Her kan du læse mere om selvhjælpsgrupper i Fredericia og hvilke muligheder, du har for at deltage i en selvhjælpsgruppe.
- Du er ikke alene
Er du angst og deprimeret?
Er dit selvværd i bund?
Har du et problem, du ønsker at dele?
- Det nytter noget
Det er naturligt at være skeptisk overfor selvhjælpsidéen, men erfaringen viser, at når gruppemedlemmerne først er kommet ind på hinanden, har man utroligt meget at give. Det nytter noget.
- Personlige samtaler/Selvhjælpsgrupper
Vi tilbyder alle en personlig samtale, hvor man får mulighed for at tale alene med en erfaren igangsætter, om hvad der optager en, og man kan få mere at vide om, hvordan det er at være med i en selvhjælpsgruppe.
I en selvhjælpsgruppe mødes en lille gruppe mennesker om et fælles problem. Ved at tale sammen og udveksle erfaringer forsøger gruppen at hjælpe den enkelte til at komme videre.
I begyndelsen kan det være svært at få hul på snakken, derfor har alle grupper en frivillig "igangsætter" med, så længe der er behov for det.
Som medlem af en selvhjælpsgruppe har du naturligvis tavshedspligt.
Tillid og åbenhed er vigtige nøgleord for et positivt samarbejde.
- Emner
Der kan dannes grupper om mange ting, for eksempel:
- Tab af ægtefælle/nære familiemedlemmer
- Skilsmisse/samlivsproblemer
- Mødre/efterfødselsreaktion
- Fysisk og psykisk vold
- Angst/lettere depression
- God livskvalitet trods sygdom
- Pårørende til syge
- Styrk dit selvværd
- Yngre der har mistet forældre
Kontakt Selvhjælp Fredericia – Middelfart, tlf. 7210 6773 eller send en mail til sekretaer@famiselvhjaelp.dk
Læs mere om Selvhjælp Fredericia-Middelfart