Borger
Erhverv
Politik
  2. Politik
  3. Valg
  4. Europa-Parlamentsvalg

Selvbetjening

Europa-Parlamentsvalg

Søndag den 26. maj 2019 afholder Danmark valg til EP.

Valg til Europa-Parlamentet afholdes hvert 5. år. Valg udskrives ikke i utide.

EUs lande har forskellige traditioner for hvilke ugedage, de afholder valg. Derfor kan landene vælge en valgdag fra torsdag den 23. til søndag den 26. maj 2019. Stemmerne optælles efter valgets afslutning søndag.

Europa-Parlamentet (EP)

Europa-Parlamentet varetager overvågning og kontrol af EUs øvrige institutioner. Lovgivning arbejder Europa-Parlamentet også med. Det sker i samarbejde med Ministerrådet (Rådet for den Europæiske Union), da Europa-Parlamentet ikke på egen hånd kan foreslå og vedtage nye love.

Europa-Parlamentet rummer i dag 751 medlemmer  (MEP’er) fra de 28 medlemslande, der har ca. 512 millioner indbyggere - inklusive Storbritannien. Pladserne er fordelt efter landenes indbyggertal. Danmark har 13 medlemmer.

Brexit: Med Storbritanniens forventede udtræden af EU inden valget bortfalder 73 pladser, der repræsenterer 65 millioner indbyggere. Antallet af pladser i Europa-Parlamentet planlægges reduceret til 705, da Storbitanniens sidste 27 pladser vil blive fordelt efter en ny fordelingsnøgle. Den skal give Danmark en plads mere, så vi skal vælge 14 MEP'er. Udtrædelsen forventes at være effektiv fra den 30. marts 2019, kl. 00.00, men der kan stadig ske ændringer.

Det nyvalgte parlament begynder arbejdet den 1. juli.

Europa-Parlamentet beskrevet på Wikipedia

Europa-Parlamentets webside

Folketingets EU-oplysning

Politik i europæisk format

I Europa-Parlamentet samler de nyvalgte medlemmer sig i grupper efter politisk overbevisning. Det gælder også medlemmer, som er skeptiske overfor EU. Medlemmerne samler sig ikke efter nationalitet

De store politiske retninger i Europa er konservatisme, liberalisme og socialisme. Disse ideologier er fælles tankegods på tværs af nationer og statsgrænser i Europa, hvor de fra 1600- til 1900-tallet opstod som filosofisk grundlag for indførelse af liberalt demokrati og parlamentatisk styre i nutidens nationalstater. Der findes også partier, som kombinerer dele af de tre ideologier, fx socialliberalisme og kristendemokrati. I 1970'erne opstod de første grønne partier, der er baseret på politisk økologisme. Vi har også fået partier baseret på populisme, som er en politisk adfærd og ikke en filosofi.

En politisk gruppe i Europa-Parlamentet rummer mindst 25 medlemmer fra mindst 7 lande, hvilket er en betingelse for at opnå økonomisk bistand fra EU til drift af et gruppesekretariat.

Efter valget i 2014 sluttede de 13 danske parlamentarikere sig til disse seks grupper:

  • Socialdemokratiet (3) > S&D (socialdemokrater).
  • Radikale Venstre (1) og Venstre - Danmarks Liberale Parti (2) > ALDE (liberale).
  • Konservative Folkeparti (1) > EPP (konservative og kristendemokrater).
  • SF - Socialistisk Folkeparti (1) > EG+NFA (grønne og regionalister).
  • Folkebevægelsen mod EU (1) > GUE+NGL (venstrefløjsgrupper).
  • Dansk Folkeparti (4) > ECR (konservative EU-skeptikere).

Ingen danskere sluttede sig til EFDD (EU-skeptiske højrepopulister) eller ENF (EU-skeptiske ekstreme højrepopulister).

Et lille antal medlemmer undlader at knytte sig til et af de fælleseuropæiske partier, eller de forlader en gruppe. Dermed bliver de løsgængere. Et dansk medlem forlod i 2015 ECR for at blive løsgænger.

Valgret

Du har valgret og kan stemme til Europa-Parlamentet, hvis du:

  1. har valgret ved valg til Folketinget (dvs. at du er dansk statsborger, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark),
    eller

  2. er dansk statsborger, er fyldt 18 år og har fast bopæl i et af de øvrige EU-medlemslande,
    eller

  3. er statsborger i et af de andre EU-medlemslande, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark.

Til Europa-Parlamentsvalg kan du afgive stemme i ét medlemsland. Hvis du bor i Danmark og er registreret som vælger i Danmark, må du derfor ikke samtidig afgive stemme i et andet medlemsland.

Du er valgbar til Europa-Parlamentet, hvis du:

  1. opfylder betingelserne for valgret (se ovenfor)
    og
  2. bliver opstillet på kandidatlisten hos et parti, der er opstillingsberettiget i Danmark.

Hvis du er opstillet i Danmark som kandidat til Europa-Parlamentet, må du ikke samtidig være opstillet i et andet land inden for EU.

EU-borgere i Danmark

Optagelse på valglisten: EU-borgere uden dansk statsborgerskab har valgret (stemmeret) og bliver automatisk optaget på valglisten i Danmark til Europa-Parlamentsvalget, når de har tilmeldt sig folkeregistret og har fået et cpr-nummer. Dette gælder, hvis de på valgdagen er fyldt 18 år og ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 (tidligere ”umyndiggjort”). 

Alle borgere på valglisten er valgbare som kandidater til Europa-Parlamentsvalget i Danmark. Dette gælder uanset hvilken EU-land, de har statsborgerskab i.

Du må ikke afgive stemme i dit hjemland eller et andet EU-land, når du i Danmark er optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget.

Sletning fra valglisten: Hvis du hellere vil stemme i dit hjemland, skal du anmode om at blive slettet på valglisten i Danmark. Du skal i så fald benytte borger.dk, se selvbetjenings øverst på denne side og Indenrigsministeriet om valg til Europa-Parlamentet (nyt vindue).

Danske borgere i andre EU-lande

EU-borgere har almindelig valgret (stemmeret) ved valg til Europa-Parlamentet uanset, hvilket EU-land de opholder sig i. Valgretten gælder i det land, som de har bopæl. og hvor de er tilmeldt folkeregistret.

Imidlertid kan EU-borgere vælge at tilmelde sig valglisten i hjemland frem for i bopælsland. Danske borgere, der er frameldt folkeregistret i Danmark og i stedet er tilmeldt folkeregistret i et andet EU-medlemsland, kan ansøge om tilladelse til at stemme i Danmark i stedet for i opholdslandet. Til dette formål anvendes nedenstående ansøgningsskema.

Mere information

Valgret for danskere bosat i andre EU-lande

Danske borgere på Færøerne, i Grønland og tredjelande

Danske statsborgere med ophold på Færøerne, i Grønland og tredjelande har som udgangspunkt ikke valgret til Europa-Parlamentet, da ingen af disse er medlemmer af EU.

Optagelse på valglisten til EP-valg
Imidlertid er der mulighed for at ansøge om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget, når visse forhold opfyldes.
Vilkår for optagelse fremgår af ansøgningsskemaet, som findes gennem nedenstående link:

Den udfyldte ansøgning sendes til Københavns Kommune, der behandler alle ansøgninger uanset ansøgerens bopæl.

Mere information

Valgsteder I Fredericia Kommune

På valgdagen skal du stemme på valgstedet i dit valgdistrikt. Adressen fremgår af dit valgkort, som du modtager med posten.

Fredericia Kommune er inddelt i 8 valgdistrikter, der hver har ét valgsted. Alle valgsteder er tilgængelige for handicappede.

På dette kort over Fredericia Kommune kan du se valgstedernes placering og grænserne mellem valgdistrikterne.

01 Gymnasiet: Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88, Fredericia.
02 Bredstrup-Pjedsted: Bredstrup-Pjedsted Idrætshal, Ågade 70, Bredstrup.
03 Erritsø: Erritsø Idrætscenter, Krogsagervej 42, Erritsø.
04 Herslev: Herslev Forsamlingshus, Herslev Kirkevej 4, Herslev.
05 Taulov: Elbohallen, Tingvejen 24, Taulov.
06 Søndermarken: Fredericia Idrætscenter (FIC), Vestre Ringvej 100, Fredericia.
07 Bøgeskov: Bøgeskovhallen, Bøgeskovvej 37c, Bøgeskov.
08 Indre By: Fredericia Rådhus, Gothersgade 20, Fredericia.

Sådan stemmer du på valgdagen

På valgdagen kan du stemme på dit valgsted, der er anført på dit valgkort, som du modtager med papirpost før valgdagen.

Ved ankomsten til valgstedet skal du henvende dig ved et valgbord, hvor du afleverer dit valgkort til en tilforordnet og oplyser din fødselsdato.
Derpå får du udleveret en stemmeseddel. Stemmeafgivningen foregår i en stemmeboks, hvor du er alene bag et forhæng. De udfyldte stemmesedler lægges i valgurnerne, før du forlader valglokalet.

Hvis du har glemt dit valgkort, kan der fra Hovedbordet udskrives et nyt til dig. Du vil blive bedt om at oplyse dit navn og bopæl samt forevise gyldig legitimation.

Hvert valgsted er udstyret med et handicapvenligt stemmerum.

Hvis du er så dårligt gående, at du ikke kan gå fra bilen ind på valgstedet, kan du stemme i din bil. I så fald sender du din chauffør ind på valgstedet for at anmode de tilforordnede om stemmeafgivelse i bil.

Inde i valglokalet kan du få personlig bistand til afgivelse af stemme, hvis du ikke på egen hånd kan afgive din stemme. Hjælpen ydes af en eller flere stemmemodtagere, Dog kan den ene hjælper i stedet være udpeget af vælgeren selv.

Siden 2017 har enhver vælger mulighed for at forlange, at den personlige bistand til stemmeafgivningen alene ydes af en person, som vælgeren selv har udpeget. Det er dog en betingelse, at vælgeren over for stemmemodtageren på eget initiativ udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske om alene at få personlig bistand af en personligt udpeget hjælper, og at ønsket er begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Det er stemmemodtageren, der vurderer, om disse to betingelser er opfyldt.

Brevstemme før valgdagen

Før valgdagen kan alle vælgere brevstemme. Det er en nyttig mulighed, hvis du på selve valgdagen ikke kan nå frem til dit valgsted.

I Fredericia kan der afgives brevstemme i Borgerservice på rådhuset. Husk at medbringe personlig legitimation.

Hvis du ikke er hjemme i Fredericia, kan du brevstemme på et hvilket som helst andet borgerservicecenter i Danmark. Vent ikke til sidste dag. Den modtagende kommune sender din brevstemme hjem til Fredericia. Vi anbefaler, at du ikke venter til sidste dag med at afgive din brevstemme , da den på valgdagen ikke må tælles med, hvis den ikke er nået frem til valgstyreformanden inden valghandlingen begynder.

I udlandet kan du brevstemme på de danske ambassader, konsulater og skibe i udenrigsfart. Danske soldater på mission i udlandet har mulighed for at brevstemme på forsvarets lokationer.

Indlagte på hospitaler og indsatte i fængsler eller arresthuse kan brevstemme på stedet med personalets hjælp.

Beboere på plejecentre kan brevstemme på en udvalgt dato på Othello, Øster Elkjær, Stævnhøj, Hanneruphus, Hybyhus, Rosenlunden, Ulleruphus og Madsbyhus. Brevstemmeafgivning er også mulig på aktivitetscentrene Øster Elkjær, Tavlhøj, Hanneruphus og I.P. Schmidtgården. Centrene informeres om en nærmere fastsat dato, hvor stemmemodtagere besøger de nævnte steder. Beboere og brugere vil forud få information på stedet om tidspunkt.

Det er muligt at brevstemme i dit eget hjem eller midlertidige opholdssted, hvis du er så syg, at at du ikke kan tage til valgstedet på valgdagen eller til Borgerservice i brevstemmeperioden. Hvis du har dette behov, kan du i perioden mellem xxx og xxx anmode kommunen herom på en særlig blanket, som udleveres af den kommunale hjemmepleje. Det er muligt at downloade blanket selv - når den foreligger, vil der blive indsat et link nedenfor.
I et svarbrev fra Fredericia Kommune modtager du oplysning om det tidspunkt, hvor stemmemodtagerne kommer til dit hjem. Tidspunkt kan ikke aftales på forhånd, men i ansøgningen kan du oplyse de tidspunkter, hvor du ikke er hjemme.

Find partiernes synspunkter

I 2019 er 10 danske partier godkendt til opstilling af kandidater til Europa-Parlamentet.

På partiernes websider kan du finde viden om deres politiske program og deres syn på aktuelle europapolitiske emner.

Hvis websiderne ikke indeholder svar på dine spørgsmål, så ring eller skriv til de partier eller kandidater, som du vil vide mere om.

Mangler du et valgmøde?
Vil du gerne møde bestemte kandidater eller diskutere bestemte spørgsmål?
Kan du ikke finde et egnet valgmøde, så kan du selv arrangere et.
For eksempel kan uddannelsesindstitutioner invitere kandidater til at give svar på ungdommens spørgsmål. Henvend dig til lederne af de partier eller lister, som du vil møde, og aftal det praktiske arrangement.

Kandidatlister i Danmark

Hele Danmark er én valgkreds ved valget til Europa-Parlamentet. Din bopæl er uden betydning for, hvem du kan stemme på.

På hver af de 10 partilister kan opstilles 20 kandidater.

Alle 10 spidskandidater kan ses her.

 

Valgresultater

2014 Stemmetal i Danmark

2014 Danske MEP'ere - og deres europæiske partigrupper

Læs også

Kontaktinformation

Valgkoordinatorer

Tine Gellert
Mail: tine.gellert@fredericia.dk

Holger Folkmann Villumsen
Mail: holger.villumsen@fredericia.dk

 

Feedback