Othello er et levende plejehjem med masser af liv, hvor engagerede frivillige, pårørende og medarbejdere arbejder for at skabe liv og indhold i hverdagen for dig og de andre beboere og brugere af dagcentret.
På Othello har vi også et væld af aktiviteter, som du kan deltage i. Nogle af aktiviteterne er faste, mens andre kun foregår en gang imellem eller en enkelt gang.
Aktiviteterne foregår både i caféen og på de enkelte etager. Aktiviteterne tager udgangspunkt i dine og de andre beboers ønsker og interesser. Det kan være
- gymnastik
- banko
- manicure
- højtlæsning
- gudstjeneste
- sang
- madlavning
- en tur på duocykel
- og meget andet
Børn og dyr er også med til at skabe liv og glæde. Der er lavet et samarbejde med lokale børnehaver om besøg på Othello, og om sommeren græsser, der dyr på arealerne rundt om Othello.
Medarbejdere
Othello beskæftiger godt 150 medarbejdere inden for pleje, sygepleje og service.
Vi arbejder efter "En god dag ved egen kraft", som er plejehjemmenes udgave "Længst Muligt I Eget Liv".
Arbejdsdagen foregår i høj grad i leve-bomiljøet, hvor borgerne deltager i hverdagslivet i det omfang, de kan. Fokus er konstant rettet mod udvikling både individuelt, sammen, menneskeligt og fagligt.
Det er vores mål at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og via deres arbejdsglæde skaber de bedste oplevelser og en god hverdag for centrets beboere og pensionister.
"En god dag ved egen kraft" – plejehjemmenes Længst Muligt I Eget Liv
"En god dag ved egen kraft" betyder, at den enkelte borger og dennes egne mål er i fokus, for det handler om at styrke livskvalitet trods svækkelse.
Vi fokuserer på beboernes ressourcer, og i et samspil med beboeren finder vi ud af, hvad der skaber en god dag, og hvilke aktiviteter der er meningsfyldte at bruge egne kræfter til eller få støtte til at bruge. På denne måde kan beboeren få oplevelsen af at leve et selvstændigt og meningsfyldt liv, hvor de skaber en god dag ved egen kraft.
Som en del af "En god dag ved egen kraft" arbejder vi på Othello med borgerne i fokus. Det betyder, at vi i to uger har et fælles fagligt fokus på en bestemt beboer. I de to uger arbejder det tværfaglige team af kontaktpersonen, sygeplejersken, terapeuten, aktivitetsmedarbejder, køkkenmedarbejder og afdelingslederen intensivt med at støtte borgeren i at opnå succes ift. det mål, som borgeren har sat for perioden.
Denne metode har betydet, at flere beboere oplever en højere livskvalitet, mere glæde og bruger egne kræfter mere – også en måned efter de har været i fokus.
Det har også vist sig, at succeser smitter og giver beboeren lyst til at bruge egne kræfter mere.