Bosætnings- og Turismeudvalget - 06-06-2023

Dagsorden
Dato:
Tirsdag, 6 juni, 2023 - 12:00
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Mandag, 19 juni, 2023 - 11:47

Punkt 1 Beslutningssag: Tillægsbevilling til køb af ADP minitog

Sagsresumé

Minitoget, som er drevet på el, ejes af ADP men benyttes primært af forvaltningen i Fredericia Kommune. Da toget primært anvendes af Fredericia Kommune vurderes det mere hensigtsmæssigt at købe toget, så aktiviteterne kan fortsætte.

 

Sagsbeskrivelse:

ADP ejer det eldrevne minitog, som forvaltningen i Fredericia Kommune anvender i mange sammenhænge, fx ved krydstogtanløb, juleby og Sommer i Fredericia. ADP ejer toget, drifter det og står for vedligehold, herunder syn og Falck abonnement. Fredericia Kommune er den primære bruger af toget og betaler en leje til ADP herfor. Fredericia Kommune har ansvaret for ansættelse af chauffører samt løn, evt. forplejning, beklædning, skiltning og markedsføring samt opbevaring af toget. Pt. opbevares toget på en af kommunens matrikler.

 

Toget har en stor turistmæssig betydning for kommunen samt for byens borgere. Det er et aktiv. Det er synligt i byen og bliver benyttet af borgere såvel som turister. Det kører primært til kommunens krydstogtanløb og dernæst i forbindelse med Sommer i Fredericia og jul i Fredericia. Der køres forskellige ruter både af hensyn til formålet for gæsten men også af hensyn til byens detailhandel. Der bliver altid kørt i gågaderne, således af gæsten bliver opmærksom på de indkøbsmuligheder, der er.

 

ADP har varslet Fredericia Kommune, at selskabet er blevet kontaktet af eksterne, der kunne være interesserede i at købe toget, og anvende det til formål uden for Fredericia Kommune.

 

Forvaltningen har derfor vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at købe toget til markedsværdi, for derved at kunne bibeholde aktiviteterne omkring toget. Samtidig medfører et køb af toget, at Fredericia Kommune sparer lejeudgiften til ADP. Kommunen vil dog fortsat skulle hyre chauffører samt aflønne disse, samt afholde driftsomkostningerne og udgifter til forsikring (den årlige præmie for 2023 er kr. 18.821.)
 

Det foreslås, at placere driften af toget administrativt i regi af Madsby Legepark, da der samtidig kan indgås et samarbejde med dem om at dele toget.

 

Økonomiske konsekvenser

 

 

 

Beløb i mio. kr.

TB2023

TB 2024

TB 2025

TB 2026

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Købspris (XA-XXXXX), Bosætnings- og Turismeudvalget

1,782

 

 

 

1,782

1,782

Driftsbesparelse ved køb af minitoget

-0,100

-0,200

-0,200

-0,200

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/+= kasseudlæg)

1,682

-0,200

-0,200

-0,200

 

 

 

Der søges om en kassefinansieret anlægsbevilling på 1,782 mio. kroner til køb af minitoget.

Den årlige driftsbesparelse forventes at udgøre 0,200 mio. kr. og handler primært om at Fredericia Kommune ikke vil skulle betale en årlige leje af minitoget til ADP.

Aktuel har Fredericia Kommune (Visit Fredericia) udgifter for 260.000 kr. årligt til Minitoget.

Ved køb af toget vil udgifterne udgøre ca. 60.000 kr. årligt.

Vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at Fredericia Kommune med køb af toget fastholder aktiviteten i kommunen. Økonomisk vil et køb reducere de årlige serviceudgifter. Der er dog en lang tilbagebetalingstid på minitoget på forventet ni år.

Indstillinger

Forvaltningen indstiller til Bosætnings- og Turismeudvalget, at det anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget, at anbefale byrådet, at:

 

1)          Der bevilges en tillægsbevilling på 1,782 mio. kr. til køb af minitoget.

2)          Driftsbesparelse som følge af købet tilføres kassen med 0,200 mio. kr. i 2023 og overslagsårene.

3)          Forvaltningen bemyndiges til at igangsætte en købs- og overtagelsesproces.

4)           Budget og bevillinger tilrettes med de i økonomiske konsekvenser anførte ændringer.