Hegnsyn

Juridisk vejledning og hjælp til løsning af konflikt om hegn.

Hegnsynet i Fredericia hjælper naboer med at løse konflikter om hegn i skel eller langs skel mellem matrikler. Hegnsynet i Fredericia er et uafhængigt tvistnævn. Nævnet har adresse hos Fredericia Kommune, da kommunen stiller et sekretariat vejledning til rådighed for Hegnsynet. Hegnsynets sekretariat yder juridisk vejledning om hegn og hegnsyn til borgere, der påtænker anmodning om sag.

Et hegnsyn er et besigtigelses- og forhandlingsmøde mellem hegnets ejere ved det hegn, som konflikten drejer sig om. Hegnsynsforretningen ledes af Hegnsynets formand, Hvis parterne ikke kan enes om et forlig, afsiger hegnsynet en kendelse. Både forlig og kendelser har retskraft ved de almindelige domstole.

Anmodning om hegnsyn
Gennem linket ovenfor kan du anmode om hegnsyn. Når du har afsendt anmodningen, får du automatisk en elektronisk kvittering. Den bør du gemme, indtil du modtager en personlig bekræftelse fra sekretariatet.

Definition og materialer

Et hegn er en smal bevoksning eller konstruktion, der adskiller to matrikler (grundarealer).

Hegnets funktion er at forhindre fri færdsel mellem grundene og spærre for indblik over skellinjen. Hegn anvendes både i by og på land, hvor det også anvendes til at give læ til opholdssteder og dyrkede jorder. Hegn går op i højde over jorden. Skelgrøfter graves derimod ned i jorden.

Hegn kan bestå af to hovedtyper af materialer:

  1. Levende hegn er hække, der består af buske eller træer, som er vokset sammen hele vejen fra bund til top.
  2. Faste hegn, der består af træ, metal, murværk, beton eller en kombination af disse faste materialer.
    Det faste hegn kan være et stakit (lavt), plankeværk (højt), raftehegn, trådhegn, mur eller andet.
    Hegnsmur med højde over 1,80 m reguleres af bygningslovgivningen, som går foran hegnsloven.
Basisviden om hegn
  1. Ret til hegn: En grundejer har ret til hegn omkring sin matrikel. Dog kan lokale forhold være reguleret af særlige retsgrundlag – dvs. lokalplaner, byplanvedtægter, deklarationer, tinglyste servituter, aftaler, m.v.
  2. Skel og fælleshegn: Hegn placeres normalt i skellinjen. De er jordejernes fælles ejendom og kaldes derfor fælleshegn. Det er et grundlæggende princip i hegnsloven, at to grundejere med fælles skel sammen skal afgøre spørgsmål om fælleshegnets materiale, form og vedligehold
  3. Vedligehold af fælleshegn er en fælles opgave. De to matrikelejere vedligeholder hver sin side af hegnet og jorden langs hegnet, således at hegnet får den nødvendige mængde luft og lys. Hegnet skal også friholdes for uvedkommende vækster og genstande. Vedligeholdelse foretages normalt kun til skellinjen, hvilket betyder, at hækkens overside og endestykker kun må klippes til midten. De to parter kan indbyrdes aftale en anden fremgangsmåde. 
  4. Ændring, ombytning eller sløjfning af fælleshegn skal de to ejere være enige om, før arbejdet påbegyndes. Vedligehold er ikke en ændring af hegnet. – Egne hegn råder ejeren alene over, men ændring, ombytning eller sløjfning må tidligst påbegyndes én måned efter varsling af nabo. Ved sløjfning har nabo ret til rejsning af fælleshegn i skel. 
  5. Egne hegn er hegn, der står helt på egen grund langs skellet og i stedet for et fælleshegn i skel har hegnsfunktion i forhold til naboejendommen. Hvis et hegn langs skel ikke har hegnsfunktion, er det et indre hegn, som ikke er omfattet af hegnsloven. Egne hegn må ikke påføre naboen ulemper.
  6. Hegn mod vej, gade, sti eller plads, der er åbne for almindelig færdsel, skal som eget hegn stå på egen grund. Levende hegn skal plantes så langt fra skellet, at bevoksningen holdes inden for skellinjen. Hegnet må ikke spærre for udsyn ved vejsving.
  7. Dialog mellem ejerne af en fælles skellinje giver det bedste naboskab og de mest holdbare aftaler om hegn. I tilfælde, hvor naboer ikke kan enes om hegnet, kan Hegnsynet hjælpe med at finde en fælles løsning. Uvildig medvirken fra Hegnsynet kan være et godt grundlag for opbygning af godt naboskab.
  8. Frihed: På egen hånd kan to matrikelejere indgå en aftale, der ikke nødvendigvis følger hegnsloven – så længe aftalen ikke strider imod eventuelle særlige retsgrundlag.
Her kan Hegnsynet hjælpe

Hegnsynet behandler konkrete sager med problemstillinger, der er omfattet af hegnsloven:

  1. Fælleshegn, som er hegn i skel mellem to grunde.
  2. Egne hegn, som er hegn på egen grund langs ejendommens skel og højst 175 cm fra skellinjen. Et levende eget hegn er omfattet af hegnsloven, hvis det består af minimum fire træer, der står på række med kort indbyrdes afstand og er af samme størrelse med vækst hele vejen op fra roden. Et eget hegn skal følge en væsentlig del af skellets længde. Egne hegn langs skel kan i visse tilfælde have status som fælleshegn.
  3. Grene, der beskadiger hegn på naboejendommen.
  4. Grene, der er generende for færdsel på naboejendommen.
  5. Grene, der udgør en fare for sikkerheden på naboejendommen.

Hegnsynet behandler ikke sager om:

  1. Skellets beliggenhed. Grundejerne skal anmode en landinspektør om skelafsættelse, hvis uenighed om skellets beliggenhed er en del af konflikten om hegnet.
  2. Indre hegn. De står mere end 175 cm fra skel, eller følger ikke skel.
  3. De fleste enkeltstående træer. Også ved gener fra skygge, nedfaldende frugt eller blade.
  4. Bygninger, der ligger til skel. Bygningsloven træder foran hegnsloven.
  5. Espalier, halvtag og lignende, der er knyttet til faste hegn i skel.
  6. Vej- og færdselsrettigheder.
  7. Udtalelser (syn og skøn) eller hypotetiske sagsforhold.

Tålegrænsen: Hvor hegnsloven ikke kan anvendes, er naboretten ofte nyttig. Den sætter grænser for hvor meget, naboer skal tåle af gener fra hinanden. Naboretten anvendes af domstolene.

Sager om konflikter vedrørende hegn er et anliggende for ejere af matrikler med fælles skelgrænse. Lejere kan ikke rejse en sag eller være indklaget for hegnsynet, men kan sammen med deres udlejer deltage i et hegnsyn. Tilsvarende kan andelshavere i en andelsboligforening ikke være sagspart, men må lade foreningen være sagspart.

Sådan indbringer du en sag for Hegnsynet

Hegnsynssager kan rejses af grundejere, som kan være enkeltpersoner, andelsforeninger, andre foreninger eller virksomheder. Sag kan rejses mod ejeren af en nabomatrikel, som klager deler skellinje med.

Den, der rejser en hegnsynssag, er ansvarlig for at give de nødvendige oplysninger. Det sker ved skriftlig udfyldelse af formularen. Bilag til belysning af klagen kan vedhæftes.

Før du finder din Nem-ID frem, bør du have disse oplysninger ved hånden:

  1. Navne: Alle ejernavne vedrørende sagens matrikler skal oplyses. Ved andelsforeninger eller grundejerforeninger oplyses desuden formandens navn og adresse.
  2. Adresser og matrikelnumre skal oplyses. Du skal desuden oplyse landsejerlavsnummer. 
    NB 1: Hvis ejerne har folkeregisteradresse på en anden adresse end den, sagen drejer sig om, skal dette oplyses i sagsbeskrivelsen.
    NB 2: En lejer eller forpagter er ikke part i en hegnsynssag, men vil dog i reglen blive indkaldt til hegnsynsforretningen. De primære parter i sagen er ejerne af de ejendomme, der har andel i skel og hegn.
  3. Sagsbeskrivelse: Klager er ansvarlig for at beskrive sagen med alle nødvendige oplysninger til forståelse af sagens problemer. For eksempel kan det være meget nyttigt at undersøge, om matriklerne er omfattet af en lokalplan, og om lokalplanen indeholder bestemmelser om hegn.
  4. Påstand: Det centrale i sagsbeskrivelsen er din påstand. Påstanden er dit krav - eller det mål, du vil nå. Påstanden skal være tydelig.
  5. Bilag: Du skal vedlægge al relevant dokumentation, da du har oplysningspligten. Det kan være servitutter, tinglysning, lokalplan eller andre særlige bestemmelser, der er relevante for ejendommene. Du kan også vedlægge kort, skitser, fotografier eller lignende.
  6. Underskrift: Når en ejendom ejes af flere ejere, skal samtlige ejere underskrive anmodningen.
    I den digitale verden foregår dette ved at én borger via linket øverst på denne webside indsender anmodning og vedhæfter fuldmagter fra medejere som bilag.

Når Hegnsynet har modtaget de nødvendige oplysninger til gennemførelse af en sag, berammes en hegnsynsforretning. Hegnsynet fastsætter en dato med klokkeslet og indkalder parterne til hegnsyn.

Procesmateriale: Den skriftlige proces før hegnsynsforretningen er åben. Den indklagede part modtager en kopi af klagers anmodning med opfordring til at afgive et skriftligt svar til Hegnsynet. Svar fra indklagede til sekretariatet videresendes i kopi til klager.

Til forberedelse af sagen kan disse links være nyttige:

  • Matrikeldata findes på den Offentlige InformationsServer: OIS
  • Navne på ejer(e) af nabomatrikel findes på: Tinglysning
  • Lokalplaner finder du på: Plansystem (vælg orthofoto for at få baggrundskort)
Sådan foregår et hegnsyn

Et hegnsyn er et besigtigelses- og forhandlingsmøde. Hegnsynsforretningen finder sted ved skellinjen mellem de to ejendomme, som sagen drejer sig om. Her mødes grundejerne med Hegnsynets tre medlemmer og sekretær. Hvis grundejerne er forhindret i at deltage, kan de med en skriftlig fuldmagt lade sig repræsentere af en anden betroet person, herunder en advokat.

Hegnsynsforretningen forløber med dette indhold:

  1. Præsentation af de tilstedeværende deltagere.
  2. Begge parter tilbydes mulighed for at føje deres mundtlige bemærkninger til de oplysninger, der allerede foreligger i skriftlig form.
  3. Besigtigelse af hegnets fysiske forhold foretages af Hegnsynet.
  4. Efter besigtigelsen leder Hegnsynet en forhandling mellem parterne. Formålet er at undersøge, om parterne kan indgå et forlig om hegnet.
  5. Resultatet bliver et forlig mellem parterne eller - hvis forlig ikke er muligt - en kendelse, der afsiges af Hegnsynet.

Forlig nedskrives på stedet af Hegnsynets sekretær og underskrives af parterne. Forligsteksten bliver efterfølgende indført i hegnsynsprotokollen. Sagens parter modtager en renskreven version af forliget i en udskrift af protokollen. Forlig har retskraft straks.

Kendelse afsiges af Hegnsynet, såfremt parterne ikke enes om et forlig. Afgørelsen indføres i hegnsynsprotokollen og sendes til parterne som udskrift af protokollen. Kendelser kan indenfor 14 dage ankes til domstolene. Derefter har de retskraft.

Efter et hegnsyn

Retskraft
Forlig og kendelser har retskraft. Indenfor retsplejen betyder udtrykket, at forlig og kendelser er retsligt gyldige og bindende for sagens parter.

Udtrykket formel retskraft anvendes om afgørelser, der ikke længere kan ændres ved appel eller genoptagelse uden særlig tilladelse.

Udtrykket materiel retskraft betyder, at en ny sag mellem parterne om det samme spørgsmål vil blive afvist, og at rettens afgørelse af det eller de spørgsmål, som retsafgørelsen vedrører, skal lægges uprøvet til grund i eventuelle nye retssager mellem de samme parter.

Anke
Indenfor 14 dage efter afsigelse af en kendelse kan den tabende part indbringe sagen for Retten i Kolding med påstand om omgørelse. Dette gælder både kendelsens indhold og Hegnsynets håndtering af sagen – i begge tilfælde skal anken jævnfør hegnsloven ske som et sagsanlæg mod naboen.

Forlig kan ikke ankes.

Når en hegnssag er afsluttet med forlig eller kendelse, må Hegnsynet ikke længere beskæftige sig med sagens indhold overfor parterne. Det betyder, at Hegnsynet ikke må korrespondere om kendelsens indhold med sagens parter. Eventuelle faktuelle fejl vil dog blive håndteret.

Tvangsfuldbyrdelse
De fleste forlig og kendelser indeholder en opgave, der skal løses inden en angivet tidsfrist. – Det sker, at den ansvarlige for opgavens løsning ikke løfter opgaven, således som den er aftalt i et forlig eller pålagt med en kendelse. I sådanne tilfælde kan den forurettede anmode om et nyt hegnsyn med påstand om tvangsfuldbyrdelse foretaget af Hegnsynet. Anmodningen skal indeholde 1) henvisning til et indgået forlig eller en afsagt kendelse, 2) de efterfølgende begivenheder eller mangel på samme, samt 3) tydelig påstand om tvangsfuldbyrdelse.

Betaling

Til Hegnsynet betales et vederlag for gennemførelse af hegnsynsforretning. Vederlagets størrelse reguleres af staten. For almindelige sager, der er indbragt for Hegnsynet efter den 1. januar 2019 er beløbet 1.869 kroner. For sager om tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse er vederlaget 1.068 kroner plus udgiften til anlægsgartner.

Ved forlig deles vederlaget til Hegnsynet almindeligvis mellem parterne som en del af forliget. I sager, hvor parterne forliges om hegnet, men ikke om betalingen, afsiger Hegnsynet kendelse om betalingen.

Når Hegnsynet afgør sagen ved kendelse, afgør Hegnsynet samtidig, hvem der skal betale vederlaget. Som udgangspunkt pålægges den part, der taber sagen, at betale hele vederlaget. Sagens indhold fører imidlertid jævnligt til, at begge parter pålægges en andel af den samlede betaling.

Efter hegnsagens afslutning opkræves betalingen af Fredericia Kommune på vegne af Hegnsynet i Fredericia.

Hegnsynet i Fredericia

Hegnsynet har tre medlemmer, der udpeges af byrådet for perioder på fire år:

Formand Bente Gertz (siden 2014)
Plantningskyndig Hans Peter Bjerrisgaard
Bygningskyndig Henning Hansen

Medlemmerne er ikke ansat eller aflønnet af Fredericia Kommune, som derfor heller ikke må påvirke Hegnsynets arbejde.

Suppleanter: for formanden Lars Ejby Pedersen, for den plantningskyndige Karsten Cordtz og for den bygningskyndige Jacob Ladingkær.

Sekretariat og juridisk bistand stilles til rådighed for Hegnsynet i Fredericia af Fredericia Kommune.

Sekretæren udfører opgaver for Hegnsynets formand.
Sekretæren varetager kontakt mellem borgere og Hegnsynets formand.

Sekretariatet besvarer generelle spørgsmål fra grundejere om brug af hegnsloven og rejsning af hegnssager.

Hegnsynet i Fredericia giver ikke vejledende udtalelser i skriftlig eller mundtlig form om konkrete hegnsforhold. 
Et hegnsyn foregår ved personligt fremmøde med besigtigelse og mundtlig forhandling ved det hegn, som konflikten drejer sig om. Efter en hegnsynsforretning modtager sagens parter en udskrift af hegnsynsprotokollen.

Love

Der findes lovgivning om hegn. Hegnsloven beskriver rejsning af nyt hegn, ændring af eksisterende hegn, udskiftning af eksisterende hegn og vedligeholdelse af hegn, m.m.
Her er links til relevante love:

Ind i mellem stilles Hegnsynet over for spørgsmål, der ikke kan løses ved hjælp af hegnsloven. Ofte henviser Hegnsynet til de almindelige domstole, der kan anvende naboretten. Mindre ofte henviser hegnsynet til afdelingen Byg & BBR i Fredericia Kommune, der forvalter bygningsloven.

Nyttige links:

  • Naboretten.
    Naboretten kaldes også De naboretlige grundsætninger. Naboretten er baseret på retspraksis og er ikke nedskrevet i en lov. De er det relevante retsgrundlag i sager om fx enkeltstående træer. 
  • Bygningsloven.
    § 12 er den paragraf i bygningsloven, som borgere med et hegnsproblem oftest har behov for viden om. Bygningsloven forvaltes i Fredericia Kommune af Byg & BBR.
Anke

Når parterne ikke enes om forlig, afsiger Hegnsynet kendelse på grundlag af hegnsynsloven og retspraksis.

Hegnsynets kendelser kan ankes til domstolene. Sager fra Fredericia Kommune skal indbringes for Retten i Kolding. Fristen for at klage er 4 uger efter, at Hegnsynets afgørelse er meddelt parterne.

Hegnsynets afgørelser kan ikke ankes til Fredericia Kommune eller nogen anden administrativ myndighed. 

Retshistorie om hegn

Lovgivningen om hegn opstod, da det meste af befolkningen boede på landet. Dengang havde de fleste indbyggere direkte adgang til at skaffe sig føde fra planter og dyr. Skader på afgrøder forvoldt af husdyr var den væsentligste årsag til indførelse af regler om markfred, hvilket indebar bestemmelser om opførelse og vedligeholdelse af hegn.

Nutidens love om markfred og hegn har rødder tilbage i middelalderens landskabslove, som blev nedskrevet i 1200-tallet. Fredericiaområdet - dengang bestående af sogne i Elbo Herred - var omfattet af Jyske Lov fra 1241, der gjaldt i Jylland nord for Kongeåen. Igennem mange århundreder boede hovedparten af befolkningen i landsbyer, hvor jorden blev dyrket i fællesskab. Den enkelte indbygger havde visse muligheder for at adskille egen jord fra fællesskabet, men der fulgte flere pligter med enegangen. Enegængeren var alene ansvarlig for hegning om sine husdyr, så de ikke anrettede skade på fællesskabets afgrøder.

Reglerne for dyrkningsfællesskab og hegning blev beskrevet i landsbyernes vider (bymændenes forsamling, bystævnet) og vedtægter. Christian den 5.s Danske Lov fra 1683 indeholder også regler om hegning. Husdyrene skulle vogtes af landsbyens hyrde. Hvis dyrene trængte ind på en mark og anrettede skade, var der tale om brud på markfreden, hvilket blev straffet med bøder. De skulle betales af den, der ejede de indtrængende dyr.

Fælleshegn i skel - siden 1794
Landsbyernes århundredgamle dyrkningsfællesskab ophørte med landboreformerne i sidste halvdel af 1700-tallet. Godsejerne solgte fæstegårde med jord til fæstebønderne, som dermed blev gårdejere. Med fokus på indførelse af individuel ejendom af jord blev landsbyjorden fordelt på en ny måde. Denne store begivenhed er kendt som Udskiftningen, fordi j
ordbrugerne fik udskiftet deres andel af landsbyens jord. Hver enkelt bonde fik sin jord samlet i én matrikel. Alle hans bygninger blev flyttet til denne matrikel, hvis den ikke allerede lå på den tildelte jord. Fra landsbyerne flyttedes mange gårde ud i landskabet. Befolkningstilvæksten fortsatte med at stige markant i 1800-tallet, hvilket førte til oprettelse af nye husmandsbrug. Det skete på jord, der matrikuleredes ud fra enten godsejernes hovedgårde eller de større selvejergårde.

Med de nye ejerforhold fulgte et større engagement hos den enkelte jordejer til at skabe og værne egne værdier. Mellem de nye matrikler opførtes hegn og gravedes grøfter som middel til at forhindre husdyrene i at gøre skade på naboens afgrøder og ejendom. Grøfterne havde en dobbelt funktion, da de også anvendtes til afledning af skadeligt vand.

I forbindelse med udskiftningen indførtes den retstilstand, vi har i dag, hvor et hegn i skellet mellem to matrikler altid tilhører ejerne af de to matrikler. Dette fremgik oprindelig af Markfredsforordningen af 1794, som blev opdateret i 1817 og flere gange senere. Loven bygger på det grundlæggende princip, at skellinjen mellem to matrikler har to ejere, der hver ejer halvdelen af skellinjen. På dette grundlag har hegn i skellinjen også to ejere, der sammen vedligeholder hegnet.

Derfor: Hegn i skel er fælleshegn.

Pligt og ret til hegn
Fra loven om markfred og markveje udskiltes hegn som et selvstændigt sagsområde i Hegnsloven af 1869, som  er Danmarks første hegnslov. Her videreførtes princippet om fælleshegn. Det er også blandt de bærende principper i Hegnsloven af 1950, hvor begrebet egne hegn indførtes ved siden af fælleshegn. De to begreber anvendes ligeledes i Hegnsloven af 2015, som er en opdatering af 1950-loven.

Hegnsloven af 1869 med efterfølgende opdateringer bygger på det princip, at enhver jordejer er pligtig til at opsætte og vedligeholde halvt hegn, når naboen forlanger det. Halvt hegn betyder, at et hegn i skel har to ejere og derfor er et fælleshegn. Såvel opsætning som vedligehold og ændringer kræver indgåelse af fælles aftaler før der foretages ændringer. Dette grundprincip gælder stadig.

Konfliktløsning
Behovet for konfliktløsning vokser i takt med, at vi bor tættere på hinanden og samtidig med, at vi i højere grad værner om vor ejendom og vort privatliv. Med vore måder at leve på kan vi mennesker være til gene for hinanden, hvis dialog og fælles løsninger ikke anvendes i nødvendigt omfang. Ved konflikt eller fastlåste situationer kan anmodning om hjælp fra Hegnsynet være en vej til bedre naboskab og fredelig håndtering af hegn. Gennem besigtigelse af hegnet og forhandling på stedet, hvor hegnet befinder sig, forsøger hegnsynet at opnå forlig mellem parterne. Når det ikke lykkes, afsiger Hegnsynet i stedet en kendelse, som har retskraft.

Med 1794-forordningen og de nye fælleshegn fulgte et system til løsning af konflikter mellem ejerne af fælleshegn. I hvert kirkesogn udpegedes lokale hegnsynsmænd til løsning af konflikter mellem to naboer. Systemet fortsatte i sognekommunerne, da de var blevet indført i 1841.

Hegnsloven af 1869 opdateredes i 1950, så den afspejlede befolkningens flytning fra land til by. Værn mod løsgående husdyr var ikke længere det største problem. Beskyttelse af ejendomret og privatlivets fred var blevet større emner. I hver kommune udpegedes et hegnsyn med tre medlemmer, således som vi kender hegnsyn i dag. Kommuner med mange indbyggere og højere konfliktniveau kan have mere end ét hegnsyn.

Hegnsynsmændenes kendelser kunne i 1800-tallet ankes til amtslige landvæsenskommissioner. De var bemandet med en dommer og to lægmænd, der ofte var landmænd. Kommissionerne regulerede lokale retsforhold vedrørende vandløb, læhegn og private vejrettigheder med mere. Landvæsenskommissionernes afgørelser kunne ankes til overlandvæsenskommissionen. I 2001 blev kommissionerne nedlagt. Anke over hegnsynets afgørelser skal nu ske ved indbringelse af sag til de almindelige domstole. Retten i Kolding behandler sager fra Fredericia.