indgået en forpligtende aftale om at udbyde en ny ingeniøruddannelse i Fredericia. I nærværende sag orienteres Uddannelsesudvalget om procesplanen frem mod et ingeniøruddannelsesudbud.

 

Sagsbeskrivelse:

Regeringen pegede i uddannelsesudspillet ”Tættere på – flere uddannelser og stærkere lokalsamfund” på, at der skal etableres en ingeniøruddannelse i Fredericia. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (UCL), Fredericia Maskinmesterskole (FMS) og Fredericia Kommune har nu forpligtet hinanden på at udbyde uddannelsen.

 

Alle nye uddannelser og nye uddannelsesudbud skal med akkrediteringsloven fra 2013 prækvalificeres. Prækvalifikation skal sikre, at den nye uddannelse/det nye udbud er relevant for arbejdsmarkedet og dækker et behov i det samlede uddannelsesudbud. Parterne har etableret en politisk styregruppe og en faglig styregruppe, som skal forestå arbejdet frem mod en formel ansøgning til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

 

Den politiske styregruppe består af Steen Wrist Ørts (Borgmester Fredericia Kommune), Pernelle Jensen (Formand Uddannelsesudvalget), Camilla Nowak Kirkedal (Kommunaldirektør Fredericia Kommune), Jens Mejer Pedersen (Rektor UCL) og Jens Færgemand Mikkelsen (Rektor FMS). Styregruppen understøttes af Anders Ladegaard (Uddannelseschef Fredericia Kommune).

 

Den faglige styregruppe består af nøglepersoner fra UCL og FMS, erhvervsdirektør for Business Fredericia, projektleder fra Trekantområdet Danmark, konsulent fra Sekretariat for Børn, Unge og Kultur og Uddannelseschef i Fredericia Kommune.

 

Nedenstående tidsplan, udarbejdet af UCL, skitserer et forslag til en procesplan frem mod etablering af et ingeniøruddannelsesudbud.

 

Fase 0.

 

Generel afklaring af initiativets bæredygtighed

 

Juni 2021

 

Afklares i dialog mellem UCL, FMS og Fredericia Kommune og relevante interessenter

Fase 1. Etableringsfasen

 

Juni – November 2021

Den politiske styregruppe etableres på baggrund af enighed om projektets overordnede formål, organisering og tidsplan.

 

Den faglige styregruppe etableres med kommissorium, budgetramme og udvidet tidsplan og påbegynder arbejdet.

 

Afdækning af det uddannelses- og lokalpolitiske mulighedsfelt, herunder håndtering af særlige risikoelementer samt dialog med mulige alliancepartnere i relevante uddannelses- og organisationsmiljøer.

 

Ansøgning om finansiering af prækvalifikations- og etableringsomkostninger i UFM-puljemidler.

 

Fase 2. Undersøgelsesfasen

 

August – November 2021

Den faglige styregruppe beskriver

  • En mulig ingeniørprofil med jobfunktioner
  • En mulig faglig opbygning af et udbud
  • En vurdering af studiemiljøet i Fredericia

 

Fase 2a. Undersøgelsesfasen

 

November 2021 – Februar 2022

Den faglige styregruppe afdækker

  • Aftagerinteresse og arbejdsmarkedsbehov
  • Udarbejder business case for etablering af nyt udbud

 

Fase 3. Ansøgningsfasen

 

Februar 2022 – September 2022

Den politiske styregruppe vurderer relevansen af det påtænkte udbud på baggrund af undersøgelsesfasens resultater – og vurderer om udbuddet skal sendes til prækvalifikation.

 

Hvis positiv, så udarbejder den faglige styregruppe udkast til ansøgning om prækvalificering.

Den politiske styregruppe godkender ansøgning om prækvalificering.

 

Prækvalifikationsansøgning indsendes 1. september 22.

 

Forventet svar på prækvalifikation

 

1. november 2022

 

 

Fase 4. Detailplan for uddannelsen

 

1. november – 1. september 2023

 

Der udarbejdes studieordning og der opbygges nødvendige faciliteter.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Direktør for Børn, Unge og Kultur indstiller, at Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 30-11-2021

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Punkt 5 Evaluering af Studiestartsevent og studiestartscafé 2021

Sagsresumé

Studiestartsevent blev første gang afholdt i 2019. Endnu et event var planlagt i 2020, men måtte aflyses grundet corona. I år har Studieby Fredericia planlagt og afviklet Studiestartsevent 2021 for 10. klasser og ungdomsuddannelser. Det foregik i Tøjhuset og blev et vellykket arrangement. Studieby Fredericia har desuden afholdt en studiestartscafé for de videregående uddannelser.

 

Udvalget orienteres med nærværende sag om afviklingen af studiestartsevent 2021 for 10. klasser og ungdomsuddannelser samt studiestartscafé 2021 for videregående uddannelser.

 

 

Sagsbeskrivelse:

Der blev afholdt Studiestartsevent d. 25. september 2021 i Tøjhuset fra klokken 17.00 til 01.00, og var for unge på tværs af 10. klasser og ungdomsuddannelser.

 

Studiestartsevent 2021 blev afviklet i samarbejde mellem Studieby Fredericia, Ungdommens Hus, Tøjhuset og de unge fra Studieforum. De unge har i høj grad bidraget med idéer og hjulpet med afviklingen på dagen.

 

Der blev udbudt 400 billetter. Hver skole fik et antal billetter, der tog højde for skolernes elevantal. Der blev solgt 377 billetter i alt. Billetterne blev siden konverteret til et armbånd, hvilket foregik ude på uddannelsesinstitutionerne. Armbåndene var blå for elever i alderen 18+ og rødt for elever under 18 år. Dette var med til at sikre, at der ikke blev udskænket alkohol til elever under 18 år.

Der blev uddelt 327 armbånd på skolerne og ved indgangen. Det efterlader et antal på 50 elever, der ikke kom til Studiestartsevent. Dette kan skyldes omstændigheder såsom sygdom, eller at der samme dag var byfest i Vejle, som nogle unge besluttede at tage til i stedet.

 

Interessen for Studiestartsevent 2021 var størst fra Fredericia Gymnasium, hvor 162 elever satte sig på venteliste. På IBC var der en mindre venteliste på 18 elever. På EUC Lillebælt og Social- og Sundhedsskolen blev cirka halvdelen af de udbudte billetter solgt. Blandt 10. klasserne købte 21 elever billet. Da alle skolers billetsalg var overstået, og alle havde fået buddet, blev de resterende billetter tilbudt til elever på venteliste efter først til mølle-princippet. Der blev solgt 94 billetter via venteliste.

 

De elever, der deltog i studiestartsevent, havde en god fest. Særligt de populære bands, Patina og De Danske Hyrder, var et trækplaster for dette års studiestartsevent. Eleverne blev budt velkommen til et nyt skoleår med studiestartseventet, som var med til at understøtte det attraktive studieliv og –miljø i Fredericia.

 

Opmærksomhedspunkter til næste års studiestartsevent

Arrangementerne er evalueret sammen med de unge i Studieforum, og følgende opmærksomhedspunkter bringes videre til næste års planlægning:

  1. Fordelingsnøglen vedrørende billetter bør genovervejes til næste års studiestartsevent. Dette på baggrund af den skæve fordeling i interessen blandt eleverne. Nogle steder røg kun halvdelen af billetterne, mens der var lang venteliste ved Fredericia Gymnasium.

 

  1. I forlængelse af denne observation kan lokationen til næste års studiestartsevent ligeledes overvejes. Hvis der skal sælges flere billetter, kalder det på en større lokation såsom Eksercerhuset eller udendørsarealerne ved Ungdommens Hus.

 

  1. Planlægningen af årets studiestartsevent har været ressourcekrævende, blandt andet grundet større systematik omkring billetsalg. Det anbefales, at der skal tænkes mere medarbejderkraft ind i processen næste år.

 

 Studiestartscafé for studerende på videregående uddannelser  

Der har i år været et separat studiestartsarrangement for studerende på videregående uddannelser.

Studiestartscaféen foregik i Ungdommens Hus den 30. september 2021 og var målrettet byens studerende på Fredericia Maskinmesterskole, Den Danske Scenekunstskole samt traineelærerne i Fredericia. Her kunne de studerende få en gratis portion chili con carne og se komikeren Simon Væver optræde. Studiestartscaféen er blevet markedsført på Studieby Fredericias kanaler og på uddannelsesinstitutionerne.

 

Alligevel har det været en udfordring at trække det ønskede antal studerende (kapacitet på 100 personer i Ungdommens Hus) til arrangementet. 21 studerende deltog.

 

I en dialog med studerende fra Fredericia Maskinmesterskole kom det til udtryk, at hverdagslogistikken er en faktor, der kan have betydning for tilslutningen til arrangementer efter undervisning. Tilslutningen til arrangementet må ses i lyset af, at en del af de studerende på disse uddannelser ikke er bosat i Fredericia, men pendler hertil.

Der bør løbende gøres overvejelser omkring fremtidige arrangementer for denne målgruppe.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Direktør for Børn, Unge og Kultur indstiller, at Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 30-11-2021

Udvalget bakker op om begge initiativer i et fremadrettet perspektiv, men ønsker at der skal findes løsninger, sådan at studiestartseventen er med deltagelse fra alle uddannelser og at der laves studiestartscafeer som der er opbakning til fra de studerende på de videregående uddannelser.

Punkt 6 Status på KompeTEK til fremtiden

Sagsresumé

KompeTEK til fremtiden er visionen for en sammenhængende Maker-TEK-model for børn og unge i Fredericia Kommune og løber i fire spor: Fritid, dagtilbud, skole og unge og uddannelse. Uddannelsesudvalget får en orientering om aktiviteterne under sporet unge og uddannelse.

 

Sagsbeskrivelse:

KompeTEK til fremtiden udgøres af fem strategiske målsætninger frem mod 2025, når det gælder sporene skole og unge og uddannelse:

  1. Skolernes lokaler inviterer til leg, kreativitet og eksperimenter og læring – både med og uden digitale teknologier
  2. Flere undervisere kan planlægge, gennemføre og evaluere en mere varieret, projektorienteret, eksperimenterende og kreativ undervisning – og kan inddrage både analoge og digitale teknologier heri
  3. Vi samarbejder tættere med ungdomsuddannelser og videregående uddannelser (Jf. Budget 2021)
  4. Vi involverer og aktiverer forældrene
  5. Vi samarbejder bedre på alle niveauer om at omsætte TEK-viden i praksis

Bülows Makerspace er en central aktør i arbejdet med teknologiforståelse i kommunen. I efteråret 2021 er Bülows Makerspace fuldt booket af uddannelsesinstitutioner i kommunen. De primære forløb er Byg&Hyg (6. årgang) og Åben Skole forløbet ’Bliv klædt på til projektforløbet med fremtidens teknologier’ (7. – 10. årgang). Makerspace benyttes også af elever i forbindelse med brobygningseventet InnoCamp, hvor Tides Foundation har doneret midler til indkøb af teknologier.

Det varierer, hvor meget skoler og ungdomsuddannelser benytter Bülows Makerspace i den daglige undervisning, hvilket primært skyldes makerspacets beliggenhed. I forlængelse af ønsket om et tættere samarbejde med kommunens ungdomsuddannelser, er der indgået en samarbejdsaftale med EUC Lillebælt om at afsøge mulighederne for etablering af et makerspace i Gymnasiet HTX Lillebælts lokaler, der skal agere pendant til Bülows Makerspace i midtbyen og styrke adgangen til makerspaces i kommunen.

Som en del af strategien ansøgte Fredericia Kommune i juni Villum Fonden, der gjorde det muligt for kommuner at søge støtte til udvikling af praksisrettede læringslaboratorier / makerspaces. Ansøgningen er imidlertid ikke blevet imødekommet.

Der er nedsat en styregruppe og en procesgruppe, der skal udarbejde en ny sammenhængende strategi for de fire spor. Grupperne ledes af den nyansatte makerspace-koordinator, der er udpeget som programleder af KompeTEK til fremtiden. Styregruppen består af fagchef for Dagtilbud, Skoler og Fritid, fagchef for Uddannelse, teamleder for pædagogisk konsulentteam og programleder. Procesgruppen består af programleder og en repræsentant for hhv. distriktsskolelederne, distriktsinstitutionslederne, Fritid samt Sekretariat for Børn, Unge og Kultur.

I en ny sammenhængende strategi indgår Bülows Makerspace fortsat som central arena i arbejdet med at fremme teknologiforståelse i kommunen. Procesgruppen vil i starten af det nye år udarbejde en procesplan for de fire spor (Fritid, dagtilbud, skole og unge og uddannelse) og genoptage dialogen med EUC Lillebælt om samarbejdsaftalen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Direktør for Børn, Unge og Kultur indstiller, at Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 30-11-2021

Udvalget tog status til efterretning og ønsker samtidig, at der bliver en politisk proces om en vision og det videre arbejde med strategien. Dette i samarbejde med BSU.

Punkt 7 3. budgetopfølgning 2021 - Uddannelsesudvalget

Sagsresumé

3. budgetopfølgning viser et forventet mindreforbrug på det korrigerede budget på Uddannelsesudvalget. Der forventes et mindreforbrug på serviceudgifter på 5,600 mio. kr. (tabel 1), som primært skyldes uforbrugte aktivitetsmidler i indeværende år, samt vakancer på 10. klasse.

 

På overførsels- og anlægsudgifter forventes balance ved 3. budgetopfølgning.

 

Der ansøges om en række omplaceringer og tillægsbevillinger på serviceudgifter, i alt 1,000 mio. kr. – disse er beskrevet i sagen. Efter godkendelse af disse omplaceringer og tillægsbevillinger, forventes der, på serviceudgifter, et mindreforbrug på 6,600 mio. kr. inkl. COVID-19-udgifter (jf. tabel 2).

 

 

Sagsbeskrivelse:

Udvalgets økonomi gennemgås ved tre årlige politiske budgetopfølgninger. Ved disse budgetopfølgninger fremlægger direktøren økonomien for de respektive områder.

 

Efter gennemgang og behandling i fagudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i byrådet. Budgetopfølgningerne skal sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi, herunder om overholdelse af korrigeret budget, serviceramme, og udvalgets anlægsbudget overholdes.

 

Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. Hvis fagområdet ser behov for tilretninger af budgettet herudover, skal disse kunne finansieres inden for udvalgets egen ramme.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Nedenstående tabel viser udvalgets andel af kommunens samlede økonomi udtrykt ved det vedtagne og det korrigerede budget samt det forventede regnskab ved 3. budgetopfølgning før evt. godkendelse af tillægsbevillinger, som er indstillet i denne budgetopfølgning.

 

Tabel 1

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse

Uddannelsesudvalget

32,675

36,693

31,093

-5,600

Serviceudgifter, ordinær drift

27,449

31,467

25,867

-5,600

COVID-19-udgifter

-0,106

-0,106

-0,106

0,000

Overførselsudgifter

5,082

5,082

5,082

0,000

Skattefinansieret anlæg

0,250

0,250

0,250

0,000

 

 

JUSTERINGER AF UDVALGETS KORRIGEREDE BUDGET VED 3. BUDGETOPFØLGNING

I forbindelse med 3. budgetopfølgning indstilles til tekniske justeringer for i alt 1,000 mio. kr.

Dette vedrører følgende omplaceringer og tillægsbevillinger, som vil nedbringe udvalgets merforbrug ift. korrigeret budget:

 

SERVICEUDGIFTER

Omplaceringer, i alt 1,000 mio. kr.

  • Fra Senior- og Handicapudvalget: Fuldtidsvejledning af SOSU-elever, 1,000 mio. kr.

 

Hvis Byrådet godkender ovenstående justeringer til 3. budgetopfølgning på mødet den 13. december 2021, vil udvalgets økonomi efterfølgende se således ud:

 

Tabel 2

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse

Uddannelsesudvalget

32,675

37,693

31,093

-6,600

Serviceudgifter, ordinær drift

27,449

32,467

25,867

-6,600

COVID-19-udgifter

-0,106

-0,106

-0,106

0,000

Overførselsudgifter

5,082

5,082

5,082

0,000

Skattefinansieret anlæg

0,250

0,250

0,250

0,000

 

 

SERVICERAMMEN FOR FREDERICIA KOMMUNE

I forbindelse med budgetlægningen tildeles landets 98 kommuner hver en serviceramme, som den enkelte kommune skal overholde. En overskridelse af den samlede ramme for kommunerne under ét vil betyde sanktioner dels individuelt for den eller de kommuner, som overskrider, dels for kommunerne under ét. Derfor er det vigtigt, at hver kommune overholder deres serviceramme-andel.

 

Fredericia Kommunes serviceramme lyder i alt på 2.439,4 mio. kr. i 2021. I forbindelse med 3. budgetopfølgning viser den foreløbige forventning, at servicerammen vil komme under pres for 2021. Den indarbejdede bufferpulje på 10 mio. kr. i budget 2021, er på nuværende tidspunkt fuldt ud disponeret.

 

Såfremt forventningerne ved 3. budgetopfølgning holder, vil dette betyde, at eventuelle kommende tillægsbevillinger i 2021, vil sætte servicerammen under yderligere pres med efterfølgende risiko for sanktion.

 

 

Vurdering

SERVICEUDGIFTER

3. budgetopfølgning viser et mindreforbrug på det korrigerede budget på Uddannelsesudvalgets område. Det forventede mindreforbrug er på 6,600 mio. kr. (tabel 2 – inkl. ovenstående omplaceringer hvis godkendt), som primært skyldes uforbrugte aktivitetsmidler i indeværende år, samt vakancer på 10. klasse.

 

Det forventede merforbrug kan specificeres som følger:

Specifikation

  • Mindreforbrug fra aktiviteter: -4,000 mio. kr.
  • Mindreforbrug på FGU, færre elever: -1,800 mio. kr.
  • Mindreforbrug for fuldtidsvejledning af SOSU-elever, hvor opgaven rykker til 2022: -0,800 mio. kr.

 

COVID-19

Jævnfør Principper for Økonomistyring gælder rammestyringsprincipperne i Fredericia Kommune. Dette gælder også for håndtering af konsekvenserne af COVID-19. Hovedprincippet er, at udgifterne afholdes inden for egen budgetramme. Der kan dog være situationer, hvor merudgifter ikke kan undgås.

 

Konsekvenserne af COVID-19 følges nøje af forvaltningen. Fredericia Kommune registrerer udgifter, som er relateret til håndtering af COVID-19 særskilt, så det vil være muligt at følge op på udgifterne hertil.

 

Ved 3. budgetopfølgning er der en forventning om balance på COVID-19 relaterede udgifter på Uddannelsesudvalgets område.

 

OVERFØRSELSUDGIFTER

Budgettet til overførselsudgifter forventes at balancere.

 

ANLÆG

Anlægsbudgettet forventes at balancere.

 

 

Indstillinger

Direktør for Børn, Unge og Kultur indstiller:

  1. At 3. budgetopfølgning godkendes og fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet

 

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 30-11-2021

Godkendt.

Punkt 8 Opfølgning på Budget 2022 - Uddannelse

Sagsresumé

Budget22 indeholder en række punkter, som hører under Uddannelsesudvalget. De vedrører primært Campus og 10’ende. Uddannelsesudvalget præsenteres for status og implementeringsplan herfor med henblik på drøftelse heraf.

 

Sagsbeskrivelse:

Budget22 indeholder en rækker punkter, som hører under Uddannelsesudvalget. De er indsat nedenfor. Forvaltningen forbereder et samlet oplæg om status på og implementeringsplan for de afsatte midler på Uddannelsesudvalgets område, som bliver fremlagt på mødet og lagt ind som bilag på sagen.

Fra Budget22:

Uddannelse

Uddannelse er det stærkeste værktøj til at skabe lige muligheder i livet for alle unge, derfor ønsker forligspartierne med Budget22 fortsat at investere massivt i uddannelsesområdet i tråd med Byrådets uddannelsespolitik.

Udvikling af Campus

Et nyt campus i Fredericia er en væsentlig driver for udviklingen af et attraktivt studiemiljø i byen. For at styrke bylivet i midtbyen har forligspartierne besluttet at opføre campus i Kanalbyen i samarbejde med de deltagende uddannelsesinstitutioner i et nyt fælles byggeri. Byggeriet skal indeholde blandt andet et kommunalt folkebibliotek, auditorier og café. Derudover opføres et STEAM POWERHOUSE med faciliteter til science, iværksætteri og kreativitet. Uddannelsesinstitutionerne opfører derudover deres egne byggerier.

Projektet er betinget af, at de uddannelsesinstitutioner, der deltager i projektet, opnår godkendelse af deres anlægsprojekter hos staten.

Med investeringen i nyt campus realiseres en vigtig brik i Byrådets Uddannelsespolitik for at skabe øget bosætning, styrke beskæftigelsen og udvikle erhvervslivet i kommunen.

For at skabe fundamentet for, at flere fredericianere uddanner sig mere, afsætter forligspartierne til de kommende etaper af campusprojektet 146,525 mio. kr. til anlæg af kommunale funktioner og medfinansiering af fællesfunktioner på campusområdet i Kanalbyen i budgetår og overslagsår.

I samme periode forventes indtægter for salg af byggeretter m.m. for i alt 9,900 mio. kr. i Kanalbyen og 30,420 mio. kr. for salg af UCF/10’ende klasse. Efter overslagsårene forventer Byrådet at afsætte yderligere 6,350 mio. kr. til færdiggørelse af anlægsprojektet, som indarbejdes i basisbudgettet for 2023-2026.

Der indarbejdes på Uddannelsesudvalget:

  • Anlæg: Campus-projektet, 2,550 mio. kr. i 2022, 9,075 mio. kr. i 2023, 45,450 mio. kr. i 2024, 89,450 mio. kr. i 2025
  • Anlæg: Tidligere budgetteret Rådgivning Campus udgår, -0,507 mio. kr. i 2022

Der indarbejdes under Økonomiudvalget salgsindtægter for:

  • Anlæg: Byggeretter -9,905 mio. kr. i 2023
  • Anlæg: Salg af kommunale ejendomme, -30,420 i 2024 og -17,000 mio. kr. i 2025
  • Anlæg: Reservepuljen til færdiggørelse af Campus fjernes, 5,436 mio. kr. i 2025

10’ende

Forligspartierne ønsker at investere i 10’ende og understøtte, at flere unge bliver uddannelsesparate og får en ungdomsuddannelse. Dels ved at gøre 10. Pro og 10. E permanent og dels ved at øge det generelle aktivitetstilskud til 10’ende.

10.Pro og 10.E gøres permanent

I 2021 kører Fredericia Kommune med to projekter på 10. Klasses-niveau med forskellige målgrupper: 10.Pro og 10.E. Der er finansiering til at fortsætte aktiviteterne i 2022, men fra 2023 vil forligspartierne tilføre nye midler, så tilbuddene gøres varige.

Erfaringerne fra det første år var gode. Alle elever fik en stabil skolegang, glæden ved uddannelse tilbage og en stor personlig og faglig udvikling. Det er forligspartiernes ambition, at unge som har det udfordringer i forhold til det boglige, oplever en hånd i ryggen – og muligheden for sidenhen at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Øget tilskud til 10’ende

Forligspartierne ønsker at investere yderligere i 10’ende med 0,250 mio. kr. årligt, så endnu flere unge får bedst mulige vilkår for at komme videre til en ungdomsuddannelse.

Der indarbejdes på Uddannelsesudvalget:

  • Drift: 10. PRO gøres permanent, 1,400 mio. kr. årligt
  • Drift: 10 E. gøres permanent, 0,530 mio. kr. årligt
  • Drift: Tilskud til 10’ende øges med 0,250 mio. kr. årligt

Ud over ovenstående, så er der afsat finansiering til forsøg med fuldtidsvejledning af SOSU eleverne i hele 2022.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Direktør for Børn, Unge og Kultur indstiller, at Uddannelsesudvalget drøfter status og implementeringsplan på baggrund af Budget22.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 30-11-2021

Drøftet.

Punkt 9 Orientering (Lukket)

Punkt 10 Underskriftsside

Sagsresumé

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen

 

Sagsbeskrivelse:

 Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen

 

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på Godkend i First Agenda.

 

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller