Unge- og Uddannelsesudvalget - 03-05-2022

Referat
Dato:
Tirsdag, 3 maj, 2022 - 08:30
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Torsdag, 28 april, 2022 - 17:30
Referat publiceret:
Fredag, 6 maj, 2022 - 12:50

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé

 

 

Sagsbeskrivelse:

 

Indstillinger

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller at dagsordenen godkendes.

 

Beslutning i Unge- og Uddannelsesudvalget den 03-05-2022

Godkendt.

Punkt 2 Besøg på SOSU

Sagsresumé

Unge- og Uddannelsesudvalget besluttede på udvalgsmødet d. 25. januar 2022, at de ville forlægge deres udvalgsmøder i 2022 til centrale samarbejdspartnere for udvalgets ansvarsområder. Ud over en rundvisning formulerer udvalget forud for besøgene ønsker til indhold og oplæg fra de fagområder og uddannelsesinstitutioner, som de besøger.

 

Sagsbeskrivelse:

Program for besøget:

 

Præsentation af skolen og rundvisning

Elevoptaget, aktuelle udfordringer og udfordringer i fremtiden?

Samarbejdet med kommunen – hvad fungerer godt og hvad kan blive bedre?

Ønsker til indsatser – hvad kan vi hjælpe med?

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller, at udvalget tager besøget til efterretning.

Beslutning i Unge- og Uddannelsesudvalget den 03-05-2022

Besøget taget til efterretning.

Punkt 3 Orienteringssag: Status på forsøg med uddannelsesvejledere til SOSU

Sagsresumé

Fredericia Kommune ansætter og er hvert år uddannelsessted for EUD-elever, hvor flertallet kommer fra Social- og Sundhedsskolen. I starten af februar 2021 besluttede Uddannelsesudvalget og Senior- og Handicapudvalget at omlægge til en model med fuldtidsvejledning. Modellen skal være et kvalitetsstempel for Fredericia Kommune som arbejdsplads og uddannelsesby.

 

Pr. 01.12.2021 er der opnormeret med to uddannelsesvejledere i en forsøgsordning på 13 måneder. De arbejder målrettet på at gøre Fredericia Kommune til et endnu mere attraktivt sted at uddanne sig til faglært. Udvalget får på nærværende udvalgsmøde en status på forsøgsordningen.

 

Sagsbeskrivelse:

Uddannelsesudvalget og Senior- og Handicapudvalget besluttede på udvalgsmøder hhv. den 01.02.2021 og 02.02.2021 at omlægge til en model med fuldtidsvejledning. Pr. 1. december 2021 er der opnormeret med to fuldtidsvejledere til SOSU-området.

 

De nye uddannelsesvejledere har ansvar for den overordnede vejledningsopgave af eleverne og for den løbende opfølgning på elevernes trivsel og læring i praktikken.

 

De er organiseret i et team med uddannelseskonsulenter, hvilket sikrer dagligt samarbejde og koordinering omkring eleverne.

 

Ansættelsen trådte i kraft pr. 01.12.2021. Siden er der lagt vægt på en god opstart af den nye forsøgsordning med øget fokus på SOSU-elever i Fredericia Kommune.

 

Uddannelsesvejlederne har:

-          Været rundt på plejehjem i alle distrikter samt praktiksteder inden for psykiatri i Fredericia Kommune og indsamlet viden om, hvad de ønsker, at uddannelsesvejlederne bidrager med

-          Haft fokus på at skabe en rød tråd for eleverne gennem hele deres uddannelse

-          Etableret relationer og starten på et godt samarbejde

-          Haft kontakt til nabokommunernes uddannelsesvejledere for inspiration og samarbejde

-          Udarbejdet og opdateret materialer til elever og vejledere

-          Igangsat indsatser for elever på SSA og SSH-hold, som er startet op i januar 2022 med henblik på at fastholde elever i uddannelsesforløb

-          Afholdt trivselssamtaler og medvirket til at eleverne igen får mod og lyst til at fortsætte deres uddannelsesforløb.

 

Den nye forsøgsordning med uddannelsesvejledere har særligt vægt på:

 

  1. Der tages godt imod nye elever


Alle elever kan kontakte uddannelsesvejlederne for råd og vejledningen inden rekruttering og gennem hele ansættelsesforløbet. De får udleveret materiale og informeres om den støtte, de kan forvente at få. Alle elever orienteres om det at være ansat som elev i Fredericia Kommune. Det sikres, at eleverne kender til krav, forventninger og rettigheder som elev.

 

  1. Udvidet indsats for elever med behov for støtte


Nogle elever har brug for ekstra støtte og en udvidet indsats. Uddannelsesvejlederne har øje for disse elever og fokus på deres potentiale og trivsel. Eleverne klædes på til at komme godt igennem deres praktikforløb ud fra en ambition om øget trivsel og gennemførsel.

Økonomiske konsekvenser

Der var afsat 1 mio. kr. i Budget 2021 til at igangsætte indsatsen.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at de to uddannelsesvejledere er kommet godt fra start og allerede nu udfylder en funktion, hvor de medvirker til, at flere elever fortsætter deres uddannelsesforløb.

Indstillinger

Direktør for Børn, Unge og Kultur indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Unge- og Uddannelsesudvalget den 03-05-2022

Orienteringen taget til efterretning.

Beslutning i Senior- og Socialudvalget den 03-05-2022

Taget til efterretning.

Punkt 4 Orienteringssag: Status på etablering af ingeniøruddannelsesudbud

Sagsresumé

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Fredericia Maskinmesterskole og Fredericia Kommune har indgået et forpligtende samarbejde om at udbyde en ny maskiningeniøruddannelse i Fredericia. Forvaltningen orienterer om processen frem mod etablering af uddannelsen.

 

Sagsbeskrivelse:

Et bredt flertal i Folketinget blev i marts enige om, hvordan udflytningsaftalen ’Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark’ fra juni 2021 skal implementeres. Aftalepartierne er enige om at tildele i alt 41 nye uddannelsesinitiativer landet over ekstra etableringsmidler – herunder 9 mio. kr. til etablering af en ny maskiningeniøruddannelse i Fredericia.

 

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (UCL) og Fredericia Maskinmesterskole (FMS) har forpligtet hinanden på at udbyde uddannelsen, og siden 2021 har parterne undersøgt aftagerinteresser, arbejdsmarkedsbehov og beskrevet en mulig uddannelsesprofil på professionsbachelorniveau (3½ år) med en særlig praktisk og erhvervsrettet karakter.

 

På mødet orienteres udvalget om procesplanen frem mod prækvalifikation af en ny maskiningeniøruddannelse.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Direktør for Børn, Unge og Kultur indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Unge- og Uddannelsesudvalget den 03-05-2022

Orienteringen taget til efterretning.

Punkt 5 Beslutningssag: UU Fredericias årsrapport - godkendelse

Sagsresumé

Fredericia Kommune prioriterer uddannelsesvejledning til alle unge i grundskolen og har det som ét af deres indsatsområder i den gældende uddannelsespolitik at have en uddannelsesvejledning i særklasse. Udvalget har løbende investeret i uddannelsesvejledning og i aktiviteter, som især har fokus på, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, og at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

 

Som en del af ”Lov om en kommunal indsats for unge under 25 år” er det obligatorisk, at kommunen udarbejder en årsrapport, hvor der sættes politiske pejlemærker for det kommende år.

 

Sagsbeskrivelse:

På udvalgsmødet i april måned gennemgik forvaltningen, med udgangspunkt i målsætningerne for 2021/22, de opnåede resultater. Udvalget drøftede resultaterne og kom med en række input til temaer og målsætninger for 2022/23, som forvaltningen blev bedt om at sammenskrive til mødet i maj, hvor udvalget endelig beslutter de reviderede og nye målsætninger.

 

Temaer og målsætninger som udvalget har peget på:

 

  • De nationale målsætninger, 90 % målsætningen og halveringsmålsætningen, skal fortsat være centrale pejlemærker.
  • Hovedformålet er, at de unge vælger rigtigt første gang og at frafaldet minimeres.
  • Et nyt fokus på vejledning rettet mod velfærdsuddannelser som lærer, pædagog, sygeplejerske og SOSU.
  • Mere fokus på ung til ung aktiviteter og indsatser.
  • Fokus på nuværende og ny EUD strategi, herunder DM i Skills.
  • Uddannelsespolitikken, EUD strategien, ungeenheden og de nationale målsætninger skal spille sammen.

 

Den revidere årsrapport er medsendt som bilag og de nye temaer og målsætninger er beskrevet på side 19.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller, at udvalget godkender årsrapporten

Beslutning i Unge- og Uddannelsesudvalget den 03-05-2022

Godkendt, med de tekstmæssige ændringer, der blev drøftet på udvalget.

 

Punkt 6 Orienteringssag: Samarbejde om at løfte unges mentale sundhed

Sagsresumé

Region Syddanmark har inviteret kommuner, ungdomsuddannelser og FGU’er til at indgå i et samarbejde om en indsats for at forbedre unges mentale trivsel. Rammen for samarbejdet om indsatsen er ABC for mental sundhed. Indsatsens formål er en del af Region Syddanmarks Sundhedsaftale, hvor et af målene er at forbedre unges mentale trivsel.

 

Fredericia Kommune er med i det nationale partnerskab for ABC for mental sundhed. I samarbejdet med Regionen, ungdomsuddannelserne og FGU rettes fokus mod de unge.

 

Sagsbeskrivelse:

Invitation til kommunerne i Region Syddanmark

Region Syddanmark, med Stephenie Lose som afsender, har sendt en Invitation til Fredericia Kommune og Regionens andre kommuner med henblik på at indgå i et samarbejde med ungdomsuddannelser og FGU’er, som skal løfte unges mentale trivsel.

 

Invitationen handler om en indsats, der over de næste tre år skal give de unge viden og kompetencer i forhold til deres mentale trivsel. Kommuner, ungdomsuddannelser og FGU’er skal være med til at skabe et fælles sprog og opbygge et fællesskab om unges mentale sundhed. Rammen for indsatsen er ’ABC for mental sundhed’. Der tages udgangspunkt i samme model, som Regionen udviklede i forbindelse med indsatsen om røgfrie ungdomsuddannelser, og der bygges videre på de gode erfaringer.

 

I samarbejdet får Fredericia Kommune værktøjer til at styrke samarbejdet med de lokale ungdomsuddannelser og FGU, samt viden og erfaringer fra andre kommuner igennem et tværkommunalt samarbejde. Der vil også være tilbud om kursus, som kan bruges i den videre lokale implementering af ABC for Mental Sundhed.

 

Fredericia Kommune stiller en kommunal tovholder til rådighed. Rollen og graden af tovholderens involvering afgøres internt i forhold til, hvad der giver mening i Fredericias Kommunes indsats. 

 

Skærpet fokus på ungdomsuddannelserne

I 2021 tilsluttede Region Syddanmark sig det nationale partnerskabet ’ABC for mental sundhed’ og opfordrede alle kommuner i Region Syddanmark til også at tilslutte sig. I juni 2021 vedtog Byrådet Fredericias sundhedspolitik ’Fredericia for livet’, og i samme ombæring vedtog Byrådet også, at Fredericia Kommune skulle tilslutte sig det nationale partnerskab for at udvikle arbejdet med mental trivsel bredt i kommunen.

Invitationen fra Regionen har til formål, i samarbejde med kommuner, ungdomsuddannelser og FGU’er, at skærpe fokusset på ungegruppen med henblik på at lave en indsats for den gruppe, som i sundhedsprofilerne tilbage fra 2011 og frem til 2021, har haft den mest markante ændring i negativ retning i forhold til mental sundhed.

 

Det skærpede fokus på unges mentale sundhed ligger i god forlængelse af en allerede eksisterende indsats. To af ungdomsuddannelserne i Fredericia er i gang med at arbejde med unges mentale trivsel. IBC og EUC deltager i projekt ’Unge og trivsel i fællesskaber’ sammen med ungdomsuddannelser fra 6 andre kommuner i Region Syddanmark. Her arbejdes der blandt andet med ABC for mental sundhed. De to ungdomsuddannelser har inviteret Fredericia Kommune med som sparringspartner i projektet.

 

Kort om partnerskabet ABC for mental sundhed

Partnerskabet ’ABC for mental sundhed’ er et nationalt partnerskab, der rummer foreninger, kommuner, regioner, forskningsinstitution m.fl., som arbejder med at udbrede ABC-tankegangen. ABC-tankegangen er en nytænkende forskningsfunderet indsats, der udfordrer det eksisterende fokus på risikogrupper, da mental sundhed omhandler os alle.

ABC står for:

A – Act: Gør noget aktivt – sammen med andre eller alene

B - Belong: Gør noget sammen med andre – for at styrke sociale relationer

C – Commit: Gør noget meningsfuldt – som giver en følelse af mening og formål i livet

Økonomiske konsekvenser

Det er gratis at deltage i indsatsen, men der er forventning om, at der lokalt afsættes ressourcer til en lokal tovholder. Der er allerede en kommunal tovholder på ABC for mental sundhed, og tovholderfunktionen i forbindelse med indsatsen på ungdomsuddannelserne kobles på opgaven. Ressourcen afsættes derfor inden for den eksisterende ramme.

Vurdering

Samarbejdet med Region Syddanmark, Ungdomsuddannelser og FGU’erne vurderes til at kunne bidrage til at skabe et bedre samarbejde med de lokale ungdomsuddannelser og FGU om unges mentale sundhed. Via samarbejdet kan der skabes et fælles sprog om arbejdet med de unges mentale sundhed og i samarbejde udvikle fælles værktøjer. Indsatsen ligger godt i forlængelse af arbejdet med ABC for mental sundhed i Fredericia.

Indstillinger

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Unge- og Uddannelsesudvalget den 03-05-2022

Orienteringen taget til efterretning.

 

Punkt 7 Orienteringssag: Verdens Vildeste Brobyggere - event 10. juni 2022

Sagsresumé

Fredericia Kommune samarbejder foreningen Verdens Vildeste Brobyggere om at afholde en brobygningskonkurrence i Kanalbyen den 10. juni 2022.

 

Samarbejdet er fortsat i gang, og udvalget får en status.

 

Sagsbeskrivelse:

Den 10. juni 2022 er der brobygningsevent i Kanalbyen, hvor tre hold dyster om at bygge den bedste bro over kanalen. Ved eventen skal der være madboder og et messe- og sceneområde, der tiltrækker publikum. Sceneprogrammet opdateres løbende på foreningens hjemmeside brobyggere.dk og ser foreløbig ud som følgende:

 

Kl. 10.00: Pladsen åbner

Kl. 10.45: Åbningstale ved borgmester, Steen Wrist + præsentation af konkurrencens tre brotyper

Kl. 11.00: Konkurrencen skydes i gang

Kl. 12.30: Interview med tidligere statsminister, nu formand for EuroSkills 2025, Poul Nyrup Rasmussen

Kl. 14.00: Interview med forbundssekretær i Dansk Metal, Kasper Palm

Kl. 16.00: Koncert med Lasse Skriver, sanger og deltager i X-factor 2022

Kl. 18.00: Tiden er gået, brobyggerne forlader deres byggepladser

Kl. 20.30: Lyset tændes på broerne, dommerpanelet voterer

Kl. 20.45: Vinderholdet kåres på scenen.

 

Værtsparret på dagen bliver Sif Grandorf (kendt fra Nybyggerne) og Josefine Høgh (tv-vært og journalist). De sørger for interview på scenen og fra felten, hvor de løbende kommenterer på selve brobygningsarbejdet. Der arbejdes på at transmittere til en storskærm ved sceneområdet.

 

Målet er at skabe en folkefest i Fredericia, der både kan tiltrække publikum fra Fredericia og omegn. Verdens Vildeste Brobyggere har blandt andet taget kontakt til Middelfart Kommune med henblik på at sprede ordet på tværs af Lillebælt.

 

Alle folkeskoler og privatskoler i Fredericia har fået besked om eventen den 10. juni med en målrettet invitation.

Der rækkes via samarbejde med Business Fredericia og Fredericia Shopping ud til erhvervslivet i Fredericia, som får en guide til, hvordan de kan involvere sig og støtte op om Verdens Vildeste Brobyggere.

 

Af tilstødende aktiviteter kan nævnes en brobygningsdag for 4. klasser i Bülows Makerspace, hvor elever arbejder med at bygge deres egen bro. Der vil blive delt billeder af forløbet i forbindelse med Verdens Vildeste Brobyggere. Bülows Makerspace deltager også med en stand i messeområdet, hvor en 3D-printer medbringes, og elever vil demonstrere, hvordan den virker.

 

Også Studieby Fredericia er til stede i messeområdet og vil fortælle om de mange uddannelsesmuligheder, særligt inden for erhvervsuddannelser, Fredericia byder på.

 

De tre hold har forberedelsestid til blandt andet at støbe deres elementer forud for konkurrencedagen, hvilket sker på en byggeplads i Kanalbyen, der åbner den 21. april, hvor de tre hold så småt går i gang.

 

Fredericia Kommune er i kontinuerlig dialog med foreningen vedrørende byggesagstilladelser, parkeringsforhold mv.

 

Verdens Vildeste Brobyggere har en kommunikationsstrategi, der indebærer øget branding og presse i perioden op til 10. juni. Kommunikationsstrategien understøttes af Fredericia Kommune i tæt dialog.

Økonomiske konsekvenser

Det er i februar 2022 besluttet i Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der finansieres 100.000 kr. fra Brandingpuljen til lokale tilknyttede aktiviteter til at støtte op omkring Verdens Vildeste Brobyggere. Dog hører udgiften til under Unge- og Uddannelsesudvalget, hvorfor det anbefales, at de 100.000 kr. finansieres af ”Aktiviteter under Uddannelsesudvalget” under Unge- og Uddannelsesudvalget.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at Bosætning- og Turismeudvalget og Unge- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Unge- og Uddannelsesudvalget den 03-05-2022

Orienteringen taget til efterretning.

 

Beslutning i Bosætnings- og Turismeudvalget den 30-05-2022

Orienteret.

Punkt 8 Orientering

Sagsresumé

 

 

Sagsbeskrivelse:

Orientering og spørgsmål fra udvalgsformanden

 

Orientering og spørgsmål fra udvalgsmedlemmer

 

Orientering og spørgsmål fra afdelingerne

  1. Opsamling efter fælles temamøde om uddannelsesvalg og EUC strategi med Børne- og Skoleudvalget, Unge- og Uddannelsesudvalget og Fredericia Uddannelsesråd (FUR) den 2. maj 2022.
  2. Næste møde: Besøg på Fredericia Gymnasium

Indstillinger

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller at orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Unge- og Uddannelsesudvalget den 03-05-2022

Orienteringen taget til efterretning.

 

Punkt 9 Underskriftsside

Sagsresumé

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

 

Sagsbeskrivelse:

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

 

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på Godkend i First Agenda.

 

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller