Billede af skilt til valglokale
Slå adgang med tegn til/fra

Brug din stemme

Der er valg til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024

Mobile valgsteder nær dig
Hvis du ønsker at stemme til Europa-Parlamentsvalget inden den 9. juni 2024 eller er forhindret på dagen, så har du mulighed for at brevstemme enten i Borgerservice eller på et af de mobile valgsteder nær dig.

Du finder de mobile valgsteder her:

  • Mandag den 13. maj på HTX/EUC Lillebælt kl. 8.30-15.30
  • Onsdag den 15. maj på Fredericia Gymnasium kl. 9.15-15.30
  • Torsdag den 16. maj på IBC kl. 09.15-15.30

Brevstem i Borgerservice
Du kan brevstemme i Borgerservice, hvis du ikke har mulighed for at stemme på valgdagen den 9. juni 2024.
Vil du brevstemme, kan du gøre det i enhver kommune i Danmark fra søndag den 28. april 2024 til og med torsdag den 6. juni 2024. Der er ikke pligt for kommunerne til at holde åbent for brevstemmeafgivning den 28. april 2024.

I Fredericia kommune kan du brevstemme i Borgerservice på Fredericia Rådhus, Gothersgade 20, 7000 Fredericia, fra mandag den 29. april 2024.

Åbningstider for brevstemmer:

  • Mandag-onsdag kl. 10.00-14.00
  • Torsdag kl. 10.00-17.00
  • Fredag kl. 10.00-14.00

og desuden

  • Lørdag, den 25. maj 2024 kl. 09.00-12.00
  • Lørdag, den 1. juni 2024 kl. 09.00-12.00

Læs mere om at brevstemme her: https://www.fredericia.dk/politik/valg/europa-parlamentsvalg-0

Er du første gangsvælger? Så tjek din postkasse
Hvis det er første gang, du skal stemme til et valg, så tjek din postkasse. Ud over et valgkort, så vil du også som førstegangsvælger modtage et brev fra os.