Europa-Parlamentsvalg

De store politiske retninger i Europa er konservatisme, liberalisme og socialisme. Disse ideologier er fælles tankegods på tværs af nationer og statsgrænser i Europa, hvor de fra 1600- til 1900-tallet opstod som filosofisk grundlag for indførelse af liberalt demokrati og parlamentatisk styre i nutidens nationalstater. Der findes også partier, som kombinerer dele af de tre ideologier, fx socialliberalisme og kristendemokrati. I 1970'erne opstod de første grønne partier, der er baseret på politisk økologisme. Vi har også fået populistiske partier. Populisme er en politisk adfærd, som ikke bygger på en filosofi.

I Europa-Parlamentet samler de fleste nyvalgte medlemmer sig i grupper efter politisk overbevisning. Det gælder også medlemmer, som er skeptiske overfor EU. En politisk gruppe i Europa-Parlamentet rummer mindst 25 medlemmer fra mindst 7 lande, hvilket er en betingelse for at opnå økonomisk bistand fra EU til drift af et gruppesekretariat.

Efter valget i 2014 sluttede de 13 danske parlamentarikere sig til disse seks grupper:

• Socialdemokratiet (3) > S&D (socialdemokrater).
• Radikale Venstre (1) og Venstre - Danmarks Liberale Parti (2) > ALDE (liberale).
• Konservative Folkeparti (1) > EPP (konservative og kristendemokrater).
• SF - Socialistisk Folkeparti (1) > EG+NFA (grønne og regionalister).
• Folkebevægelsen mod EU (1) > GUE+NGL (venstrefløjsgrupper).
• Dansk Folkeparti (4) > ECR (konservative EU-skeptikere).

Ingen danskere sluttede sig til EFDD (EU-skeptiske højrepopulister) eller ENF (EU-skeptiske ekstreme højrepopulister).

Et lille antal medlemmer undlader at knytte sig til et af de fælleseuropæiske partier, eller de forlader en gruppe. Dermed bliver de løsgængere. Et dansk medlem forlod i 2015 ECR for at blive løsgænger.

Hvis du er statsborger i et andet EU-land og har fast bopæl i Danmark, har du valgret og er valgbar som kandidat til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, hvis du på valgdagen er fyldt 18 år og ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 (tidligere ”umyndiggjort”).

Optagelse på valglisten: EU-borgere uden dansk statsborgerskab bliver automatisk optaget på valglisten, når de har tilmeldt sig folkeregistret og har fået et spr-nummer.

EU-borgere kan ansøge om optagelse på valglisten, hvis de ikke er tilmeldt folkeregistret. Ansøgning skal ske i bopælskommunen. Henvendelse skal ske til Borgerservice tidligst tre måneder før valget. Økonomi- og Indenrigsministeriet har ikke udviklet en elektronisk selvbetjeningsløsning til brug ved ansøgning. Når du er optaget på valglisten i Danmark, bliver din valgret automatisk videreført til næste valg til Europa-Parlamentet.

Du må ikke afgive stemme i dit hjemland eller et andet EU-land, når du i Danmark er optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget.

Sletning fra valglisten: Hvis du hellere vil stemme i et andet EU-land, skal du anmode om at blive slettet på valglisten i Danmark. Du skal i så fald benytte borger.dk, se nedenfor.

Indenrigsministeriet om valg til Europa-Parlamentet (nyt vindue)

På valgdagen kan du stemme på dit valgsted, der er anført på dit valgkort, som du modtager med papirpost før valgdagen.

Ved ankomsten til valgstedet skal du henvende dig ved et valgbord, hvor du afleverer dit valgkort til en tilforordnet og oplyser din fødselsdato.
Derpå får du udleveret en stemmeseddel. Stemmeafgivningen foregår i en stemmeboks, hvor du er alene bag et forhæng. De udfyldte stemmesedler lægges i valgurnerne, før du forlader valglokalet.

Hvis du har glemt dit valgkort, kan der fra Hovedbordet udskrives et nyt til dig. Du vil blive bedt om at oplyse dit navn og bopæl samt forevise gyldig legitimation.

Hvert valgsted er udstyret med et handicapvenligt stemmerum.

Hvis du er så dårligt gående, at du ikke kan gå fra bilen ind på valgstedet, kan du stemme i din bil. I så fald sender du din chauffør ind på valgstedet for at anmode de tilforordnede om stemmeafgivelse i bil.

Inde i valglokalet kan du få personlig bistand til afgivelse af stemme, hvis du ikke på egen hånd kan afgive din stemme. Hjælpen ydes af en eller flere stemmemodtagere, Dog kan den ene hjælper i stedet være udpeget af vælgeren selv.

Siden 2017 har enhver vælger mulighed for at forlange, at den personlige bistand til stemmeafgivningen alene ydes af en person, som vælgeren selv har udpeget. Det er dog en betingelse, at vælgeren over for stemmemodtageren på eget initiativ udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske om alene at få personlig bistand af en personligt udpeget hjælper, og at ønsket er begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Det er stemmemodtageren, der vurderer, om disse to betingelser er opfyldt.

I 2019 er 10 danske partier godkendt til opstilling af kandidater til Europa-Parlamentet.

På partiernes websider kan du finde viden om deres politiske program og deres syn på aktuelle europapolitiske emner.

Hvis websiderne ikke indeholder svar på dine spørgsmål, så ring eller skriv til de partier eller kandidater, som du vil vide mere om.

A. Socialdemokratiet

B. Radikale Venstre

C. Det Konservative Folkeparti

F. SF - Socialistisk Folkeparti

I. Liberal Alliance

N. Folkebevægelsen mod EU

O. Dansk Folkeparti

V. Venstre, Danmarks Liberale Parti

Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne

Å. Alternativet

Mangler du et valgmøde?
Vil du gerne møde bestemte kandidater eller diskutere bestemte spørgsmål?
Kan du ikke finde et egnet valgmøde, så kan du selv arrangere et.
For eksempel kan uddannelsesindstitutioner invitere kandidater til at give svar på ungdommens spørgsmål. Henvend dig til lederne af de partier eller lister, som du vil møde, og aftal det praktiske arrangement.

2014 Stemmetal i Danmark

2014 Danske MEP'ere - og deres europæiske partigrupper