Slå adgang med tegn til/fra

Byggesagsarkiv

Fredericia Kommune har indscannet sit byggesagsarkiv, så du kan betjene sig selv, når det passer dig

Hvor kan jeg finde byggesagsarkivet?

Du kan finde byggesagsarkivet her

Hvad kan jeg finde i byggesagsarkivet?

Du kan finde offentlige dokumenter på din ejendom. Det kan f.eks. være byggetilladelser, tegninger, olietankoplysninger mm.

Hvad kan jeg ikke finde i byggesagsarkivet?

Nogle dokumenter må kommunen ikke offentliggøre.

Det er f.eks. byggesager vedrørende banker, militære anlæg eller hvis sagerne indeholder personfølsomme oplysninger som CPR-numre eller andre personfølsomme oplysninger.

Jeg kan ikke finde min byggesag. Hvad gør jeg?

Har du problemer med at finde en bestemt byggesag, eller finder du ikke det, du leder efter, kan du sende en mail til filarkiv@fredericia.dk. Så vil vi se, om vi kan hjælpe dig.

Husk at sende så mange relevante oplysninger som muligt.

Der ligger forkerte dokumenter på min adresse – hvad gør jeg?

Finder du dokumenter, der ligger forkert, kan du sende en mail til filarkiv@fredericia.dk.

Skriv hvad der er forkert, og sørg for at notere informationer om ejendommens adresse, årstal for sagen og evt. journalnummer. Så kan vi hurtigt finde sagen og rette den.

Jeg har fundet personfølsomme oplysninger i en byggesag - Hvad gør jeg?

Finder du personfølsomme oplysninger i en byggesag, kan du sende en mail til filarkiv@fredericia.dk

Skriv hvad der er forkert, og sørg for at notere informationer om ejendommens adresse, årstal for sagen og evt. journalnummer. Så kan vi finde den pågældende byggesag og lukke den for offentlig adgang.